The meeting. - Alcide.

”Tak.” Sagde hun for kommentaren om hendes hår. ”Neej.. Eller.. Det ved jeg ikke.” Hun trak på hendes skuldre. ”For lidt over 1 år siden skete der noget. Jeg blev påkørt af en stor bil, ved en skov langt herfra. Jeg husker intet fra før, overhovedet. Det eneste jeg havde var det her smykke, intet tøj, intet andet end dette smykke.. Jeg kan bare mærke at den betyder noget..” Hun lagde hovedet lidt på skrå og kiggede på sølv smykket.

((Det er det samme smykke, som tøsen på billedet har :3))

"Så lidt smukke," hviskede han forførende ind i hendes øre med et et stille grin. Han kyssede hende let under øret. Han brøstede hende hår videre, stadig rigtig blidt og rolig. Han lagde hovedet på skrå, og lyttede til hende. "Skete der mere med dig? Altså nok er det alvorlig i sig selv at du mistede alt du kendte til... Men du kunne brække alt mulig.." Mumlede han stille, og krammede hende kort.

”Jeg havde et kæmpe sår i panden, ellers var der ikke sket noget. Har stadig et ar deroppe tror jeg.” Hun rørte svagt ved et sted ved hendes hårgrænse og nynnede svagt. Derefter vendte hun sig rundt, så hun sad i skrædderstilling imellem hans ben. ”Se.” Hun skubbede håret væk og han kunne nu se et blegt langt ar, som normalt var dækket af hendes hår.

Han nikkede langsomt, før han kom i tanke om at hun kunne ikke se det. ”Når okay… Så var du heldig, kan man vel sige det…” sagde han stille. Ikke fordi at han mente at det var heldig at hun var blevet kørt over en gang, han havde heldigvis aldrig prøvet blive kørt ned. Han kiggede stille på aret, før han kyssede det blidt med et stille smil. Han havde selv nogle ar, men det var mest på ben eller hans arme hvor han havde meget hår, men han havde også nogle på ryggen. Hun havde nok ikke set dem, fordi at han ikke havde haft ryggen til, og de andre var svære at se. ”Det ser fint ud nu søde, man kan ikke rigtig se det på grund af dit hår.”

”Det er jeg glad for, så er jeg i det mindste ikke så grim som jeg tænker jeg er.” hun trak på skuldrene og satte hår smykket i igen. Hun kørte hendes fingre igennem hendes nu fine hår og smilte. ”Tak.” hun fniste og vippede glad med hendes halefjer. ”Uh, vil du hjælpe mig med at få skåret nogle fine huler i ryggen på den blå kjole?” Hun begyndte at rejse sig op.

Han kiggede charmende på hende. "Du er overhovedet ikke grim søde... Du er virkelig virkelig smuk," sagde han smilende og lagde hans hænder blidt mod hendes kinder. "Måske skulle jeg finde et spejl så du kan se hvor smuk du er?" spurgte han smilende og kyssede hende blidt på læberne. Han nikkede smilende. "Ja selvfølgelig, bare sig til hvad jeg skal gør," sagde han med en kærlig tone og sad klar på sengen.

Hun rødmede og kyssede ham tilbage. Aira hoppede op fra sengen, fandt kjolen. Hun stod med ryggen tilbage Alcide, tog hendes nuværende kjole af og tog den anden så meget på som muligt. Den skulle heldigvis normalt lukkes i ryggen, så lige nu var den åben der hvor hendes vinger stak ud. Hun tog kniven og gik over til Alcide, imens hun holdte kjolen imod hendes brystkasse så hendes bryster ikke var synlige. Hun satte sig derefter ned med ryggen til ham og gav ham kniven. ”Bare skær stoffet af der hvor det hænger, så mine vinger har mere plads. Det plejer normalt at være nok.”

Han betragtede hende mens hun hoppede op fra sengen og hentede alle tingene. Ja, hendes røv så ihverfald godt ud i de trusser han havde købt. Han havde en smørret smil på læberne, med fik det okay hurtigt væk i det hun vendte sig om mod ham. ”Ehm..” Han tog rolig i mod kniven, han var ikke van til at skar tøj, og slet når nogen havde det på. ”Okay… Som du vil,” mumlede han lettere usikkert. Han trak hende helt hen til kanten, og skar blidt hvor hun havde bedt om. Han smilte af sig selv. Han rejste sig op bare hende, og kyssede hendes nakke blidt, og hals. ”Du ser godt ud,” hviskede han forførende. Han lagde armene om hende under kjolen.

Hun rødmede svagt og smilede. Den her kjole sad lidt tættere omkring hende end den gamle. Hun fniste og lænede sig imod hans krop. ”Og det er kun fordi du tog det hele med til mig. Ellers skulle jeg stadig være i den gamle kjole.” Hun lagde hendes arme omkring hans hals og kyssede hans læber blidt og venligt i lang tid.

"Den gamle kjole var altså også fin, trænger måske bare til at blive vasket, det er det hele," sagde han rolig med et smil. Da hun vendte sig om, slap han hende for kort tid, før han tog om hende igen. Han kyssede blidt med, mens han satte dem i sengen. han nødt at være tæt på hende, han følte lidt at var kommet væk fra alting lige nu. "Burdet vi ikke finde noget mad?" Han spurgte kun så han ikke skulle få andre tanker.

”Kan vi godt. Jeg trænger vist også til at få brugt nogle kræfter.” Mumlede hun. Aira rejste og dansede ud af hulen. Da de kom udenfor strakte hun alle hendes kropsdele og sukkede blidt. En kraftig vind sussede over bakken, hvor hendes hule var inde, den stormede rundt om hende og hun smilte varmt. Vinden fik hendes nye kjole og hår til at danse omkring hende. ”Ahh..” Hun sukkede igen og fik vinden til at stoppe. ”Det burde være nok.” Hviskede hun og kiggede på hendes hænder. Der var stadig noget hun ikke havde fortalt til Alcide omkring hendes race, men det kom nok.

Han tænkte lidt på hvad hun dog havde lavet mens han var væk, siden hun havde brug for at brug nogle kræfter, men han spurgte ikke. Han synes det var rigtig fint at hun ville med ud og jage, spørgsmålet var vel bare om hun kunne jage? Det vidste han så ikke noget om, kunne også være hun havde hun havde tænkte på at følge ham, hvem ved? Han gik ud efter hende, men som ulv. Han strakte sig og grabte små høj. Han satte sig kort ned og kløede sig bag øret, og kiggede op på hende. Han rejste sig og gik nogle skridt og kiggede tilbage på hende.

”Jeg tager trætoppe, du jager bare, kan ikke rigtigt selv.” Hun strakte hendes vinger ud og hoppede/fløj op i på en gren, hvorefter hun satte af fra den og svævede elegant og stille over til den næste gren. Hun satte sig på huk og ventede på ham. En ting hun var go’ til, det var at gemme sig. Aira satte af igen da Alcide var med og sådan forsatte hun efter ham.

Han nikkede kort og bæffede kort som et svar. Han slog kort med halen, før han bevægede sig ind i skoven. Han var så lydløs som mulig, han havde næsen tæt på jorden så han bedre kunne lugte dyrene. Han bevægede ørene langsomt, og kiggede op. Han kunne svagt se en kanin spise nogle blade længere. Han knurrede meget lavt, og bevægede sig hurtig og lydløs hen mod den. Han stoppede op fem meter fra den, og vippede med ørene. Kaninen havde ikke helt opfangede ham, før han sprang mod den. Han jagtede den kort, før han fik fat i den. Han væltede kort rundt med den, før han bækkede nakken på den.

Aira sad oppe på en stor gren og holdte øje med hvordan han gjorde. Hun havde synes kaninen var nuttet, men hun skulle have kød, overlevelse, overlevelse tænkte hun. Hun hoppede ud og landede elegant på jorden og smilte til ham. ”Mad~” Hun fniste og foldede hendes vinger på ryggen hvor efter hun satte af og løbe utrolig hurtigt tilbage imod hulen. Hun undgik træerne med en elegance og smidighed som pludselig viste hvorfor hun var så lille.

Han vendte sig kort mod hende, før hun tog kaninen og løb igen. Han lagde hovedet på skrå og kiggede efter hende. Han rystede kort på hovedet, før han langsomt begyndte at gå videre. De skulle vel havde lidt mere en end kanin, så han gik videre for at finde mere mad. Han fandt kort efter en kalkun som så okay tyk ud, han listede hurtigt hen efter den og fik fandt i den, og knækkede nakken igen. Han tog den i munden, og smuttede tilbage mod hulen.

Aira vidste ikke hvor meget føde der var på en kanin, men hun havde troet der var nok. Men hun kom tilbage til hulen, satte sig på huk og begyndte at få godt i gang med bålet så det varmede godt og var perfekt til at lave mad på. Hun nynnede og dansede rundt i hulen imens hun ryddede op i hendes nye tøj og ting.

Han smuttede hurtigt tilbage til hulen og så at hun var i fuld gang med at tænde op. Han gik hen til bålet og lagde kalkun, før han forvandlede sig tilbage til et menneske. "Hey," sagde han smilende med et grin. "Du var da meget hurtig til at komme tilbage her til. Noget du øver i?" sagde han smilende med en drillende tone. Han gik hen og hentede kniven, før han satte sig foran bålet og tog kaninen. Han begyndte at skær den op, og fik skindet af. "Har du noget til at hænge skindet op på eller med?" spurgte han smilende.

”Min race er bare utrolig hurtige.” Sagde hun imens hun blidt tog kanin skindet og hang det op på en gren hvor nogle andre ting hang ned fra. ”Der er en masse underlige ting ved min race, som ikke er ved andre.” Sagde hun imens hun satte sig ned og begyndte at rode igennem en kurv med nogle rodfrugter i.

"Orh... Nu er du også lidt lille," sagde han smilende med et grin. "Men det kan være rigtig godt at du hurtig, hvis man skal komme væk hurtig," sagde han smilende. Han havde en metal stang med, så man kunne sætte mad på og lave det over ilden. Han skar lige nogle flere ting af kanin, som øje, ørerne, også videre. "Kunne jeg godt forstille mig, det har alle raver vel?" sagde han lettere spørgende. Han vidste at der var noget særlig over animaguser, men han vidste ikke hvordan man kunne gør det. Han kunne sådan set forvandle sig til flere dyr, men kunne ikke find ud af det.

”For eksempel er vores nervesystem eller hvad det nu hedder.. Anderledes.. Når du f.eks. skærer dig på en kniv, så gør det ondt.. Men hvis jeg skærer mig på samme kniv og på samme måde, så føler vi den samme smerte, bare ti gange så meget.” Hun trak lidt på skulderne og fandt nogle gulerødder i kurven.

Han rynkede lidt på panden, og forstod det ikke helt. Men han var nu sikker på at han heller ikke havde lyst til at forstå det. Han nikkede langsomt og lidt usikkert, mens han holdte kaninen over ilden. Han kiggede smilende hen til hende. "Laver du tilbehøre til?" spurgte han smilende og gabte svagt. Han var ved at blive en smule træt, måske skulle han havde taget en lur, inden de lavet mad? Narj, mon ikke at det gik?

”Ja, det skal jeg nok.” sagde hun med et smil, hun kiggede op på ham og så at han gabte. Hun fik ordnet gulerødder og fandt en flad sten, som hun lagde i den anden side af bålet og begyndte at varme dem, så de blev stegt og lækre. "Sådan nu skal de bare hygge sig der.” Hun gik over og fik krummet sig sammen på hans skød, så han stadig havde plads til at holde styr på kaninen.

"Goodie! Bliver helt sulten af bare at sidde og lave det her," sagde han med et grin. Han var nu også sulten efter noget helt andet, men den tanke vidste han godt at han skulle droppe, og det gjorde han nu også. Han betragtede hende smilende mens hun lavede maden, og lagde hovedet let på skrå. Det så spændende ud, han var ikke den som spiste flest grønsager og den slags, han var mere kød typen. Han lagde den ene arm om hende, og holdte hende blidt mens han lavede kødet. "Hvad så? Bare lige putte lidt mere?"

”Ja, det er rart.” Sagde hun og lænede hendes hoved mod hans skulder. Hun gabte også svagt og hendes mave knurrede svagt. Hun grinte og lagde en hånd på hendes mave. ”Jeg er vist ret sulten.” Hun kiggede fascineret på kaninen imens den var over bålet. ”Hmmm.. Ser lækkert ud.” Hun glædet sig til at få noget kød at spise.