Is this goodbye? (Alessa)

Arrogant havde han sandelig været, og det havde gået hende enormt meget på, hvis de havde mødtes for at udveksle viden. Hun havde set det som et nødvendigt onde for både at holde øje med ham og for at udvide sin arkane viden. Hun havde altid holdt masken, men det havde godt nok været svært nogle gange ikke at blive irriteret over det.

"I do not think any of us had anticipated what happened tonight. I can predict alot of things but not this. I am a little curious, what were you told in Heaven?"

Et skævt, nysgerrigt smil trådte frem og blev fulgt af et livligt blik i øjet, som oftest kun sås i gamle væsners øjne, fordi de stadig havde noget de nød, og i hendes tilfælde var det ny viden, udvidelse af sin horisont.
Hun smilede mod hans læber, nød det og kroppen spændtes en smule af hans pirrende kys og lod æggende sine hænder glide over hans krop. Da han stoppede og så på hende, var hendes øjne endnu lukkede og hun bed sig blidt i læben, før de gråblå øjne åbnedes, som om hun ikke helt havde været enig i af kysset skulle stoppe dér. Et lille smil sås på hendes læber, mens den ene hånd stadig hvilede oppe under hans trøje på ryggen, hvor den havde fundet sin vej til under kysset.

"I am not asking for aid from the warrior, I am not teaching them how to fight, but from the Khá who is enlightened in the physical abilities. My abilities are more mental and Gordon has the power of telekinesis, a physical ability, which I think is more in line with yours than mine. I have taught him some things since all abilities work on the same ground thoughts, but I think you can give him some tips that I cannot."

Hun havde sandelig ikke tænkt sig at lære hverken Gordon eller Zachary at slås, slet ikke endnu. Nok kunne noget af det hun lærte dem, bruges til at slås, men det var ikke hendes hovedformål med hendes undervisning af dem. Først skulle de lære at være engle, før de skulle lære at være krigere.