From Paris to Berlin - Millicent

Sted?: "Lufthavnen."
Tid?: "Det er mørkt udenfor."
Vejr?: "Vi er indenfor fister ..."
Tag?: "Hvad? ... Mig!" (Millicent + Dean sener)
OOC: Læsning på eget ansvar!

Andrija havde forladt Terre i alt hast, da han havde fået et opkald fra et hemmeligt nummer. Til Millicent havde han sagt det var noget vigtigt forretnings-halløj han blev nød til at tage til. Det havde han sagt til alle han havde mødt på sin vej og som spurgte hvad i himlens navn han lavede i den fart. Nogle kunne rejse jorden rundt på 80 dage, Andrija havde rejst den tyndt på omkring to måneder.
Det var ikke gratis at have en mafia til at køre rundt og samtidig leve det vilde liv i sus og dus, det havde Andrija vidst længe før fænomenet mafia opstod i Italien. Han havde dog ikke regnet med at han næsten skulle bruge mere tid i en flyvemaskine end nede på jorden, fordi folk hev i ham først på den ene side, så på den anden side af jorden. Den første aften, hvor han blot var taget til Den Franske Mafias hovedkvarter udenfor Paris, havde han købt billet på standdart, men bare dén lille tur, havde nær taget livet af ham. Efterfølgende var den gået på første klasse. Dyrt, men siden den tur havde beløbene også kun rullet ind på mafiaens mange kontoer rundt om i verdenen. Uden tvivl havde det været en vellykket tur, med kæmpe plus på kontoen. Kunne  de så blot få profit for deres forretning i Frankig og rasten af europa, så ville han aldrig skulle gennemleve sådan et mareridt, for det havde det ganske enkelt været.
Selvom man skulle tro turen på første klasse var afslappende, følte Andrija sig kørt over af et tog. Han trak sin skuespiller rekvisit bag sig. En lille sort kuffert, der matchede alle de andre forretningsrejsendes. Selvfølgelig bar han også jakkesæt, bare i lidt finer kvalitet end alle andres. Måske ville Andrija ikke have et neonskilt til at pege hen på sig, men han kunne alligevel godt lide at skille sig ud af mængden og kendte man nok til jakkesæt, tog det ikke lang tid at vide at hans kongeblå sæt ikke var noget normale folk ville kalde rejsesko. Rolex uret var dog skiftet ud til Police og de italienske sko var også blevet mere diskrete. Han mente de kom fra Spanien - eller var det Portogal?
De første han øje, efter at have forladt flyet var en starbucks, der med sine bløde lædersofaer lokkede gevaldigt meget. Først overvejede han at få fat på en taxa, men hvorfor det? Millicent kunne vel hente ham og en taxa - det ville han også få mere ud af. Det var så kedeligt at køre i taxa. Han gik derfor hen og købte en kop kaffe. Latte. Det mente han Millicent godt kunne lide, for snasket drak han aldrig selv. Damen, der skulle skive hans navn på kruset, endte med at skrive Andrea, da hun ikke fik navnet i første omgang og fandt det for pinligt at spørge igen. Andrija selv ville måske have brokket sig over det, havde han haft overskud til det, men trak blot på smilebåndet og slog sig ned - men ikke før han havde bedt hende om at komme ned med kaffen, frem for at kalde. Det kunne de i det mindste gøre, når de gik og kaldte ham Andrea.
Mens kaffen blev lavet, fandt Andrija telefonen frem og skrev: Lufthavnen. Han overvejede kort et hjerte, men det syntes for lang tid at lave. Da han havde trykket på send knappen, kom kvinden ned til ham med en kop brændende kaffe.

Huset var stort , helt enormt side stillede man det med Millicents lille lejlighed.
Hun havde boet der alene nu i godt to måneder. Alene og alene var måske så meget sagt .
Hun havde jo Senka til at holde hende med selvskab, og den glade lille fyr havde efterhånden indtaget Andrijas plads i sengen, sovemæssigt , og troede det var dens.
Huset havde til at starte med også været fyldt med folk i dagtimerne .Andrija havde ansat dem til at passe både have og tage sig af rengøring og indkøb. Men nu havde Millicent ændret en smule på det. Og fyret de fleste. Hverken kok eller rengøring eller andre tjeneste funktioner så hun nødvendigt.Hun kunne selv klare det, håbede hun.
Kun gartneren var tilbage nu , da det var så forbandet utaknemmeligt at lave have arbejde , og hun havde overhoved ingen tålmodighed til det. Grønne ting visnede desuden mellem hendes hænder. Man skulle næsten tro de var elektriske, sådan som hun kunne 'slukke' for dem.

På en måde var ensomheden mere mærkbart i et stort hus, end i hendes lille lejlighed.
Det havde hun erfaret da Andrija tog afsted, under påskud af forretningstjenester.
Det var sikkert helt sandt, men meget uheldigt at det skete lige efter den ' famøse aften ' hvor Gordon havde besøgt dem hjemme.
Atmosfærden havde været anspændt, Gordon og Andrija fandt slet ikke takten og som dressing på salaten, havde Millicent fundet noget på Andrijas pc hun slet ikke kunne leve med, og var gået i sort .Parat til at forlade hendes kommende mand, var hun gået trist og alene i seng.
De havde aldrig fået talt ud om det , om grunden , for Andrija tog afsted den efterfølgende morgen og havde efterladt hende et brev...og nu var grunden til hun gik i sort så parkeret bagerst i kælderen.

Millicent havde ingen ide om hvornår hun kunne forvente Andrija hjem.
De havde mailet og sms under hans rejse. Hun havde enda lokket ham til at tage flere selfies,for at more hende. Gradvist var hun tøet op overfor ham, og var vel mere eller mindre parat nu til at se hvad fremtiden havde in store for dem. Selv om hun måtte indrømme at  selv hun efterhånden havde sine bange anelser og bekymringer.

Millicent havde arbejdet hårdt de sidste måneder. Den lyse årstid gav hende færre strenge at spille på, men da hun ikke havde andre sociale pligter med Andrija på Tour, og en yderst lille vennekreds, brugte hun sin tid på at indhente og rode bod på al det forsømte arbejde på Desiré Noir. Heldigvis var hun ferm til sit job, og det var lykkedes hende at styre uden om Lawrence Watson og eventuelle skideballer fra hans læber.

Skideballer  og læber.
Gordon havde hun stadig kontakt til, dog havde de begge trængt til lidt afstand.Endnu en herre hun frygtede en stor skideballe fra, og denne ville gøre avs.
Millicent ønskede en lille afstand fordi hun skulle tøjle de forbudte følelser for Gordon og være en lille artig vampyr.
Gordon ønskede det sikkert fordi han fandt hende komplet tåbelig og var irriteret over hun lod sig styre af Andrija. Det var hendes bud anyway, men fordi hun var meget glad for Gordon , forsøgte Millicent ikke at tale om sit forhold med ham.Så behøvede hun heller ikke være bange for at komme til at æde ham, hvilke var ret godt. Det var ikke god stil at spise dem man holde af.

*Fridag, endelig lidt fri. Skulle man åbne en af de dyre vine og lege fin dame?* Millicent legede med tanken , mens hun Vrikkede sig ned i en figursyet olivenfarvet kjole. Den var prydet med sorte hægter foran og var skåret lige over barmen. En sort lille bolero trøje dækkede de lyse skuldre, da hun trak den på , efter kjolen.
Hun havde tynde strømper der med en fast blonde kant omsluttede hendes lår , og en ankel kort støvlet med et lille spænde på. Hun var netop i færd med at dulle håret op i en høj hestehale, da hendes mobil gav lyd. " You have a message from the Dark side " stønnede Dart Vader ud i omklædningsrummet.
" Andrija ?" Mumlede hun og bemærkede hvordan spændingen straks klistrede sig til nervebanerne i hendes kølige hud. Andrija var ene om den sms tone.
Hun tjekkede naturligvis straks og beskeden fik Millicent til at klø sig lidt eftertænksomt på kinden.
Han var i lufthavnen Nu  og ville hentes? Af hende? I hvad....hans bil? Jesus...han vidste da det var mere held end forstand når hun ikke smadrede en bil.
Om hun helt forstod hvorfor manden ikke bare tog en taxa, eller beamede sig hjem ? Hvorfor al det besvær nu ?
Nå...men hun var da klar på at hente gammelfar, når han nu bad SÅ pænt om det, tænkte hun ikke foruden ironi og efter bare ti minutter var hun på vej til lufthavnen.

Hans dyre og ekstraordinære øse var også nogen lunde hel da hun parkerede den.
Kun  lidt spor fra en spildt cola dannede på en måde en meget lille plet, men var hun heldig ville han ikke opdage noget. Hun havde da fået det duppet op, det meste...sådan rimeligt da.
Det havde faktisk været lidt svært UNDER en køre tur, sååå ingen brok her, thank  you very much, sir.
Hun havde sendt een sms til ham , også imens hun kørte bilen.. " Lufthavn , hvor i lufthavn - tolden ?" Og ville så sætte pris på at få besked om det var dér eller starbucks han ventede i.

Der gled hun ind af døren , efter en 30 min og lod sine øjne sweepe lokalet efter Andrija.
Et smil lagde sig på de ufarvet læber, så snart hun fandt ham i lokalet.
Hendes make up var godt nok lys og næsten usynlig, borset fra en mørklagt skygge omkring øjnene og så de sortmalede vipper. Men hendes hjerte kunne være malet i skrigende neon rød, sådan som det lyste op alene ved synet af dæmonen.

Hun gled gennem de røde læder arrangementer , som en slange der bugter sig ubesværet over et landskab af sand, og stødte til ham ved bordet. Millicent satte sig ned, stadig iført et stort smil da hun var oprigtigt glad over at se ham igen.
"Deres limo servicen er ankommet. Velkommen hjem " brød hun flere ugers skriftelig korrespondance mellem dem.
Så stilnede smilet dog en smule af og hendes stemme blev tilsvarende mørkere..." to måneders fravær, hvad fanden har du lavet Andrija ?" Gav hun ham et mere seriøst spørgsmål, hvor tonefaldet lod ham vide at hun forventede et afklarende svar af ham.

Andrija havde ikke bemærket sin telefon bibbe, da han var døset hen imens han ventede og lod kaffen dampe af. Da han hørte Millicent, var kaffen næsten koldere end havde der været isterninger i. Han trak lidt i mundvigen ved hendes hilsen og greb ud efter hende, for at trække hende ind til og plante et kort kys på hendes læber. Godt tilfreds med at hun ikke havde puttet noget klistrende stads på dem, trak han sig tilbage og gav hende et elevatorblik for alle pengene.
"Forretningsrejse." Holdte han stædigt fast i og viste hende næsten stolt kaffen frem, men med navnet vent imod sig selv, så Millicent ikke ville se den. "Lidt at drikke til turen, hvis du kan lide icecoffe." Han kom op fra sofaen og tog kufferten med sig ud til bilen. Han var næsten imponeret over at der faktisk var en bil der ventede på ham. Hengemt i hans mundvige, lå et lille smil mens han rakte hånden ud for at tage imod bilnøglerne.
Med gaspedalen helt i bund, lettede bilen næsten fra asfalten, da Andrija ville hjem i en fart. Det blev ikke meget mindre da de nåde byen og kørte ind igennem, for så at nå deres villa, hvor der næsten kom bremsemærker, da Andrija bremsede op med et ryk. Efter at have taget sin kuffert i begagerummet låste han op til huset, hvor han satte kufferten lige indenfor døren og gik selv videre op i soveværelset. Der smed han slips, sko og habitjakke, før han så gik omkuld i sengen og sov før hans hoved ramte hovedpuden.

Et par timer før solen stod op, kørte en rød Ferrari California T epitomises op foran villaen og en mand i jakkesæt trådte ud og bankede på døren.
"Er De Millicent Luzar?" Blev der høfligt spurt om. Blev det bekræftet, ville han vende sig om mod bilen og præsentere den med en elegant håndbevægelse. "En gave fra deres mand." Derpå blev nøglen overdraget og manden ville så forsvinde uden flere ord. Inde på forsædet i bilen lå et falsk kørekort, samt et 'gavekort' fra Andrija på et par kørelektioner.

Ville hun nogensinde tilvænne sig den opførelse af hans? Næppe.
Det sære ved den var at hun fandt den lige dele provokerende og charmerende.
Der var ikke mange der kunne slippe afsted med at være noget så flabet som ham, og stadig holde fast i hendes interesse. De fleste andre ville hun vifte væk som var de myg, og klaske dem flade verbalt, uden spor af mercy.
Selvfølgelig overhørte han mere eller mindre bevidst hans mobil, hvilke havde ført hende til adskellige steder i den ret størrelses imponeret lufthavn, før hun hæftede sig ved han sikkert ville sætte sig og ikke bar stå at flagre- mageligt anlagt som Andrija bestemt var.
Så Millicents næste valg var faldet på starbucks.

Han fik sit kys, og hun sukkede så han kunne høre det, da han ikke gad skjule hvordan hans øjne gled over hende. Millicent fortrød næsten ikke at have taget smækbukser eller træningssæt to størrelser for stort på....i brunt...bare for at drille ham. Så kunne han da glukke på noget.
Med aftrykket af hans læber stadig mærkbart mod hendes sensitive vampyr mund, hævede hun et bryn i en opgivende grimasse. Han kunne nok tolke det til svaret om forretningsrejse ikke var uddybende nok, efter hendes smag. Men hun ville ikke indlede med en konflikt.Guderne måtte vide de kunne bygge byer...nej ..hovedstæder med dem i i forvejen havde.
" Godt..så siger vi det. Men to måneder ....håber du har en meget lang ferie nu" knasede det som maste tuc kiks ,i den tørre bemærkning.
Millicent tog i mod kruset og drejede det omkring af vane.
" Andrea? For real !"begyndte hun at le, og skyndte sig også at klemme et tak homegirl ind et sted mellem de små kluk.

Turen hjem var meget small talks agtigt.
Millicent sad nærmest vindblæst INDEN i bilen , af hans hæsblæsende tempo.
Hun smilede og klappede ham på låret.." Ved du hva, man siger at hunde lugner deres ejer..eller er det nu omvendt? Men jeg tror de har glemt at bilkørsel er et spejl , en reflektion af chaufføren. " hun rettede list på rumpetten , og lndrede stilling i den brede læder sæde.
Selv havde Millicent en lidt distræt kørsel.Hun susede på en vimsende måde rundt i trafikken, og havde måske en ikke helt målrettet måde at styre bilen på.
Det var som den lidt for hurtigt bare kørte sine egne vegne.
Men det bragte hun ikke op.Istedet fortalte hun om HAM.
" Tag nu dig...din kørsel er hård, hurtig og kontant...ingen kompromis " drillede hun og var ret sikker på han ville tage det som et kæmpe kompliment.
Andrija VAR sådan set en god billist, selv om kørslen var voldsom.
Hans reflekser kunne matche den , og han var ikke i nærheden af uheld , så vidt hun vidste- Millicent derimod udsatte jo hele DI Morga for en potentiel risiko, når hun nærmede sig rattet på en bil.

Hjemme blev Andrija decideret overfaldet af Senka.
Hunden var total kludret og hoppede konstant op af Andrija og løb rundt om sig selv, imens den gøede og hundekyssede alt den kunne slippe afsted med.
Og da Andrija smed sig i sengen, og gik ud som et lys. Sad Senka og peb stille på det bløde tæppe, ved sengens siden.
Millicent stod lidt i døråbningen og betragtede dæmonen der var helt væk i drømmeland.
Hendes tanker skvulpede rundt, blev slået mod en kant hvor de stoppede og ikke kunne brede sig længere. Hvad skulle hun stille op med ham ?
De kunne ikke leve sammen , men kunne slet ikke leve uden hinanden.
Andrija satte ikke rigtig ord på de ting, men at han stadig var her og prøvede viste hende at han havde det på samme måde.
Med et lidt bekymret tungt suk, skubbede hun sig ud fra karmen, og gik over for at samle hans slips og skjorte op. De blev hængt over en stolryg .
Hun løsnede hans livrem og åbnede bukserne, så de kunne lempes ned over Andrijas hofter og trækkes helt af.
Millicent var forsigtig da hun ikke ville vække ham, men bare sikre han fik sovet godt.

Hun tvang....bar faktisk...Senka med sig neden under og måtte legede lidt i haven med ham, for at opnå hundens tilgivelse for at fjerne den fra Andrija.
Dernæst var hun lidt på facebook og skrev og kommenterede lidt på nogle fashion sights, og på hendes mors facebook.

*Det bank på døren? Sikke en underlig tid. Wonder who?* Millicent svarede og gloede totalt dumt da en fyr i jakkesæt søgte Millicent Luzar.
Jaja...nu hed hun trods alt stadig Walker, men det kunne jo ikke være andre end hende. Hun måtte dog først lige mane en beskyttelsestrang til at sige NEJ og smække døren lige i manden hoved, før hun fik sagt " Det er mig !"
Det var efter fangeskabet og den forfærdelige hændelse at hun havde haft de her små panik reaktioner og lidt bange anelser for om nogen var ude efter hende igen.
Men hun havde lovet sig selv ikke at lade frygten få overhånd og dermed dikterer hendes liv.

Manden burde få en Ocsar statuette. Tænk...han brød ikke sammen i latter, selv om hun måtte ligne en torsk i kjole , da han præsenterede en vildt overdreven luksus bil - og som var det ikke allerede sindsygt nok, så bandt han da lige sløjfe på, og fortalte det var fra hendes mand!
Det var lige før hun troede at Andrija havde en anden dame!
" Eehhh....tak " mumlede hun og gik med det samme over til de røde luksus hjul der stod parkeret.
Millicent havde Zero interesse i biler. Og havde ingen ønsker om at eje en.
Men selv HUN kunne se hvor HOT den bil her var, og at den havde været total ublu i sin pris.
*hvad har han dog lavet? er han blevet tosset. EN FERRAI og hvad er nu det med FRA DIN MAND ?! * hendes hånd løb kælent over den fejfri lak! som hun spadserede rundt om den, og samtidig prøvede at afklare hvad Andrija havde gang i?
Kortet blev læst, og hun måtte overgive sig til at smile.
"Bernouli" lød hendes varme hvisken, ned til bilen.
Fronten på bilen havde inspireret tankerne i retning først en pokemon , men straks efter på Cars tegnefilmen. Det lignede jo den havde øjne og et smørret grin.
Den mest fikse bil i Historien om bilen Lynet, havde været en racerbil kaldet Bernouli...or something like that.
Luksus Ferrari'en var ihvertfald nu blevet navngivet Bernouli af Millicent ,der fandt den en smule nuttet og temmelig meget lækker.

Hun tog den straks ud på en prøve tur, og det gled virkelig i olie gennem byen .
Den matchede bare hendes temperament og synes at adlyde hendes små bevægelser meget nøje. Selvfølgelig forelskede hun sig promte i den røde Ferrari .
Det bedste var dog gps systemet.Perfekt da hun havde virkelig frygtelig stedsans , og glemte hvordan A var forbundet til B.

~~~

Da Andrija vågnede næste morgen , ville han finde både en sovende hund og en sovende vampyr, i hans seng i det mørklagde rum.
Også en seddel fra Millicent med ordene : DU går ingen steder Andrija.
Vær sød at være her når jeg vågner , ik ?
PS.
Jeg har snuppet DIN KONES BIL, da afleverings fyren rodede lidt rundt i det, så du er måske nød til at købe hende en ny ? <3

~~
Dagslyset ved tilbage for skyggerne og den mere mørke tid på døgnet.
Millicent væltede ud af sengen og fik lige trukket en Tshirt over sig, før hun susede ned af trappen fra første sal. " AAAANDRIIIJAAA" råbte hun , og når hun fandt ham ville hun drøne direkte ind i hans arme og ligge armene om hans hals, så hun kunne kramme ham ind til sig.
" Tak... Jeg elsker den?Den er for vild " Klang ordene i en glad lille jublen fra hende.
" Men ... Der er lige to ting "hun løsnede sit kram og trådte lidt væk igen.
" Hvad tænker du på at købe en bil til mig ? Og ovenikøbet sådan en ? Det jo al for vildt Andrija -
Og hvorfor troede han jeg er din kone ?" Hun fik en mærkelig følelse ned af ryggen.
Kørekortet, hun håbede godt nok der stod Walker på det !
" Pleeaaseee sig til mig at Bernouli er købt fordi Salles går strygene ?" Næsten tiggede hun om.
Andrija kendte til hendes syn på mafiaen og hun forventede halvt om halvt han ville trække sig ud af det lort. Og blive en ordenlig mand.
Naturligvis kunne hun ikke eje en bil betalt med penge der var tjent på andres ulykke.
" Hvis jeg beholder den, LOVER du så stoppe med at købe de der sindssyge ting? , du VED jo jeg ikke er til det bling bling luksus"
Millicent greb sig i at smile til ham. Selv nummerpladerne var der kælet for.
Millicent stod der. Ikke særlig anonymt eller low profile, nu hun tænkte over det.

Det var først efter Andrija havde læst kortet, at det gik op for ham at han var afklædt. Han kunne ikke helt finde ud af hvad han skulle mene om det, men kom frem til at det nok var fint nok, når hun så også holdte sig kun til del.
Efter at have gnedet søvnen ud af øjne, stod han op og trak i t-shirt og bukser, for så at tage ud og lege med Senka i parken. Det tog en evighed, for hunden var ikke lige til at køre træt, men da den var lige ved at falde på næsen i parken, af træthed, vente Andrija hjem og fortsatte så sin lur hvor han havde sluppet den, igen med tøjet på.
Omkring solnedgang vågnede han igen op og tog ned i køkkenet hvor Senka ventede på mad. Han gav dyret en stor potion, før han skævede ud i indkørslen. Et smørret grin kom kort op på hans læber, før han så vente sig om og hilste på Millicent der kom farende ned, som havde hun ild i røven.
"Så du ikke spilder mere cola i min." Blev hans første svar, som kort efter blev ændret. "Fordi jeg syntes du skal have en - og jeg syntes den passede godt til dig. Jeg har altid drømt om kvinder i røde farrai og når du ikke selv anskaffer dig en, må jeg jo gøre det."
Kone delen fik Andrija til at le. Nogle gange tvivlede han på om Millicents hjerne til tider havde lukketider, for hun var absolut ikke altid lige skarp. Det dog kun ganske charmerende. "Bilen kommer fra mig, ganske rigtig og det var mig der sagde du var min kone."
Millicent havde mere på hjertet og Andrija snublede næsten over ordne, for at få dem sagt før hun kom med en ny sætning, ofte et spørgsmål. "Bur hvad? Bilen? Hvorfor kalder du den det? Nej, Salles går ikke strygeren. Det er mit arbejde." Hvordan hun overhoved kunne få den tanke, forstod Andrija absolut ikke.
Det forundret alvorlige udtryk forsvandt dog, da snakken igen faldt med fokus på gavedelen. "Så næste gang skal jeg købe genbrugstøj til dig?" Spurgte han og trak det ud i det ekstreme, mens han hævede et bryn. "Du kan da ikke bare diktere dine gaver! Hvad skal jeg så gøre med din bryllupsgave?" Han slog ud med hænderne, mens han lød som om det var jordens undergang. Til sidst lod han armene falde ned langs siden med et højt suk. "Men fint, ingen bling til dig."
Han gik hen i sofaen og smed sig og fandt sin telefon, for at skrive en ganske normal besked, til sin bror. Intet mafia relateret. Efter den var sendt, smed han den på stuebordet og tændte for flimmeren.

Damn. Med sit skarpe blik havde han spottet pletten på sædet alligevel.
Imponeret blev hun næsten over den selvkontrol han besad. Millicent ville have troet han ville ryge op under loftet, da han var ret ømfindig med hans biler.
"Du har altid drømt om kvinder i en rød ferrai, åh...hvilken fyr har ikke det ?" Drillede hun.
" Det skal ikke blive en vane , tænk hvad jeg måtte skjule af ting og sager rundt om i huset, hvis du købte ALT du altid har drømt om, i forbindelse med kvinder " fyrede hun op for gassen og løftede hånden for at ruske ham uhårdt i hagen.

Millicent forsøgte se ud som en skolelærerinde der var i færd med at rette lidt op på en vildfaren elev. " Jeg HAR forstået den del Andrija, det er ÅRSAGEN til det der ikke er dukket op i min hjerne endnu" prøvede hun once again at lokke et svar ud af ham. Andrija var ikke en sød suppe romantiker, så havde han brugt den betegenelse at hun var hans hustru bare for at hygge sig lidt. Millicent satsede på han sagtens kunne have en agenda. Måske var det blot at bløde hende lidt op, fordi Millicent var flippet inden han tog på forretningsrejse ?
Men han kunne også have gang i noget mafia relateret bras, som han ikke ville indrømme.Måske han prøvede at skærpe beskyttelsen af hende, ved at lede folk til at tro de var gift? Little did she know, så hun var ellevild for at få hans tunge på gled.Hvordan var nu loven, kunne en hustru indtage vidneskranken mod sin mand ?
Hmm nej SÅ udspekuleret var selv ikke Andrija.

" genbrugstøj ? Nej tak..så syr jeg da bare selv. " og så kom der lige en med bryllupsgave også. Han havde jo gjort en hel sport ud af at ignorer det fact at hun ikke havde sagt ja til at gifte sig. " Hør nu her, det da ikke fordi du ikke må give mig en gave i ny og næ, men at smutte i to måneder, og komme hjem uden et ord med en bil og stikke i mine arme, en SINDSYG dyr bil er lige lovlig meget" holdte hun fast, selv om hun kunne mobiliserer en vrede over det.
Tanken var jo sød og bilen helt umulig ikke at elske.
" Kender du ikke tegnefilmen cars? Bilen fortalte med stort set den hed Bernouli, hvad troede du ellers den hed ? Stella ?" Sendte hun et drillende blik til ham, og drejede så rundt for at sætte noget kaffe over.
Uf af øjenkrogen, kunne hun se hans satte et lille stykke drama op , og til sidste sukkede at han accepterede ikke at 'over blinge' hende med dyrt stuff.
Hun stolede bare ikke helt på ham.
Ser du, Andrija havde denne slemme vane med at gøre som han lystede, og Millicent var måske en af de få personer han ikke bare kunne knipse og få det som han ville med. Trods alt.
Hun morede sig ellers over hans basken med armene for at smørre et lag ekstra drama på han ikke måtte give hende luksus gaver ad libitum. og da han lod sig dumpe ned i den store sofa, var hun på vej ind for at joine, med frisk kaffe i et rosa små blomstret krus. Hun havde ikke kun fået 'skiftet' personalet ud, også en del af den hvide service var røget, til fordel for et meget pænere små blomstret sæt. Og et ekstra et i rødt med hvide prikker.

" Du..jeg er kommet til at opsige et par af de ansatte. Det er sådan at der er øøøhh lad mig se...hvor mange er det nu der er tilbage? EN...der er EN tilbage. Emanuel, gartneren er her endnu" plirrede hun med de lange vipper og prøvede at se charmerende ud.
" Jeg vil helst selv klare det Andrija, jeg føler mig ikke hjemme hvis der render fremmed folk rundt og ryster hvad der skulle være mine puder" især den lille velpolstrede polske pige var blevet fyret. Millicent havde set hende kysse på en indrammet billed af Andrija. Et som Millicent havde fået fremkaldt og sat oven på kaminen, som hun havde set i film at man gjorde i hos de fine og rige familier.
Så en fyring var den heldige løsning, Millicent kunne også vælge at rive hovede over på pigen, istedet for bare kontrakten? Sååå.

" Skal der ansættes nogen til at hjælpe bare i ny og næ, så vil jeg gerne selv vælge hvem vi bruger" smilede hun og trak benene op i stolen, hvorefter Andrijas hvide Tshirt blev trukket helt ud af facon, da hun krængede den ud over begge knæ, så den dækkede hendes ben.
Hun pustede , før hun slurprede lidt kaffe i sig.
" Vil du fortælle mig nu hvor du har været ? Jaja arbejde det har jeg fattet, men to måneder ? Er du ved at udvide på...Mars eller hvad?"

Hun spurgte ikke ind til den sms han sendte. Det måtte han selv indvige hende i , hvis det var relevant.
" Jeg skal på job i dag , hvis du vil hænge ud kan du følge med ?" Tilbød hun.
" Det er nogle politikere og forretningsfolk der skal styles og have nogle reklame billeder taget. De bruger Desiré Noirs modeller som statister og jeg styrer tøj og assecories " oplyste hun og nikkede i retning af det store tv. " Med mindre du vil blive liggende og se stolthed og fordom ?" I fjernsynet var Elizabeth Bennet fordybet i samtale med Mr.Darcy.
Millicent var fristet til at smide sig ved siden af Andrija og nyde filmen med Colin Firth, men hun kunne ikke forstille sig den have tiltrækning på Andrija?
Hun rejste sig for at ville gøre sig istand, og slå hun på aftenen.
Hun kunne altid snuppe en flaske blod fra køleren, når hun var soigneret.En skam at unge vampyrer var afhængig af at spise så hyppigt. Hun glædede sig til at blive nogle tusind år, så behøvede hun ikke det pjat så ofte.

En enkel gang kiggede Andrija op på Millicent, mens hun forklarede om de ansatte, før han vente tilbage til filmen. "Jaja, så længe du selv har styr på dem. Troede bare de ville være en hjælp. Gad ikke at komme hjem til en gammel grav, med et lag af støv alle steder, fordi du er gået i hig eller hvad du nu ellers kunne finde på." Forklarede han og betragtede regnscenen med fordom og hendes meget britiske accent, samt stolthed og hans udseende Andrija aldrig ville forstå. "Er han pæn?" Spurgte han derfor lidt efter Millicent om. Ærligt måtte han indrømme at han ikke se, hvad Hr. Stolthed skulle have noget at være stolt over.
"Arbejde, har jeg fortalt dig." En snert af irritation var kommet ind over hans stemme. "Ikke noget vigtigt, bare lidt forretning og sådan noget tjavs. Ikke noget du skal bryde hoved med." Viftede han det af vejen med og spekulerede på om han egentlig ikke havde burde læst historien, i den tid hvor den var udkommet af Jane Austine. Han tvivlede på det, men så havde han i hvert fald set bogomslaget et par gange i diverse forretninger.
Da samtalen faldt på arbejdet, vente Andrija sig om imod Millicent med et forundret blik. "Jeg forstår godt EU valget er stort og det, men at de ligefrem laver reklamer for dem selv?" Han forstod ikke idéen med det. EU parlamentet var noget Andrija absolut ingen interesse havde i. Han fandt idéen sød og næsten romantisk, men kunne slet ikke se hvordan det skulle kunne blive så utopisk som de alle lovede. Så man organisationen efter i sømmene, ville man sikkert finde en masse fejet ind under gulvtæppet.
"Vil du gerne have jeg tager med?" Han kiggedeflyttede blikket tilbage til skærmen, men ikke før han først kiggede lidt på det nye porcelæn. "Du har ikke smidt alt det gamle ud vel, jeg gider ikke servere mad på porcelæn med blomster. Det kan du gøre når du skal holde te selskab med dine veninder." Brokkede han sig lavt, før han så lage hoved op af Millicents skød og lod sig glide ind i filmen. Han havde ikke mere at sige til deres samtale og Millicent måtte derfor køre monolog, følte hun behov for at samtale.

Det var fedt nok at Andrija lod til at lade hende styre slagets gang om hvem der skulle rende ud og ind af deres hjem.
Det ville også blive umådelig svært at føle det som et hjem , havde hun ikke den ret.
Andrija havde ejerfornemmelser over det meste i vreden, så hun regnede ikke med dette var et issue for ham. Men Millicent der havde måtte give afkald på huset og drømmene for deres liv en gang før- havde nogle flere kvaler ved at få det hele til bare at føles godt.
" Skulle det ske jeg går i hi , så skal jeg nok ligge en skriftelig guide på hvordan man svinger en støvklud . Promise." Lovede hun .
Rengøring var lettere for hende nu hvor hun kunne skrue op for speeden og klare alting i vampyrens imponerende hast. Så det hele skulle nok fungerer helt udmærket.

Hun strakte sig dovent og så mere indgående på filmen.
Om han var pæn , Colin Firth?
" Hmmm flot , mørk, rig , har integritet og taler kun når han bliver spurgt og ja så er han rig?.... Naaaaa tror ikke der er mange der bryder sig om ham ?" Grinede hun .
Millicent kiggede en ekstra gang på film manden. " Helt ærlig , så tror jeg det er sådan med skuespillere at man ofte falder en smule for rollen og ikke for deres looks.Colin Firth er ikke særlig lækker i mine øjne, men Mr. Darcy dér har bestemt sine tiltrækkende sider, så man kan ikke svare så enkelt på det.
Tag nu Jamie Cambell Bower som Caius i the Twilight saga , der var han var søvndyssende, men som Jace fra The mortal instruments er han så hot at jeg ville bytte dig ud " så hun drillende over på Andrija.

Fint. Så snart arbejdet blev samtalen var tonen mere kantet.
Hun kunne da også selv bare tage på job, og komme hjem om to måneder uden at forklare nærmere ? Hun valgte dog at lade det passerer. Måske var det bedst for nu.
Hun skulle nok finde ud af hvis han fes rundt og styrede mafiaen med metoder hun ikke brød sig om. Og hun skulle nok stikke pinde ind i hjulene når tiden var rigtig.
Hun ville skade hans indkomst, det kunne ikke undgåes men Millicent ville også sørge for at Andrija selv ikke ville få en skramme. Det ville hun aldrig kunne leve med.Det var forfærdeligt nok at Gordon var blevet så forslået og medtaget af den redningsaktion han havde orkesteret . Hvordan skulle hun nogensinde takke ham nok?

Hun trak på skuldrene. " Hvis du har lyst? Det bliver jo ikke en steriotyp opgave.
Der vil også være drinke og lidt at spise. Flere af politikerne kommer fra opgaver rundt om i verdenen og har jetlag, derfor er opgaven lagt på et sjovt tidspunkt, så det passede lige for mig. Men du har ret. Det er en moderne metode og de håber på at profilerer sig mere positivt og i takt med samfundet.Løsne op uden at miste autoritet. En hårfin balance ." Millicent selv var bestemt ingen tilhænger af EU, og grundene lå i stabler. Men hun ville ikke blande politik ind i aftenens small talk, da det ikke var hendes opgave. Hun skulle style dem, sørge for rekvisitter var på plads, og så bare sørge for at alle iøvrigt havde det godt.
" Kom med! Bliver det kedeligt så smutter vi så snart mit job er klaret." Lovede hun ham.
" Det er da et fint sæt!" Klagde hun da Andrija kommenterede på blomsterne.
Hun blev nød til at skynde sig at runde den samtale af, for der var ikke meget hvidt porcelæn tilbage i skabene.Ikke nok til en forretningsmiddag med flere gæster anyway.De stod stadig i kasser til storskrald , ude bagved .Nusset efter dage med lidt regn.
" øhm jo...der er her da stadigt " mumlede hun og så sjov ud da hun twistede sandheden rundt så den blev misforstået korrekt.

Hun sad og nussede ham en smule i håret, før det var tid til at komme i omdrejninger.Så forsvandt Millicent ovenpå, for at besøge bruseren og klæde sig på.
En sort nederdel der stoppede over hendes knæ, og en rød satin strop top blev skruet på plads, og benene fik besøg af røde silkestrømper i lårlængde, og et par sorte sko med rød hæl. Efter et look i spejlet, konkluderede hun at der gik lidt for meget jul i den, så den røde top blev skiftet ud med en sort der havde små ærmer, men stadig et blankt udseende,der lige klikkede den lidt op.
Hun fik fønnet manken og glattede denne aften håret helt ud, så det nåede helt til bagdelen på hende. Lidt kontor agtigt og meget stilrent look. Hun manglede bare brillerne og en skræddersyet jakke til at fuldende looket , men det havde hun altså ikke.
Var Andrija klar, ville hun insisterer på at lufte sin bil og spænde ham fast på passager sædet.
Turen gik naturligvis til Desiré Noir og den lokation begivenheden skulle finde sted på.
Da de ankom var folk allerede stimet sammen i små grupper, med drinks i hånden.
Modellerne var afslappet og mere højlydte end politikerne der holdte sig lidt mere afventende.
Hun stoppede sin arm under hans og holdte fast et øjeblik imen de skulle tale.
" Er her nogen du kender ?" Lænede hun sig mod hans øre og hviskede .

Hun vinkede til et par stykker fra modellernes lille klikke og signalerede at de var klar til at begyndt om en halv times tid. Hun ville lige bruge nogle minutter på at tjekke om folk var kommet i det rette tøj, og prøve at løsne op for stemningen blandt de mere stive politikere.

Politikere og modeller. Det måtte betyde han igen måtte trække i et eller andet jakkesættet. Det generede ham ikke, men det var også kedeligt, når man ikke hade levet i andet de sidste måneder. Men præsentabel skulle han jo se ud, ikke noget med at dukke op i hoodie. Det ville selv Millicent sikkert ikke bifalde, det var jo hendes arbejde.
At tage med, var der for Andrija ingen tvivl om. Først og fremmest fik han muligheden for at være lidt mere sammen med Millicent, plus han så kunne få sig et par kontakter oppe i de højre lag af samfundet. Det på den rigtige side af loven. To fluer med et smæk. Lettere kunne det umuligt blive.
Da Millicent var klar, sad Andrija allerede ude i hendes nye øse, iklædt et mat gråt jakkesæt, med sammen med sort slips, med samme matte 'farve'. Skjorten var selvfølgelig hvid. Diskret, men forhåbentligt noget der passede til omstændighederne. Normalt tog han aldrig sele på, men lige med Millicent bag rettet, turde han ikke andet. Kunne han tage to på, havde han også gjort det.
Mens de kørte, måtte Andrija indrømme at han ikke brød sig om det. Millicent styrede bilen fint, sådan nogenlunde i hvert fald, men han kunne nu en gang bedst lide selv at sidde bag rettet og styre slagets gang. Det blev heller ikke lettere da de ankom. Der ville han jo have åbnet døren, som den gentleman man nu en gang skulle være, men det duede ikke, når man sad på passager sædet.
Fremme ved arbejdspladsen, var Andrija derfor hurtigt om at komme ud af bilen og fulgte med Millicent om til hendes kollegaer. Han var hurtig til at finde ud af hvem der var hvem. Modellerne var lette at pege ud, de stod som teenagerpiger og fnisede, som om de lige havde mødt Robbie Williams eller hvems deres idoler nu en gang kunne være. Politikerne var heller ikke svære, de stod og poserede foran blitz fra journalister, før de så gik ind og small talkede så vandet det drev.
"Jeg henter noget at drikke." Informerede han om, før han smuttede væk fra Millicent. Han skulle for en gang skyld hvad han sagde og var derfor kort efter tilbage, med to glas af velkomstdrikken, som mest af alt lignede noget fra en natklub. Det smagte også sådan, hvilke hurtigt fik Andrija til at 'glemme' sin drinks på et tilfældigt bord.

En ting Millicent aldrig havde forstået var de kvinder der købte sko med hårde høje hæle.
De kunne jo vække de døde og bringe dem tilbage fra deres grav, med de irriterende høje kliklyde de afgav.
Millicent gik altid efter dem med en god sål , en der ikke lød som to grydelåg der blev klasket mod hinanden ved hvert skrit. Havde man en kvalitets sål under den spinkle høje hæl, så fik man elegancen OG man undlod at udvikle en falsk tinnitus af den konstante klikke lyd.
Win win, ville hun mene.
Derfor var hendes gang lydløs som en mis ,da hun sammen med Andrija fandt vej gennem diverse lokaler og snoede gange, før de nåede frem.

Andrija så pragtfuld ud i hans jakkesæt, og der gik ikke meget tid, før flere af de fremmødte havde opmærksomhed på ham. Millicent nikkede bekræftende og kiggede kort på hans ryg, da han arbejdede sig gennem gruppen af folk, på jagt efter et par drinks til dem begge.
Med et lille smil , opfangede hun hvordan især nogle af kvinderne blev udfordret på deres koncentrationer Andrija kom forbi dem. Deres blik begyndte at springe mellem samtalepartneren og Andrija, og der kom små hakker i deres ellers flydende tale.
Hun rystede kort på hovedet. Pisse 'irriterende' mandsperson at have sådan en udstråling. Og hun var helt sikker på det ikke omhandlede udseende. Det var hans arrogance og selvsikkerhed man blev ramt af.Sådan havde hun det selv med ham. Flotte fyre var der jo stable vis af , både i bygningen her og i Di Morga generelt.Skulle man gå efter det, kunne man jo rende rundt som en høne uden hoved i alle retninger, forvirret og ude af stand til at træffe et valg.

En af initiativ tagerne til foto sessionen, nærmede sig Millicent.
Hans gang mindede om den af en sort Panther, og det sorte velour jakkesæt hjalp også tankerne fint i den retning.
Millicent rynkede brynene let
*Hmmm...hveeem er det nu han er? Jeg burde kende ham. Ehh er det ikke ham der den liberale...hvad hed han dog nu? ALSAC..et eller andet!* nåede hun frem til, men helt ærlig så havde hun ikke styr på dem alle.
Een ting var at se dem på tv, men et navn påtrykt skærmen, en anden var at se dem 'live' .
De så alle meget mindre ud ! Måske var det rigtigt at tv tillagde et par ekstra lag sul og kilo?

" Miss Walker...det er noget af nogle rammer , de har sat til os. Jeg er sikker på at billedet bliver meget opsigtsvækkende " talte Juan Alsac med mørk og dyb stemme , da han smilende fremrakte en bred hånd til en Formel hilsen.
Millicent gav ham et fast håndtryk. " Mr.Alsac...godaften. Det glæder mig at det falder i din smag " skinnede hendes smil ham i møde. Hun var altid glad når arbejdet klappede.

Juan tilbød Millicent sin arm , og imens de small talkede lidt om aftenens fotoshoot og hans passion for vin smagning, begyndte han at lede Millicent igennem lokalet, ned mod en gruppe af hans kollegaer , bestående af tre herre og en enkelt dame.

Ved bordet, hvor Andrija netop havde udlevet sine planer om at efterlade sin drink, som var den et hittebarn ved hoveddøren til et børnehjem , nærmede en person sig . En der gerne ville have en snak med ham.

Spurgte man en fremmede mand hvordan Dean havde det for tiden, så ville de nok sige at han var fucked up. At han var langt ude, at han ikke kunne styre sit liv og nok havde både brug for at komme på afvending og havde brug for at tage sig sammen. Især fordi hans datter Nicole nu også var begyndt at køre den samme sindsyge livsstil som han selv var. Spurgte man en af Dean's venner, selvom der ikke var mange af dem. Så ville de nok sige han havde brug for at slå sig løs i en periode, især fordi dette var første gang i lang tid hvor han faktisk ikke havde tænkt særligt meget på Kajika. Spurgte man Dean selv, ja så havde han det fantastisk. At tjene penge på at sælge stoffer, at have en masse penge i hænderne og at have en status hvor man kunne kneppe en masse kællinger, ryge en masse joints og bare drikke natten lang. Så kunne det jo næsten ikke blive bedre.

Dog var dette jo også et arbejde, og som alt andet arbejde så tog Dean det ganske seriøst. Selvom Dean var en idiot, et røvhul og ikke en fyr som var god for ret mange mennesker, så holde han altid hvad han lovede og han gjorde altid sit bedste. Tilgengæl var han også den første til at sige fede idiot til folk han hadede og det gav ofte bagslag, at Dean ikke var genert af sig.

Denne aften var han på vej til Desiré Noir. Thomas havde fået et hint om at det var her Andrija befandt sig og selvom Dean ikke var glad for at sætte sine ben på det store modefirma, så var han nødt til det. Hans bror Nathan arbejdede dette sted, og de to brødre talte på ingen måde sammen, og de ønskede heller ej at se på hinanden. Alligevel var Dean nu trådt ind af døren på nederste etage i sine sorte converse sko, sin sorte læderjakke som indenunder viste en hvid t-shirt, og sorte bukser der matchede den mørke stil. Han anede knapt hvad vej han skulle gå og måtte spørge om vej til det store rum photoshootet foregik i.

Som Dean trådte ind i rummet skannede han det hurtigt, Nathan var ingen steder at se og han sukkede derfor let. Han havde ondt i hovedet, dagens bytur havde ikke gået stille for sig, og Dean følte virkeligt at søvn var blevet noget man erstattede med druk og stoffer der kunne holde gang i den, efter tabet af Kajika var han blevet fucked og han vidste det. Dean fik ret så hurtigt øje på Andrija, den absolut eneste grund til at han satte sine ben dette sted, Dean lugtede som en blanding af shampoo og et bordel, og hans hår sad ud til alle sider som ægte just-fucked hår, det var da også kun derfor at pigerne kiggede efter ham, af skønhed var det nok ikke ihvertfald, for selvom Dean var en køn fyr, så passede han ikke ligefrem ind i dette miljø.

"Andrija Luzar?" spurgte Dean roligt, han vidste skam godt at dette var hans boss' boss' boss' boss... Men Dean havde aldrig mødt ham in person, dengang han kom ind i mafiaen var det igennem Maya og Thomas, det var da en ære at møde ham, og på den anden side så havde han for travlt lige nu med bare at holde øje med de øjne der hvilede på ham.

Efter Andrija havde sat hittebarnet fra sig, var han straks igang med at lede efter Millicent, hvilke var letter sagt end gjort. Der var en million blonde kvinder, ikke at det var nogle undskyldning, men den var bedre end at erkende at man ikke kunne finde sin egen partner. Han brugte et helt minut på at jagte hende med øjne, uden held og måtte til sidst opgive. Det var cirka på det tidspunkt en eller anden gut ville have hans opmærksomhed. Andrija vente sine øjne imod manden, som absolut ikke passede ind med omgivelserne.
"... og ... det er?" Et eller andet sted syntes englen foran ham bekendt, men der var efterhånden så mange væsner i verdenen at Andrija havde svært ved at huske dem alle sammen. At manden ikke var kommet fordi han skulle ud og vise sine klude frem, var tydeligt - eller også havde han misset hvad festen egentlig gik ud på. Uanset hvad, havde den fremmed, som syntes at minde om en person på et billed Thomas en gang havde viftet med, travlt med at se på damerne omkring sig. "Jeg tror du skal skifte tøj, skal du gøre dig forhåbninger om nogle af de blondiner." Blev kommentaren i første omgang, mens han fortsat gennemgik hoved for et navn til denne gut der stod foran ham.
"Dean! Dér var det!" Udbrød han pludselig og et falsk høfligt smil sprang op på hans læber. "Far til Nicholé, datter af Dean Sanders og Kajika De Volkan. Noget i den retning. Det er sgu så mange år siden jeg sidst har snakket med hende. Trist hun skred, men forhåbentligt blev hun glad for sin engel." Han trak let på skuldrene og kiggede lidt rundt igen. Måske kom Millicent tilbage snart? "Nå, Dean, hvad kan jeg så hjælpe dig med?" Hans blik vente først tilbage til modtageren et par sekunder efter sætningen var færdig."

Millicent blev præsenteret for Juan Alsac's kollegaer .
Hun kunne normalt godt lide at følge med i politik og især omkring valg perioder, men den sidste tid havde tiden bare ligesom været optaget af andre ting.Ting...som at lære at være død for eksempel.Det var mere svært end man lige skulle tro.
Men ivrigt for at være en god ambassadør for Desiré Noir og Watson, var hun på sine bedste maner og lyttede aktivt til dem alle, og komplimenterede dem , når samtalen fra tid til anden gav luft til dette.
Juan selv , ville hellere fortælle om hans vin slot og de druer han der dyrkede, end det knas tørre politik. Han talte om vin priser og Millicent fik af vide at han producerede og solge en masse kvalitets vin, til de finere klubber og restaurenter.
Samtalen fik hende til at tænke kort på Salles...og videre til Andrija.Burde hun finde ham ?
Han var den der type ,der kunne skabe en hulens ballade , hvis det lige huede ham. Og ind i mellem måtte man lige tjekke at hans selebånd sad korrekt.
Hun lagde sine hænder på det runde høje bord af stål, og lænede sig en smule ind over det, for at få bedre udsyn.
Hun kunne sagtens udsøge Andrija, men hans cologne og hendes vampyriske gode duftesans var også gammel bekendte, så den førte hende godt på vej.
Da hun fik øje på ham, spærrede hun øjnene en smule op , af ren nysgerrighed.
Hvem var fyren han talte med ? Model - ville være hendes første bud, men han var mere street klædt, end modellerne her. Hun skrabede åndsfraværende med sko snuden, mod bordbenet, og Juans ord gled helt ud i en tåget baggrunds Mmm mmmmmmmm , hvor hun til sidst kun fornemmede hans tonefald.
Hun spidsede læberne og med hænderne mod det kølige bord, skubbede hun sig helt rank op igen.Millicent sled sine øjne fra Andrija og den unge mand ved hans side.
Nysgerrigheden kunne hun derimod ikke slippe.
" Undskyld...jeg fik ikke lige det sidste" prøvede hun at genoprette kontakten til sin hørelse og gav et undskyldende lille smil til Juan , for at forbygge han ville tage hendes opførelse som fornærmende. Det var ret tydeligt at hun for en stund havde ignoreret ham totalt.
" Dit vin slot? Inviterer du mig til dit vin slot...men..men.." Gloede hun lidt dumt på ham.
Han vidste vel at hun bare var kostumier her? Eller hvem troede han egenlig at hun var ?
" Det ...må jeg høre mere om senere " sagde hun en smule forbløffet " jeg må nok hellere lige se om alt er klart til de første billeder, de skal tages i det tilstødende lokale" forklarede hun og undskyldte sig dermed.
Millicent spadserede nu ikke over til Andrija og den ukendte fyr.
Istedet gik hun i en lille bue rundt om, og stillede sig ved et andet bord - men et glas af rødvin, som hun drak af, imens hun gennemgik en mental tjek liste og dernæst sms fotografen at de var ved at være set to go.

Dean stod et øjeblik stille og lod et skævt smil ramme sin læber som fyren begyndte at tale til ham, bingo. Han havde ramt rigtigt, men nu var det jo heller ikke fordi det var svært at finde den ældste og mest maskuline fyr i denne forsamling af baby olie indsmurte modeller: "Tak for rådet men jeg klare mig" sagde han blot og lod en hånd gøre igennem sit pjusket hår i håb om at få det lagt bare en smule ned, han skulle ikke score lige nu, faktisk foretrak han mest af alt bare at sove, lige ligge en smule. Dog var der ingen tvivl om at skulle Dean vælge imellem at udskyde spænding og livet eller søvn, så ville han vælge søvn. Det var overvurderet og man kunne jo holde sig igang på så mange spændende måder.

Dean kunne ikke lade være med at komme med et lille grin og rystede så på hovedet: "Jeg er Dean Sanders.. Min datter er Nicole... Kajika døde for snart to år siden. Men er da glad for at være så kendt et røvhul at folk husker mig" sagde han og tog en pakke smøger op fra sin lomme og satte en cigerat til læben, han anede ikke om han måtte ryge herinde, han forestillede sig ikke at han måtte, men som altid så var Dean egentligt pænt lige glad, for nu tændte han den heller ikke men lod den bare hænge i mundvigen inden to fingre roligt fjernede den så den istedet var i hans hånd, så var det trods alt nemmere at føre en samtale.

"Vi har tabt for 25.000 euro" sagde Dean med en rolig stemme og ikke super glad for at det var netop ham der skulle overbringe denne nyhed: "Lageret er blevet rullet for et par timer siden" sagde han og kiggede på sit ur, jo et par timer passede nok meget godt, det havde jo trods alt taget tid til at finde denne fyr. Dean skulle selv overbringe nyheden fordi at det var ham der havde ansvaret for det, og der var ikke andre der ville, folk havde ikke ligefrem stået i kø: "Næsten alt er væk" sagde Dean og kiggede ned i jorden, inden hans blik vendte tilbage til denne mand, ikke helt sikker på hvad han skulle stille op.

Ikke sikker på om det ville give en latter, en sur mine. En straf? Dean havde absolut ingen idé, og han vidste heller ikke hvem der havde rullet lageret, Dean vidste bare at det ikke havde været sikret godt nok og at Dean nok skulle forvente at trylle 25.000 euro frem, især fordi dette var anden gang det var sket for ham, heldigvis var det Maya som havde taget sig af det første gang hvor beløbet ikke havde været helt så højt, og Dean havde heldigvis arbejdet pengene af, men han skulle åbenbart bare ikke have lov til at være gældfri i netop dette liv.

Nyheden om Kajikas død, forsvandt hurtigt da baggrunden for Deans besøg kom frem i lyset. Andrija, der næsten sulten havde stirret lidt på cigarretten i kæften på englebassen, flyttede sit blik til øjne på manden. Han så bestemt ikke glad ud, men han var heller ikke ved at eksplodere - synligt. Pengene var han ligeglad med, dem skulle Dean nok kunne skaffe på en eller anden måde, men hvad der var et større problem var vedkommende der havde været inde og tage for sig. Det kunne jo være alt fra en eller anden narkobaron der troede han havde fundet den hellige gral, til en eller anden idiot fra FUN der troede han kunne få skovlen under mafiaen.
"Du klare dig ikke så godt af at være ny i familien." Konstaterede Andrija tørt, efter lidt tid fordybet i sine tanker. "Men selvfølgelig skal man lærer at kravle før man kan gå." Det var ligefør han havde givet et falsk halvdramatisk suk fra sig, bare for at putte lidt ekstra i hatten, men det var normalt ikke ham der gad bruge tid på det - og det havde ikke ændret sig.
"Jeg får nogle til at fylde lagret op igen, imens du får selv anskaffet dig pengene og finder dig nogle ordenlige kunder. Vi skal jo nødig have det til at gentage sig selv, det bliver i hvert fald ikke sjovt for dig." Stemmeføringen var næsten ligegyldig, selvom truslen var sværd at overse. Andre ville måske bare have sendt en kugle i nakken på englen, men folk skulle jo lærer - og det ville ikke hjælpe dem at sende dem på Himmel Camp, for de ville jo aldrig vende tilbage der fra. Så heller give en ekstra chance og håbe de kunne lærer via den vej.

Fotografen og Millicent udvekslede nogle få beskeder over mobilen.
De omhandlede alle , hvordan Millicent havde tiltænkt stemningen på billedet, og nogle forslag til brug af de rekvisitter hun havde fundet frem.
Så var det ellers fotografens arbejde at få det rette udtryk indkapslet og ned på print.
Fotografens assisten blev sendt ind og det første hold af politikere blev gennet ind i det tilstødende lokale, hvor de skulle have deres billede taget..
Også modeleller blev udvalgt og hentet. Modeller til at bløde billedet op og sørge for lidt eyecandy i top klasse, så de kunne få lavet nogle opsigtsvækkende og mere trendy reklamefremstød, i det ellers noget så knas tørre EU.

Millicent justerede en smule på den sorte top og nederdel. Et kik ned af egne ben, skulle tjekke efter om de tynde silke strømper havde en løbende maske, og var det tilfældet ville hun ugenert rulle dem af låret og gennem dem af vejen. Lige så godt et pift de kunne være til et outfit, lige så slemt så det ud hvis der var huller i dem, men de synes nu at være i et stykke.

Millicent havde nu ikke helt skubbet Andrija ud af hendes tanker, så nysgerrigheden trak hurtigt igen i hendes næse og hun så diskret i hans retning . Stadig engageret i samtale med mr.X ? og skulle hun tolke ud fra deres ansigts udtryk og blikke, var det da godt nok ikke Justin Timberlake koncerten de var i gang med at hygge snakke om – for den havde været intet mindre end vidunderlig!

Millicents arbejde var klaret for nu. Der lå nok en forventning fra chefen om at hun blev hængende og socialiserede med folk. Og så kunne hun også gribe ind, hvis fotografen pludselig havde panik over et eller andet.
Med et tilfreds lille smil på læberne og sit glas med vin i den ene hånd, begyndte hun at arbejde sig gennem flokken, og over mod Andrija.
Hun var dog begyndt at bekymrer sig lidt nu. Var han en bekendt af Andrijas? Bare det nu ikke var noget med al hans mafia crap, så kunne det snart koste et bitch flip af en slags. Han kunne lige vove på at trække det møg ned over hende igen, og slet ikke på hendes job da !

Da hun nåede frem var hun høflig nok til først at smile varmt til Andrija, dog lå hendes blik hurtigt på fyren ved hans side, selv om hun talte til Andrija var det en åben invitation for at fyren også kunne præsenterer sig selv. ” Andrija…hvem er din ven , jeg tror ikke jeg har hilst på ham ?” lød hendes hilsen , tilsat en knivspids nysgerrighed i dens klang .

Dean kiggede i mod ham, dog uden at sige noget. Han havde kun været i gruppen lidt under en måned, så ja at have kostet mafiaen næsten 35.000 euro på under en måned, det var måske ikke den fedeste fart. Dog mente Dean ikke at nogen af tingene havde været hans skyld, og da slet ikke fordi denne gruppe, mand, bande hvad end de var, faktisk var brudt ind i lageret som Thomas havde vist ham hen til: "Well what can I say" sagde Dean hvis accent klingede meget tydeligt i en britisk klang som han slog over i det Engelske, han var jo trods alt omrindeligt brité selvom han havde det fint med det franske sprog. Han vidste ikke hvad han skulle sige, der var jo ikke meget at forklare og Dean orkede ikke at ærge sig over fortiden, han ville egentligt hellere bare vide hvad planen nu var.

"Jeg tror ikke det er nogen af mine kunder, jeg har ikke vist nogen derhen" insiterede Dean. En ting var at han havde dummet sig, men Dean mente bestemt ikke det var fordi han havde fejlet, ikke tydeligt ihvertfald. Ingen vidste hvor lageret var og han havde altid forsøgt at holde sig ude af søgelyset: "Og hvordan præcist har du tænkt dig jeg skal skaffe 25.000?" spurgte Dean.

"Whatever you have, tell me" sagde Dean igen med det britiske accent og kiggede kort rundt på de mange folk, ikke sikker på om dette var det rette sted at tale omkring det, men Dean var villig til at gøre næsten alt for penge, og han håbede derfor at Andrija havde en god idé, en mission - bare et eller andet som måske kunne få hans gæld en smule ned, Dean ønskede ikke at være på røven, han var jo netop kommet ind i denne branche for ikke konstant at gå og nasse her og der i krogene.

Dean kiggede i mod den unge kvinde der kom frem i mod dem, utrolig smuk det måtte han give hende, ikke en af havde set før, men som altid så var Dean ganske interesseret så snart at der var kvinder i nærheden, Dean kunne også godt lide mænd, men som oftest mest når han var fuld: "Dean Sanders" præsenterede han sig og rakte hånden venligt frem i mod hende, inden et lille flabet smil kom frem på hans tørre læber.

"Jeg er ligeglad med om det er dine kunder eller ej, det er dig der bruger det lager." Lød det halvvrissent fra Andrija, mens han stak hænderne i bukselommerne og gloede surt ud i rummet. Kunne Dean ikke bare samle sin røv sammen og komme i gang med at lave noget, frem for at fise rundt og stille spørgsmål. "Jeg ved ikke hvordan en engle får penge. Sælg dig selv eller et eller andet, jeg er ligeglad, jeg vil bare se de penge komme tilbage igen." En engle der fik unger med vampyrer, måtte bestemt ikke have et godt selvværd. Var det ikke stik imod alt hvad de stod for? Skulle de ikke fise rundt og kaste glæde og tryllestøv ud over mennesker, frem for at at lege familie med vampyrer og mafia i fritiden?
Andrija havde gerne tilføjet noget mere, men så kom Millicent tilbage fra sin lille gåtur og med et trylleslag forsvandt irritationen i Andrijas stemme. "Dér var du, hvor har du været henne?" Han kiggede spørgende på hende og først efter han havde fået sit svar, vente han sig imod Dean. "Lad os snakke videre om det sener, men tak for beskeden." I det korte øjeblik han var vent imod Dean, var irritationen igen at spore hos ham. Han gad ikke at blive pisset på af en eller anden engel, der både troede den kunne leve i himlen og helved, så Dean havde bare at holde sin kæft lukket godt og grundigt, ville han have lov til at gå på denne jord lidt længere tid.
"Dean og jeg mødtes på vores forretningsrejse. Han har en natklub i London, men bor for tiden i Frankrig." Lød det fra Andrija, der havde vent sig imod Millicent igen. Irritationen var forduftet som dug for solen.
Man kunne vel kalde det hele en lille prøve for Dean, nu han ikke havde besluttet sig for at komme ud af døren. Hvor god var han til at lyve - og gøre det troværdigt? Vidste han hvad det krævede at være med i en mafia, alle kendte om, men ingen alligevel måtte vide om. Formåde Dean at klare sig nogenlunde igennem det, ville Andrija give ham en smugle mere anerkendelse, ud over den ingenting han havde i forvejen - plus en eventuel belønning blev det rigtig godt. Han kunne sætte en streg over pengebeløbet, en mulighed der sikkert ville falde i god jord.

" De første er sendt ind til fotografering nu " lød den korte forklaring til Andrija.
" ...og så har jeg fået en invitation til at besøge et vin slot,af ham Juan Alsac. " smed hun hastigt ind som en side bemærkning, så den ikke skulle diskuterres lige nu.

Nogle dage havde hun en ide om at kunne deltage i masse orgier uden Andrija ville løfte et øjebryn, og andre igen kunne et forkert ord få hende til at ligge på gulvet, nedlagt for hans fødder af hans stød.Man vidste aldrig helt med ham.Men for tiden var han i sit gode lune.

Millicent så ned på Deans brede hånd.Dean ville kunne mærke hendes nedsatte temperatur, så snart hans hånd lukkede sig omkring hendes. Havde han erfaring med børn af natten, ville han vide besked med det samme om hvad hun var.
Hendes øjne smilede imødekommende til ham , og der var ingen hugtænder at se , da hun gentog hans navn som et lille ekko

" Dean..Dean Sanders " smagte hun på hans navn. Nej..hun kunne ikke huske at nogen på Salles hed det, så med mindre det var en ny , kunne han ikke havde rødder dér.
Stadig med en utilfredsstillet nysgerrighed, slap hun igen hans hånd og måtte se lidt ned i gulvet, da hun kæmpede med et alt for stort smil. Hun havde helt klart set et lille snært af trods i hans smil...eller af feist...lidt flabet ville nogen måske sige. En dukke dreng der makkede ret var han helt klart ikke.

" De autonome kaster med mursten lidt længere nede af gaden , jeg går ikke ud fra du er unions politiker?" Kom det fra hende. Millicents øjne havde et drillende skær, og hun kneb læberne lidt sammen for ikke at smile for meget igen. Det var bare lidt dristigt at træde ind lige i den her flok , underdressed as hell. Hvorfor hun kunne lide ham for det? Fordi hun selv så ofte jokkede i spinaten , og havde lært at tage det med et gran humor. Hendes stemme havde derfor absolut ingen hint af nedladenhed eller andet kedeligt- kun en smule mildt dril.

Andrija's stemme trak hendes blik kort fra Dean og hans uddybende præsentation kom bag på hende.
* Klub ejer? Fra hans to måneders lange forretningsrejse ? Jeg strangulerer den mand hvis det er noget med strip* hun nikkede dog til Andrija, med et lunt lille glimt i øjnene og havde næsten lyst til at kysse ham og sige hun ville kastrerer ham hvis han løj.
Istedet , stadig med et glimt forbløffelse i hendes øjne, søgte hun kontakten med Dean.
" Så...du er klubejer.Og hvad slags forretning. Laver du så med min...mand?" Ok ok ...hun strammede det hele en smule op, for hun var bestemt ikke gift, men hun skulle lige sætte det på som trumf, HVIS nu det kunne lokke lidt mere info ud af Dean ?
" Skal i udveksle hemmelige ingredienser i drinks eller hvem der kan opstille de mest snedige kolonner at føre regnskab i?" Fyrede hun lidt op under dem, vel vidende at Andrija i hvert fald ville fange hendes lille gejst.Det kunne ganske udmærket være helt sandt.
Men hun var ikke naivn...altid da.
Og hun vidste at Andrija ville sonde føde hende med løgn, for at være sikker på hun åd det- hvis det kunne bringe ro over hans forretning .Han vidste at Millicent var en af dem der kunne spænde alvorlig ben...

Dean fnøs let, han hadede når folk legede arrogante og højrøvede, nok mest fordi at det jo normalt var Dean's job, men fint nok hvis denne mafia chef mente at han var bedre end alle andre, men det udfordrede uden tvivl Dean, især fordi han ikke var særlig god til at holde kæft: "Så hvis jeg giver dig et blowjob hvor meget går gælden så ned?" spurgte han flabet med et ligegyldigt blik som var han slet ikke påvirket af hvem han talte til, det va rhan nok dybt inde i sit indre, men han tænkte sig sjældent om før han talte og ting fløj bare ud af munden på ham.

Da Andrija ændrede attitude da den unge pige nærmede sig, rullede han med øjnene. OKay han fornemmede det ganske fint, de kneppede sikkert, måske var de endda kæreste, men et eller andet foregik der. Andrija prøvede at charmere sig ind på hende, måske de ikke kendte hinanden så godt? Ligemeget hvad så var det tydeligt at han prøvede på noget, eller ihvertfald prøvede at holde sig venlig, Dean gjorde det jo altid selv når der var fisse i farevande. Hendes kommentar til Dean fik ham til at komme med et lille grin: "Ikke ligefrem" sagde han blot og kiggede et øjeblik i hendes skønne øjne, han kunne måske alligevel godt forstå hvorfor Andrija skiftede attitude, Dean kunne skam også godt springe på hende hvis det skulle være.

Oh det var hendes mand, det fik blot Dean til at rulle øjne igen, dog en smule diskret: "Ting der kræver at han tager bukserne af og jeg sætter mig på knæ" svarede han koldt og flabet på hendes kommentar, uden skyggen af ironi eller sarkasme, som kun han kunne sige det: "Men ja... Alt vel bare roligt" sagde han og kiggede så i mod hende endnu engang, han ville ihvertfald hellere kigge på hende end på ham, hun var uden tvivl køn - dog vidste Dean udemærket godt at hun var forbudt område hvis han ønskede at blive i branchen, men der var jo ingen der sagde at Andrija var ligeså.

Dean var åbenbart typen der levede med snuden lidt for højt oppe, men Andrija var ganske sikker på at han nok skulle få manden ned på jorden igen, med eller uden vinger. Det var ikke ham selv der var ude på dybt vand, for han var når alt kom til alt en dæmon, ikke en engel.
Samtalen forløb fint, lige til Dean så fint fik destrueret Andrijas dækhistorie og gik i gang med at forklare hvilke præferencer han havde. Mænd. Måske var kvinden så kun desserten? Næppe. Ud fra Deans blik at tyde, var englen også ganske interesseret når der kom en af det modsatte køn. Jamen så var der lidt ekstra forklaring til, hvorfor englen var så langt ude at sejle.
Andrija satte et overrasket udtryk op. Måske kom det lidt for sent til at Millicent ville tro på den, men det var også mest som dækning for de andre omkring dem. "Jeg syntes du skal gå nu Mr. Sander - og genoverveje om Deres tilbud nu også er en så god idé." Havde de ikke været inde til en eller anden festlighed, havde Andrija uden tvivl givet Dean ind på næseryggen, men afholdte sig fra det. Det ville dog kun være et spørgsmål om tid, fortsatte Dean med at vifte med seksuelle interesser.

Millicents smil falmede lige så langsomt og et kort øjeblik kunne man finde sårbarheden på forreste række i hendes øjne. Deans bemærkning sårede hende, for der var ingen glimt i hans øjne eller andet der indikerede at han bare drillede.
Nu kendte hun Andrija ganske udmærket, hans fortid og den han var....men hun vidste også hvad manden indeholdte i dag, og hvilke seksuelle ting han ville lege og især med hvem.
Så Deans skarpe tunge gled videre og snittede til vreden i Millicent.
Hun skulede til Andrija. Han havde besluttet at opføre sig pænt , som han havde lovet.
Men ...jeeez...selv Millicent fik jo lyst til at smøre Desire Noir ind i blod, fra den rapkæftet lille engel med et større libido end hjerne? For hvad der drev ham til at tro at en leder som Andrija , en dæmon af hans karakter var til fals for et blowjob , DEN kunne hun ikke regne ud.
Nuvel....hendes tunge gled over bisserne hvor en kløen var startet.
" Oh...så er du enten læge eller end er lever af at modellerer fallos'er i ler? Hvor spild af liv at. Tilbringe sit liv med at se på al det man aldrig selv får " Millicents blik blev en nuance mere mørkt og stemmen blev mere lav.
Dean havde trykket på den ene knap der satte Millicents vampyr gryde i kog.
Hun trådte frem mod Dean og hun løftede en hånd op for at prikke en finger mod hans bryst.så kom hun op at stå på tær, da Dean var et stykke højere end hun og akasie dryppende lød hendes stemme, nær hans øre.
" Ja...han ER lækker, ik ? Og du HAR da lov at drømme,DEAN SANDERS ....for det er det eneste sted du kommer til at udleve den lyst" hendes ord gled over i en lille latter.og hun så mod sin kæreste.

" Seriøst Andrija ? Er det DE typer du fylder din mafia med ? Så behøver jeg jo hverken FUN eller Libra - jeg kan tave dem på egen hånd " hun tog sit glas, hævede det i en skål til begge mænd og tog så en tår. Tvivlen om hvilken en forretning de havde sammen var knust og svaret var ganske simpelt, mafia business. Hendes bisser var stadig ømme. Shit!

"Oh God..." sagde Dean plot og rullede med øjnene, man kunne vidst roligt sige at de begge var højt på strå, men det kunne man jo se alene på tøjet, det var jo typisk. Bare fordi man havde fået penge så troede man at man kunne alt og man mente pludselgit at alt foregik som det skulle. Unge mænd som Dean der ingen penge havde smed de blot ud i grøften og kørte henover, men Dean var ikke typen der gav sig, han skulle aldrig bøje hovedet for nogen og han ville hellere blive jagtet af mafiaen eller sige noget som han ikke troede på. Dog vidste han at han kunne sælge, tjene penge, især fordi næsten alle folk der elskede stoffer kendte Dean's navn, han havde jo trods alt haft det ry i Terre i ret så mange år efterhånden.

"Babe, jeg er blevet for gammel til sukkersøde romancer" sagde han og grinede let af hende hinanden og trak på skuldrende og satte smøgen tilbage i sin mund, han gad ikke bruge mere tid på dem: "Du har dine penge inden i morgen, one way or another" sagde Dean, han havde altid et trick eller ti i ærmet, han var jo trods alt begyndt både som lejemorder og drugsmugler, og det var jo fantastisk gode penge, så han var slet ikke itvivl om han skulle nå det, nomatter what så skulle Andrija ikke tro han bare kunne stå og være højrøvet.

Dean var jo faktisk en god fyr, han var både følsom og sød. Men han hadede autoriteter, nok især på grund af hans fortid, han tændte af når folk prøvede at bestemme over ham, derfor skulle denne Andrija da heller ikke komme og tro at han bare kunne hundse med Dean og spille smart, men på den anden side: Hvad havde Dean forventet, der var jo ikke ret mange flinke mennesker ude i verden som samtidig tjente så mange penge som han sikkert gjorde. Dean vendte dem begge ryggen med det flabede smil som altid sad på hans læber og gik så i mod udgangen, han havde jo budbrunget den besked han skulle.

//OUT?? xD //

Andrija lignede mere og mere end der havde slugt en sur citron, på sin egen sammenbidte måde. Han var på ingen måde glad for den drejning samtalen havde fået og jo hurtigere han kunne få Dean ud af bygningen jo bedre. Det virkede til alt held også til at være det han havde i tankerne. Efter Millicents spydige kommentar om lerfigurer trak han sig tilbage og Andrija åndede næsten lettet op.
Det eneste gode ved det hele, var at Dean ville hoste op med pengene, men han var absolut ikke på Andrijas liste over folk der skulle belønnes. Tvært imod. Englen var nærmere på listen over folk der skulle passe grueligt meget på. Han ville kontakte Thomas Kreefer og få ham til at få styr på sine tropper. Andrija ville ikke behandles på den måde han netop var blevet udsat for - og det ville han lade folk vide.
"Jeg skal lige kontakte en person." Lød det da Dean var gået, før Andrija forlod Millicent og gik for sig selv.
Efter ti minutter vente Andrija tilbage. Denne gang knap så sammenbidt. Han trak vejret dybt, da han var henne ved Millicent. "Du fik aldrig din drink." Han rakte et glas frem imod hende. Et han netop havde taget fra en tjener der havde passeret. "Du nævnte et vinslot før?" Fortsatte han, som om intet var sket. "Er de begyndt at tage billeder? Syntes der var nogle der forsvandt."

Millicent svarede ikke Dean. Det var for tydeligt at han var helt ude af takt her og han havde trådt hende pænt meget over tærene.
Troede han hendes forhold til Andrija var sukkersødt? Christ , man skulle da lede længe for IKKE at finde noget mere rosa end deres TNT forhold.
Hun så bort fra mændene for ikke hendes øjne skulle afsløre for msnge af de følelser hun havde skvulpede rundt derinde lige nu, og strøg bare en hånd igennem sit hår.Koncentrerede sig om at holde tænderne inde, så hun ikke mistede grebet her.
Ingen tvivl om hun var ude af sin komfortzone, for halvdelen af hende havde en vild primitiv trang til at taget et solidt tag i Dean mere personlige dele, og i den grad klemme til. Og ja...hun var vampyr og led ikke af mangel på styrke.
Den anden halvdel var såret...over hans grovhed og at han valgte at spille på de strenge.
Havde hun haft adgang til Deans tanker , ville hun sikkert havde nogle ord til ham.
Han havde fået Millicent i den helt gale hals. Hun var hverken til at imponeret af tøj , status, looks eller penge. Hun syede meget af sit tøj selv iøvrigt.Og hun holdte for det meste snuden for sig selv, pånær når noget ( millicent ) skulle forsvare uretfærdige handlinger.
Og det var hvad hun oplevede nu. Dean VAR urætfærdig - og hun kunne vælge at sætte tænderne i hans strube og rive til, eller tage det hele lidt oppe fra og ned.
Sandheden var at hun havde været sød og været nysgerrig på Dean og han havde valgt at pisse op af først Andrija og dernæst hende.
Men det måtte Andrija så tage sig af.
DI Morga var måske befolket med skiderikker, men Millicent var bestemt ikke en af dem. Når man altså ikke lige lagde ud med at stikke hende i ryggen- så var flinke kortet ligesom ikke aktuelt. Killingen kunne sagtens forvolde skade.

Hun pustede langsomt ud og måtte anstrenge sig for ikke at vrisse af Andrija, da Dean så ud til at smutte igen. Hun ville ikke indrømme det, men hans ord havde givet hende tåre inden i, alene at han havde stillet Andrija forslaget.
Var det sådan man gjorde forretning i Andrijas verden? Hvad hvis hun ikke var dukket op? Hun nikkede til Andrija, for ikke at afsløre hvordan hun havde det og lod ham gå. De ti minutter han var væk blev brugt til at få styr på tænder, blodtrang og til at fortrænge alle hendes spørgsmål til et andet tidspunkt.
" Fik du styr på det?" Spurgte hun ligegyldigt da han vendte tilbage.
Drinken elskede hun tilgengæld og kunne havde kysset den.
" Tak... Bare for god ordens skyld - laver du nogen siden forretning med bukserne nede..." Hun regnede ikke med det var nødvendigt at tilføje flere ord til den sætning.
Men ja....man måtte da beundre Dean for hans hovmod...eller hvad det var der drev ham? Måske han bare havde et crush på Andrija ? Han ville ikke være den første så.
" Vinslot? ...nååå ja! Juan Alsac har et hvor han laver vin af egne druer. Han vidersælger til de bedste klubber....er du game? Jeg garanterer det ikke er dine bukser han vil trække ned " lød det drillende , inden hun blev skeløjet af at se på det stribede sugerør som hun gav et grådigt sug.
" mon ikke det første hold er klaret og de er ved de næste billeder? Det klarer de slev nu, jeg er bare krise back up " forklarede hun og fik sugerøret til at lave en SLURP lyd, da hun fiskede efter mere i den tomme glas bund.


// Dean...tak for gæste visitet- og har du lyst til at slå Andrija ned senere i emnet ( hvis det vare så længe ) eller melde dig til modstandsgruppen ud af hævn ( driller ) så er du velkommen :) //