The Element Of Surprise ♥xXx♥

Lawrence sad blot og kiggede ned i sin computer og kiggede op da han kom ind, et lille smil kom frem på hans læber imens han roligt betragtede hende, han kunne rigtigt godt lide hend eog det irriterede ham, han gjorde efterhånden alt for at komme væk fra hende fordi at han ikke ville få følelser for hende, og det irriterede ham, det vargået godt med at holde afstand til hende men efter han havde vist hende rummet så kunne han ikke tænke på andet enddet rum dernede.

Lawrence kommenterede ikke hendes kommentar med sengen, faktisk så prøvede han at ignorere alt havd hun gjorde eller sagde og han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, han havde jo faktsik fortalt hende det, men hun var jo flygtet og derfor fik han aldrig en chance for at tale færdig også kunne han jo lige så godt lade det ligge: "Thomas er en stærk mand, jeg har arbejde" sagde Lawrence roligt og kiggede så op i mod hende.

"Ja jeg er næsten klar" sagde Lawrence og trykkede enter en sidste gang og lukkede så computeren: "Der er ikke noget galt" sagde Lawrence blot og prøvede at aflede hende, han gik forbi hende og ud i gangen for at finde en lang sort frakke han kunne tage på, det var jo trods alt en smule koldt her i slutningen af December måned, også i Frankrig: "Lad os komme afsted" sagde Lawrence men en ikke alt for munter mine.

Himlen var mørk, samt klokken var 23:21. Skylar sad ved siden af Lawrence, med en fletning ned af højre skulder, samt en sort kjole, der sad ikke for stramt på hende, men skam heller ikke løst. Den viste den smukke figur af hendes, samt ben. Hun bar en hvid jakke over, samt hun havde taget sin mobil med, der var i jakkelommen. Ryggen var bar, men kjolen blev dog holdt oppe, med et smukt stykke stof, der smøjede sig om hendes hals og blev bundet i en sløjfe bagpå. Hun betragtede Lawrence, mens hun sad ved hans side, mens han kørte sin bil som før. Hun forstod ikke hvad der pludselig var galt med ham, men der var et eller andet der stak ham, noget der ikke tiltalte ham, eller noget der blot ikke gik som han havde forventet?. Ville han ikke ha hende der.. havde han kun taget kontakt til hende, for at vise hende rummet og muligvis skræmme hende væk?. Hun sukkede en smule og kiggede ud af vinduet, indtil hun syntes at de endelig var nået frem, før kiggede hun ikke mod Lawrence og sagde " Er du sikker på at.. du er okay? ".

Hun vidste at folk ikke ville lægge mærke til hvem han var der nede, ved mindre han stødte ind i nogen han faktisk kendte. Hun trådte ud af bilen og lukkede blidt bildøren efter sig, før hun gik i sine fine sandaler med en lille kina hæl, hen over det dejlige sand. Hun så kort over mod Lawrence og gik så ned til de andre folk, hvor man kunne købe noget at drikke, samt et tæppe at sidde på. Hun købte et og spredte det ud til dem begge, før hun hentede en lanterne til sig selv, hun kunne sende op senere, samt en til Lawrence. " Jeg ved det vildt dårlig tidspunkt at snakke om men.. jeg købte en til dig, for at du kan tænde den og sende den op, til ære for.. Madi.. ". Hun så kort mod Lawrence og bed sig en smule i underlæben og fortsatte. " Samt som et tegn på en ny begyndelse i dit liv. Jeg håber du finder lykke engang Lawrence ". Hun smilede forsigtigt og så kort på sin og sagde" Jeg sender denne op, både for mig selv, men for den person der var nr 12.. i rækken om arven, før mig. Hans navn var Apostol ". Hun så kort på Lawrence og bed sig en smule i underlæben og rykkede sig tættere på ham og sagde" Lawrence, sig sandheden... vil du ha jeg skal lade dig være?. Du virker pludselig såh.. kold, som prøver du at undgå mig eller noget ? ". Hun tog en tår af sin drink og betragtede ham lidt.

"Ja" sagde Lawrence blot som de sad i bilen og til hans held ringede telefonen netop som han havde svaret: "Watson, Tal" kommandrede han ja nærmest snappede han af personen i den anden ende: "Mr. Watson, vi er klar til at sætte mode oplægget op på hjemmeside til midnat" sagde stemmen meget beskeden i den anden ende, det var en kvinde stemme som tydeligt var ganske glad for at tale med Lawrence selvom han ikke gav meget igen: "Fint" sagde Lawrence blot: "Godaften La..." mere nåede hun ikke at sige før han havde lagt røret på igen.

Lawrence trådte i stilhed ud af bilen sammen med Skylar, det var ikke fordi at han ikke ville sige noget til hende med han anede overhovedet ikke hvad han skulle sige og han vidste heller ikke hvordan han skulle kunne sige noget som ikke ville få hende til bare at stikke af igen, og han gik efterhånden og overvejede om det måske var bedst at de slet ikke så hinanden.

"Jeg gider ikke snakket om det" sagde han blot da hun prøvede at stikke til ham endnu engang og han gjorde blot som alle andre og malede en lanterne, dog var det langt fra en munter mine han havde på og et øjeblik overvejede han at sige til hende at han hellere ville tage hjem, men han ville ikke flygte ligesom hende, så måtte hun leve med at hans humør ikke var sommerfugle og lykke: "Jeg er ikke sur" bekræftede han dog, hvilket var sandhed.

Hun anede ikke hvad hun hvde gjort galt, men noget var tydeligt galt med Lawrence. Var det fordi der ikke mere var en hvis kontrol over deres forhold mellem hinanden, eller var det, det faktum at hun ikke ville indrømme sandheden overfor ham?.- Uanset hvad, så vidste hun, at der var noget galt og at det havde noget med hende at gøre, men hvad der var galt, anede hun dog ikke, men hun havde tænkt sig at finde ud af det. Hun sukkede dybt, da han nægtede at ville snakke om det. Hun trak kort på skulderne og betragtede ham en lille smule, før hun sagde" Okay. Suit yourself ". Hun vidste ikke om hun skulle bede ham om at tage hjem, men det lød som om hans arbejde selv var blevet noget stressende nu, sådan som han havde snappet nærmest kommanderede til kvinden i telefonen at hun skulle tale. Hun anede ikke hvad det havde været om, blot at hun havde hørt en kvinde stemme, i starten af samtalen, før alt syntes at blive en smule.. dæmpet for hendes øre.

Hendes blik kunne ikke holde sig væk fra denne mand, der syntes at være så frustrerende. Hun sukkede tungt og sagde" Vis du vil, må du gerne tag hjem.. du havde ikke behøves at komme med, vis du ikke følte for det ". Med disse ord, rejste hun sig op og så ned mod Lawrence, med et lille undskyldende smil, før hun sagde " Jeg smutter liiige hen og... gør et eller andet ". Hun gik derefter fra ham og gik hen for at tjekke noget fyrværkeri, før hun fandt en raket og tog med tilbage. Hun havde drukket og drukket, blot for at prøve at undgå at komme i klammeri med Lawrence. Hun fattede ikke hvorfor han var så.. sur? så dårlig humør, men det var nytår for helved!?. Hun dumpede ned ved siden af ham og sagde" Tadaaa!, se hvad jeg fik ". Hun grinte kort og smilede, før hun satte den et stykke væk fra dem, klar til at fyre den af, når klokken slog Midnat. Hun ville få ham til at smile, blot en lille smule. Raketterne blev sendt op, da klokken slog tolv. Skylar tændte deres og lod den fyre op. Smuk med hvid, rød, spredte den sig på himlen, stor og nærmest krævede alles opmærksomhed. Hun smilede en smule og så kort på lanternerne, før hun tog sin op og tog sine sko af. Hun så kort på Lawrence og sagde " Kommer du med? ". Hun gik hen til det blide vand, der var iskoldt. Mange gik ud i det, halvt, så de stod med vand til deres knæ. Skylar tændte sin lanterne og så kort på den, før hun så mod Lawrence. Hun anede ikke hvad der var galt med ham.. men hun ville lade det lægge for i dag. " Glædelig nytår Lawrence ". Hun sendte blidt sin lanterne op, sammen med alle de andre, der var færdig med at fyr af.

Lawrence nikkede da hun talte, mest fordi han ikke helt vidste hvad han skulle sige han tænkte stadig: "Ja men du gider jo alligevel ikke snakke, du går jo hver gang, så lad os nu bare være sammen i stilhed" sagde Lawrence, det var ikke fordi han var direkte irriteret, men dog var der alligevel et eller andet der var i ham, han vidste ikke hvad han skulle mene om noget, og ja måske burde han tage hjem men han havde faktisk ikke lyst.

Da hun gik og kom tilbage fulgte han blot efter hende, han havde slet ikke drukket men kunne godt høre at hun havde, han kiggede op i mod rakketerne, efter hvad han kunne se var han den eneste der stod i jakkesæt dette sted og han kiggede roligt op i mod de mange raketter der fyrede af netop som klokken slog tolv: "Godt nytår, Skylar" sagde han og kom med et lille smil og kiggede så op i mod himlen endnu engang.

"Jeg tager nok snart hjem, jeg har et møde i byen i morgen" sagde han og kiggede over i mod hende, han forsøgte ikke at virke sur, mest fordi at han overhoedet ikke var sur, han var bare meget afslappet og sådan.. Ja lidt irriteret over sine egne tanker, han anede ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv og at tale med hende virkede jo tydeligt ikke: "Vil du med eller?" spurgte han som en hentydning til om hun skulle have et lift.

Hun så tøvende på ham. Skulle hun tag med og ende i sin seng, fuld... forvirret?... alene.. eller skulle hun blive, fuld... forvirret.. men blandt andre mennesker?. Hun så kort på Lawrence, da hun spurgte om hun skulle ha et lift. Dette var måske det mest svære valg i hele hendes liv, hun nogensinde havde skullet vælge. Hun kom med ham og mente også at hun skulle tag med ham hjem, dog var han vel ligeglad hvad hun gjorde. " Jeg burde nok tag med dig hjem.. og sober up.. så jeg kan få lavet dit rum færdig ". Hun så flovt ned og bed sig en smule i underlæben, før hun vinkede farvel til de venner og veninder der nu var der, som hun havde fået.

Hun fulgte med Lawrence hen til bilen og satte sig ind, men hun sagde dog intet, fordi hun vidste faktisk ikke rigtig hvad hun skulle sige til ham, især ikke eftersom han virkede som en der blot ville af med hende. Hvad var han egentlig så sur over?!.. at hun afviste ham, efter han selv havde bekræftet hvor forkerte.. hvor forskellige de var fra hinanden, samt at det aldrig ville gå. Hvad var hans problem egentlig. Da de endelig syntes at være kommet hjem, åbnede hun bildøren, næsten ingen at han havde nået sådan helt at bremse bilen. Hun trådte ud af bilen og lukkede bildøren efter sig, før hun strakte sig en smule og sagde" Nåh, men g-godnat Mr. Watson ". Hun så kort mod ham og sagde " Jeg håber de kan sove godt iaften.. på trods af deres stædighed og evige surmuleri ". Hun kunne ikke stoppe sin forbandet mund, den løb blot a med hende når hun var fuld. " Uanset hvad, så syntes jeg du skal komme dig over, hvad end det er.. du er mut over. Som du sagde, its never going to happen ". Hun gjorde fakter med sine hænder, før hun trådte indenfor og skubbede sine sko af og smed sin jakke fra sig. Sløjfen bagi om hendes hals, var så småt ved at gå op, samt Skylar stod blot.. og prøvede at huske, hvor hendes værelse var.

Lawrence kiggede i mod hende: "Skylar, jeg er ikke sur... Forstå det" sagde han og kiggede alvorligt på hende som de kom ind af døren imens han lagde hovedet på skrå, han var itvivl om, om han var irriteret fordi hun ikke ville tale med ham eller om hun var irriteret fordi hun ikke sagde hvad han ville høre: "Du ønsker ikke at tale og det er fint, så ønsker jeg heller ikek at tale" sagde han bare og tog så sin jakke af og hængte den på en knag.

Lawrence havde så mange gange været tæt på bare at kysse hende også bare tage konsekvensen af det, men på den anden side så kunne han bare ikke, han ville ikke og han.. Han stoppede altid sig selv, fordi at han jo hele tiden havde en stemme i hans hoved der sage at det var dumt, og sagde at han ville komme til at fortryde det og han frygtede at stemmen havde ret, men på den anden side så var hun den første pige efter Madison som han havde vist interesse for

"Godnat Skylar" sagde han med et afslappet smil og gik så ind i mod hans kontor, han kunne ikke sove, faktsik havde han sovet rigtigt dårligt det sidste stykke tid og derfor brugte han ofte natten på at arbejde, og det var også tilfældet nu, selvom det var nytårs aften så var han ikke i humør til at sove og han havde heller ej lyst til det, lige nu var han mere irriteret over at der var så længe til han skulle se sin Coach Frank som i mange år hjalp ham med både karrieren og privat livet.

Skylar så efter ham og kunne ikke fatte, at han faktisk blot vende hende ryggen på den måde. " Vis jeg var blevet, så så! ". Hun knugede sine hænder en smule og sukkede, før hun klikkede sin tunge af ham og gik den anden vej. Hun gik op i sin seng og lagde sig, før hun endte med at falde i søvn. Dagen efter, var en elendig ny start på livet. Tømmermænd og bo i en mands hjem, en mand som der ingen gang ville tale med hende, eller se på hende for den sags skyld, samt han var så forbandet flot og lækker, at han næsten kunne gør hende liderligt, blot ved at slikke sig om munden og betragte hende. Hun havde drømt om ham, det kunne hun ikke benægte.. hun havde tegnet ham, iført nogle lavt siddende bukser, med åben lynlås foran, samt forstillede sig, hans overkrop glinsende i sved. Hun huskede hans overkrop, fra dengang han kom tilbage fra løbe tur.

Hun havde startet dagen temmelig tidligt, med en kop kaffe, samt bestilt mad fra Anubis. Det var blevet bragt op til hendes værelse, hvor hun sad og spiste, væk fra Lawrence, væk fra alle disse følelser der boblede op i hende. Hun ville blot fortsætte sit arbejde og gør det færdigt så hurtigt hun kunne. Det ville tag en uge, men vel ikke os hun kunne undgå ham så meget. Hun stod og malede væggene.. de skulle ha 3 lag, samt en coat, så der ikke ville ske noget med malingen, vis han ramte væggen med...... hvad end han nu kunne ramme den med, eller stødte i mod med noget. Efter at ha brugt næsten 4 timer der nede, kunne hun mærke trætheden sætte ind igen. Hun så kort rundt og så lidt på sengen... ville han blive sur vis hun lagde sig i den?. Hun så tøvende rundt... han ville fyre hende vis han opdagede det, men han kom jo aldrig ned til hende?. Hun trak sine bukser af, samt sin trøje, før hun lagde sig iført navy blå trusser og bh. Hun lagde sig i den dejlige seng og lukkede sine øjne, blot en halv times søvn... uden han opdagede det og så ville hun være klar til at fortsætte.

Lawrence sov slet ikke den nat, ikke udover de tre kvarter han lagde sig på lædersofaen på sit kontor i fuld beklædning og blundede hen, men han følte sig overhovedet ikke træt selvom han godt vidste han burde være det. Lawrence tog på kontoret da klokken var lidt i syv og ordnede nogen af de forskellige ting der nu skulle ordnes her i det nye år.

Lawrence tog hjem igen da klokken var omkring middag, han var stadig en smule træt og han var sammen med sin tidligere submissive gået ud for at drikke en øl eller.. Fem var det nok blevet til, egentligt fordi at han skyldte hende en forklaring på hendes fyring og han fortalte at han bare lige nu havde brug for lidt tid efter alt det med Madison, hvilket jo delvist var løgn. Lawrence var da også en smule beruset da han kom tilbage til huset.

"Skylar?" råbte han da han kom ind i huset og da ingen svarede gik han først ovepå: "Skylar?" spurgte han, nej hun var ikke på sit værelse. Lawrence gik ned i kælderen og åbnede døren ind i sit rum: "Skylar?" spurgte han endnu engang og kiggede over i mod sengen hvor han fik øje på hende hvilket næsten fik ham til at hoppe ud igennem taget af bare lyst til at 'hoppe på hende'... Det kunne hun simpelthen ikke mene seriøst.

Hun syntes at høre nogen eller noget, der kaldte hendes navn, dog var hun jo en kunstner og hvilken kunstner ville ikke være langt væk i savle land, vis man sov sådan et frækt sted, som hun lige netop gjorde, samt det jo var kinda ' forbudt ' at sove der, så vidt hun havde forstået. Hun vågnede dog da hun hørte stemmen råbe på hende fra døren, dog hvad hun blev mødt af, var ikke ligefrem det syn hun ville se. Lawrence. Lawrence stod i døren, overfor hende, stirrende på hende. Sengen stod i midten af rummet jo, eftersom hun havde flyttet rundt med Thomas, så hun var tættere på Lawrence, end hun egentlig fandt dejligt.

Hun blinkede nogle gange med sine tunge øjenlåg, før hun sagde" Shit! ". Hun tog hurtigt dynen op foran sin barm, skønt hun bar bh, var dette ALT for afslørende selv for hende. " L-Lawrence?, jeg vidste ikke du ville komme.. komme hjem endnu ". Den lange røde fletning lå ned af hendes skulder og blev hurtigt svunget om mod hendes ryg, i det hun rejste sig og samlede sine bukser op, samt sin tshirt. Hun iførte sig hurtigt bukserne, mens hun så mod Lawrence og sagde" Jeg kan forklar. Jeg var vildt træt og.. og sengen så bare så dejlig ud ". Hun bed sig i den fyldige rosa pink underlæbe, før hun så bedende på ham og sagde" Undskyld, jeg troede ikke du kom hjem endnu.. eller jeg.. det var forkert af mig, men jeg er bare så afkræftet for tiden ". Hun strøg nogle lokker væk fra sit ansigt og trak hurtigt i sin korte tanktop, som hun bandt i siden, så navlepiercingen samt den stramme flotte mave kunne ses.

Lawrence kiggede i mod hende og snart ændrede han sig begær til vrede, nok fordi et ofte var de to følelser han nød mest af når han benyttede dette rum: "Skylar! Rejs dig op lige nu og forsvind ud af dette rum!" sagde Lawrence, ikke med den sexede og dominerende stemme som han ellers kunne bruge, men med en stemme der var på kanten til vrede.

"Du er her for at arbejde, for at udføre et arbejde og aldrig nogensinde har mine ansatte sådan overtrådt en privat grænse!" sagde han irriteret og kiggede i mod hende, hun måtte jo virkeligt lege med ham med vilje det var han eferhånden overbevist om, for han var efterhånden ikke til at gøre klog på hende. Hun var så... Åh ja han havde ikke ord, men hun prøvede ikke ligefrem at komme ind i varmen.

"Prøver du virkeligt at gøre mig vred på dig?" sagde han og kiggede i mod hende: "Er det virkeligt det du vil?" sagde han og måtte tage en dyb indånding for ikke at lade det løbe over gevin, åh hvor havde han lyst tl at slå hende lige nu - på den sexede måde som han nu kunne gøre det, hvilket også irriterede ham. Men det var jo trods alt hende der havde opført sig sådan i det eneste rum i huset hvor Lawrence ville have alt ret i verden til at blive fuld af begær.

Skylar så temmelig chokeret på Lawrence, da han pludselig skiftede over i en virkelig hård tone, så hård tone, at han faktisk lød vred, sådan rigtig vred. Dette var en første for Skylar, og forhåbentlig også en sidste gang, hun nogensinde skulle se ham sådan, fordi han skræmte hende en lille smule, men sådan som hun var opdraget, så ville hun ikke løbe eller frygte fra dette mere. " NEJ JEG BLIVER ". Hun lagde sin rygsæk fra sig og så bestemt på ham, inden hun sagde " Det var ikke med vilje OKAY!?. Jeg var virkelig skidt tilpas og havde brug for en pause!. Jeg har arbejdet og arbejdet for dig, mens du har gået rundt og leget fornærmet, over noget jeg slet ikke aner hvad fucking ER!?. Hvad er dit problem anyway! ".

Hun gjorde fakter med sine arme, mens hun gik hen af mod ham og stod overfor ham nu, med en meter mellem dem, en arms længde fra Lawrence. Hun så stædigt på ham, standhaftigt. " Jeg ved det en grænse!, og jeg virkelig ked af at jeg trådte over den men.. men forhelved Lawrence, jeg troede ikke du ville komme her ned.. du har ikke kommet en eneste gang, alle de andre gange jeg har været her nede!?... så hvordan helved, skulle jeg vide du.. du ville komme her ned NU! ". Hun var vred og indekogt med forvirrelse og spændinger, som ville hendes krop snart eksploder. " Jeg prøver ikke på en skid Mr.....Watson! ". Hun ville ikke kalde ham Lawrence, vis det var sådan han skulle opføre sig overfor hende. Hun havde lyst til at slå løs på hans perfekte bryst, slå mod hans muskler, blot for at få lidt vrede af. " Se det derfor jeg skred uden at sige farvel dengang! ". Hun vrissede af ham og der kom muligvis også en dyb knurrende ligene lyd fra hende, før hun vendte ham ryggen, som ville hun ikke se på ham.

"Ikke med vilje?" sagde Lawrence og kunne ikke lade være med at komme med et kort grin: "SÅ helt tilfæligt fløj en måge ind og rev tøjet af dig og lagde dig til at sove?" spurgte han, hvordan kunne hun sige det ikke var med vilje, var hun fuldstændig ude af den, var hun virkeligt så meget en teenager at hun ikke engang kunne have en ordenlig diskution med ham, det var dog alligevel for meget.

"Yeah for det gør det helt okay at gøre noget så længe folk bare ikke opdager det" snappede han tilbage og kiggede på hende med et blik der kunne dræbe: "Og du gider jo alligevel ikke snakke! Jeg prøvede at snakke og du afviste det blankt og stikker halen mellem benene" sagde han og kiggede i mod hende, nu måtte hun mærke hvordan det var når de ikke fik snakket, ikek at han anede hva de skulle snakke om, men sidst de havde samtalen var den da på rette vej.

"Fordi hvad? Fordi du så ville slippe for at bande af mig og gøre mig til grin i mit eget hjem!" snærrede han, ikke fordi der var nogen i nærheden men mere pointen i at hun ikke adlød ham og det gjorde ham irriteret, ikke fordi han ønskde at piger kyssede hans fødder men han ønskede da en eller anden form for respekt i hans eget hjem.

Hun sukkede og kunne faktisk godt høre logikken i dette her, samt de ting han sagde til hende. " Fint!. Jeg gjorde det med vilje. Jeg strippede mig af, til jeg næsten var halv nøgen, så der ikke ville komme noget på din dejlige sex seng OKAY!. Jeg ville ha vågnet før du kom hjem, men uhhh nej, du skulle absolut ud af ALLE gange, alle de gange hvor jeg IKKE ville se dig, komme her ned og opdage mig sådan. Tror du jeg finder det sjovt, at du så mig sove der? måske ". Hun vredt på ham og kunne ikke fatte han var sådan. Hun strammede grebet i sine hænder, i det hun stillede sig tæt op af ham og pegede ind mod hans bryst mens hun sagde. " Jeg ville ikke bande af dig!, jeg ville ikke gør dig til grin!. Der kommer ALDRIG nogen her ned, undtagen mig og nu også dig.. skønt jeg ville ønske du havde holdt dig væk! ".

Hun trådte væk fra ham og vendte sig så om mod ham igen, før hun spredte sine arme og sagde" Her er jeg. Er jeg måske løbet væk i nu Mr. Watson!. Jeg skred fordi jeg ikke gad at høre om følelser, jeg ville IKKE indrømme det. Hvad fuck ville sandheden måske gør!? ". Hun vrissede af ham igen og snappede ligeså meget af ham. Hun hev en smule ud i sin trøje og sagde " Fint her er sandheden. Ja for helved at jeg har følelser for dig, ja du fandens lækker og jeg har muligvis drømt en gang eller to om dig!. Men det ikke op til DIG om jeg vil fortælle om MINE følelser! ". Hun sparkede kort til sin rygsæk, så den kurede væk fra hendes fødder før hun sagde " Du skal ikke blot tro, at jeg bøjer mig i støvet som alle dine andre tøser! og kysser dine fødder. Jeg har selvrespekt!. Det ville ikke gi en skid, vis jeg havde sagt det!. Som du sagde, du ældre end mig, samt vi for forskellige, samt VI TO ". Hun brugte samme ting han havde gjort den gang, pegede på ham og så sig selv. " Vil aldrig blive noget. Ikke også Mr. Watson, var det ikke selv samme ord du sagde!. Så stop med at rode rundt i det! ". Hun blottede kort tænder denne gang, før hun vendte ham ryggen og gik hen af mod sengen, hvor hendes rygsæk havde kuret hen. Hun tog fletningen over sin skulder og strammede elastikken om enden kort, før hun bukkede sig ned for at samle sin rygsæk op.

Lawrence kiggede på hende og lagde så hovedet på skrå i et forsøg på at kontrollere sit temprement sukkede han ligeledes, han blev meget sjældent vred men lige nu var han faktisk på kanten til at være meget meget vred, selvom det nok egentligt bare var hans følelser der løb af med ham: "Der kommer andre herned..." sagde han blot og kiggede over i mod hende, hun skulle ikke gå og tro at hun var den eneste i huset der kendte til rummet.

Lawrence kiggede i mod hende og han mærkede hvordan hans temprement roligt faldt længere og længere ned, han ønskede ikke at hidse sig op overfor hende: "Hvorfor sagde du ikke bare det for flere dage siden?" spurgte han i frustration og dog med en mere rolig stemme end han havde for ikke ret længe siden: "Jeg har aldrig sagt du ikke skulle have selvrespekt, jeg har sagt du skulle holde OP med at lyve" sagde han irriteret og betragtede hende, så havde hun jo løjet overfor ham endnu engang og det var nok den del der irriterede ham mere end noget andet.

Lawrence der ellers havde stået i døren gik ind i rummet og ned i mod sengen hun stod ved, han rakte en arm frem og greb fat omkring hendes trøje øverst oppe ved kravebenet og trak hende så frem i mod sig og lod sine læber ramme hendes, et kort øjeblik nød han det og forsvant roligt væk fra sin vrede inden hans fornuft bankede til ham og sagde at han burde holde op at være så uansvarlig hvilket fik ham til at skubbe hende væk igen og slippe henes trøje.

Hun sukkede da hun hørte hvad han sagde. " Hvad ville det hjælpe?. Det ville blot ha gjort det awkward mellem os.. det har ingen af os brug for ". Hun så kort over mod ham og bøjede sig ned efter sin taske, dog da hun hørte ham nærme sig hende, rettede hun sig dog op, med tasken i hånden, dog tabte hun den ligeså hurtigt hun havde fået fat i den, da hun mærkede Lawrence tage fat i hendes trøje og nærmest hive hende ind i et heftigt kys. Hun mærkede hans læber, de selv samme læber hun havde kysset den nat, dog disse var anderledes, disse var dominerende.. krævede nærmest at hun gengældte hans kys. Hun kyssede ham tilbage, indtil hun pludselig befandt sig halvt på gulvet og halvt på sengen, da han havde skubbet hende væk og sluppet hendes trøje, der var revnet en lille smule i stoffet ved halsen. Hun så chokeret på ham, som anede hun ikke hvad hun skulle sige, da han havde kysset hende sådan men blot skubbet hende væk.

Hun tog sig kort til sine læber og rødmede over sine kinder, før hun skubbede ham væk og løb direkte forbi ham. Hun vidste ikke hvad der forgik, men hun måtte væk, væk før hun blev såret af denne fantastiske mand. Hun havde nydt hans kys til fulde, nydt at mærke hans læber.. så han besad måske samme begær som hende?. Hun kunne ikke forstille sig at han gjorde, og dog.. han havde lige taget fat i hende og kysset hende, men måske var det rummet der havde gået ham til hovedet, samt.. han smagte af alkohol.. øl for at være mere præcis. Han anede sikkert ikke hvad han selv lige havde gjort, eller også fortrød han det lige nu. Vis han ikke stoppede hende, ville hun løbe ud af døren og op, for at løbe ud til vejen og så blot fortsætte med at løbe... løbe, indtil hun havde brændt alt den sensuelle energi af.

"Åh og du synes ikke at resten har været akavet?" spurgte Lawrence blot en smule irriteret og dog mest forundret, for Lawrence syntes at tingene havde været, ja hvis ikke akavede så ihvertfald ganske frusterende mest for ham, ja nu kunne han jo kun tale for sig selv, han kunne jo ikke sige om Skylar også havde været frusteret omkring de hele for det var første gang han overhovedet havde hørt hende indrømme noget.

Da Lawrence slap hende kiggede han i mod hende nærmest som var han bange for hende, han anede ikke hvad han skulle sige eller gøre af sig selv og lige nu holde han en hån op foran sin mund imens han stadig betragtede hende, det her var jo forfærdeligt, hvorfor skulle hans hjerne være sådan, hvorfor kunne han ikke bare beslutte sig for hvad han ville?

"Skylar stop" råbte Lawrence og tog et par hurtigt skridt efter hende og stoppede hende lige som hun var nået ud i gangen fra rummet: "Du får ikke lov at flygte denne her gang, det gør du simpelt ikke" sagde Lawrence og rystede på hovedet imens han spærrede vejen for hende: "Jeg er ked af jeg blev sur, men jeg ved snart ikke hvad jeg skal stille op længere" sagde Lawrence og kiggede i mod hende med de grå øjne der så nærmest helt bedende på hende, som anede han ikke hvad han skulle sige for at få hende til at lytte.

Hun spærrede sine øjne en smule op, i det hun betragtede Lawrence. Det lod til, at dette var første gang han havde gjort noget, der ikke var planlagt, samt første gang, han nogensinde havde kysset en på den måde, som ville alt være planlagt, som var det første gang han selv havde stjålet et kys fra en. Hun så flovt på ham, med rødmen over sine kinder, der lignede en smule rouge. Hun forstod ikke helt hvad der skulle ske nu, hvad der skulle blive af dem, men hun var helt sikker.. det var ikke mening at han ville ha kysset hende, eftersom han så ret så rystet ud, samt hans dominerende side, vejede frem og tilbage. Han nærmest befalede hende, tiggede hedne om at blive?. Hun måtte ikke flygte, var det med den på. Hun så en smule fornærmet på ham og krydsede sine arme, i det hun ville ty til hans vrede, prøve at skubbe ham over kanten, så han kunne lade hende gå, inden hun endte med at springe i favnen på ham og gør noget dumt.

" Du har ingen ret til at.. at holde mig her?! ". Hun så kort rundt, før hun gik hen mod ham og prøvede at komme under hans arm, eller i hvert fald finde en måde, hvorpå hun kunne flygte fra denne situation. Hendes hjerte bankede hurtigere og hurtigere, i takt med at hun kunne mærke begæret snart bruse over til ham. Smagen af ham sad stadig dybt i hende, mens hun stod der og prøvede at få ham til at flytte sig. " Endten så flytter du dig, eller os så.. så må du binde mig, fordi jeg har tænkt mig at gå og.. og aldrig komme tilbage Mr. Watson ". Hun så alvorligt på ham og snappede en smule af ham, blot for at få ham til at blive vred, fordi hun kunne ikke kope med ham, når han var sårbar.. det gjorde alt for ondt at se på, dog kunne hun heller ikke klare, vis han skiftede til sin dominerende side, så ville hun smelte af liderlighed. Det var jo ikke som om han kunne.. holde på hende?.. skønt han da havde redskaberne til det.

Lawrence kiggede i mod hende som hun stod der og kiggede på ham, han anedeikke helt hvad han skulle sige til hende eller hvad han helt skulle gøre af sig selv, lige nu var han en smule bange for at han aldrig ville se hende igen hvis han bare lod hende gå, for hvis han kendte hende ret så ville hun baer gerne flygte væk fra ham,hvilket han ikke helt mente at hun skulle.

"Åhh Skylar, du skulle bare vide hvor mange gange jeg har haft lyst til at binde dig" sagde han og fik det charmerende og dominerende udtryk tilbage i sine øjne som han stod der og havde lyst til at slæbe hende tilbage ind i rummet, men han gjorde det ikke for han kunne aldrig finde ud af at gøre det uden nogen bad ham og da slet ikke når hun slet ikke havde nogen seksuel erfaring, hvilket også var en af grundende til at han ikke turde komme tættere på hende.

"Hør jeg er forvirret, og det er du også..." sagde Lawrence som han stod foran hende og forsøgte at holde hende tilbage: "Men vær sød ikke at gå" sagde han og kiggede afventende i mod hende imens han stille sænkede sine arme fra gangens vægge så hun rent faktisk havde mulighed for at gå, og han afventede nu imens hans udtryk blev helt stille.

Hun rødmede endnu mere i ansigtet, da han kom med den frækkeste trow back, der nogensinde kunne være kommet. Han sagde at hu blot skulle vide hvor mange gange han havde haft lyst til at binde hende. Hun kunne mærke det, begæret.. hvor liderlig hun blev, samt våd. Hun vendt ham hurtigt ryggen efter han havde sagt netop dette. Hun kunne ikke se på ham, så ville hun ikke kunne sige nej til ham.. sige nej til at blive. Hun anede ikke hvad der ville ske vis hun blev, men alt virkede pludselig så mærkeligt, såh.. så fandens fristende!. Hun bed sig i underlæben og steppede en smule med sit ben, mens hun tænkte.

Da hun vendte sig om, så hun at han havde sænket sine arme, dog var hans blik stadig rettet mod hende. Hun tog hånden op foran sine øjne, blot for ikke at kunne se ham. Hun var virkelig flov, samt hun anede ikke hvad hun skulle sige. Hun krydsede elegant sine ben, mens hun stod der og gemte sig bag sin hånd, ventende på hvad der skulle siges, dog da hun fjernede sin hånd og betragtede ham, tog hun en dyb indånding og sagde kort og godt " Jeg træt.. ". Hun gik hen forbi ham og stoppede op bagved ham, før hun flovt sagde " Jeg bliver, såh.. så bare rolig ". Hun smuttede derefter så hurtigt hun nu kunne op af trapperne. Da hun kom op til sin seng, lagde hun sig i den og gemte sig under dynen. Det var utroligt, den måde han så på hende, de følelser der gik igennem hendes krop.

Hun kunne ikke stoppe sig selv.. forsigtigt stak hun hånden ned i bukserne på sig selv, under den fine blonde kant af sine trusser... blidt ned til hendes underliv og rørte ved sig selv. Hun var drivvåd.. det var en første gang for hende, samt hun kunne ikke glemme hans ord. Hun begyndte at lege med sig selv, mens hun trak sig en smule sammen, krummede sine tær, bed sig i den fyldige underlæbe.. hun følte en form for energi der byggede sig op inde i hende. Hun stoppede dog kort efter, i det hun var flov over at blive sådan, blot på grund af et kys og nogle frække ord. Hun rejste sig op og gik ud på badeværelset hvor hun lukkede døren og tog et langt og afslappende bad.

Selvom Lawrence havde lyst til atgøre mange ting ved hende så havde han ikke tænkt sig at gøre det, ikke endnu ihvertfald selvom han stod og havde en stor lyst til det, men Lawrence havde trods alt regler der gjorde at han endnu ikke ville åbne rummet for hende endnu, ikke på den måde. Desuden så havde hun ikke sagt noget der gjorde at han kunne fornemme at hun ville være sammen med ham, ikke udover hendes rødmen og sådan nogen ting.

Lawrence lod hende gå forbi sig, i det mindste så styrtede hun ikke forbi ham i en fart der fik ham til at tro hun ville stikke af, Lawrence kiggede ind i rummet og slukkede så roligt lyset inden han gik op efter hende og ind på hans kontor hvor han faldt i søvn på læber sofaen, halvanden time sov han, han var træt, han havde jo ikke rigtigt sovet og selvom at hun måske ikke var blevet sur på ham så var hun ikke mindre forvirrende, for hun var jo trods alt stadig gået.

Da klokken var omkring seks om aftenen gik Lawrence roligt op i mod hendes værelse og bankede så stille på døren, han stod i en mørkerød skjorte og et par grå bukser, jakken havde han lagt på sit kontor: "Skylar?" spurgte han roligt igennem døren, han kunne ikke være sikker på at hun ikke var gået imens han havde sovet,men han havde på fornemmelsen at hun var derinde, også fordi han mente han måske ville være vågnet hvis han havde hørt døren gå.

Skylar havde også lagt sig til at sove, så der ikke blev mere røren ved hende selv. Det var en første gang og forhåbentlig en sidste. Hun anede ikke hvad Lawrence gjorde ved hende, men gud hvor havde hun lyst til ham, i den forstand at blive et med ham, blot fro en nat eller to.. eller forevigt. Hun havde tænkt på hvad der ville ske, vis de nogensinde fik noget med hinanden, men det eneste hun kunne tænke på, var de awkward samtaler, samt at de begge levede i hver deres verden. Hun havde også dræbt hans kone, så det ville være en mærkelig genforening med hans familie, med hende med sig.. de ville næppe forstå. Hun havde lagt sig til at sove efter tusinder tanker og secener der havde spillet i hendes hoved, dog noget syntes at hive hende tilbage til virkelighedenn, uanset hvor hårdt hun end prøvede at holde sig fast inde i sin drøm, endte hun med at vågne til sidst.

Hun slog sine øjne op og så kort rundt, før hun iførte sig en stor tshirt, eftersom hun ikke orkede at trække i sine bukser. Tshirt og trusser, et normalt look for hende når hun var alene. Hun gik hen til døren og åbnede den kort, da hun så det var Lawrence. Hun lukkede den hurtigt i og så ned af sig selv, før hun sagde " 2-s-sekunder! ". Hun skyndte sig hen, for at samle nogle jeans op og trak sig hurtigt i dem, inden hun åbnede døren igen. Tshirten var bundet i den ene side, dog bar hun stadig ingen bh, hvilket var tydeligt at se igennem stoffet, eftersom hendes brystvorter strittede en smule. Hun betragtede Lawrence og strøg sit lange hår til siden, før hun begyndte at flette det ned af siden. " Heeeey... Lawrence?. Hva så ". Hun smilede en lille smule og så tøvende på ham, før hun trådte bagud og sagde" Kom endelig ind.. ". Hun satte sig hen på en stol overfor sengen og klappede kort med sin fod mod sengen, som tegn på han blot kunne sætte sig der. " Såh?... har du også fået sovet lidt ". Hun gabte kort og strakte sig en smule, så det nederste af de runde fyldige bryster, kunne liiiiige skimtes en smule.

Lawrence havde næsten glemt alt det med Skylar og Madison, ihvertfald så forsøgte han at glemme det eller om ikke andet så acceptere det, fordi han ønskede virkeligt bare at slappe af i hendes selskab og Lawrence var sikker på at Madison ikke ønskede han gik rundt i vrede, især ikke når han nu faktisk virkeligt kunne lide Skylar, eller det havde han ihvertfald med tiden opdaget at han virkeligt godt kunne.

Lawrence var en mand med en mission og det var muligvis til at se da hun endeligt lukkede ham ind, som hun satte sig ned blev han stående midt i rummet og kiggede hen i mod hende, han svarede ikke på noget af det hun sagde og hendes glade humør lod han sig ikke påvirke af, Lawrence vidste ikke om ordet glad var hvad man skulle bruge om ham, men nok mere rolig og en smule mere afbalanereten hvad han var lige om lidt.

Lawrence gjorde med en finger tegn til at hun skulle komme op til ham, han sagde ingenting men lod blot hans grå øjne hvile roligt på ham og som hun kom tættere på lod han sine læber ramme hendes imens han lod den ene af sine hænder hvile på hendes af hendes hand, han slap ikke kysset denne gang men gjorde det dybt og sensuelt imens han ignorrede alle tanker han end måtte få i sit hoved og valgte at smide alle de tanker ud han ikke gad høre på lige nu, fuck alle reglerne.

Skylar så undrende på Lawrence, da han gjorde tegn til at hun skulle komme hen til ham. Først var hun ikke så sikker på om det var en god ide, samt hans stilhed gjorde hende en smule nervøs, fordi hvad betød den. Var det kontrollerende Lawrence, der var i godt humør, eller afbalancerede Lawrence, der var i dårligt humør?. Hun valgte dog at rejse sig op, mens hun forsigtigt sagde" Er der noget galt?.. har.. har jeg gjort noget forkert igen ". Hun så bekymret på ham, mens hun nærmede sig ham, dog da han tog om hende og kyssede hende, lod sine læber fange hendes i et heftigt kys.. kunne hun ikke lade være med at komme med et lille gisp, da hun slet ikke havde regnet med denne fremgang og heller ikke så hurtigt. Hun anede stadig ikke så meget om Lawrence, men hun vidste at dette var fandens sexet. Hun kyssede han ligeså heftigt tilbage, sneg endda sin tunge ind i hans mund, for at fange hans og lokke den ud, så hun kunne french kiss him, a little bit.

Dette måtte være himlen og helved samlet på en gang, fordi hvad ville der ske, når virkeligheden ramte dem, når de trak sig væk fra hinanden?. Hun ville dog ikke blive ved med at gruble over netop dette, så hun lukkede sine tanker ned, lod sig flyde ind i selveste øjeblikket, mens hun blot lod ham overtage kontrollen over hende og hendes krop. Hun nød at han var så fandens dominerende og ligefrem tog styringen, ligefrem krævede at hun kyssede ham tilbage, at hun gengældte disse følelser af hans, om det var liderlighed eller starten på et fuckt up kærligheds liv, anede hun ikke, men hun havde ikke tænkt sig at stå på side linjen passiv.. og vente på det blev hendes tur, til at finde ud af det. Hun slap kort kysset, da hendes hænder havde fundet vej til hans ansigt. Hun så på ham, mens hun trak vejret dybere end før, som kunne hun mærke selv samme energi bygge sig op inde i hende som tidligere. " Lawrence ". Hun havde lyst til at sige hans navn, mens hun betragtede denne underskønne mand, med sine dådyr isblå øjne, før hun igen krævede hans opmærksomhed, med sine læber mod hans, mens hun pressede sin krop op mod ham.

Hun anede ikke hvorfor han var kommet, samt hvorfor han havde kysset hende, men hun vidste en ting og det var at hun ville rør ham. Hun tog fat i hans skjorte med sine finger og begyndte at knappe den op, dog da det ikke gik hurtigt nok, rev hun til, så knapper skød ud fra hans skjorte, før den blev revet ned af hans lækre krop, ned over hans arme og trukket af, så den faldt til jorden. Hun sprang op i hans favn og samlede smidigt sine ben om hans liv, med sit underliv ud foran hans. Hun havde bare så meget lyst til ham lige nu, at det slet ikke kunne gå hurtigt nok. Hendes arme var om hans nakke, mens hendes ben var samlet om ham. Hun følte hvert kys, hver berøring af hans finger, der sendte en nydende fornemmelse igennem hendes krop som en ryst.

Lawrence kyssede hende dybt tilbage da hun svarede ved at bevæge sin tunge i mod hans, Lawrence kendte kun denne følelse fra da han havde mødt Madison og det var nok derfor han fandt den endnu mere skræmmende, fordi at noget omkring Madison var helligt for ham, selvom han prøvede at slippe ud af sin lille bobbel, det var ikke fordi at Lawrence var bange for at binde sig overhovedet, han var bare ikke helt sikker på om han var klar til det.

"Mmh" svarede Lawrence roligt tilbage som hun sagde han navn, Lawrence havde efterhånde dræbt alle de stemmer i sit hoved der sagde at hun var umoden, eller alt for kontrollerende, eller alt for ung til ham, faktisk havde han smidt absolut alt ud af sit hoved, især nu hvor han så småt fandt ud af at hun ikke afviste ham, ikke at han havde regnet med at hun ville. Det havde hjulpet ham at tage en lur og han følte at han tænkte en smule mere klart nu, også selvom han følte at hans tanker blev mere og mere tågede, dog ikke på grund af søvnmangel.

Da hun trak, eller måske nærmere rev hans skjorte af kiggede han blot i mod hende, studerede hendes røde hår og lod stille sin læbe blive fanget mellem to af hans tænker, han holde fat omkring livet af hende som hun sad i hans favn og kyssede hende imens han lod sine hænder hvile på hendes baller og massivt massere dem: "Skylar" hviskede han roligt som han slap hendes kys endnu engang: "Tror du...Ikke vi går for hurtigt frem?" spurgte han selvom det næsten gjorde ondt at sige, men hun var jo uerfaren og faktisk så vidste hun intet andet om hans sex - og kærlighedsliv end hvad hun havde set nede i rummet.