We need to talk... - Skyler

Lawrence lyttede til hvad hun sagde, det var jo også korrekt, det var jo rigtigt at hendes evne var gået amok, det var rigtigt at der var gået næsten tre dage og det var også rigtigt at de havde været ved at miste hende, det var vel heller ingen overraskelse at Lawrence havde været meget tæt på at gå ud af sit gode skind.

Lawrence nikkede da hun spurgte om det var hans værelse: "Yeah, som jeg sagde er det intet vildt" sagde han roligt og kiggede rundt på væggene, på den ene væg var der også et par billedr af Lawrence og hans søster fra da de var børn, generelt var dette rum bare meget personligt for ham og han nød at bruge tid derinde, mest fordi at han derinde følte han kunne samle sin tanker om ikke andet bare en smule.

Lawrence kom med et kort grin da hun kiggede ned af sig selv: "Well skelet? nej" sagde han i et smil: "Men noget katten har slæbt ind? Ja" sagde han og slap roligt hendes hånd inden han rettede sig op: "Vil du have vand eller mad eller noget?" spurgte Lawrence roligt og rystede så på hovedet: "Du skal ikke undskylde, jeg har accepteret at tingene er som de er og jeg skal nok lade dig gå så snart du kan" sagde han blot, han havde officielt givet op også selvom det var svært, især lige nu.

Hun mærkede et stik i hjertet og følte, at dette var sidste chance for at gribe ind, inden det blev for sent. " Vent! ". Hun satte sig op og tog blidt fat i hans overtøj(Hvad end han nu bær over overkroppen), i det hun flettede sine finger ind i det. Hun så bedende på ham og sagde tøvende. " Hvorfor... hvorfor bragte du mig her hjem, endda på dit eget værelse.. vis du, vis du har givet op på mig Lawrence.. ". Hun så uforstående på ham og kravlede tættere på ham, skønt det gjorde en smule ondt. Hun tog blidt fat om ham og gav ham et langt kram, i det hun mærkede sine tåre. " Din duft bragte mig tilbage.. eller bare dig genereldt... ". Hun snøftede kort og sagde tøvende " Please, lad os starte forfra.. lad os prøve igen, p-please ". Hun så bedende op mod ham. " Jeg elsker dig Lawrence, jeg ikke.... jeg ikke klar til at lade dig gå, uanset hvad end der sker efter dette ". Hun så nervøst på ham og slap forsigtigt hans skjorte, vis han nu ikke ville ha, at hun gjorde dette, som ville han til at skubbe hende væk. " jeg tager ikke et nej... jeg bliver her, forevigt, indtil du siger ja.. og vis du blot smider mig ud, så... så... så slår jeg telt op foran din dør! ". Hun så stædigt på ham og vis der var en ting der var sikker, så var det, at hun skam godt kunne finde på noget så sindssygt som det, som at stille telt op og vente, plage, tigge og bede.

Hun så på ham med et bedende blik og sagde flovt " Please Mr. Watson... lad mig blive ved dig ". Hun så op mod ham, som var hun en efterladt katte killing, der ikke anede hvor den ellers skulle gå hen. Hun ville ikke væk fra ham. Hun tænkte ikke over at ha fået abort, ikke endnu, men det skulle skam nok komme på et tidspunkt, men liiiige nu, var det Lawrence der var hendes mål. " Jeg vil gør hvad som helst, selv skrive kontrakt.. en hvor du rigtig ender med at eje mig.. please, blot giv mig en chance til ". Hun rettede en smule på sit tøj, samt sit uglede hår, så hun ikke så meget lignede noget katten havde slæbt med ind.

Da hun greb fat om hans skjorte tog han fat omkring hendes håndled: "Skylar, du skal lægge stille" sagde han roligt og kiggede på hende som hun talte videre og spurgte til hvorfor hun var på hans værelse: "Ambulance folkene kunne ikke bære dig hverken op af trappene eller ned i kælderen" sagde han, der var jo trods alt trapper og dette var det eneste værelse i stue plan: "Og så havde jeg det bedste med at du lå her" sagde han roligt og kiggede på hende med det skånsomme og nervøse blik.

Lawrence blev meget chokerede over hendes overvældende følelser og lod hende kramme sig og rykkede sig tættere på hende fordi han ikke ønskede hun bevægede sig for meget: "Skylar du har drugs i blodet, du aner sikkert ikke engang hvad du siger lige nu" sagde han roligt: "Lad os tage den når du har det bedre" sagde han stille og ønskede ikke at hun tog en overilet handling nu hun havde holdt igen så længe.

"Skylar, du skal være her de næste dage til du har det bedre så jeg går ingensteder... Så lad os tage det roligt" sagde han og kyssede hendes kind inden han let lagde hende tilbage i sengen: "Men for nu skal du ligge stille" sagde han roligt: "Men jeg skal nok være her, det ved du godt jeg har sagt" sagde han stille og vidste ikke helt om han lige nu fortrød at hun havde fået en abort, det havde han nok mest fordi at det var gået så helt utoligt dårligt.

Hun sukkede dybt, da hun hørte ham sige, at hun skulle lægge stille. Hun ville ikke lægge stille, det havde hun jo gjort i flere dage!. Hun så sårbart op mod ham, da han endnu engang afviste hende, dog denne gang med ord. Drugs, overilet.. det irriterede hende, at han ikke ville lytte til hende, samt at han troede hun egentlig blot spøgte med ham og ville ændre mening når hun ikke mere var på medicin. Hun sukkede endnu engang og lod sig forsigtigt lægge tilbage i sengen, da han lagde hende ned. " Jeg har ikke lyst til at lægge... ". Hun lukkede sine øjne en smule og prøvede at finde den rigtige måde at lægge på, men hendes krop gjorde ondt. Hun spærrede sine øjne en smule op, da det gik op for hende, hvad Lawrence havde sagt. " Vent?. Hvorfor skal jeg være her?? ". Hun så nervøst på ham.

At være ved ham betød altid kaos, i hvert fald normalt. Hun ville ikke ende med at ødelægge det hele mellem dem, dog viste hun, at hun ville være hans og hun ville ha, at han var hendes, men måske havde hun allerede skubbet ham så langt væk, at han selv var begyndt at overveje, hvor godt det var for ham, at være væk fra hende. Hun så nysgerrigt på ham og sagde" hvor skal du hen? ". Hun betragtede ham med et nysgerrigt blik, som var hun en eller anden hunde hvalp, der savnede at komme ud og som ikke ville skilles fra sin ejer. Hun bed sig en smule i underlæben og lagde sig blidt med ryggen mod de dejlige puder igen. Før hun vidste af det, var der gået 15 minutter.. og hun var alene igen.

Hun havde bedt om et lille glas vand, eftersom hendes hals var ret tør, dog turde hun ikke rigtig spise noget lige foreløbig, skønt hun var ret så sulten. Hun betragtede det pæne værelse, samt billederne af den kønne Madison. Hun virkede glad, samt ung, men glad og Lawrence med. Hun betragtede billedet en lille smule og huskede ordene, at Madison havde været gravid. Hun tog sig forsigtigt til sin mave, hvor ingen ar kunne ses. Hun lukkede sine øjne og lænede sig mere bagud, før hun begyndte at remse op i sit hoved, at hun var okay og at Lawrence også var ok ved hele abort tingen, samt at det ikke var blevet et barn da hun fik det fjernet. * Dette var for os alles bedste... *. Hun mærkede en tåre glide ned af sin kind, men fjernede den dog hurtigt. Hun følte lidt, at hun ikke var Lawrence værdig mere, dog havde hun nogensinde været det?,- Nej.

Lawrence var hurtigt tilbage med en kold flaske vand fra køleskabet som han gav hende imens han let smilede, en let banken lød på døren go snart kom n sygeplejeske og en læge ind der skulle tjekke til hende, de var fra Hospitalet, Lawrence undskyldte sig og forlod så rummet så de kunne tale i fred.

Lawrence gik ud på gangen hvor han ringede til sin søster og forklarede hende hele situationen, hans søster var en af de eneste han rigtigt stolede på og som rigtigt kendte ham og lige nu havde han bare brug for at forklare hvilket rod det hele var og hvor stor en idiot han havde været gennem alt det med Skylar, som altid var hans søster positiv og betryggende og inviterede ligeledes sig selv til at komme på besøg den følgende dag, hvilket Lawrence ikke afslog.

Et kvarter gik inden lægen og sygeplejesken gik ud igen og Lawrence gik tilbage ind i rummet og smilede roligt til lægen som sikkert lige havde kostet ham ti tusinde euro bare for lige at kigge på Skylar, det ville ikke undre ham ihvertfald, godt der i normal forstand eksiterede sygesikring: "Hvordan gik det?" spurgte Lawrence roligt og kiggede på Skylar som han gik ind til hende.

Hun så nervøst på sygeplejersken, samt lægen. Hun blev vejet, fik taget blodprøve her og der, samt taget puls, tjekket temperatur. Skulle besvare nogle spørgsmål fra hendes tidligere liv, gør nogle øvelser med hænder og fødder, samt følge hans kuglepind med øjnene uden at bevæge kroppen. De målte hende om livet og bryst, samt arme og lår. Hun vinkede til dem, da de endelig syntes at gå ud. Forsigtigt lagde hun sig tilbage i sengen og pustede udmattet ud, som var dette det hårdeste mest sværeste hun nogensinde havde gjort. Hun var i elendig form allerede og det gjorde ondt over hele kroppen, som var musklerne blevet ædt op indeni. Da hun så Lawrence komme frem i døråbningen og træde ind, fik hun dog alligevel et lille smil på sine fyldige læber. " Det gik vist.. okay ". Hun grinte kort og lagde sig afslappet tilbage i hans seng og strakte sig en lille smule.

Hun begyndte så småt at kunne dufte sig selv,- på den dårlige måde. " Jeg trænger til et bad.. ". Hun så flovt op mod Lawrence og satte sig op. " Jeg kan ikke klae jeg lugter sådan her ". Hun rettede en smule på det lange rubin røde hår, der blev flettet over den højre skulder, før hun steg ud til venstre for sig. Hun lod bene blidt rør jorden, før hun så mod Lawrence og sagde " Nu ikke noget med at sige jeg skal lægge mig. Det jo ikke fordi jeg kan vaske mig selv i mens jeg lægger i sengen ". Hun nåede ikke særlig langt, før hun faldt til jorden og mærkede en pludselig smerte skyde op i hendes ben. Hun tog sig hurtigt til sine sit ene ben, mens hun skar en smerten´s grimasse. Dette var tortur.. kunne hun virkelig ikke gå?. Hendes healing virkede ikke, den ville ikke sætte ind og nedbryde og genopbygge.. men hun forstod det også lidt. Hun så forsigtigt op mod Lawrence og sagde " Fedt... nu kommer jeg til at lugte af sur røv, i flere dage.... ".

Lawrence kiggede i mod hende: "Skylar, dæk!" sagde han og kom med et lille drenget grin, hun skulle ikke op, hun skulle ligge stille: "Hvis du vil i bad kan jeg kaste en spand vand over dig i sengen, thats it" sagde han og kiggede så i mod hende, men han kunne skam godt fornemme at hun var noget stå stædig.

Da hun faldt var Lawrence hurtigt henne og hjælpe hende: "Kom, tilbage i seng" sagde han og hjalp hende med at komme op i sengen igen: "Jeg skulle aldrig have ladet dig gøre det her" sagde Lawrence og rystede på hovedet, ikke nok med at hun var fysisk skadet så var det hele også bare så forkert.

"Hvorfor kunne du ikke bare sige du elskede mig noget før" sagde Lawrence med et smil og et suk som en hentydning til at hun ikke skulle tage hans kommentar for tungt: "Læg stille, jeg får Ella til at lave suppe til dig" sagde han og kyssede hendes pande, hele situationen var uoverskuelig lige nu og han anede faktisk ikke helt hvad han skulle sige eller gøre, han ville så gerne hjælpe hende men det var svært.

Hun så flovt på ham, da han nærmest fløj hen til hende, som en eller anden superman. " Laaaawreeeeenc... jeg kan altså godt selv ". Hun så skrøbeligt på ham, som anede hun ikke om hun skulle begrave sig ind mod hans dejlige krop, eller om hun blot skulle blive læggende, i frygt for at der var mere der ville gør ondt. Hun kneb sine øjne en smule sammen og stirrede på ham, da han sagde, om hun ikke blot kunne sige at hun elskede ham noget før. " Det burde ikke være så svært at vide Law.. jeg har jo elsket dig næsten fra day one ". Hun så flovt ned mod dynen og trak den forsigtigt op over sig. Hun forstod ikke hvordan Lawrence kunne holde ud at lege baby sitter.

Hun lagde sig bagud og lyttede til hvad han sagde, dog da han snakkede om suppe, rystede hun på hovedet og sagde på en barnlig måde, blot for at drille. " Jeg vil i bad! ". Hun så bedende på ham og anede ikke hvad hun skulle gør af sig selv. Hun rødmede i kinderne, da hun så mod ham og sagde tøvende " Du stærk... kan du ikke.. kan du ikke bære mig ud i bad og blive der, for at holde mig... som du sagde på hospitalet dengang. Du har set mig nøgen ". Hun så bedende på ham og sagde med en tiggende stemme, der helst skulle rør hans dybe indre, en lille smule. " Please. Mr. Watson.. du den eneste jeg kunne bede om denne tjeneste ". Hun hentydet selvfølgelig ikke, at han behøves at gå i bad med hende eller sådan holde om hende i mens. Han skulle blot være der, samt være der til at støtte hende, vis det begyndte at gå galt. " Ellers kravler jeg selv ud i bad, når du mindst venter det. Og hvem ved så hvad der kan ske ". Hun trak kort på skulderne og så uskyldigt på ham, med et lille flabet smil.

"True, men sidste gang virkede du ikke all... Åh lad os finde sammen igen" drillede han mest som en hentydning at det jo ikke var længe siden af hun næsten havde været sådan. Han smilede let for sig selv og kyssede så hendes håndflade inden han igen satte sig ned på stolen: "Du har ret i at jeg ikke vil have børn, Skylar... Men det betyder ikke at jeg ikke ville have støttet dig ligemeget hvad" sagde han med et smil: "Og det vil jeg også nu" tilføjede han og mente kke at der var rigtige og forkerte valg i dette, ikke andet end hun næsten var død.

Lawrence rystede kraftigt på hovedet: "Nej og nej" sagde han blot: "Og det er ikk fordi at jeg ikke gerne vil beglo din nøgne krop men jeg vil ikke tage ansvar for hvis der sker noget" sagde han bestemt som stod han ved sit nej.

"Men jeg sørger for at der kommer en sygeplejeske og hjælper dig" sagde han roligt og smilede kort til hende imens han studerede hendes ansigt, han var glad for at hun var hjemme ved ham igen: "Hvorfor løj du om fyren?" spurgte han roligt og kiggede i mod hende, han anede ikke helt hvad han skulle sige, og han vidste ikke hvad grunde i livet hun havde til sine valg, men han ville ikke beskylde hende for noget mere.

Hun pustede en forvildet hårlok væk fra sit ansigt/pande, da Lawrence sagde nej til hende. Det var typisk ham at chicken out, dog ville hun ikke give så let op. " Hvad mener du med ansvar for vis der sker noget?. Hvad skulle der dog ske?? ". Hun lagde hovedet en smule på skrå og støttede sit hoved mod sin hånd, hvis arm/albue hvilede på hendes ben, der lå under den varme dyne. Hun betragtede ham længe og rystede på hovedet, da han sagde at han ville få en sygeplejerske til at komme og hjælpe hende. " Nope. Jeg ikke dum Lawrence... jeg ved at du bruger penge på dem,- Og mange, for den sags skyld. Jeg kan ikke lade dig gør det mere ". Hun så skamfuldt ned mod dynen og sagde " Jeg har det skidt med, at du kommer af med så meget, uden jeg har en chance for nogensinde at give dig det tilbage, det du gav mig.. mad, varme.. tryghed, samt penge.. glæde, alt det ".

Hun så kort op mod ham, da han begyndte at snakke om denne 'fyr'. Hun smilede forsigtigt og sagde" Jaloux? ". Hun grinte kort og smilede forsigtigt igen, før hun så ned mod dynen og sagde" Jeg følte at jeg ikke var god for dig, god ved dig.. så jeg havde brug for en måde, at skubbe dig fuldstændig væk, en måde at få dig.. dig til at give op, men på din egen pase... og ja, som du kan se, så virkede det jo ". Hun så flovt væk fra ham og så kort efter mod badeværelset og sagde stædigt. " Vis du ikke hjælper mig i bad, gør jeg det altså selv ". Hun begyndte forsigtigt at fjerne dynen, med et lettere drilsk smil, rettet mod Lawrence selvfølgelig, fordi hun elskede at trykke lidt på hans knapper, dog mente hun det godt og ikke på en ond måde.

Lawrence kiggede i mod hende: "Søde Skylar, du burde vide jeg ikke er til at diskutere med" drillede han og kyssede hendes kind inden han rejste sig og tog sin telefon op af lommen og sendte en sms afsted: "Og der kan ske meget" sagde han som en flabet bemærkning, dog mente han nu primært at hun kunne fortrække noget eller hvis hun nu begyndte at bløde, så ville han hellere have der var fag folk til stede.

"Hvis du forsøger at rejse dig binder jeg dig" sagde han blot og stilt sig foran hende med korslagte arme og rystede på hovedet, han ønskede ikke at hjælpe hende i bad af mange mange grunde og lige nu ønskede han egentligt bare at hun accepterede det selvom han godt vidste det måske var en smule svært.

"Aha" sagde han og kiggede så i mod hende: "Og hvad har ændret sig siden for en uge siden?" spurgte han, nu hvor hun jo nærmest havde kastet sig i armene på ham hvilket han ikke helt forstod, ikke at han ikke gerne ville have at hun elskede ham han havde jo kæmpet for det længe, men han var stadig en smule forvirret over hele situationen, for han ville bare gerne at de to kunne leve helt normalt som to nyforelskede tossser.

Hun så flovt ned og sagde " Dumme dig.. ". Hun grinte kort efter og så forsigtigt op mod ham, med et lille smil. Hun vidste ikke hvordan hun skulle besvare hans spørgsmål, angående hvad der havde ændret sig fra en uge siden. " Det ændrede sig da jeg sagde det til dig, inden jeg fik abort.. jeg havde det forfærdeligt ved at forlade dig.. jeg har altid ønsket dig Lawrence, men.. men jeg mente bare at jeg ikke var god til dig ". Hun sukkede kort og tog sig en smule til panden og prøvede at tænke hvorfor hun egentlig havde ændret mening. " Det vel det, at du altid er der for mig.. at uanset hvor meget jeg prøver at skubbe dig væk, så er du der altid.. klar til at passe på mig, klar til at være der for mig.. ". Hun sukkede dybt og lukkede sine øjne lidt. " Jeg var faktisk bange for at dø... da jeg tog der op og skulle bedøves.... ". Hun pillede en smule ved den lange røde fletning, mens hun betragtede ham med de uskyldige isblå øjne.

" Jeg vågnede kun, fordi du var her Lawrence, fordi.. fordi i alt den tid jeg var væk, var det eneste jeg kunne tænke på.. dig ". Hun så flovt ned og mærkede en ubehagelig følelse, af at slippe ud af hans syn, eftersom hun jo stank ret så groft. Hun så kort mod badeværelset og sagde flabet " Så må du hellere binde mig, fordi.. fordi jeg nægter at få hjælp fra en fremmede, til at komme i bad " Hun var stædig og hun var meget stolt af sig, på visse punkter og en af dem, var altså at blive set nøgen, eller få hjælp til noget, hvor hun følte og vidste at hun var nærmest helt magtesløs og skrøbelig. Hun trak dynen væk forsigtigt og gjorde tegn til at hun ville gå ud af sengen igen. Hun vidste at det var hårdt for Lawrence, men det var altså også hårdt for hende.

Lawrence rystede på hovedet: "Du skulle ikke have gjort det hvis du havde det så dårligt med det" sagde han roligt og betragtede hende stille, han ønskede ikke at hun skulle gå og være ked af det og egentligt så ønskede han heller ikke at hun følte han pressede på: "Så kan vi starte forfra nu? Og bare ses..." sagde han og smilede let, han havde ikke en plan om de skulle være kærester eller noget andet, men han ønskede bare ikke det var udelukket.

Lawrence grinede kort: "Så kommer du til at lugte" sagde han blot og gik om på siden af sengen og satte sig så på sengekanten og lagde en hånd på hver af hendes skuldre så hun ikke kunne komme op: "Jeg giver mig ikke" sagde han blot: "OG du skulle nødigt ønske straf så tidligt" drillede han og kyssede hendes pande endnu engang.

"Men jeg har spurgt efter en kvindelig sygeplejeske, hun er her nok snart" sagde han roligt og smilede let til hende og slap hende så men gjorde klar til at ligge hende ned igen hvis hun forsøgte at komme op, han ønskede bare ikke at hun kom til skade: "Hvor længe er du sygemeldt?" spurgte han roligt og kiggede ned i mod hende, selv når hun var syg følte han sig tiltrukket af hende, det var faktisk ret forfærdeligt og han følte ikke han kunne gøre andet end bare at sidde og tale med hende.

Hun sukkede forsigtigt og sagde med en blid stemme " Jeg fortryder ikke mit valg, angående abort. Men jeg fortryder mine valg, angående dig ". Hun så oprigtigt på ham, som fortrød hun virkelig at ha skubbet ham væk fra sig, så mange gange. Igen og igen. " Ja, lad os det ". Hun ville gerne starte forfra, desuden lød det også som det helt rigtige at gøre. En ny start, en ny begyndelse, hvor hun helst ikke skulle ende med at lyve for ham overhovedet. Hun åbnede sin mund, da han pludselig sagde at hun blot kunne komme til at lugte så. Da han gik mod hende, mærkede hun hurtigt en hånd på hver side af sin skulder og så på ham med et ' virkelig ' blik... eftersom hun mente han overreagerede. " Lawrence, jeg altså ikke dødelig syg... jeg kan godt klare mig selv ". Hun sukkede tungt, da han svarede at han ikke gav sig. Så måtte hun for en gangs skyld give sig. Hun lagde sig tilbage i sengen og betragtede ham med et utilfredst blik, indtil han pludselig sagde at hun nødig skulle ønske straf så tidligt.

Rødmen spredte sig over de fine tydelige kindben, før hun forsigtigt så sky væk fra ham, som anede hun ikke helt hvad hun skulle sige. Da han fortalte om den kvindelige sygeplejerske, nikkede hun blot forsigtigt og sagde tøvende. " Men jeg er jo healet indeni.. der vil intet ske mig ". Hun sukkede tungt og tog en af de andre puder og lagde over sit hoved, som orkede hun ikke at lægge ned længere. Da han spurgte hvor lang tid hun var sygemeldt, sagde hun blot. " Uendeligt.. i dont know. Jeg arbejder for mig selv, men.. eftersom jeg ikke kan arbejde fra en seng, ender det sikkert med jeg mister min lejlighed. Og nej, du gir ikke pengene for min husleje ". Hun havde fjernet puden da hun sagde det sidste, mens hun pegede alvorligt på ham, som mente hun det død alvorligt. " Min husleje, mine problemer. Slut. ". Hun kunne lige forstille sig, at han ville betale husleje for hende, mens hun lå i sengen og blev plejet og muligvis bundet, fordi hun ikke ville forblive i sengen. " Er der noget galt? ". Hun betragtede hans flotte udseende og lænede sig en lille smule mod ham, før hun forsigtigt betragtede hans læber.. og derefter så op mod hans smukke grå øjne, med sine uskyldige isblå dådyr øjne. Forsigtigt nærmede hun sig hans læber.

Lawrence kiggede roligt ned på hende: "Næ men hvis jeg skal se positivt på det så bliver du jo tvunget til at flytte ind her" sagde han med et drillende grin, han var glad for at hun gad ham igen, for egentligt havde han lidt følt at hun ikke orkede ham, som var han blevet irriterende. Han sukkede kort for sig selv som han kiggede på hende og smilede let over hendes alvorlige blik.

"Nå jamen du må jo bare arbejde når du føler du har det godt igen" sagde han og smilede roligt for sig selv, han var glad for hende, meget endda og det havde han jo faktisk aldrig lagt skjul på, og det gjorde hun jo så heller ikke lige nu. Lawrence sukkede kort da hun satte sig op.

Som hun lod sine læber nærme sig hans sad han bare og kiggede roligt på hende, hendes øjne der kom tættere på hans og han lod roligt de grå øjne kigge på hende: "Måske... Vi burde holde lidt igen" sagde han roligt, nok egentligt mere til sig selv end til hende fordi han roligt lænede sig frem og lod gansk blidt hans læber berøre hendes, han havde savnet de læber, han ahvde savnet hende og han havde savnet den side af sig selv. Hun var et skønt menneske, selvom hun af og til var en nar, men det havde han jo også været på den anden side.

Hun ville ikke lytte, ikke denne gang. Hun lod blidt sine læber, grådigt fange hans i et hedt kys, der startede langsomt, men som hun sørgede for varede ved. Hun sugede hver en berøring, hvert et strøg til sig. Hun lod sin hånd blidt glide om nakken på ham, blidt op og nusse hans nakke hår, før hun forsigtigt samlede sine finger om hans hår og blidt trak, så han kunne mærke, en blid muligvis nydende trækken i sine hår. Hun slap forsigtigt hans hår og lod sin hånd glide ned af hans skulder, før hun blidt slap kysset, med forsigtigt at fange hans underlæbe mellem de perle hvide tænder af hendes, der skånsomt, samlede sig om den.. og trak forsigtigt ud i den, da hun trak hovedet til sig, for så at slippe hans underlæbe. Et smil viste sig over hendes ansigt, før hun blidt strøg ham over kinden og sagde nervøst " Ja.. måske burde vi vel holde lidt igen ".

Hun trak sig en smule væk fra ham, blot så hun kunne se ham i øjnene igen, med de blanke glinsende dådyr isblå øjne, der nærmest tiggede efter mere, efter ham. Hun smilede kort og sagde tøvende. " Så hvad skal du ellers lave i dag. Dr ". Hun grinte kort, i det hun havde ment det som uskyldig drilleri. Han sad jo her og havde passet hende og belært hende om at hun skulle blive i sengen. Han var virkelig vidunderlig og det virkede allerede til at gå den gode vej, i stedet for den dårlige. Hun strøg blidt hans hånd og hørte kort efter, nogen banke på. " Oh, det sikkert sygeplejersken? ". Hun så kort mod Lawrence og rømmede sig kort, i det hun sagde" kom indenfor ". Sygeplejersken viste sig og præsenterede sig. Britt. Hun gik hen til Skylar og gav hende hånd, før hun spurgte om hun ville i bad. Skylar fik hjælp/støtte til at gå ud i badeværelset. Hun fik hjælp til at vaske sig, samt sygeplejersken bad Lawrence om at finde undertøj til Sky, som hun kunne iføre sig, når hun havde tørret sig. Det var en mærkelig følelse at få hjælp med bad, samt at mærke en tørre sine arme og hår, samt krop. Hun så flovt op, da hun skulle ha undertøj på. Hun blev iført noget rubin rødt undertøj, der matchede den frække hårfarve af hendes. Hun iførte sig det og blev ført ud til sengen igen, hvor hun fik en tshirt over sig og blev lagt i seng. Bh´en lå på nat bordet, fordi det ikke var for sundt at sove med den, så hun havde egentlig kun trusser på. Hun vinkede farvel til sygeplejersken og så var hun ellers alene igen. Alene og sulten.

Lawrence nød at mærke hendes kys, hendes varme. Han havde savnet hende, og han havde noget så forfædeligt lyst til mere af hende, men han holde sig tilbage, nok mest fordi at hun var syg og dårlig, nu havde Lawrence jo aldrig været typen der tog tingene langsomt. Han sukkede kort da kysset stoppede og nikkede så, det ville bare gå galt hvis de gik alt for hurtigt frem.

Da sygeplejesken kom rejste Lawrence sig hurtigt op, hans hår strittede en smule bagtil fordi hendes hænder havde været i det og han nikkede blot og fandt undertøj til hende inden han satte sig ind på kontroet, han skulle have lavet et nyt møde med Louis Vuitton og denne gang der måtte det bare ikke gå galt, det var ikke fordi Lawrence havde brug for pengene, det var lige så meget princippet.

Da Lawrence så Britt forlade rummet gik han roligt ind af døren til hvor Skylar lå: "Har du det bedre?" spurgte han roligt, lige bag ham kom Ella gående med en skål med suppe i: "Det er karry suppe, du vil få det bedre af det" sagde hun og smilede til Skylar: "Jeg har puttet lidt melboller i" sagde hun roligt og forlod så rummet igen efter kort at have smilet til Lawrence og han smilede kort igen og satte sig så ved hendes side.

Hun så kort op mod Lawrence og nikkede. Hun havde stadig håndklæde om det lange hår, eftersom hun jo ikke ligefrem havde en hårtørre. Hun smilede forsigtigt, da hun så Ella komme gående ind. Da hun kom hen til hende med karry suppen med melboller, kunne Skylar ikke andet end at stråle i hele ansigtet, med glæde. " omg!, tak Ella ". Hun smilede og tog med det samme en ske og begyndte at øse op. Hun så derefter mod Lawrence i mens hun tyggede sin mad. Hun var vildt sulten, samt et dejligt forfriskende bad, havde fået hende til kræfter igen. Hun skovlede maden i sig, så hurtigt hun kunne, eftersom hendes mave føltes så uendelig tom.

Hun så forsigtigt mod Lawrence og sank så det hun havde i munden, før hun tøvende sagde. " Hvad med iaften.. hvor sover du?. Eller hjælper du mig ind på mit værelse? ". hun vidste ikke helt om han ville beholde hende inde i sit rum, eller om han ville sove i hendes, men hun regnede med at han ville sove inde på hendes værelse, eller muligvis bære hende der op. " Men jeg har det altså bedre Lawrence. ". Hun grinte kort og spiste så op og lagde tallerken fra sig, før hun tog håndklædet af og begyndte at lege lidt med sit hår, i form af at flette det. I den ene side og den anden, indtil det blev samlet i en fletning bagved, dog håret under fletningerne, var stadig løst og hang bølgende ned af hendes skulder og ryg. Hun så kort op mod ham og rettede en smule på den store tshirt hun havde, før hun tøvende spurgte. " Du skulle vel aldrig ha en skjorte jeg kunne sove i, eller noget tyndt, men der dog alligevel dækker ens arme? ". Hun følte sig så bar, samt hendes bryster var ligefrem ikke så usynlige i en tshirt, der buede ud og ind, under brysterne. Hun så kort ned af sig selv og bevægede forsigtigt sine tær. Alt syntes at være okay, samt hun kunne måske heale igen, dog turde hun ikke rigtigt. " Har du arbejde iaften?... ".

Lawrence kiggede roligt på hende og vidste ikke helt hvad han skulle sige. "Hvor vil du gerne sove?" spurgte han roligt: "Og hvor vil du gerne have jeg sover?" spurgte han efterfølgende og hævede roligt blikket i mod hende, han ville give hende valget denne gang, nu havde han haft så mange regler og særheder og egentligt så ønskede han lige nu bare ikke at skulle tage stilling til alle disse ting.

Lawrence nikkede: "Jo du kan godt låne en skjort af mig" sagde han stlle, han kunne stadig ikke helt fatte at hun bare var så vågen og frisk igen, i tre dage havde han været helt syg af bekymring og var flere gange sikker på at hun ville ende med at dø, hvilket havde givet ham et chok flere gange, han ville ikke miste flere.

"Forresten har min søster inviteret sig selv herhjem i morgen eftermiddag" sagde han roligt: "Jeg har fortalt hende det hele" sagde han med et lille smil: "Eller... Næsten" sagde han som en hentydning til at hun naturligvis intet kendte til rummet, det ville han ikke ligefrem ud med til nogen som helst, og da slet ikke hans familie: "Nej men jeg har i morgen" sagde han og smilede let til hende: "I aften er jeg all yours" sagde han med et roligt grin.

Hun smilede over hele ansigtet, da hun hørte hvad han sagde. Hun kunne ikke helt bestemme sig. Hun vidste ikke hvad han mest fortrak, dog kunne han vel ikke helt hade ideen om at hun sov ved hans side, i hans seng, vis det var.. at han ligefrem havde placeret hende her, til at begynde med. " Jeg ville rigtig gerne sove her, i din seng.. med dig. Dog, du ved.. ikke på sådan en seksuel måde, men at jeg har den følelse af tryghed, ved at vide du er ved min side, vis der endelig skulle ske noget ". Hun smilede nervøst og håbede ikke at hun havde formuleret sig forkert, fordi det var så sandelig ikke, at hun ikke ønskede ham seksuelt, men... hun havde jo hørt hans, at de burde tag det stille og roligt, samt de var slet ikke i et forhold sammen. " Tak ". Hendes healing forklarede en hel del, hvorfor hun var så frisk i det.. vis hun ikke havde haft sin healing, var hun måske slet ikke vågnet overhovedet.

Hun så flovt på ham, da han sagde at hans søster havde inviteret sig selv her hjem. " Ah.. okay ". Hun var pludselig virkelig nervøs. Tanken om at skulle møde Lawrence´s lillesøster.. var en ting der ikke lige helt faldt i god jord ved hende. Hun vidste ikke om hun skulle prøve at komme ud af huset den dag, eller se en af hans familie medlemmer i øjnene og måske blive stemplet som det værste i Lawrence´s liv, eller en god ting. Hun så kort over mod ham og trak forsigtigt sin tshirt over hovedet og lagde den på sengen´s tomme plads ved sin side, i det hun skjulte sin overkrop og de strittende bryster, med dynen, før hun tøvende sagde " Skjorten?.. finder du en ". Hun smilede uskyldigt og betragtede hans lækre bagdel, da han vendte røven til hende. " Hvorfor ser du altid så ufattelig tiltrækkende ud Law... ". Hun overvejede kort om hun skulle spørge ham, om han ikke ville prøve at gå i mere tildækket og ej så stramt tøj, men han ville sikkert se endnu mere sexet ud så.

Lawrence nikkede roligt, egentligt ville han jo også gerne sove med hende, han havde vel næsten håbet på det svar, men på den anden side så var det også svært for ham, fordi at han ikke havde sovet med nogen i den seng siden Madison, det var stadig svært for ham at komme sig helt over hende, det var svært - men Skylar havde gjort det hele nemmere for ham at leve med det, måske der faktisk havde været en mening med hendes farvel.

Lawrence rejste sig op og gik ind i det ville walk in closet der var i soveværelset og han fandt så en mørkblå skjorte som han kastede i hendes retning: "Den er nok lidt stor til dig" sagde han med et let smil og kiggede hen i mod hende: "Jeg henter lige en flaske vand du kan have stående til natten, så kan du klæde om imens" sagde Lawrence roligt og forlod rummet.

Et par minutter senere var han tilbage og kiggede så hen i mod hende, han trak på skuldrende, han vidste da ikke hvorfor han var så tiltrækkende: "Kan godt vende mig til at hedde Law" sagde han med et lille grin, lov på engelsk, det lod så dejligt dominerende: "Vil du sove nu?" spurgte han roliggt og satte sig på siden af sengen og berørte med en kærlig hånd hendes hår.

Hun greb skjorten og tog den op til sit bryst, da hun så mod ham og nikkede forsigtigt, da han gik ud af døren. Hun iførte sig skjorten og sørgede for at den sad pænt, mens hun knappede op ved brystet lidt, så skjorten ikke sad så ufattelig stramt, vis hun lagde sig med armen under puden. Hun betragtede Lawrence da han kom ind igen og med en flaske med vand i. Hun tog imod den og stilte den på nat bordet, før hun lagde sig lidt længere ind mod midten. Hun betragtede Lawrence, da han strakte sin hånd frem og langsomt lukkede hun sine øjne, nød den fulde opmærksomhed fra ham, samt hans dejlige berøring. " Jeg elsker dig Law.. ". Hun rødmede en smule, da det gik op for hende hvad hun havde sagt, før hun så undskyldende på ham og sagde" undskyld jeg... jeg blev vist grebet af stemningen ". Hun grinte kort og så flovt væk fra ham, før hun vende ham ryggen og trak dynen op over sig og slukkede lampen ved natbordet.

" Det nok bedst jeg lægger mig til at sove.. og kommer til krafter ". Hun smilede forsigtigt, i det hun ligeså også drejede sig en smule, så hun kunne se ham, da hun sagde dette. Hun nød hans berøringer alt for meget, samt tanken om at skulle dele seng med hende, gjorde hende en smule opstemt, liderlig.. som gjorde hendes krop parat til at få ham, vis han ville ha hende. Hun forbandet sig indeni, da hun reagerede sådan på hans nærvær, det var jo egentlig ret så pinligt og en smule ekstremt, at han blot skulle rør hendes hår og så var hun klar til ham. Måske var det også alt den spænding mellem dem, samt kysset.. det havde blot gjort mere skade end gavn, angående the desire department.

Lawrence klædte sig af, gik ind i sit lille walk in closet og fant en t-shirt at tage på der knapt dækkede de sorte bokseshorts og han sagde sig så roligt under dynen i hans side og lå et øjeblik og stirrede op i loften: "Du behøver ikke undskylde" smilede han og lod sin hånd glide ned af hendes arm, ned til hendes hånd som han kærligt tog fat op imens han selv lå og stirrede op i væggen.

Han havde det bestemt mærkeligt med situationen lige nu, han kunne godt lide at ligge ved siden af hende, men han skulle lige vende sig til fornemmelsen, han havde jo trods alt i sine mange år på jorden ikke sovet ved siden af andre end Madison, og det var jo også snart to år siden nu, hvilkt kort mindede Lawrence om at han snart burde tage på kirkegården.

Lawrence vendte kort hovedet så han kiggede på Skylar men lå stadig på ryggen: "Jeg er glad for at du er okay" sagde han og lagde sig så om på siden så han kiggede på hende og placerede så en hånd på hendes kind, han havde virkeligt lyst til at kysse hende igen, men noget indeni ham sagde at det ville gå galt hvis de bevægede sig for hurtigt frem, men det var faktisk rigtigt svært ikke at lade være og han lå nu derfor blot og kiggede på hende i stilhed, mest fordi han ikke helt vidste hvad han skulle sige eller gøre.

Hun grinte forsigtigt og sagde" Jeg tror også jeg har opbrugt selveste meningen samt retten til at sige undskyld, eftersom det næsten er det eneste jeg har sagt, hver gang jeg var sammen med dig ". Hun grinte kort og mente det på en sød måde og ikke en dårlig. Da han tog hendes hånd, vendte hun sig om på siden, så hun kunne betragte ham, se på ham, føle en hvis nærhed. Hun smilede forsigtigt og kyssede blidt hans håndryg, før hun blidt lod sig liste hen under hans dyne. Hun lagde sig tæt ind til ham, med sit hoved mod hans brystkasse, mens hun forsigtigt lod sine ben blidt rør hans. Hun nød at lægge sådan her med ham, mens de holde hinanden i hånden. " Sig endelig til, vis jeg skal krybe under min egen dyne.. ". Hun så nervøst op mod ham, i håb om han ikke sagde at hun skulle rykke sig, dog regnede hun med at det ville komme, fordi han var sikkert slet ikke van til at sove ved nogen, så tæt og så i hans egen seng... hvor Madison engang havde plads.

Hun forlangte ikke at han skulle glemme hende, eller skyde hende til side i sine tanker, nej.. hun forlangte blot at ha en plads i hans hjerte også. Hun lukkede blidt sine øjne i og trak vejret en smule dybere end normalt, mest fordi det syntes at blive varmere at dele dyne med ham, samt det var ufattelig svært ikke at tænke de forkerte tanker, som gik hen i en uartig tankegang. Hun åbnede sine øjne og så forsigtigt op mod ham, før hun blidt lænede sig tættere på ham og sagde tøvende. " Hvad tænker du på? ". Hun kunne se at et eller andet gik ham på, eller os var det blot hende der var alt for følsom og altid troede han gik og tænkte så det knagede.

Lawrence smilede let og lagde en arm omkring hende som hun lagde sig ind til ham, han måtte gøre sig umage for ikke at blive tændt af denne situation, mest fordi at han for det første havde gået sober i en måned om havde været en del længere end han normalt gik, og på den anden side så lå han også sammen med en pige som han virkeligt holde af, og han satte pris på at hun ville bruge tid med ham, han havde faktisk aldrig troet at hun ville kunne finde på at være tilbage ved ham.

Lawrence kyssede hendes pande, ja det var varmt at ligge sammen med hende men han havde på den anden side ikke lyst til at rykke væk fra hende, han nød at være så tæt på hende for hun var jo helt igennem en helt fantastisk person, og ja det var ikke udelukket at hun ville få samme plads for ham som Madison havde, hvilket både glædede ham og skræmte ham lidt.

Da hun spurgte hvad han tænkte på grinede han let: "Det vil du ikke vide" forsikrede han hende med et lille flabet smil som kunne hun selv gætte det, lige nu overvejede han mest om han skulle trille ud af hendes greb eller gå all in for det var alt for farligt at ligge så sæt sammen med hende og han smilede kort og klemte så roligt hendes hånd: "Tak fordi du kom tilbage" sagde han stille.