The Night Surprise[Tchort]

Skoven knasede under en ung pige fødder, mens hun vandre over et område med kviste, tørt grene og visnede blad, som havde fået den guldende farvere de fik når efteråret kom, lydende var tydelig og da pigen ikke lød tegn på at skyldende sig, hun virkede uvidende om de ukendt mørke som fandens i denne verden, pigen lod en elegant bevægelse og dreje rundt om sig selv, hendes hår bevægede sig og lagde sig omkring hendes ansigt, et blid latter kom fra hendes læber og hun sætte elegant end rødbrune violin kasse på de visne blade, hun lod sine figner glide inden mellem hårlokkerne og væk fra hendes ansigt, hun lod blikkede falde mod nogle træer som var begyndt at smide sine blade, en tegn løb igennem pigens hovede i mens *Jeg er ligesom disse træer* tænkt hun og samle sine violinkasse op og vandre videre.
Hun kom frem i en lysning og mødte den blide månens belysning mod sin hud og beklædning, hun lod ansigt løftede mod den og et smil breddes sig over hendes elles blege ansigt, det var smukt, ikke en eneste skæmme, som om hun var holdt indenfor det meste af sit liv, hun virkede til at være fri i sekundet, hun lod en hånd gled ned til sin violinkasse og åbnede den, hun lagde den mod sin hang og hun lukkede øjne i, hun lagde en første bevægelse, mange tænkt at violin lyd var hæslig, men hendes toner var veltrænet og blide, hendes brune hår bevægede sig med vinden berøringer og hendes beklædning var en typiske piget, hun bære et bare kort shorts, en lidt lang tøjre og sine jakke uden over , da kulden var begyndt at komme .

længe ind i skov gik en person rundt for sig selv, den person var Tchort, han var næste to meter høj og er vampyr, man det er svært at ser på ham at han er det, han gik rundt i skov ikke fordi han leder efter noget, men bare for at slappe af og nyder natur, han stopper op og lytte, da han synes at kun hører noget, han begynde at ggår mod lyd, kort efter kom han frem hvor han kun ser hende og fandet ud at, hvad for en lyd det var, det var en pige som spiller på sin violin, han læner sig rolig op af et træ som var ved ham, han blå grå øjne kiggede kort rundt, vinde lege let med hans lidt lang sølv grå hår, mens han bare stod og lytte på det hun spiller, hvad laver hun mund her ud så sent og alene, hun kan jo ikke forsvar sig selv som menneske mod alle de overnaturlig væsen som var her ud og i by.

hun lagde ikke engang mærke til at stod der, hendes violin gemt at den lyd han normalt vil havde lavt og kunne havde hørte, hun trækkede vejret dybt og lod violin falde da hun var færdig med at spille denne melodi hun havde valgt.
hun lod blikkede fald mod himlen, hun havde brune øjne, men de så en smule mætte ud, svag på en måde, hun lod en smil breddes og vendt blikkede rundt og opdagede nu manden som havde valgt at lytte til hendes musik, hun fik store øjne.
"Oh! må du undskyld, så dig slet ikke" hun små grinede og lod en hånd gled bag sin nakkede og kløede sig, hun små grinede som alle normale menneske vil gøre, hun lod dog blikkede falde mod ham igen "Sikke en special hår farve du har" sagde hun og lod hovedet lidt på skrå, hun havde et pænt smil, de var udskyldigt som et barns, mens hendes duft afsløre mere end nok, hun var svag og nok i mange smerter, nogle vil kalde det dødende nær mens andre bare kaldt de en sygdom, hjerteproblemer, selvom hendes duft var sød og udskyldig, var der svaghed over den .

han smiler svagt da hun opdage ham, han smiler så at han hugtænder ikke kom til syn, "det gør ikke noget, vil ikke afbud dig mens du spiller" sagde han og kiggede på hende, han flade næste i med mørke i hans kul sort tøj, "det er nu hvordan men tager det, jeg er fødet med den her hår farver" sagde han og smiler svagt, "hvad laver en pige som dig her ud alene" spurgte han og kiggede kort rundt, han havde indtil videre ikke opfange nogen dufte af andre væsen end hende, men det kun hurtigt skifte, her ud i skov, men hendes dufte, havde lidt over sig, som hun er syg eller, et eller andet han kun ikke hele find ud at det.

hun lod et smil breddes på læber og hun vendt sig mod en sten og vandre over mod den og lod sig sætte sig ned, hun vendt blikkede mod ham igen "Frihed, fra alle den beskyttelse " sagde hun og pakkede sin violin ned i kassen igen "Gøre ikke noget" sagde hun og lod en figner gled over sin violinkasse der var skæret en rose i den og hun lod sine figner elegant glide over den, hun vendt blikke fra kassen til ham "og hvad med dig" hun havde ikke nogle svag stemmen eller virkede det, *Visner dag få dag* tænkt hun kort, men det kunne ikke ses på hendes ansigt, hun små igen dog mens hun tænkt det

han nikke kort til det første hun sagde og smiler svagt, han nikke kort igen da hun sagde noget igen at det ikke gjort noget, "slappe af og nyder natur" sagde han og kiggede kort over på hende, end han rette blikke op på natten himmel, han bliv stp op af træ og slappe af, det virker ikke til at hun kender til alt det overnaturlig væsen, så vil han heller ikke snakke om det, for hun skal nok opdage dem på et tidspunkt, han gik rolig over til hende efter lidt tid, "navne er Tchort og deres er" spurgte han og rakte den en hånd frem for at hils pæn på hende.

"må sige at naturen er smuk her" svarede hun på han var uden og nyde den, hun lod blikkede falde mod ham da han efter lidt tid bestem få at nærme hende, hun lagde hovedet på skrå og tog mod hans hånd, vis han havde bære hænder, kunne han mærke det ikke var grue overhovedet, at hun aldrig havde brugt dem udover ti at spille violin, hun smilede venligt til at "Sikkert et special navn du har, jeg er Agalia" hendes navn bliv sagt med en spansk arksang i sig, hun smilede og nu hvor han var tættere på kunne han se hendes hår ikke var brunt men næsten sort, hun bære sortbrunt hår, hun smilede "Er Spansk " hun små grinede og lagde mærke til hans kolde hånd og som refleks begyndt hun at varme den med sine hænder

"ja det er den" sagde han og kiggede på hende, da hun gad hånd for af hils pæn igen, bøj han sig forover og kyssede svagt hendes hånd ryg, hvor han rette sig op og gad slip på hendes hånd, "lidt måske" sagde han og smiler svagt, han nikke kort til det at hun sagde at hun var spansk, "jeg er russer" sagde han og smiler svagt, han ryster svagt poå hoved af hende, da hun begynde at varm i sin hånd, fordi hun synes at hans hånd var kold, hvorfor havde han også lige gemt at tager sin handsk på i dag, det plejer han normal ikke at gør.

hun pustede sin varme ånden mod hans hånd og opdagede første nu hvad hun havde gang i, hun stivende lidt og så derefter mod ham med små røde kinder "Åh, dårlig vane" sagde hun og gav slip på hans hånd igen, hun så til siden og kløede sig småligt i håret "Øhmm..." sagde hun og vidste ikke helt hvad hun skulle sige efter dette, hun lod dog sit blik falde mod ham "Du er utrolig kold... altså din hænder , jeg meninger " sagde hun og kom til at lyde som en nevøs pige, hun så begyndt hun at grinede igen "Det må du virkelig undskyld, at jeg tog din hånd sådan" hun så mod ham og tænkt at han var russer *Forklar ikke helt hans udseende* tænkt hun

han smiler svagt at hende da hun sagde at det var en dårlig vane, han lo svagt af hende da hun ikke hele vidste hvad hun skulle sige, hvorfor havde han også gem handske, nu skulle han find på en god forklar på hvorfor hans hænder/hånd var så kold, "ved enlig heller ikke hele hvorfor min hænder er så kold, han for det at vide men kan ikke husk hvad det hedder mere, men det er ikke rigtig noget men kan gør nogen ved, det er bare noget men må vande sig til" sagde han og kiggede på hende, han var fødet vampyr så derfra har han så også lært at lyve ud af man kan ser det på ham, så må han bare håber på af hun hoppe på den.

hun lagde hovedet på skrå og lyttede til hans forklaring, hun lagde lært at aflæs folk, vis de lyv eller sagde sandheden, men hun vidste også folk havde deres grunde til at lyvende, så hun smilede bare og greb udefter hans hånd igen og pustede sin varme hånd mod dem og lagde så sit hovede mod dem, hun nyde kulden mod sin varme panden "Du er din grund for ikke fortælle mig det, men få mig er det behagelig ,men en modsætning " hun lagde sin kind mod hans hans hånd og så mod naturen "Jeg er altid varm eller nede med en feber" hun små grinede og gav blidt hans hånd et kys og slap "Så vi evige" hun smilede til ham, selv hendes øjne smilede

han nikke kort til det første hun sagde og fandet ud at hun ikke hoppe på den men behøve så ikke nogen rigtig forklar på det, det var da altid noget, han smiler svagt, da hun sagde at hun godt kun lide at han var køle, da hun har det normal varm, han nikke kort til det sidste hun sagde og smiler svagt, "hvis er så varm eller har feber burdt du så ikke være der hjem" spurgte han og kiggede på hende, han havde aldrig være syg, men det bliver vampyr jo ikke, han gik over til det træ der var tætter på ham, hvor han læner sig rolig op af det.

hun små grinede lidt til hvad han sagde "Nop, det få jeg det ikke bedre af" sagde hun og rejste sig og så efter ham "Jeg har det bedre i naturen" sagde hun og fulgte efter ham og stoppede op foran ham med hovedet på skrå "hvordan er det, at være fri, hele tiden" spurgte hun og smilede og rettede kroppen op og så til siden "at kunne gøre hvad man ville og ikke var bange hele tiden" spurgte hun , hun havde lagt mærke til hans våben , hun pege mod den "Hvad arbejde du med, siden du bære dem" hun pege på hans våben

han nikke kort til det første hun sagde og smiler savgt til det, "det er rette, jeg bestemmer selv hvad jeg vil og hvornår jeg vil laver ting" sagde han og kiggede på hende, "det er som sagt rette, at selv at kun bestemmer" sagde han og kiggede på hende, han kiggede kort på sig to dagger han havde med selv, hun så da også bare alt, "jeg arbejde som præst men er tidlig soldat, hvad arbejde du med, hvis du arbejde" spurgte han og kiggede på hende.

"Snyd" sagde hun og lyd smålig som et barn , hun smilede til ham "Ikke her, mine forældre er meget overbeskyttende , plus lægerne og alt andet omkring føler, Hvor det snød få hende" sagde hun Hvor det snød få hende, efterlignede hun en andens stemmen, hun ventede blikkede mod hans våben igen, hun tænkt lidt og så mod ham "okay, du er virkelig ikke som normale mennesker" hun små grinede og så mod himlen "En præst, desværre må jeg sige, tro gud findes, på den måde som i kristendom, at han styre alt" hun små grinede lidt, "Ja jeg arbejde, når jeg kan, på teatret som musiker " sagde hun og pege mod sin violin kasse

//smutter i seng//

//okay, sove godt//

"det er nu hvordan men tager det" sagde han og kiggede kort på hende, han nikke kort til det næste hun sagde og smiler svagt, "nej det har jeg heller ikke sagt på noget tidspunkt at jeg var det" sagde han og kiggede kort på hende, "jeg er ikke præst for gud, men for satan for han er den eneste rigtig gud der er, ikke det svin som sidder der op eller hvor han nu er og tror at men skal være søde mod alle så er der ikke noget galt i verden" sagde han og kiggede på hende.

hun hævede sine øjenbryn og lod blikkede glide ned over hans påklædning *han liger heller en præst for gud, men lige frem en fra det modsætte* tænkt hun og åbne munden langsomt "For åndsvidenskabens leder, satan" sagde hun og lod det lyde som en spørgsmål "Det virker anderledes" sagde hun og små grinede, men lod blikkede glid ud mod skoven, hun pakkede den lang frakken hun bære bedre omkring sig, så hendes tøj inden uden ikke var synlig mere, hun havde vendt blikkede mod ham igen og lod et smil sendes til ham "Findes de virkeligt, gud og satan og alle andre overnaturlig væsner, folk på sygehuset er begyndt at snakke om dem" sagde hun og det lod som om hun holdt lidt glemt i sætningen, der var mere i denne sætning

han nikke kort til det første hun sagde, angår satan det kun men nu godt sige at han var, "det er det også, men vi skal jo heller ikke går rundt og lige hinanden" sagde han og kiggede kort på hende, "hvem ved om der gør, ingent er bevis om de gør, man alle findes vel bare man tro på det" sagde han og kiggede kort på hende og smiler svagt, "hvad bliver der da sagt på sygehus med overnaturlig væsen" spurgte han efter lidt tid, så hun kun når at sige nogeot vil hun vil det, hvorefter han kiggede op på natten himmel.

hun tænkt sig lidt om og rejste sig op "Hmm og at deres findes en måde at få evigt liv og rede dødens nær kroppe" sagde hun og små grinede "Men der er nok en store pris for det, en man tro" hun havde ikke hørte hvad de kalds men hvad de kunne gøre "Mine læger fortale mine forældre det" hun små grinede og spring let og elegant op på en sten og vendt sig mod ham og smilede "Men behøver det ikke, selvom jeg nok ikke bliver særlige gammel" hun trækket kroppen og lod blikkede falde mod himlen i mens "Så disse væsner kan findes i verden" hun spring ned fra sten og hen mod ham og lod hovedet fald lidt til siden "er du en af dem" spurgte hun lige ud, hun frygt eller had til ham "en af disse såkaldte vampyr, det vil forklar din hud" sagde hun og lod smilede afsløre en blidhed i hende som man normalt ikke oplevelse ved mennesker, hun eje ingen grådighed i kroppen

han kiggede på hende da hun begynde at snakke, han vælge så ikke at svar på det da det lyder mere som et ønsker, han nikke kort til det næste hun sagde angår hendes læger, "ja det kan de godt" sagde han og smiler svagt, eller det gør de, vi har det bare med ikke at fortælle det som det første, "måske det ved men aldrig om jeg er, og hvis jeg er, hvad vil du så gør vi det" spurgte han og kiggede på hende, "hvad er der galt/hvad fejle du side du har læger" spurgte han og kiggede på hende.

Hun så mod ham med rolige øjne "Ingenting, vil bare fortælle nogle ting omkring dig, ikke mere" sagde hun og lod øjne glid i mens hun smilede, hun havde et smil, som man normalt kun så ved børn, udskyldig og ingen grådighed, hun åbne øjne og lod en figner rør hans kind, vis han lod hendes gøre det, men hun vil sige begge ting "jeg har allerede et billede af dig, ik" hun små grinede, men stoppede da han spurgte til hendes sygdom, hun lod et suk glide frem på læberne og vendte nu blikkede mod ham, hendes øjne var mætte men smukke, hun lignede en som tænkt og gik nærmer ham og førte hans hånd mod hendes bryst og lagde den så han kunne mærke hendes svag hjerte, ingen i mellem.. glemt det at slå, hun lukkede øjne mens han havde hånden der i starten og åbne dem så og vendt blikke mod hans ansigt "Mit hjerte er meget svagt" sagde hun og lod et blid smil sendtes til ham igen , hun slap hans hånd og gik få skridt baglæns "Noget, får noget ik" hun små grinede

han nikke kort til det første hun sagde og smiler svagt, han lod hende rør hans kind, det var kold som resten at hans krop, men så var det at være vampyr, han hæve det en øjebryn da hun sagde at hun allerede havde et billede af ham, han lod hende tager hans hånd og lig den på hendes bryst, så han kun mærke hendes svag hjerte, som han godt vidste at hun havde men det vil han ikke fortælle, han tog hånd til side efter lidt tid hvor hun også slap den, "jo, hvad vil du vide" spurgte han og kiggede på hende, han kun næste gæt sig til hvad hun vil spørge om, om der findes overnaturlig væsen eller om han er vampyr, få lige meget hvad vil hun få at vide at der findes overnaturlig væsen.

hun så mod ham og små grinede "Tja, behøver ikke vide mere, oplever vel resten på et tidspunkt " sagde hun og små grinede hun
hun hoppede op på en sten og drejede elegant rundt, hun opdagede nu hendes mobil ringende, hun fik et lille chok og var ved at falde ned fra sten, hun vendt blikkede mod lomme og tog en mobil frem og læst *Mor* hun sukkede og tog den, og i sekundet flyttede hun den fra øret da hendes mor skrig af vred i den, "HVOR ER DU.... HVORFOR LAD DU MIG OG FAR VÆRE SÅ UROLIGE.... HVAD FANDEN HAR DU GANG I.... KOM TILBAGE TIL SYGEHUSET NU" hun så vendt blikkede mod ham og smilede og tog den til øret "Mor jeg kommer nu, jeg bare ud......" hendes mor råbt igen og stoppede hendes sætning, men hun grinede "Mo-ar mo-ar .. jeg kommer nu... ja... ja jeg ved det . bye.... bye mor" hun lagde på og små grinede "Sorry jeg må gå, men kan jeg møde dig igen, vil være skønt at være sammen med en som ikke har medligheden med mig" sagde hun og tog hans hånden "Pleas" sagde hun og så ham i øjne

han nikke kort og smiler svagt, utrolig at hun ikke spurgte om det, nu hvor hun kun få svar på et af dem, han smiler svagt af hun tog sin mobiltelefon frem, fordi den ring, hvor det vis sig at være hendes mor, "jeg kan følge med dig indtil by hvis det er, så kan vi snakke om, hvornår vi skal møde igen og hvor vi skal møde" sagde han og rejse sig op fra den halv store sten han havde sidder på, han smiler svagt over at hun tog hans hånd bare for af sige plea, han vente lidt så hun kun når at pakke sin ting, "er du klar til at gå" spurgte han og kiggede på hende.