The meeting. - Alcide.

Han grinte stille af hende, og krammede hende igen, så meget han nu nåede før hun smutted ud I lysningen. Han fulgte efter hende, og satte sig i kanten. Han sad og betragtede hende smilende, han grinte stille for sig selv. Han synes at hun var en liveglad person, og meget sød. Han lagde hovedet på skrå, da hun satte ned. “Det er okay, du så virkelig sød ud,” sagde han smilende med en kærlig tone. Han kravlede hen til hende, og smilte til hende mede et grin. Han morede sig over hende.

Hun grinte og hendes hoved snurrede lidt rundt. Aira strakte sig svagt og kiggede så på ham. ”Hvor bor du endelig henne? Har du sådan et job? Har du en mage? Har du andre Animagus venner? Kender du mange mennesker? Hvordan er det at bo i byen? Hvordan følges det at for en anden krop når man bliver et dyr? Og har du kørt i sådan en bil ting?” Hun fyrede spørgsmål af og stod på alle 4 foran ham med store nysgerrige øjne. Det var tydeligt at Aira sjældent snakke med folk og hun havde ikke rigtigt en social sans.

Alcide sad og prøvede at følge med, han fik nogle af spørgsmålene, og kiggede smilende på hende med et grin. “Ehmm… Svarer lidt på det jeg kan huske du spurgt om. Jeg bor ind i Terre, jeg leder efter et job eller en uddannelse, ved ikke hvad jeg vil endnu. En mage? Hvis du mener kæreste, så nej. Det er okay at bo i byen, kan være larmende, men ok. Jeg kan godt kører bil, har dog ikke en,” sagde han smilende. Han var dog ikke sikker på at han fik fat i alt hvad hun spurgte ham. Han smilte charmende til hende, og håbede det var nogle af de svar hun ville have. Han betragtede hende smilende.

Hun nikkede og smilte. Aira satte sig ned på hendes bagdel igen foran ham. ”Sejt~” Hun smilte og rødmede svagt på grund af hans smil, hun var slet ikke hvad til charmerende folk. Hun kiggede ned på hendes beskidte hænder og tøj. ”Hvordan er der det der Halloween?” Hun kiggede op på ham og ønskede inderligt at han snart ville få chancen for at komme ind til byen med ham. ”Håber snart du kan få en chance for at få mig med ind.” Hun rødmede og flettede en lille tot af hendes lange platin blonde hår. ”Selvom jeg nok ikke ser sådan.. Ordentlig nok ud til at komme med ind.” hun kiggede ned på hendes slidte og beskidte kjole samt hendes beskidte krop.

Han tænkte lidt over hendes spørgsmål om hvordan Halloween var, han viggede overvejende med hovedet. “Altså… Det er meningen at det er uhyggeligt. Men folk kommer som alt mulig, så det er let at få dig ind. Man behøver ikke at drikke, bare rolig, jeg drikker ikke selv mere,” sagde han smilende. Han drak kun når han var rigtig ked af det, men det var ikke noget som skete tit. Han havde haft en rigtig dårlig oplevelse med at drikke sig hammer stiv. “Altså, vi behøver ikke at vente helt til Halloween, jeg ved at de sommetider har fester hvor folk er kældt ud,” sagde han smilende og betragtede hende stille. “Bare rolig, det skal vi nok finde ud af. Jeg kan sikkert finde en kjole som passer dig, og sko, og jeg har et bad, hvis du vil? Har du selv et hus lignende ting her ude?”

Hun smilede stort. ”Orh, hvor fantastisk!” Hun grinte og nikkede. ”Jeg kan godt vise dig det.” Hun rejste sig op og gik ud af lysningen på en lille naturlig sti, de gik i nogle minutter og kom til en bakke, halvt gemt bag træer som var over den også. ”Jeg bor hernede.” Hun gik ind i gennem en lille hule og ind i en mindre grotte ting, hvor der var et hul i toppen, et lille bål, nogle frugter rundt omkring i forskellige kurve og en seng ting, hvor der var nogle tæpper oven på en kæmpe bunke blade, græs og grene. ”Jeg bor her..” Hun så lidt pinlig berørt ud og det var tydeligt at hun selv havde fundet det her sted og lavet det beboeligt.

Alcide fulgte stille og rolig med hende ind igennem skoven. Han havde aldrig ladt mærke til denne stil, eller den mindre grotte, men skoven var sikkert også mega stor nu hvor han tænkte over det. Han havde aldrig tænkte på at nogen boede ude i skoven, og ihverfald hvordan de boede ude i skoven. Det var først gang han havde mødt nogen bo ude i skoven. Han smilte da de kom der ind, han kiggede rundt. ”Her ser mega hyggeligt ud,” sagde han smilende. Nok ikke hvad han ville fortrække i lange perioder, eller for altid. Men det var nu fint, han ville nok bare blive træt af at bade i en sø. ”Jeg kan godt lide det, og hvis det var kunne man gør mere?” Han hentydede lidt til at hun så pinligt berørt ud, han ville med glæde hjælpe hende.

”Altså.. Her er virkelig koldt om vinteren.. Og jeg tror at det nok snart styrter sammen..” Hun sukkede svagt og gik over og lagde lidt mere brande på bålet. ”Det værste er nok at det er svært at finde mad og når jeg skal vaske mig, er det pænt koldt.. og svært at finde et tidspunkt hvor der ikke er nogen ude ved søen.” Hun rejste sig op igen og børstede kjolen af, så godt hun nu kunne. Hun vendte sig rundt igen. ”Men jeg ved at det er bedre, inde i byen. Altså huse og sådan.” Hun smilte og kiggede lidt rundt i hendes hjem.

Han nikkede stille til hvad hun sagde og fulgte med hen til bålet. ”Altså jeg kan godt se hvad du mener. Men det kan man gør noget ved, tænker jeg lidt… Men hvis det bliver for meget om vinter, er du velkommen ved mig,” sagde han med et stille smil. Han havde ikke noget i mod at skulle have hende om vinter, hvis hun ville. Man kunne jo få hende ind om natten og ud igen om natten. Han tænkte lidt over det. ”Ja… Det går an på hvordan man ser på det,” sagde han roligt. Han kunne godt huske de gange han havde ønsket at han bare kunne bo ude i skoven.

Hun smilte varmt til ham. ”Tak skal have.” Hun rodede lidt rundt i bålet med større pind og ilden fik ordentlig fat i det nye brænde. Hun satte sig på jorden og gabte svagt. ”Ugh, det har været en lang dag.” Hun strakte sig og smilte til ham. ”Jeg har ikke rigtigt andet en frugter at tilbyde dig.” Hun fik fat i en kurv og der var både æbler, pære, bær og endda et par bananer. Hun kiggede over på ham. ”Lyst til nogen af dem?” Hun lagde hovedet på skrå.

Han satte sig tættere på bålet da hun fik bedre gang i det, han var ikke van til der var koldt, ellers plejede han at være i sin ulveform jo. ”Du er da meget god til det med bål,” sagde han imponeret. Han havde aldrig være godt til det med skoven, så han plejede bare at spise det vilde han nu fandt råt, men som ulv. ”Hvis du har været ude og lave noget i skoven hele dagen, kan jeg godt se at det har været en lang dag for dig. Det lyder helt fint,” sagde han smilende, nok var frugt ikke det han spiste mest af, men han kunne godt spise det. ”Ehm…” Han kiggede på de forskellige ting. ”Et æble, tak,” sagde han smilende med en venlig tone.

”Ja, man skal jo få dagen til at gå når man er alene sådan et sted her.” Sagde hun og roddet rundt efter et æble, hun fandt et som var helt grønt og så utrolig saftigt ud. ”Og ja, jeg er go’ til det med bål.” Grinte hun. ”Men det er så meget andet jeg ikke kan finde ud af, min færdigheder har jeg fordi det er mit eneste mål for at kunne overleve.” Hun trak på skuldrene og tog en pære til sig selv. Aira tog en go’ bid og slikkede saften af hendes læber. ”Siden du har snakket så meget om byen, så har det virkelig gjort mig mere nysgerrig end normalt.” Grinte hun og rødmede utrolig meget.

”Det kan jeg nu godt se, tror jeg havde jaget hele dagen eller sovet,” sagde han smilende. ”Hvad laver du så om dagen?” Han kiggede op på hende med et glimt i øjet, han var nysgerrig på hende, hun var en ny race og spændende på en gang. Han bed et godt stykke af æblet og kunne godt mærke at han snart skulle have haft mad, så det var nu godt nok at hun tilbød ham noget. ”At overlever er også godt nok, i sær når det kommer til skills,” sagde han stille med et skævt smil. Han kunne selv noget, men det handlede kun hvis man skulle kæmpe mod andre for at overlevede. Han ville nok havde være lost hvis han skulle klarer sig selv ude i skoven som menneske. ”Altså… Man kunne jo også tage der ind om natten??”

Hun rødmede svagt. ”Jeg har været for bange til at tage derind alene om natten.. Jeg lyser meget op når måneskindet rammer mig, på grund af alt det hvide over mig.” Hun sukkede og bed lidt mere i hendes frugt. ”Ja, men man kommer også i go’ form af at være herude, jeg løber for det meste væk fra folk hvis de truer mig, ingen har intet mig endnu.” Smilte hun lidt stolt. Hun var så slank, og let, så hun kunne nemt springe fra gren til gren, og over længere strækninger, på grund af hendes vinger osv. Så hun kunne bevæge sig rimelig hurtigt igennem skoven.

Han tænkte lidt over det hun sagde, men måtte jo give hende ret. Hun lyst lettere op. "Hvad hvis du nu havde en sort kappe til at gå med? Ville det ikke så hjælpe?" spurgte han smilende med en venlig tone. Han havde ikke noget i mod at skulle tage hende ind til byen om nogle dage hvis det med kappen kunne hjælpe. Mens hun snakkede lagde han mere mærke til hendes krop, perfekt til den måde hun leve på ude i skoven. "Jeg kunne godt forstille mig at du er i god form," sagde han med et grin. "Så må det være en god fordel for dig at du er slank og 'lille' bygget. Altså at du ikke har større knoglebygning," sagde han med et glimt i øjet. Han forstod det kort selv lidt forkert, men droppede det  hurtig enden han sagde noget dumt.

Hun kunne ikke lade vær med at rødme mere når han sådan studerede hendes krop. Hun fniste og nikkede. ”Ja, det ville nok hjælpe, men jeg har ikke noget stof eller penge til at få fat i sådan en. Det var rent held at jeg fandt den her får nogle måneder siden.” Hun hev lidt i kjolen. Hun havde ikke andet tøj på end den, siden hun ikke have mulighederne for at finde undertøj herude, og hvis hun gjorde var det ødelagt. Hun var dog glad for at kjolen var i tykt stof så man ikke kunne se igennem og at den var lidt for stor til hende, så den posede lidt omkring hendes slanke figur. Hun havde en kvinde krop, men ikke et gram fedt på hende, og lidt slanke muskler.

Han kunne nu godt lide når hun rødmede, hun så meget sød ud når hun gjorde det. Han lyttede til hende, mens han varmede hans hænder mod ilden. Han kunne ikke lade være med at kaste et andet blik på hendes krop, betyd det at hun ikke havde noget inden under?? Han fik svagt røde kinder. Han blinkede kort, og fjerne tanker det fra hans hovedet. Han sukkede inden sig i selv over det tanker, han havde lige mødt, han måtte tage sig sammen. ”Well… Det er ikke let at skulle tage dig med ind i byen højlys dag… Og det der med tøj er nok ikke det jeg er bedst til, men vi kan sikkert finde på noget,” sagde han med et stort smil. Han overvejede lidt muligheden for at tage hende med ind i byen, men som sagt havde hun jo vinger, han vippede lidt med hovedet.

”Altså, mine halefjer er nemme nok at gemme, men det er mere dem her..” Hun strakte hendes vinger helt ud, de var cirka 2 meter, hver når hun strakte dem så langt ud hun kunne. Hun sukkede svagt og foldede dem sammen igen. ”Mange vil nok forveksle mig med en engel, når de ser mig..” Hun kiggede i ilden og spiste hendes frugt helt færdig hvorefter hun smed den ind i bålet. Aira kiggede lidt rundt i hendes hule. Hun havde en stor sæk.. ”Du.. Kunne også slæbe mig derind i en sæk, vi kan bare tage lidt frugt derned, og du kunne sige at du havde fundet en masse sjove ting i skoven?” Hun kiggede over på ham og trak lidt på skuldrene. Hun grinte lidt af det, siden hun ikke vidste om det var en go’ idé.

Han sad bare stille og betragtede hende smilende, han havde stadig lidt svært med at hun ikke havde noget rigtig inden under, han var jo også en fyr. Han holdte dog sig selv samtalen, og lyttede til hende. ”I en sæk????” spurgte han undrende, han kiggede kort ned af sig selv. ”Nok ser jeg stræk ud, men er du klar over langt væk byen ligger? Jeg vil nok sige en kappe hen over dem, og at de ligger langs de ryg,” sagde han med et smil og et glimt i øjet. ”Men vi kan altid se på det i morgen, aften eller noget… Kunne hente noget i morgen, og tage dig ind om aften?” sagde han smilende med en venlig tone. Han kiggede ind på bålet og nød varmen mod hans hud, han havde nu ikke selv over meget på. Et par jeans og en tshirt, sammen med nogle All Stars.

”Det er rigtigt.” Hun grinte blidt og gabte. ”Ugh.. Burde få noget søvn.. Du må gerne overnatte herinde.” Hun trak lidt på skuldrene, og fandt noget mere brænde. ”Hvor vil du sove, og hvordan?” Hun hentydede til hans forskellige former. Aira, vidste at det ville blive koldt om natten her, så derfor holdt hun altid bålet tændt, og hun vidste, at hvis han ville sove i menneskeform, ville han blive nød til at sove med hende i hendes seng. Hun var vandt til kulde niveauet, i det her sted, men det var han ikke, så han ville fryse pænt meget, hvis han skulle sove i menneskeform alene. Aira gik lidt rundt, fandt nogle flere tæpper og smed dem i en bunke ved bålet så de kunne blive varmet op.

Alcide nikkede kort til det hun sagde og smilte stort til hende, hun havde ret de burdet få noget søvn, begge to. Han sad lidt og tænkte over hendes spørgsmål, han kendte nemlig ikke lige det rigtig svar til det. Han kunne da ikke rigtig tillade sig selv at sove i hendes seng og så sammen med hende? Hun ville nok ikke bryde sig om det, han vippede lidt med hovedet, og tænkte på om det ikke var bedst at sove som ulv så. "Well... Så det også skal være rart for dig, tror jeg bare at jeg sover som ulv," sagde han stille, med en let rose farve hen over kinderne. Han vidste selvfølgelig stadig ikke hvad hun ville, men han havde bare gættet på hvad de flest pigerne ville synes var bedst.

Aira trak på skuldrene, hun vidste intet til om det var forkert at sove med en mand som hun lige have mødt, hun vidste kun til den bedste måde at overleve på. ”Det må du selv om, jeg ved bare at du bedst ville klare natte i min seng ved mig, hvis du sover i menneske form.” Hun sad på huk og ordnede nogle tæpper. ”Jeg har aldrig sovet med andre.. Hvert fald af hvad jeg kan huske.” hun trak på skuldrene igen og gik rundt. Hun havde faktisk ret mange tæpper efterhånden. Hun fik varmet en masse tæpper op, lagde dem over i stakken af blade og græs, oven på nogle af de tæpper som allerede var der. ”Men det er på til dig, jeg kender kun til overlevelse, og ved at den bedste måde at sove varmt på, i de her nætter er med hud mod hud og så er tøjet nemlig bedst at tage på om morgene når man står op.” Hun fandt et tæppe, pakkede det om sig og smed kjolen under, derefter gik smed hun noget mere brande på, faktisk en god del så bålet ville holde ud i nogle timer endnu. Så gik hun over i hendes lille bunke. Hun havde efterladt nogle tæpper ved bålet. Hun pakkede sig ind under tæpperne og kiggede op på ham med de mørkeblå øjne, som næsten lignede en aften himmel lige. Nu. ”Du bestemmer.” hun smilte varmt, og en svag lyserød glød var over hendes kinder. Hun havde det dejligt varmt.

Alcide var en smule chokket over det, men han kunne da godt se at hun ikke kendte til andet. Men han vidste ikke om det ville være klogt af ham at sove med hende… Ikke fordi at han ikke ville, men det ville føles forket, i forhold til hende tænkte han lidt. ”Jamen, du har nok ret i forhold til at overleve,” sagde han stille. Han kiggede smilende mod hende og betragtede hende mens hun gjorde klar til natten. Han smilte lidt større da hun nævnet hud mod hud, han havde en lettere smørret smil hen over læberne. Han prøvede at få det væk, men efter nogle sekunder havde han det ikke mere, det virkede lidt upassende i det han lige havde mødt hende. Han blinkede kort med øjnene da hun smed tøjet, burdet han bare sove uden for? Han legede lidt med tanken, men hun ville nok tage det på en dårlig måde. ”Altså til overlevelse kan jeg godt se det gode ved det… Men jeg er nu ikke sikker… I forhold,” han holdte langsomt op med at snakke. Han vidste ikke helt hvad han skulle gør, hun virkede så naturlig omkring det hele. Han var van til at nogle piger var sådan, men hun virkede også så uskyldig, det var hun sikkert også. Han ville ikke trænge sig på eller komme til at lave noget forkert med hende. Han gik hen mod hende, mens han langsomt smed sin trøje. Han havde dog ikke bestem sig for om han ville sove om en ulv ved hendes siden, så han kunne give hende mere varm, eller om han skulle sove som menneske. Han var sådan set kun bange for at hun ville tage det forkert, dog ville han da godt noget, men kun hvis hun ville. Det var dog ikke lige det han havde haft i tankerne tidligere, men ja… Han var jo en fyr. Han åbnede langsomt busker. ”Well… Jeg kan også sove som ulv og give dig varm? Det er helt op til dig.”

Hun spredte hendes vinger trak hendes tæpper lidt ned så de kunne komme uden for tæpperne, det var næsten tæt på han kunne se hendes private områder, men hun havde på en måde sat hendes ene arm så han ikke kunne se det. Det var lidt tydeligt på en måde at hun var slet ikke blufærdig overhovedet, alt virkede naturligt for hende og hun kendte ikke til nutidens ’regler’. ”Alcide, det er helt op til dig.” Hun smilte til ham og lagde sig under tæpperne imens hendes vinger slappede af over hende. Det var tydeligt på hende at hun var lidt ligeglad. ”Men jeg ville altså ikke have noget imod det hvis du var menneske, så kan jeg i det mindste snakke med dig. Og ikke føle mig så ensom, det er rart for engang skyld at snakke med et menneske.” Hun kiggede på ham med et virkelig sødt og varmt smil. Det var tydeligt at hun nød hans selskab.

Alcide kunne ikke lade være med at betragtede hende, han smilte lettere charmende til hende. Han kunne godt lide mærke at hun ikke var særlig skræmt af at han var ved at smide alt tøjet for hende. Han havde regnet dog med at beholde hans underbusker af, det ville nok også være for meget for hende, tænkte han lidt. ”Hvis du siger det Aira,” sagde han smilede og gik over på den ene siden af sengen. ”Hvordan vil du gerne sove søde?” spurgte han smilende, men han var ved at tage sin bukser af. Han betragtede hende stille mens hun lå i sengen. Han vidste ikke helt om han ikke bare skulle ligge sig bag hende. Han var dog ikke helt upåvirkede af det hele, hvilket man godt kunne se på hans skridt.