The Naked Truth - Lawrence

Tid: 12:45
Sted: Etage 12 - photoshot studiet
Omgivelser: Photograf, designer, modeller, makeupartister etc.
Vejr: Varmt og solrigt.

Det havde været nogle hårde dage. Det var fire dage siden hun sidst havde set Lawrence, og egentlig undgik hun ham. Arbejdet havde hun stadig, så han havde ikke fyrede hende, og det gik egentlig ganske fint på den front. Arbejdet var hyggeligt, underholdende og intenst. Det tog det emste af hendes tid og hun fokuseret på det. Rastløs havde hun dog været, rimelig meget en del hvor hun havde taget sig i at tænke på stoffer og alkohol alt for mange gange. I den slags tilfælde havde hun låst sig selv indendør. Det var så småt ved at gå op for hende hvad der egentlig havde holdt hendes trang til stoffer og alkohol væk. Det havde nemlig været Lawrence, og hans krop. Sex.. fantastisk sex med ham havde været nok til at få hendes krop i den vidunderlig tilstand stoffer kunne få hende i, og nu hun manglede det, følte hun sig rastløs. At hun var Asapara gjorde det ikke lettere, hun gik rundt med den seksuelle aura udenpå uden at kunne gøre andet ved det. I øjeblikket var hun derfor som en hungrende sirene, men det var kun med ham i tankerne. Hun kunne ikke få ham ud af hovedet!

Denne dag havde hun dog håbede på at arbejdet kunne holde hende beskæftiget. Det var dog ikke endt som håbede da det åbenbart var med mænd de skulle fotograferes. Reklamen var for smykker, derfor var der ikke meget tøj og mest smykker og hud... samt mænd. Det var ved at være frokosttid da hun blev færdig med single-photoshots og de næste med partner skulle tages. Manden var ikke just et dårligt syn og snart var de tæt omslyngede. Hun vred sig, bevægede sig, og smøg sig elegant med ham og om ham og han gjorde det samme. Hun undgik hans blik, og fokuseret på kameraet.

Photo1
Photo2
Photo3
Photo4

Lawrence havde to gange været hjemme ved Cindy og banke på, men uden held. Han havde fået Andrea til at finde ud af hvornår hun skulle arbejde igen og så vidt han havde fået at vide skulle det netop være denne dag. April havde det godt, hun var kommet på psykriatisk afdeling lidt udenfor byen, præcist som Lawrence ønskede det og efter hvad han havde hørt så havde hun det godt. Den unge pige havde nogen problemer at kæmpe med og Lawrence håbede at behandlingen ville hjælpe hende.

Lawrence var på vej ind i studie 4 hvor dette foregik og han kiggede så let omkring sig som han åbnede døren. Der blev et øjeblik helt stille i rummet og selv fotografen vendte sig for at kigge på personen der gik ind. Lawrence Watson. Det var tydeligt at se pigerne var de mest chokerede og fotografen nikkede anerkendende til Lawrence der nikkede tilbage: "Bare fortsæt" bad han.

Lawrence satte sig på en stol oppe ved snackbordet som var han i biografen, dog var det ikke fordi han kunne lide synet han så, men alligevel så tvang han sig selv til det. Han fjernede ikke blikket fra Cindy særligt ofte, kun for at drikke lidt af en vandflaske, og ellers kiggede han blot i mod hende med et dominerende og intensivt blik.

Midt i fotograferingen og sekunder efter at hun havde fået anvisning til en ny stilling, dukkede Lawrence op. Et uheldigt tidspunkt eftersom hun hun netop mistede balancen og endte på skødet af James - modellen hun blev fotograferet med. Den unge mand greb hende instinktivt og hun endte derfor ind mod ham som alles blikke blev vendt mod døren. Hendes blik fulgte med, og hun stivnede ved synet. Shit! Lysten til at skubbe sig væk fra James var stor, men hun undlod det da fyren trods alt intet havde med sagen at gøre.

En ordre om at fortsætte blev smældet, og Cinderella tog blikket fra ham og satte sig tilrette som fotografen havde bedt om kort tid forinden. At ignorer Lawrence var praktisk talt umuligt og det var tydeligt at se af fotografen "Cinderella, intenst! Det der ser nærmere forskræmt ud!" lød hans stemme højt og hårdt. Hun havde svært ved at koncentrer sig når hun vidste at Lawrence stirrede på hende. I sin stille sind skældte hun sig selv ud, han skulle ikke se hende sådan. Hun hægtede derfor op i sig selv og tog sig sammen som hun fokuseret og leveret billederne. En ny position blev fundet "Hånden på hans hals, James læg dig mere afslappet. Cinderella læg hånden i hans, og læg dig sidelænes op ad hans bryst" Endnu et par billeder blev taget og enkelte rettelser blev lavet men så var den vidst hjemme.

James smilede til hende inden han smuttede ud for at skifte tøj, hun fik selv fjernet smykkerne som det første, de var trods alt dyre! Da smykkerne var overladt til deres ejer bemærkede hun hvordan modellerne sværmede om Lawrence, dog uden at komme alt for tæt på.

Det var ikke let for Lawrence at bevæge sig rundt på Desiré Noir. Ganske simpelthen fordi at alle ville snakke med ham. Mændende ville snakke med ham for at få anerkendelse og kvinderne vel bare fordi at .. Well det var Lawrence. Egentligt prøvede han ikke at tage stilling til det, men som oftest var det for megt for ham. Han var ikke en mand der som sådan nød opmærksomhed, ikke på denne både ihvertfald.

Han kiggede i mod Cindy og gik over i mod hende da hun kom tilbage med smykkerne. "Undskyld mig" sagde han til de piger og de to mænd der stod omkring ham og han gik så over i mod Cindy: "Jeg vil gerne tale med dig..." sagde han alvorligt og pegede i mod omklædnings rummende og ventede p at hun ville gå i mod dem.

Pigerne kiggede i mod dem og Lawrence prøvede at ignorere deres blikke. "Helst en smule hurtigt inden hele Desiré Noir kigger på" sagde han bestemt. Han ville ikke have flere rygter på sine skuldre lige nu.

Og så stod han foran hende. Hun sank diskret klumpen i halsen og så roligt og udtryksløst mod ham. Pulsen var høj, og hendes hjerte slog hårdt og voldsomt i hendes bryst som han smed sin ordre. Hun så forbi ham og mod folk omkring dem, der blev stirrede på dem. Shit. Hun nikkede, og fulgte pligtskyldigt efter ham mod omklædningsrummet. Det var tydeligt ikke til at undgå at få talt med ham, selvom hun ærlig talt ikke havde så meget at sige til ham.

Som de gik ind i det okay store omklædningsrum, vendte hun sig om mod ham og foldede hænderne foran sig. Hun var tavs. Naturligvis havde hun en masse spørgsmål, men hun kunne og havde ingen ret til at spørge om nogen af dem. Alt hvad der vedrørte ham og April ragede ikke hende, men hvorfor var de egentlig her? Hun anede det ikke.

Det var ganske vidunderligt at stå her overfor ham, og så ikke alligevel. Hun var ham taknemlig, for det her arbejde og alt hvad han ellers havde gjort for hende og hun vidste at hun aldrig ville kunne betale ham den gæld - hvad irriterede hende. Det var dog ikke det hun tænkte på i disse øjeblikke, men nød i stedet synet af ham, her, i levende live, i egen høje person. Det var så let at træde ind til ham og slå armene om ham, men det gjorde hun ikke. Det havde hun ingen ret til.

Lawrence lukkede roligt døren bag dem og kiggede kort rundt for at tjekke de var alene, han vidste at folk kunne stå og lytte ved døren - selvom de nok ikke turde, for blev det opdaget ville de være fyret på stedet og folk ville oftest ikke ligefrem ofre sit job for at stalke ham, heldigvis. Det var da nok også derfor der aldrig var nogen fra firmaet der randomly bankede på hjemme ved ham. Folk vidste han var et privat menneske og han vidste han ville sagsøge røven ud af folk der overtrådte reglerne.

"Hvorfor skred du?" spurgte han blot, han havde råbt af April og forsøgt at få svar, men intet hun sagde gav mening og han havde opgivet, desuden ville han ikke være hårdere ved hende end højest nødvendigt, den pige havde det jo svært nok i forvejen med alle de ting hun var igennem. Men han havde intet hørt fra Cindy og hun var bare... Væk.

Han kiggede i mod hende og afventede om hun havde tænkt sig at svare. Han stod lænet mod døren med armene over kors, ganske dominernede, lukket og afventende. Han havde lukket af for sine følelser, som han så ofte gjorde når tingene gik skævt og tilbage der var kun Lawrence Watson, ejer af Desiré Noir tilbage.

Han skræmte hende, hvorfor var hun ikke helt sikker men hans kulde og den distanceret tone skræmte hende. Blikket slog hun væk, og ved hans spørgsmål var hun længe tavs. Han havde dog ikke i sinde at lade hende smutte, og hun sukkede og vendte blikket nervøst mod ham. "Fordi jeg kunne se at jeg holdt dig tilbage... det vil jeg ikke" svarede hun dæmpede og kortfattet. Hun vidste at der burde komme forklaring på, og det tog hende lige nogle øjeblikke inden det lykkedes.

"April er hvad du har brug for, eller.. en som hende. Du har brug for at dominere nogen, og du savner det, det ved jeg... jeg kan se det... mærke det... og det kunne hun også..." forsøgte hun at uddybe. Om det gav mening anede hun ikke, hun forsøgte dog at få det til at give mening for ham. Hun var ikke bare skredet, men havde bare valgt at hjælpe ham med at træffe den rette beslutning.

"Og siden hvornår er du begyndt at tro du kan høre folks tanker?" spurgte Lawrence og slog langsomt blikket op og mødte hendes efter at have kigget ned i jorden imens hans spørgsmål faldt. Hans tone var bestemt og en smule irriteret, nok fordi han var frustreret over at hun ikke troede på hende, og nok fordi at han var forvirret.

"Jeg syntes det er meget... Venligt at dig at lege min mor og mene du ved hvad jeg har brug for" sagde han med den stadig irriterede stemme, han havde brug for hende - det var cirka alt hvad han havde brug for. Det kunne godt være han savnede alt det andet, for ja det gjorde han.

Men han ville ikke bytte hende væk for rummet selvom det jo lige var hvad hun selv havde gjort: "Desuden er April indlagt på Psykriatisk afdeling..." sagde han roligt, hun havd ebrug for nogen der kunne tage sig af hende og det var ikke ham, selvom det var hvad hun selv mente.

Hun rynkede brynene ved hans svar. 'Siden aldrig' svarede hendes indre stemme hende, og hun vidste det var et dumt grundlag men ikke desto mindre mente hun at han forsøgte at vende det blinde øje til af en eller anden mærkværdig grund. Hun fattede stadig ikke hvorfor han sådan ville være sammen med hende... eller.. sammen og sammen.

Hun krympede sig som han fortsatte og trak sig væk for at sætte sig ned på en tom stol et par meter væk. hun måtte have afstand til hans kølige facade. Som han fortalte at April var indlagt så hun overrasket mod ham. "Hun elsker dig..." var hendes eneste kommentar. "... Du er let at elske, ved du det..?" spurgte hun en anelse fraværende og med et fjernt blik. Ordene havde bare forladt hendes mund og hun fortrød dem omgående.

"Anyway, hvad vil du have fra mig?" spurgte hun for at få tankerne på andre ting og finde ud af hvad han egentlig var her for. Han havde ind til videre kun stillede et spørgsmål og skældt hende ud.

Lawrence undrede sig en smule over hendes ord: "April elsker mig ikke, hun elsker idéen om det univers jeg kommer fra" sagde han blot: "Der skal nok være en fyr derude til April, hun er en sød pige. Men det er ikke mig" sagde Lawrence roligt, han mente det skam. April var en fantastisk sød pige og han ønskede kun det bedste. Men Lawrence ønskede intet følelsesmessigt sammen med hende, det de havde haft var sex i en kælder med en masse legetøj, og absolut intet andet.

"Elsker du mig?" spurgte han roligt som hun sagde at han var nem at elske, han rynkede kort på panden som han ventede på svaret og lod sine arme falde ned langs siden, men blev dog stadig stående op af døren, han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv lige nu.

"Jeg vil bare gerne have at du stoler på mig... Jeg savner dig" sagde han let, han var stadig ikke sikker på om hun troede han havde været sammen med April den aften eller ej, han vidste jo ikke engang hvad det var April havde fortalt hende.

Hun så mod ham ved svaret. Kunne det være rigtigt, kunne det virkelig forholde sig sådan? April havde set fortabt ud, men Cindy var ikke sikker på om det var fortabt med sine følelser for ham, eller bare gået fra forstanden og derfor fortabt og havde brug for hjælp. Det ville hun næppe finde ud af, hverken nu, eller senere. "Hun havde brug for dig.." mumlede hun dæmpede. Det havde hun, brug for at han ordnede tingene ligesom han havde ordnet tingene for Cinderella for omkring halvanden måned siden.

Det alt for direkte spørgsmål fik hende blik til at flyve op imod ham, og hun gloede på ham. Om hun elskede ham? Det vidste hun ikke. Var det hun følte kærlighed? Hun var slet ikke sikker, kendte trods alt ikke til følelsen. Langsomt trak hun på skuldrene, hun anede det bare ikke.

"Jeg stoler på dig, det her handler ikke om tillid Lawrence, det handler om at du skal være ærlig overfor dig selv... jeg vil ikke holde dig tilbage men jeg kan heller ikke opfylde dine behov" svarede hun fortvivlede og tydeligvis helt oppe i det røde felt. Hvad fanden skulle hun gøre for at han forstod hende. Hun rejste sig op, og gik hen til ham, stoppede op foran ham, og gjorde netop det hun længe havde drømt om, nemlig at trykke sine læber mod hans i et blidt kys. "Jeg vil gerne være sammen med dig, tilbringe alle mine vågne øjeblikke med at se på dig, og om natten begrave mig i din favn..." hviskede hun dæmpede.

Lawrence nikkede: "Ja det havde hun, og det var derfor jeg hjalp hende" sagde Lawrence roligt, han ville gerne hjælpe hende, hun var jo en sød pige og han kunne ikke bare kigge på hende også skride når hun havde det dårlig. Lawrence var ikke en kold skid selvom han til tider godt kunne virke sådan, og slet ikke overfor folk der havde behandlet ham pænt.

"Aha.. Så... tror ikke at jeg har været sammen med April?" spurgte han let, det var hvad han troede denne samtale handlede om, men han kunne godt fornemme at de måske ikke var på helt samme side af den bog.

Da hun rejste sig kiggede han let i mod hende og som hun kyssede ham, kyssede han hende ikke igen men lod blot sine læber berøre hans imens han stod stille og lukkede øjnene kort i et suk: "Hvis du har det sådan hvorfor fanden har du så undgået mig i 4 dage?" spurgte han og var ikke sikker på om hendes historie med hans behov var en undskyldning for noget andet hun ikke ville sige.

Hun vidste ikke helt hvordan man kunne modargumenter det. Han havde trods alt hjulpet hende, på sin egen måde. Mon hun var lykkelig? Nok ikke, ikke når hun var spærrede inde i det sted. Hun vidste præcist hvordan hun måtte have det, for det var sikkert ikke meget bedre end afvænning. Tanken fik hende til at gyse.

Ved hans direkte spørgsmål om hvad hun troede rynkede han brynene og rystede på hovedet. "Nej.. April gjorde det klart i ikke havde været sammen.." svarede hun. Det havde hun jo på en måde sagt midt i al sin plapren. At hun så troede April og ikke havde troede ham var vel forståeligt, hun havde været rimelig sikker på at de ellers havde været sammen.

Hendes kys blev ikke gengældt, men et suk brød hans læber. Ved hans ord løftede hun hånden forsigtigt og strøg hans kind. "Fordi du er bedre tjent uden mig Lawrence, jeg skaber kun problemer og kan end ikke opfylde dine basale behov" svarede hun og trak sig væk fra ham en anelse frustreret. Var det da ikke klart?!

Lawrence var bare forvirrede og ordkløver som altid, han kunne bare ikke få sine tanker til at gøre som han gerne ville have de gjorde: "Hvorfor tog det så længe for dig at opfange? Har jeg sagt noget? Gjort noget der skulle indikere at jeg ikke mener du er nok?" spurgte han, for han havde skam selv følt sig ganske ganske tilfreds.

Nåh ja, naturligvis havde han savnet rummet og han havde også flere gange haft lyst til at gå derned, men ikke så meget som han bare havde lyst til at være sammen med hende og det passede ham ganske fint at tingene var som de var. Han var glad for hende og han ønskede nu egentligt bare hende.

"Der er intet nyt sket siden vi mødtes, jeg har ikke ændret mening. Desuden er jeg en stor dreng og jeg kan godt selv sige fra" sagde han blot, han nød at mærke hendes berøring mod sin kind, 6 dage var der gået siden de sidste havde sovet sammen og været tæt, og for Lawrence var det meget længe. Ikke så længe som den måned hun havde været på afvænning, men det føltes sådan.

Hun rystede hurtigt på hovedet ved hans spørgsmål som ramte et ømt punkt. Det var mere sig selv en ham hun tvivlede på. "Lawrence, du må forstå at du har gjort så meget for mig. Jeg føler mig ikke værdig til den opmærksomhed og omsorg du smider over mig.. det gøre mig.. usikker.." hun hadede at indrømme det, men det var sandheden og det var nok bedst han hørte det nu end senere. Hun følte sig bare så usikker omkring ham.. det var blandt andet derfor hun ikke ville flytte ind hos ham.

Hun sukkede dæmpede. Han havde vel ret, et sted tvivlede hun ikke på at han nok skulle fortælle hende når hun ikke længere var nok for ham, men hun mente stadig ikke hun var god nok for ham. "Så... du har det okay med at jeg ... ikke bryder mig om rummet?" spurgte hun tøvende og en anelse usikkert. Hun havde svært ved at tro det. De gange hun havde taget mod til sig og havde spurgt ham om de ikke skulle gå derned havde han afvist tanken hvilket hun havde været taknemlig for.

Lawrence blev en smule irriteret, nok fordi han i forvejen ikke var i det bedste humør: "Så hvad vil du have? At jeg knepper dig og betaler dig bagefter, har du det så bedre?" spurgte han en og rynkede let på panden. Han ville bare gerne være sammen med hende, var det så slemt? Han ville bare gerne have at hun var glad - for han havde hele tiden været glad for hvordan tingene havde kørt.

Han rystede kort på hovedet. "Nej.. Jeg savner da rummet og de gaver det gav mig. Men jeg vil gerne ofre det for dig" sagde han roligt og kiggede i mod hende, ikke sikker på hvordan hun havde det lige nu. Lawrence var bare frustreret og når han blev det så blev han enten vred eller sårbar, og lige nu havde han ikke lyst til at være sårbar.

Lawrence trådte hen i mod hende og tog fat omkring hendes hånd og klemte let omkring den uden at sige noget, ikke sikker på hvordan hun havde det og ikke sikker på om de var okay.

Hans ord rystede hende på en eller anden måde. Nej! Hun ville ikke have betaling, hun ville ikke havet andet end ham men hun ønskede han var glad for tilfreds sammen med hende. Hun forstod bare ikke hvordan han bare kunne leve uden rummet når han selv havde sagt han altid havde haft det selv da han havde været gift. Derfor pressede hun da også læberne hårdt sammen nu og rystede på hovedet igen. "Vil du ikke nok lade være med at være vred på mig..?" hviskede hun dæmpede og nervøst. Hun blev direkte bange når han var i det humør. Så kold og hård.

Han ville ofre det for hende? Det var sært. Men hun valgte ikke at diskutere det yderligere, det ville bare ende galt alligevel. Hun anede ikke hvad hun burde svare, og valgte derfor ikke at sige noget i det hele taget. Snart rettede han sig op og greb hendes hånd, klemte blidt om den. Hun så op mod ham, og gjorde sig fri, men kun for at slå armene om ham og trykke sig ind til ham. Hendes krop skælvede en smule og hun følte sig helt svag og træt.

Lawrence lukkede sine øjne som hun spurgte om han ikke nok ville stoppe med at være vred på hende: "Jeg er ikke vred... Jeg er frusteret" sagde han ærligt, sur var han jo ikke. men han var bare... Han ville ikke være sammen med submissive længere, han havde det fint sammen med hende og han nød at være ved hende.

"Men jeg vil ikke have du arbejder som model... Havde jeg vidst det havde du ikke fået lov" sagde han blot: "Du er min okay? Jeg vil ikke have andre kigger på dig på den måde" sagde han blot og var ikke sikker på om hun kunne lide hans mening, men nu havde hun fået den. Hun poserede sammen med en fyr? bare tanken fik ham til at ville binde hende fast og banke hende, men nu var det jo desværre ikke den slags forhold de havde.

Som hun slog armene omkring ham blev hans øjne en smule mere bløde og han lænede sig ned for roligt at kysse hendes læber intenst og roligt: "Stik aldrig af igen, okay?" sagde han som et spørgsmål inden han igen lod sine læber ramme hendes og gjorde kysset en smule dybere, han havde savnet den fornemmelse.

Det var da altid noget han 'kun' var frustreret.. eller hvad? Hun gad end ikke finde ud af hvad der skete når han blev vred, det ville da bare ende galt. Hun sukkede svagt "Undskyld" svarede hun blot dæmpede, det var trods alt hendes skyld at han var frustreret. På den anden side, han havde godt af lidt frustration engang i mellem... alle andre turde trods alt ikke forsøge med ham.

Pludselig vendte situationen og han smed en ordre om at hun ikke måtte arbejde som model. Det var måske ikke direkte sagt som en ordre men der var ikke meget at diskuter kunne hun høre. Hun sukkede. "Come on Lawrence, fyren gloede end ikke! Og han er desuden bøsse.. eller.. det er jeg rimelig sikker på at han er.." svarede hun med et tungt suk. Det sidste passede nok ikke, men hun forsøgte at berolige ham. Han kunne da ikke bare forhindre hende i at arbejde sådan. Desuden var det første gang hun poserede med fyre. Hun vidste dog at han var ubøjelig på dette punkt og forsøgte med et kompromis. "Hvad med hvis jeg kun poserede alene eller med kvinder?" hun så bedende op på ham, havde trods alt brug for et arbejde og penge og hun var faktisk god til det her og det var end ikke anstrengende.

Han blødte omsider op, og fandt hendes læber med sine. Hun sukkede svagt mod ham og bed sig i underlæben for at få hans smag med. Da hans ord faldt strøg hun atter hans kind, hun fik dog ikke en chance for at svare inden han atter kyssede hende, og hun lod kysset tale for sig som hun trykkede sine egne hårdt mod hans, krævende, intenst, hungrende, og begærligt. Alle de sidste dages frustrationer, længsler og savn var at mærke i det kys.

Lawrence kiggede på hende, men rystede blot alvorligt på hovedet. "Det er ikke ham jeg er bekymret for" sagde Lawrence blot, det var de mennesker der skulle kigge på billederne han var bekymret for og Lawrence ønskede ikke andre kiggede på hvad han ejede: "Du har brudt mange af mine grænser, men denne her kan du ikke bryde endnu" sagde Lawrence blot, det var meget vigtigt for ham og det var en hård grænse han ikke ville bøje sig på.

Alligevel lod han sig overgive til hende som hun kyssede ham og han måtte let afbryde kysset fordi han smilede: "Savnet mig?" drillede han med et legesygt blik i øjnene: "Du er jo all over!" sagde han med et grin, han kunne næsten mærke hendes begær selv hvis hun havde stået i den anden ende af rummet, og han nød det faktum.

Lawrence kyssede hende roligt igen, han var glad for at det var OK igen, ihvertfald håbede han at de var OK...

Hun rynkede brynene i forvirret et øjeblik inden det dæmrede for hende hvad han mente, og hun sukkede. Læberne skiltes for at komme med endnu mere protest da han fortsatte og modet sank øjeblikkeligt. "Hvis du ikke bryder dig om det, så.." hun var tydeligvis utilfreds og direkte ked af det, men hun vidste at hun ikke kunne gøre så meget ved det lige nu når han tydeligvis ikke ønskede hun havde det arbejde.

Kysset bröd han snart, efterlod hende hungrende efter mere og hun skulede af ham ved hans drillende ord. "Du er som stoffer for mig! Du skulle bare vide hvordan jeg har haft det" hun rullede med øjnene over sine egne følelser. Men det var langt fra løgn, hun var nærmest afhængig af ham nu, havde brug for ham og seks dage uden fysisk kontakt og fire uden kontakt overhoved, det tog livet af hende.

Om de var okay? Det var de vel. Episoden var for nu ude af verden og de var enige, men hvor længe idyllen ville holde var ikke til at sige. Forhåbentlig et stykke tid endnu. Snart trykkede han atter læberne mod hendes og hun lod hænderne finde rundt om hans nakke og trykkede sig ind til ham. I baghovedet havde hun dog det faktum at hun nu måtte finde et nyt arbejde.

Lawrence sukkede og fornemmede godt hun ikke var glad for hans valg:"Hør det er en hård grænse for mig, du kan være fotograf, make-up assistent eller lige præcist hvad du har lyst til. Men jeg kan ikke lide at andre kigger på dig" sagde han roligt og kiggede alvorligt i mod hende, han vidste godt at det måske var et underligt krav at sætte, men det betød noget for ham.

"Godt...Så længe jeg er det eneste du tager, så er det fint" sagde han roligt, hvis han kunne holde hende væk fra stoffer: "Jeg må hellere komme videre på arbejdet" sagde han og brød roligt hendes ømme kys, han havde savnet hende forfærdeligt meget og lige nu ville han helst bare blive, men det var nok ikke det mest fornuftige valg.

Han lagde panden i mod hendes og stod et øjeblik og bare nød det faktum at de stod så tæt sammen.

Hun havde fattede det, og selvom hun ikke brød sig om det så sagde hun ham faktisk ikke mere imod. Hun vidste bare ikke helt hvordan hun skulle forholde sig til det, han mindede hende i øjeblikket blot om alle de mænd hun havde mødt gennem sit liv, hvor kontrollerende og beordrende de kunne være. På den anden side gjorde han det her fordi han var jaloux, eller... det var i alt fald det hun forstod. "Jeg finder på noget" svarede hun bare med et svagt og skævt smil.

Hun smilede ved hans svar, og så op mod ham igen. Deres blikke mødtes, men kun for at han fortalte hende at han skulle tilbage til arbejdet. Ja hun var lige blevet arbejdsløs.. sådan mere eller mindre. Hun havde faktisk slet ikke lyst til at forlade dette værelse og blev gerne stående tæt med ham resten af dagen. Hans pande fandt hendes og de stod blot med armene om hinanden et langt øjeblik.

"Du må fyre mig, flytte mig, eller få nogen til at gøre det... jeg har en kontrakt på seks måneder så jeg kan ikke bare sige op" sagde hun dæmpede og så op mod ham.

"Babe, jeg ejer firmaet... Du er fyret fra dette sekund... Kun for at være ansat som min personlige slave" sagde han drillende og kyssede roligt hendes hals, det var vel heller ikke et dårligt job, ikke til ham selv ihvertfald, han kunne godt lide tanken om at hun var ansat til at rende rundt med ham: "Men hvad vil du gerne? Jeg vil gerne støtte dig. Du kan være sminkør, måske du kan undervise andre modeller" sagde han.

Han var nødt til at snakke med hende om det, for hun jublede jo ikke af glæde over ikke at arbejde der og han ønskede ikke at dette skulle blive til et skænderi senere hen, han ønskede jo bare at de to skulle være glade. Han smilede let for sig selv og kyssede så igen hendes læber.

"Jeg gider ikke arbejde..." sagde han næsten klynkende og lod sine hænder hvile på hendes hofter, det var svært at have hende stående lige der, han ville bare gerne være sammen med hende, mærke hende, tale med hende. Alt som de kunne i fortiden, eller ja for bare en uge siden. Alle disse dejlige ting de havde sammen, sådan følte han det ihvertfald.

Hun måtte kvæle en latter for at folk udenfor ikke hørte dem, og bed sig derfor i underlæben inden læberne blev skilt som et suk brød dem da han placeret et kys mod hendes hals. Han måtte ikke røre ved hende, ikke nu, ikke her! "Personlige slave... det lyder.. frækt" svarede hun drillende og sendte ham et noget sjofelt blik mens hun bed sig kækt i underlæben. Der var vel ingen tvivl om hvilke tanker der kredsede i hendes hoved i disse sekunder. Udtrykket forsvandt dog ved hans spørgsmål og hun trak på skuldrene. "Jeg kan ingen af delene. Andrea foreslog skam begge ting, men jeg kan ikke finde ud af at lægge sminke på andre end mig selv og angår at undervise de andre modeller... well.. at jeg er god som model skyldes mine racer mere end erfaring. Jeg er fotogen og min krop gøre resten af arbejdet" hun havde trods alt ingen erfaringer foruden de sidste par ugers arbejde.

Hun overvejede hvilke andre muligheder der var, firmaet var stort men hun ikke just forstand på noget af det. Måske skulle hun bare finde sig noget andet at lave. "Jeg har overvejede noget.. efter du havde hørt mig synge nævnte du at jeg kunne arbejde inden for det... det kunne jeg godt tænke mig..." det ville betyde hun ikke arbejdet her længere men hvad så? Så længe hun havde et arbejde. De havde begge travlt her og så sjældent hinanden alligevel.

Hun strøg kærligt hans kind og nussede hans hals "Så lad være..." hviskede hun mod ham og kyssede blidt hans læber. Hvornår havde han egentlig fri? I værste fald kunne han komme hjem til hende efter arbejde.