From Paris to Berlin - Millicent

" Allerede følelser for min bil ?.. Ja , især når man tænker på hvor coldheartet jeg generelt er " pjattede hun tilbage imens hun prikkede med pegefingeren på instrumentbrættet, og derved tjekkede de forskellige ting derpå.
Det hele så ud til at være ok. Ikke at hun havde ide om hvad det var ligefrem, den del af køre lektionerne havde Andrija undladt at give hende. Men der var da lys og ingen højlydte alarm lyde , så helt galt kunne det jo ikke være.
Hun var nu ganske tilfreds med Andrija 'lænket' til passager sædet og en køre tur der var pænt hurtig - på Millicents bil speed barometer.
Hun skævede til Andrija.." Ikke bedste venner? Nej..det regnede jeg heller ikke med. Jeg kender altså heller ikke manden. Har aldrig set ham før i aften. Egentlig underligt...han virker meget .." hun tog et par sekunder til at lede efter det rette ord, men det var uden for rækkevide lige nu og her, så hun rystede istede lidt på de lange lyse lokker , og forsatte " Det virker bare som han kender mig.Han taler som vi er venner..og opføre sig næsten også som vi går langt tilbage sammen. Men jeg skal nok sige når jeg høre fra ham ? Vil du så med eller hvad? Har du tænkt dig at sidde uden for i en busk, imens jeg er til vin smagning, eller hvad man nu laver i en loge fyldt af mænd " tirrede hun ham en smule, men var stadig i godt humør, hvilke hendes stemmeføring bekræftede muntret.

Så slyngede han pludselig den ud omkring FUN. Millicent havde aldrig direkte sagt hun arbejdede for dem. Men hun var da godt klar over at kidnapperne som Andrija havde hyret ikke havde gaflet hende fordi de var ude efter hendes hemmelige opskrift på pandekager.Så at begynde at benægte noget virkede ligefrem latterligt.
Desuden var Millicent ikke på Kontrakt, så arbejde og arbejde for dem? Nærmere MED dem, når det passede Millicent.
" Til FUN ..om dig ? Ikke andet end jeg har dig i min hule hånd.Er der et problem i det?" prøvede hun at charmerer sig igennem et landskab, der med garanti havde et generøst antal af miner strøget ud rundt omkring.
Han havde ret.Emnet der handlede om hende, ville hun nok lave mange krumspring for at undslippe, hvorom Andrijas rolle var ganske anderledes til debat.Og det var KUN rimeligt, da hans rolle var en værre grim en...og hendes mere nobel-det med Millicents øjne. I hverfald kæmpede hun kampen forsagesløse folk, og ikke for egen vinding.Andrija derimod ville bare have spænding og en større tegnebog. Hun sukkede.
"Specialstyrker...oh please..tror du jeg er SÅ svag" prøvede hun once more at snige sig udenom hans alvor.
Måske det lykkedes en smule, for han hoppede da lidt med på vognen.
" At binde dig !!Se NU taler du ! jeg kunne lænke dig til vores seng og pine og plage dig med min mund" hun brugte helt bevidst lidt leg med ord, så kunne han selv tolke efter eget valg.
"...lige indtil du afskriver de åndsvage pistoldrenge, og koncentrerede dig om MIG" smilede hun henført til ham.Der var noget helt uimodståeligt appelerende ved den tanke.
"Du ved jo godt du ikke får lov at lege med dem i evig tid Andrija.Mafiaen er noget møg...og ja...jeg ser den gerne smuldre.Jeres metoder stinker og det er barnligt at spille med musklerne på den måde. Og hvad med ham Dean?
Skal han bare havde lov at stå og fornærme dig på den måde?Eller mig? Er du klar over hvor uhøflig en bemærkning det var han slyngede ud?" Hun kunne blive helt ked af det ved tanken om det var sådan man forhandlede. Men hvad vidste hun om det?Hends arbejde bestod af helt andre ting.
Hun parkerede bilen med et hårdt brems,der lavede spor foran deres hus.

Munden. Den fik gang i Andrija, der smilede sjofelt, men kommenterede det så ikke yderligt. Ingen tvivl hvad han havde fået banket ind i hoved - og fornøjede sig med rasten af turen, til han var ved at blive kastet ud af forruden, havde han ikke lige fået hænderne frem til at afbøde stødet. "Millicent, jeg har levet længere end de fleste her i byen, har prøvet alt muligt. Hvad skulle en mafia ændre ved det?" Han steg ud af bilen og viklede sig fri fra håndklæderne.
Indenfor gik han op og skiftede til jeans og t-shirt. Derefter vente han tilbage til bilen, hvor han tog sine værdigenstande og de dokumenter han havde fra kontoret ved Juan. Med dem forsvandt han ind på det kontor han havde indrettet mere mageligt end funktionelt. Med sin telefon, computer og papirene, fik han sig mageligt indrettet til hans arbejde. Dorian gik igennem en øresnegl og så var han klar til at arbejde. Millicent havde sikkert andet at lave.
Med Dorian fandt han ud af hvor logemedlemmerne boede. Alle rige mænd. Perfekt. Adresserne var heller ikke svære at finde og med lidt mere research tog det ikke lang tid at finde disses fagområde. Nu manglede han bare at give dem et lille visit, men det måtte vente til sener. De var måske inviteret med til Juans fest.

Millicents læber gled op i et stort smil.Troede han at hendes bekymring gik på ham? Det gjorde den for så vidt også,det var bare ikke en bekymring der gik på det fysiske, men i stedet udløst af hun alt i alt mente hans hjerte var alt for hårdt og lukket inde i et mørkt rum. Det trængte til lys.
Men ellers var det nu mere dem HAN besluttede stod i hans vej, hun var bekymret for.
" Jeg tror ikke de gør DIG noget Andrija, men jeg er faktisk ved at gå ud af mit gode skind af bekymring over hvad du kan finde på at gøre med andre.Du og dine håndlangere. Glem ikke at jeg HAR været i deres hænder.For det glemmer JEG aldrig" sagde hun og holdte hans blik koer fast.Så gik hun på knæ for at tage imod en vildbasse hund der på det nærmeste overfaldt dem i entreen.
Millicent skævede efter hans ryg, da Andrija med det samme gik oven på. "Nej tak skat...jeg har det fint. Hverken kaffe eller blod fra din hals til mig tak" råbte hun efter ham, som en mini indikation på han måske liiige kunne havde landet med hende, inden han forlod hende.
Millicent vippede de høje sko af og gik med hunden i røven ind til Andrijas kommodeskuffe,for bare at hale en tshirt op af den.
Hun lynede ned i den stramme nederdel, og vrikkede sin mås ud.Den lille sorte top røg samme vej som skørtet,af, og smidt sløset hen over ryggen af en stol.
Hun tog hunden med sig ud i haven, for at lufte den og lege lidt med ham. Han havde været alene i lang tid nu, så det skulle ikke overståes hurtigst muligt.

Senka gik omkuld i en af sine bløde kurve,der efterhånden stod over alt i det store hus.
Millicent åbnede en flaske blod, denne gang i en farvet flaske så hun ikke skulle se på det.Ligeså lystent en bloddråbe på menneskehud kunne se ud for hende, lige så røvsygt var det at se på blodet i en flaske.#PUUF# lød det fra microvnen, da den gik i sort og hun kunne trække en slatten flaske blod, knap lunet op ud.
"AAANDRIIIJAAAA" råbte hun fra køkkenet, så køkkenlågerne nær stod og blaffrede.
"JEG TROR OVNEN FEJLER NOGET ?DEN GIK I SORT" råbte hun igen.Hun elskede ikke at tage ansvar når den pokkers evne drillede.den var virkelig nedren.
Hun skævede mod uret. En flaske blod, og så det senge tid.

Loge brødrene var ikke med til festen. Juan sørgede for alle møder med dem, ville forgå meget anonymt.Hvor folk der ikke var med...ikke var inviteret.
Det var ikke fordi der stod LOGE i deres pander, men mere...fordi det ligesom øgede det mystiske og spændende når han ikke blandede tingene for meget sammen.

Millicent ville sikkert kunne høre det høje suk, der lød i huset, da Andrija smed sine ting fra sig og gik nedenunder for at se hvad der nu var galt. Svaret kom før han ankom til køkkenet og kiggede lidt på maskinen, før han igen dramatisk sukkede. "Så la være med at varme din mad op - og brug dit eget tøj." Brummede han irriteret og rakte sit håndled frem imod hende. "Du burde vide at sådan nogle mikrobølgeovne ikke er billige, når de er bygget ind i køkkenet."
Efter Millicent havde drukket til hun eller han selv sagde stop, trak Andrija sig op at sidde på køkkenbordet. "Nå, men jeg har lavet lidt research på Juan og hans hemmelige vin-fort. Han syntes at være medlem af en eller anden logo og syntes at mangle en ypperærpstinde, hvad det så er." Lød det henkastet fra ham og ventede spændt på om vampyren selv lage to og to sammen. "Han syntes at vide lidt for meget, om os begge, så jeg tænker at give ham endnu et besøg - eller en af hans loge venner. De siges at have en god sjat penge, så måske er det dét man skal gå efter. Du siges jo at være en god hacker ..." Han lod tilbuddet hænge lidt i luften, før han så gav hende et lille smil og forlod køkkenet.
Kort efter kunne man høre bruseren blive tændt.

Millicents humør blev straks lidt bedre, da hun kunne høre hans irritation over at blive afbrudt og måden han dermed håndterede sine papir i hårde ryk på.
Det var altid lidt sjovt at fremmane reaktioner hos den kontrollerede og altid noget så behersket Andrija.
Med et par uskyldige øjne , greb hun om hans håndled så snart han rakte det frem.
" Kan du ikke lide mig i din Tshirt?" Prøvede hun at få uskylden frem i hendes stemme, imens hun ignorede hans snak om ovnen.Den KUNNE jo rent teoretisk godt være gået i stykker , uden hendes magic touch havde været indblandet.
Engleagtig at skue , med det lange lyse hår alle vide vegne og de store øjne på Andrija, huggede hun som en slange til, og havde tænderne i hans solbrune håndled, inden han kunne nå at blinke.
Hun knurrede svagt med læberne presset mod hans hud, som et dyr der advarer andre om at nærme sig dens bytte.
Hun beherskede sig. Nogen lunde. Hvad der altid boblede af lyst i hende når hun drak af Andrija, kvaste hun ubarmhjertigt, som en kakkelak på et hakkebræt, blev den findelt i små chop stykker.
Ikke om hun ville stå der og tænde på ham midt i en skideballe om en ovn! Bare fordi den var indbygget!
Han havde ikke engang gidet hale hende ind til sig og gøre det lidt intimt og hyggeligt.
Ingen romantik og sterinlys til maden! Nuvel....men så bed hun også som det passede hende.Hun ruskede vagt med tænderne stadig i hans hud...og lappede det hele i sig, indtil hans puls blev meget tydelig for hende.Da lænedede hun nakken helt bagover, og dækkede sin bagdel med håret det fejede ned omkring det, imens hun trak tænderne tilbage og slikkede sine læber helt rene.
" Mmmm....tak" sagde hun og rettede sig op og tog hans hånd igen.
Langsomt slikkede hun i eet enkelt strøg de to huller hun havde efterladt, og så dem hele op.
Så førte hun hånden til sine læber og kyssede underdanigt en...to gange Andrijas hånd, før hun slap og lod ham hoppe op på bordet.
" hvorfor dog bruge tid på ham ?" Overraskede han Millicent med sin udmelding.
" Det da ligegyldigt med ham..." Slog hun det hen, indtil hun hørte ordet ypperpræstinden.
" Han mangler hva'?" Begyndte hun at le.
" Sig mig lige...hvor meget har du drukket , skatter?" Millicent tømte det kolde blod på flaske i vasken , nu havde hun spist gourmet, så var der ikke brug for fast food- og så skyllede efter så vasken var pæn ren.
Hun blev mere seriøs da det viste sig at Juan vidste en masse om dem begge. Det var da underligt, så meget måtte hun medgive Andrija.
" Hvad tror du han skal bruge det til ? Hvorfor så interesseret i os...forretning af en slags måske ?" Det kunne jo være han bare ville tilbyde Andrija en god vin deal? Det ville da cære fedt med noget kvali' vin på hylderne, hun kunne da snildt drikke en del mere den hun gjore allerede.
Det var da noget hun var blevet skide god til.
" ...det bliver ikke i dag ! Glem det." Sluttede hun af.Ikke om hun gad mere Juan snak nu.
Solen ville desuden snart begynde røre på sig, og hun skulle ikke ende som gill kul fordi Juan havde en interesse i dem.
Hun lukkede huset af , imens Andrija besøgte brusekabinen.
Ovenpå havde hun mørklagt værelset og sat sig på sengen , for at tjekke de kommende dage i sin kalender. Arbejde og arbejde.....og lidt arbejde. Det lød ikke så morsomt. Måske hun kunne droppe den ene af dagene og besøge Salles? Det var længe siden efterhånden, de troede nok snart hun var død.
Hun ville gerne opnå noget med sit besøg....det var ikke kun for at se en flok fulde teenagere drikke så meget så de skulle bæres bevidstløshed hjem til mor og far. Nej...det næste hun skulle var at finde ud af, hvem...der var Andrijas højre hånd. Og den Venstre.
Hun smuttede ned under den store tunge dun dyne, og trak den godt op om sig.
" .... Er du ved at vande kineserne også?" Råbte hun ud til Andrija.Han var lidt længe om det .

Millicent skulle have været glad for at hun kun havde fået brok over mikrobølgeovenen, for Andrija kunne lige så godt også have givet hende et møgfald på grund af hendes lille forsøg på at lege hund i hans arm. Det var jo ikke fordi det ikke gjorde ondt når hun bed - og meget bedre blev det absolut heller ikke, når hun lige skulle tjekke om armen nu også sad fast. Da han havde fået sin hånd til sig, havde han overvejet om der ikke også var nogle ekstra indvolde der var rusket rundt på, men armen syntes at have det fint, selvom den stadig brokkede sig.
Det overraskede Andrija at Millicent ikke havde fattet mistanke om hvad han havde lavet. At hun havde skjult det for ham, fandt han ganske enkelt udelukket, for hun var ikke typen der skjulte de ting - og hun kunne heller ikke. Det betød dog blot mere roderum for Andrija, der ikke havde tanker om at gå i seng, så da Millicent råbte, svarede han igen, efter at være steget ud af badet: "Sov bare, jeg kommer sener."
Det tog ham yderligt et kvarter at komme tilbage i noget tøj og op på kontoret, med en flaske sprut. Han slog sig mageligt til rette og kontaktede så Dorian igen. Måske havde han fundet noget nyt? Efter samtalen lukkede han af for telefonen og koncentrerede sig om regnskaber fra Salles og i tankerne om hvordan han skulle få skovlen under logen - og få de penge der lå bag medlemmerne. Måske var der noget interessant der bandt dem sammen?
To timer efter, forlod han arbejdsværelset og gik en tur med Senka, som syntes at nyde at der faktisk var sol og den så kunne bruge sine øjne. Turen blev derfor ekstra lang og da hunden ville hjem, vendte de hjem. Andrija selv smed sig på græsset i haven og lukkede øjne for at finde på en eller anden masterplan.
Det endte med at han adskillige timer efter vågnede op til en sol, der næsten vinkede ned på ham og gjorde ham opmærksom på at den havde skruet helt op for varmen med lige over tyve grader. Næsten for varmt, men Andrija der stadig var døsig endte med at vende sig om på ryggen og sove videre. Ingen ville glo ned i baghaven og hans telefon havde været tavs. Først da klokken nærmede sig fem, gik han ind igen, for at smide sig ved siden af Millicent og gennemgå dagens nyheder, i mangel på andet at lave.

Det blev ikke til mange sætninger  mellem dem, for da Andrija åbenbart havde masser af snavs at skrubbe af , adlød hun hans lille ordre.
" Husk at vaske din mund også" morede hun sig inde fra  sengen af.
Millicent gav en doven lille stræk * gaaab * åh hun var dog vældig træt. Dagen var ved at skubbe hende væk fra de skrå brædder og selv indtage scenen.
Så godt begravet i dyner , lagde hun sig til at sove. Hun gennemgik lige i tankerne om hun nu havde husket at låse alle døre, og sætte kæder på? Yup...det havde hun så der burde ikke komme ubudne gæster i nat.

Næste morgen vågnede hun op , og fandt Andrija ved hendes side.
Hun puffede nyhederne ud af hans hænder, så de tumlede først ned på sengen og så vinderen på gulvet, med en BUNK.
" Heeeey daddy"  lød det kælent og stadig lidt søvnigt , da hun strakte sig inden hun møvede sig ind i hans arme, og havde måske held til at trække hans skjorte op af bukserne, i et ryk....og så snige en hånd ind under .Hun lod fingrene vandre ...bum bum bum...som en lille mus, op til hans bryst , hvor hun klemte  med to fingre, og lænede sig lidt frem for at kunne kysse ham godmorgen.
" Så...hvad skal vi så i dag ? Nogle små husmødre at slå ned eller single farmand at pengeafpresse" små drillede hun Andrija, og fik samtidig lige et budskab igennem.

Andrija lod blikket følge efter mobiltelefonen, der endte på gulvet, før han så kiggede tilbage på Millicent, der var ved at trække tøjet af Andrija. Et lille grin løb op på hans læber, før han rullede ind over hende og kyssede hende med stor iver. Fik han de rigtige tegn, ville han trække dynen væk og trække den sidste smugle tøj af hende og lade sine fingre løbe hen over hendes krop.
Det var efter Andrijas mening evigheder siden han havde fået lov til det, så han formåede ikke helt at skjule sin iver da han begyndte at berøre hendes krop og kysse hendes hals. Efter at have været sammen med hende i så mange år, fandt han ikke længere noget mærkeligt i at hun ikke smagte af salt, ligesom hovedparten af hans andre partnere.
"Det kommer an på om du kan underholde mig." Lød det halv-sjofelt, før han så kyssede hende igen og trak sig lidt tilbage for at kigge på hende. Var han endnu ikke blevet afvist, ville han bukke sig ned over hende og fortsætte sin undersøgelse af hendes kurver og former.

Med et lille frydefuldt hvin , blev hun væltet om på ryggen og Andrija fulgte med ovenpå.Hans vægt ned mod hende, var en følelse hun godt kunne lide.
Dynen var blevet trukket væk i et fast greb, så de lå mere tæt.
Millicent havde straks hænderne oppe og rode i hans hår, og lod hans varme bløde læber , kysse hende. At han virkede ivrig og ikke bare som han ikke gad, var en dejlig ting. Hun eftergav måske hans hænders arbejde med tshirten, fordi hun lod sig forføre af hans kys, der satte en masse dejlige tanker i gang i hende.
Andrijas hænder fejede ned over hendes krop og fejede også rester af fungerende hjerne celler væk i en periode-
Så blusen røg af og hun trak luften ind gennem næsen, som fantompulsen begyndte at sætte op i tempo.Men da Andrijas hånd havde fat i trussekantens tynde stof, vågnede hun dog lidt op og bremsede ham føør han fik trukket ned i det tynde lyseblå stof, ved at bore neglede ind i hans håndled.
" Ahah ...ikke NU skat...ikke Nu" prøvede hun lidt klynkende at overtale ham , mund mod mund- imellem deres kys.
Det var ikke fordi lysten udeblev.Millicent reagerede altid stærkt på hans berøringer, sikkert fordi det ikke var kroppen alene men også hjertet der stemte i koret der sang om kærlighed, sex og forløsning.
Hun skød lidt op i ryggen, skubbede sig tæt på ham med hendes bryster og underliv. Bare for lige at mærke ham en smule.
Selv om man ikke skulle spise al flødeskummen i skålen lige NU , kunne man vel tillade at stikke en finger ned i den, og slikke af?
Hun udstødte en sagte lille lyd, da hun gned sig imod ham.

Andrija var både tændt og klar, og ville Ikke bare acceptere et nej bare fordi Millicent mente de skulle være dydige og først have sex efter ægteskabet. Ham ville have det nu.
Han trak kort sin hånd tilbage, for at lade hende tro at han holdt sig væk, men flere måneder uden at få stillet sin sult, kunne mærkes og var ikke noget der blot kunne ignoreres. Derfor var hans hånd hurtig tilbage, da Millicent havde sluppet hans hånd. Den gled hurtigt ind under stoffet og forsøgte at tilfredsstille hendes underliv, mens han selv tog sig af hendes mund.
"Hvorfor ikke nu, vi er i sengen." lød det, da han måtte bryde kysset for at få luft. "giv mig en god grund til ikke at gøre det, så vil jeg måske overveje det." Troede Millicent på det, havde hun ikke lært meget om Andrija, hvis liv i de unge dage kun havde handlet om sex, til han fandt ud af at det ikke var hvad der altid holdt verdenen i gang. Så havde han fået smag for penge. Det næste skridt havde han endnu ikke nået, hvad det mon så ville være. Et skridt af gangen.

Millicent prøvede hendes bedste at stå imod. Det var ikke let .
Andrija var som en magnet for hende , selv om hun udmærket vidste at skulle hun gå gennem livet med en der tog hensyn til hendes og var interesseret i at holde hendes hjerte smilende , var det næppe Andrija Luzar. Hans liv bestod af penge.
Magt. Kontrol.
Hun mistænkte det, før hun trådte ind på senen ,bestod af kvinder og sex, men så var nået 2 etape ; penge.
Millicent vred sig da hans hånd igen fandt vej ned i hendes trusser , uden at spørge om lov . Han lukkede hendes protester inde ved at kysse hende samtidig og hun led , på den søde måde, under hans sexede kærtegn. Hun gav sig svagt at velvære , og havde selv en hånd der strøg op af Andrijas lår , helt af sig selv.
Hans udfordrende spørgsmål var sku ikke så lige til at besvare. Og slet ikke som hun lå og solede sig i hans opmærksomhed. Men ja .... Det var vel det ! Det var ikke hans opmærksomhed hun var ude efter. Higede efter. Hun ventede på Andrija skulle få den 3 åbenbaring om hvad der fik verden til at rulle rundt og gøre evigheder værd at leve.
Hun ville have han skulle mærke kærlighed. Have kærlighed for hende. Helt ind i hans knogler , så det skræmte den uskræmmelige dæmon. Men hun var heller ikke just kendt for at sætte mål der var nemme at indfri.
Andrija ville ikke kunne følge hende.
Han havde dropper andre kvinder , var det ikke nok ? Nej .... Han skulle erkende sit behov for netop Millicent.
Om han så trak hele di Morga og omegn med i seng , skulle det ikke give ham glæde. Han skulle indse han elskede HENDE.
Men det var en for stor mundfuld, selv for hans lækre mund.
Så istedet kunne han bedre følge med , hvis hun brugte dyder fra en ældre tid , en han have levet i før .
For Millicent havde det ingen betydning , havde kærligheden været tatoveret i hans pande , men det var et værn lige nu mod et knust hjerte.
" mmmm du er dejlig med din hånd dér" halv om halvt stønnede hun sætningerne ud.
" men ... Noo ...hanky panky før ægteskab .... So hands off , love" prøvede hun at indsmigre sig til at han gad lytte til hende. At lege med Andrija var som at holde en vild tiger.
Tam og kælen det ene øjeblik , et vilddyr der fulgte sine instinkter og demonstrede imponerende kræfter det næste.

Andrija var en lille bitte smugle overrasket over at Millicent fortsat ikke ville lege med, men det øgede bare hans interesse i at få gang i hende, så han gjorde sig langt mere omhyggelig med fingeren, så han de ramte de rigtige steder. "Så må du få mig til at stoppe." Udfordrede han, før han så lod en slange af kys sno sig ned af hendes hals til han kom til brysterne. Der ville han smage lidt længere tid.
Kunne han få lov til det, ville han med den anden hånd sprede hendes ben lidt mere, så han kunne få mere plads og så han ikke behøvede at holde sig selv så meget oppe, som ellers var kravet. Millicent ville måske ikke just tage skade af at han lå på hende, men det var sikkert ikke behageligt for nogle af dem, skulle han rulle rundt der oppe - og han kunne iøvrigt heller ikke hvad han selv ville, så der var ingen vinning ved det.
"Kom nu, der er gået lang tid siden sidst." Beklagede han sig højlydt og pressede lidt med fingeren, mens han kiggede op på hende, med et forsøg på hundeøjne. Om de var gode kunne man sikkert ikke sige - og da slet ikke sammenlignet med Senka, der var mester i det.

Årh hvor unfair var det lige.
Andrijas mund og læber indtog hendes hals og brugte hende som legeplads.
Hun kunne mærke ilden begyndte at antænde, da hans finger gled over det helt rette sted, gentagende gange og kostede hende at afgive små svagt støn.
Hun kunne mærke en smerte , en sød en der begyndte at tigge om mere...om at blive forlæst, men hun ignorerede den stædigt. Der var vel NOGEN følelser hun kunne tage kontrol over!
Hans mund omkring de lyse bryster, blev som et wake up Call, da hun var rimelig meget i færd med at hengive sig til begærets paradis, i en helt anden dimension føltes det som. Tingene skred for hende,At være så tæt på Andrija , så intim med ham fik hendes omgivelser til at stå uklart .
Hun forsøgte flytte på sig, men det resulterede i at Andrija istedet kunne få hendes lår til at åbne sig mere for ham.
Hun var tæt på at overgive sig, da han med fingeren pressede på og hun denne gang stønnede hans navn, højere end før- men stadig forholdsvis lavt.
" Andriijaa ....vi skal vente, ...skat? ....senere...promise" hikstede hun mens hendes krop var al for tæt på at presse tilbage mod hans æggende finger.
Hun lirkede en hånd ind mellem hans bløde hår og lukkede fingrene om de kraftige totter....så trak hun til, hårdt.
" Men mindre du har en præst gemt a vejen under vores seng, så var svaret nej" prøvede hun . Og HAVDE han virkelig en præst så fik han sex for at sende præsten hjem. Ingen havde nogen sinde påstået Millicent var en ukompliceret kvinde, selv ikke hendes mor.

Rykket kom bag på Andrija. Millicent havde slet ikke behøvet at rykke så hårdt, for hans hoved fulgte med. Han kiggede ned på hende med et stort fjoget grin og ventede utålmodigt på at hun skulle slippe hans hår. "Præst? Under os?" Han slap en latter løs og forsøgte at trække sig hoved til sig. "Nej da, ellers må han være meget lille og gemme sig de steder han da slet ikke må." Lød hans endelige svar, før han så strakte sig op imod hendes læber.
Andrija havde ikke forventet at Millicent ville give så meget modstand, så han havde kort været i tvivl om han egentlig skulle fortsætte, men hun syntes at kunne lide det, hvilke endte med at være det han fulgte efter. "Kom nu, ikke så kedelig." Beklagede han sig og forsøgte at få hende helt op ved igen at forsøge at trække tøjet af hende og lukke eventuelle ord ude. Han ville ihærdigt fortsætte med det, til hun lå afklædt under ham.
"Du kan få lov til at trække tøjet af mig." Forsøgte han at lokke, vældig fornøjet over den smugle modstand hun gav ham. Det var altid sjovere end at det hele bare gik af sted og før man vidste af det, var toget kørt og man lå kørt ned under det, klar til at sove videre igen.

”Hvor er du dum ” Daskede hun leende til ham. ” Det var under sengen jeg mente , ikke at præsten var i nogens…revner ” lo hun.Hendes øjne slugte Andrija, for det var så skønt når han lo. Så drenget og ubekymret . Hun elskede at se den side af ham, det var dejligt.
Så begyndte han ellers at bearbejde hende og hun kunne mærke hvordan hun smeltede som hvid chokolade , når han fyrede op.Passede hun ikke på nu, ville hun ikek kunne stå imod.

” jeg er ikke kedelig…men…Andrija ” hun forsøgte at skubbe en smule til ham.
Hun ville ikke have en stks mopset forlovet ,så afslaget skulle bestemt ikke tricke ham.
Hun lod en hånd stryge ned over hans brede ryg, og en anden på hans lår, og nød følelsen af ham.
” jeg ved det godt, sweetie..der har bare været så meget” hun flyttede på sig så hun kunne kysse hans læber, og nappede i den underste af dem.
” Jeg elsker dig, er det ikke nok for nu ?” fik han den omvendt retur….før hun forsøgte vriste sig ud og svinge benene ud af senge, hvis løven ellers var blevet tæmmet for nu?
Med et halv provokerende smil fik han da også lige…” tror du ikek jeg kan pille det tøj af dig hvis jeg vil?uden du får set dig om ….men ….ingen præst ” drillee hun .
Andrija vidste at hun ikke var klar til at gift sig, det var slet ikke et issue.
Hun smed sine trusser i hans hoved, og smilede ” Du nu meget dejlig”

Det var dog fandens! Gad hun virkelig ikke?! Andrija brød sig absolut ikke om hendes afslag og endte derfor med at lade Millicent gå da hun forsøgte at kravle ud under ham. Han trak sig op på knæ, så hun kunne komme ud, før han så lage sig ned igen og trak dynen over sig. "Du kommer til at fortryde det." Gryntede han utilfreds og rullede om på siden, hvor han kaldte på Senka så den kunne komme op og ligge sammen med ham. Han slog armene omkring hunden og gav den et klem. "Så må vi bare have en mandeaften." Brummede han og rakte ud efter sit sengebord, hvor han fandt en fjernbetjening. Efter et par tryk, dukkede en enorm fladskærm frem fra skabene i den ene ende af lokalet og viste en landskamp mod England.
Efter at have surmulet i en time og landskampen var overstået, forlod Andrija sengen og gik nedenunder for at slukke sin tørst i den første og bedste flaske han kom forbi, hvorefter han forsvandt ind på sit kontor for at søge mere på logemodlemmer og vidertænke sin masterplan. Den var ved at tage en klar tidlig form, det eneste spørgsmål handlede bare om hvem der skulle udføre den. Sikkert ham selv, men med hvem? Måske han skulle tage til Serbien og se om der ikke var nogle gutter der kunne bruge lidt hjælp. Zoran kendte sikkert nogle og hvis ikke ham, så havde Dajanna helt sikkert nogle.

Det var jo ikke fordi hun ikke gad.
At Millicent var forblændet af Andrija , på kanten af det ekstreme var nok ingen hemmelighed. Derfor var det også nødvendigt st se om hun stadig selv kunne stå på to ben fra tid til anden, så dæmonen ikke opslugte hende helt.
Og her havde hun en mulighed for at demonstrere at HUN havde lidt at skulle have sagt. The Queen Bee has spoken .

" Ja...du har det hårdt Andrija Luzar..sikke en skrap forlovet du har reddet dig der hva " hun sendte ham et finger kys.
Millicent smilede ved synet af de ti fyre i hendes seng , og smuttede så ud for at tage et bad, og vaske alle de frygtelige urene tanker væk.
Vandet hjalp ikke meget, for hver en lun dråbe der faldt på hende og gled ned af hendes hud, føltes som små kærtegn der ledte tankerne hen på Andrija.
Hun lænede panden ind mod marmorvægen og lukkede øjnene.Vandet faldt fra det brede bruse hoved ned på hendes baghoved, og spredte sig så det løb af både nakke og resten af hendes ansigt.
* damn ???tænk hvis han vidste HVOR meget styrke det kræver af mig . HVOR meget kontrol jeg disker op op med her * hun bankede panden to gange mod vægen! men ganske uhårdt- bare i en lille halv desperat gerning.
Millicent fiskede shampooen frem og trykkede en lille perlemors farvet klat ud i sin hånd.
Hun fik det til at skumme op, ved at smøre den ud mellem begge håndflader, og begyndte så at masserer det ind i hendes lange hår, der nok vejede det samme som en traktor når det var vådt.
Hun lænede nakken tilbage, under den gavmilde bruser- ingen vandspande ting her- og begyndte at skylle sæben ud.
Millicent begyndte at lege med ideer til, hvad de kunne lave i dag, hvis hun kunne lægge beslag på Andrija. Ellers kunne hun jo altid tage med ham på job og snuppe en sving om og en opsnusesning runde på Salles?

Frankrig scorede sit første mål i kampen og de franske fans, der før ikke havde været til meget hep, vågnede pludseligt op og jublede højt i begejstring, sammen med kommentateren til kampen. Andrija der ikke holdte med nogle, reagrede ikke synligt. Han betragtede billederne af de veltrimmet mennesker, der hoppede på hinanden og lod for en kort stund deres glæde komme til syne, før kampen så gik videre. På cirka det tidspunkt, hørte Andrija lyden af bruseren fra badeværelset.
Langsomt kravlede der et smil op på hans læber, før han næsten listede ud af sengen, som om Millicent ville kunne høre ham. Han trak skjorten af, sammen med sokker, før han så teleporterede sig ud i brusekabinen, lige foran forhænget. Var han heldig stod hun med ryggen til det og han kunne overraske hende. Se hvad hun duede til.
Han var næsten for heldig til at det kunne være sandt. Millicent stod med ryggen til, tydeligvis optaget af sine egne tanker. Måske havde hun endnu ikke bemærket hans tilstedeværelse? Der var en fordel ved at kunne teleportere, uden lydeffekter og røg, men der var på den anden side heller ikke meget plads at bevæge sig i og selv mennesker kunne til tider mærke når der var andre væsner til stede. Andrija måtte derfor være hurtig til at handle, ville han have overraskelsen på sin side.
Han puffede hende ind til muren, med et bestemt tryk på mellem skuldreblandende, før han selv trådte så tæt på, at han næsten bare med brystkassen kunne holde hende inde. "Tror du at du kommer fra at afvise mig så let?" Han valgte med vilje ikke at bruge sin titel som mafiaboss. Det var endnu for ham stadig bare en hobby. Måske lidt ud over det normale, men det var en mindre detalje. Han ville have hendes respekt igennem ham som person og ikke igennem hans titler, for så kunne han jo bare blive diktator eller noget andet åndssvagt.

Havde hun haft ørene tunet ind på Andrija og Senka, ville hun mu,igvis havde ganget der var støj , selv om han listede.Men nu var det jo tilladt at bevæge sig og hun HAVDE ikke ørene rettet mod dem.
Hun var som antaget, fordybet i egne tanker.
Derfor blev hun taget med bukserne nede...eller helt uden...da hun af et hårdt stød blev sendt ind i muren. Havde hun ikke stået så tæt på den i forvejen, ville det måske havde gjordt ondt, men lige nu var hun kun lidt øm....og overrasket.
" Andrija!" Gispede hun med den ene kind flat mod vægen, så hun kiggede ind i brusenichens ene side væg.
Hun kunne mærke hvor tæt Andrija stod og at han spillede på sin fysik.
Hun bemærkede med det samme at han havde smidt skjorten og rynkede sine bryn en anelse ...
Det var ikke gode tegn , var det ? Mon ikke det betød han havde planer om at blive derinde i badet, med hende? Og hun tvivlede da godt nok på han dukkede op for bare at vaske hende på ryggen?
Hun flyttede blikket nedaf, og kunne se hans bare fødder. Bukserne havde han dog på, men somehow virkede det ikke som en forsikring på noget som helst.
Nærmere en advarelse...en lille demonstration af magt.
" Skatter..." Prøvede hun at bløde ham op, imens hun kunne se hvordan det nederste af hans bukser sugede vandet til sig, og begyndte at svøbe sig om Andrijas muskuløse ben.
" har du noget imod at rykke dig lidt....du maser? " prøvede hun, og ville forsøge med håndfladerne at skubbe sig ud fra væggen og se ....hvad han lige troede han havde gang i.

Andrija slugte sin latter. Selvfølgelig maste han, det havde jo været hele idéen med det! Hænderne, der forsøgte at skubbe fra, ville Andrija indfange og trække om på hendes ryk. På den måde ville Millicent ikke kunne skubbe ham væk eller bruge sine 'medfødte' evner i fart, til at vende slaget om. Han ville 'følge' med. Det ville selvfølgelig ikke hjælpe så meget, men lidt var bedre end intet.
"Der er ingen grund til at lade som om du ikke vil." Hvad han mente med sætningen, håbede han at gøre klart ved at føre hendes hænder ned mellem hans ben, hvor eventuelle spørgsmål ville blive besvaret. Mere eller mindre ligesom den første gang hvor de havde været sammen. Et minde Andrija altid fandt både ophidsende og morsomt.
"Har du ikke set nok film til at vide at skal manden ikke finde andre kvinder, må man jo sikre sig at alle hans behov er tilfredstillet?" Andrija havde godt nok indordnet efter de moderne tider, hvor kvinden ville være på højde med manden, men det betød ikke at han ikke havde været der i de mange andre år, hvor manden havde været øverst og han ville lyve sig selv til døde, sagde han at han ikke havde nydt de år til fulde.
"Du arbejder i et team, du må da være god til at samarbejde. Det plejer jeg ikke, jeg plejer at få det som jeg vil have og denne gang skal ikke være en undtagelse." En truende klang var krøbet ind hans stemmeføring. Samtidig udnyttede han fortsat sin fysik og trådte helt op af Millicent, så hun stod mast sammen mellem væg og Andrija, der ikke syntes at blive mindre ophidset over hele scenen.

Millicent spærrede øjnene op af lutter forbavselse, da Andrija vred hendes arme om på ryggen , og dermed holdte hende både fast og i spænd.
"Auw " klagede hun og vred sig lidt , hvilke var ganske svært med det greb han have i hende, så det blev ikke til så meget..
Der var faktisk ikke rigtig noget at stille op , og selv hvis hun forsøgte… ville han så let som var hun en fjer, afvæbne hende.
Hans stød havde hun ingen anti dot til.

Det kunne stadig arkiveres under pjank og pjat , lidt sexet dril havde det ikke været fordi hans kontante facon varslede ilde.
Andrija havde noget beslutsomt i stemmen, noget der fik Millicent til at tvivle hvad ben hun skulle stå på.
Men sålænge hun var splattet ud op af vægen , behøvede hun jo dårligt at stå.

" jeg VIL gerne ?" Snappede hendes temperament af ham .
Hvad pokker bildte han sig lige ind ? Nu måtte han lige passe på han ikke gik over grænsen.
Ellers måtte hun jo sætte ham ordenlig på plads , mente hun .... Men ja .... Med kinden op af den både væg og armene ført på hendes ryg , virkede det ret meget som der var HAM med bukserne på.
Alligevel hidsede hun sig op " sig mig lige hva- hvad... B-bilder du dig ind - det ikke sjov længere - stop det Andrija !" Skændte hun små iltert på ham.
Som svar blev hendes hænder ført ned imod hans skød og presset ind mod en meget ophidset Andrija- og Millicents læber adskilte sig da vejrtrækningen blev en smule tungere.
Han var hård , kunne hun føle.
Beslutsom og ... Stenhård .
" årh så hold dog op mand " prøvede ” T-tro ikke du kan lege sådan med mig ” hun var dog ret opmærksom på hvor tungt hans krop lå lænet op af hende, gav hende ingen exit ud fra den duggede marmor væk. Hans buksers stof virkede rå mod hendes bare sarte hud, især hans bæltespænde synes at være meget mærkbart.
" Andrija " hans navn var knap hørbart , men han ville opfange det.
” Man kan ikke altid få sig vilje” kæmpede hun bravt og var pinagtig bevidst om hvad hun havde presset mod sine håndflader, da hun prøvede at få den ene hånd trukket fri.
” jaja..nu HAR du vist du er stor..og stærk…især stor ” kom hun til at smile, hvilke på ingen måde var med vilje. Det irriterede hende.
Han var for grov nu og der var intet at smile af, med mindre han fjollede lidt rundt- det håbede hun nu stadig var tilfældet.
Det lune vand stor som en vandfald ned over dem begge, og Andrija ville være godt våd nu. ”Slip mine arme, NU Andrija” bed hun af ham, ikke villig på nogen måde til at overgive sig.

Ingen tvivl om at Andrija morede sig under den ellers alvorlige og halvtruende facade. Han var vild med at kunne høre hun blev påvirket af ham, selvom hun havde travlt med at vise andet. "Jeg tror ikke, jeg ved." Rettede han, mens han med lidt besvær fik begge hendes håndled låst fast med hans ene arm, så han havde den anden fri og kunne kærtegne hendes kind med den. "Igen tager du fejl, jeg kan altid få min vilje."
Det var ikke første gang Andrija havde leget dominerende mand, der ville have sin vilje. Det havde han gjort hele sit liv. Ikke blot når det kom til sex og kvinder, men også i familien. Selvom han havde været den yngste, havde han alligevel ment at begge hans forældre og søskende, skulle hoppe og springe efter hans ønsker, hvilke de ikke altid havde ville. Det kunne få nogle meget højlydte og larmende familiekrige ud af det, men intet var jo en dans på roser.
"Du må da vide at jeg ikke er et menneske der spøger om lov - eller venter. I hvert fald ikke til over min tålmodighed er løbet op." Millicent og Andrija havde så afgjort ikke de samme sex behov, i hvert fald ikke endnu, men det var sikkert også helt fint. Han havde haft et forhold med en kvinde med samme behov som ham selv. Det havde været fantastisk, men også besværligt på en del områder.
Hans hånd løb ned af Millicents krop, mærkede alt, før den så løb ind foran hende og ned mellem hendes ben, hvor han fortsatte, hvor han havde sluppet før hun flygtede ud i badet. Denne gang langt mere direkte og uden tvivl med en langt mere åbenlys hensigt - i forhold til før.

Andrija havde et solidt tag i den lille vildkillings nakkeskind.
Det forhindrede hende bare ikke i at give ham modstand , på alle mulige og enda umulige måder.
Hun blev midlertidig usikker og enda en smule mildere stemt , da Andrijas hånd gav et kærligt stred ned af hendes kind. Var det SÅ slemt at være mast så tæt op af en væg, når det nu lige var med ham ?
Hendes læber lukkede sig i et kort sut på hans pegefinger , da den lå ved hendes våde gispede læber , men så ændrede hun mening og .... bed til. Uden vampyr bisserne, men et almindelig ' watch it Mr. Bid'

noget - et eller andet - kostede hende at falde tilbage i modstand , enda mere end før - og hun pressede sin numse bagud , for at skubbe ham væk, da hun stadig ikke kunne bruge sine arme uden det ville gøre rimelig nas. Optimismen kom da det lykkes hende at få ham lidt væk- bare en smule.
"Oh yeah ? - men så må DU også vide at jeg er den person i hele fucking DI MORGA der siger NEJ til dig lige nøjagtig så mane gange DAGLIG som det passe MIG! "
Imens hun skubbede og snærede var Andrijas hånd rundt omkring på hendes kurver - og hvad hun ikke ville give for at have en eller anden blærer stød evne lige nu! Hun gav enda plads til at hans hånd kunne lægge sig mellem de lår solen ej længere kunne kæle for ,men Andrija var istedet hurtigt i gang. Millicent vidste med der samme at hun ikke var LYKKES i at skubbe ham lidt væk- den listige skid lod bare til det , så han kunne få sin hånd ned og manipulerer med hendes følelser.
Hun begyndte at blive frustreret. Hun burde hade ham for det - og faktisk var hun realt skide sur på Andrija lige nu. Men hendes krop havde åbenbart en sprække i sit forsvar , og DEN kunne godt lide han havde sine krav.
Men - Millicent havde ikke i sende at lade hverken krop eller Andrija bestemme længere.

Der var ikke just begejstring, da kattekillingen bed og viste at den absolut ikke var klar til at lege sig klar til at blive kælet for. Det irriterede Andrija grænseløst, der ikke helt forstod hvorfor hun endnu ikke var smeltet mellem hans fingre, men så måtte man jo bare skue op for varmen, så der kom gang i hende.
"Drøm videre skat." Han lod sin finger glide ind i hende, forsigtigt og langsomt, for at finde ud af hvilke reaktion han fik fra den handling. Var den positiv ville han fortsætte mens han kyssede hende ned af nakken og vente til hun gav op. Var det dog ikke løsningen på alle hans kvaler, måtte han jo forsøge på en anden måde.
Han trådte et skridt tilbage og drejede hende rundt, så hun stod med fronten til imod ham, plads blev der dog ikke meget af i lang tid, for næsten før hun havde vent sig om imod ham, trådte han igen ind imod hende så de stod helt tæt og han igen kunne bruge sin højde over hendes, til at nedstirre hende med et hånligt smil omkring læberne.
"Lad være med at tro du kan slå en, der har vandret på denne jord før Jesus gjorde det." Lød det køligt, mens han fangede hendes arme og holdte den fast imod væggen bag hende. Ville han få muligheden for det, ville han sætte deres læber sammen, men han holdte tungen for sig selv. Han ville ikke bides mere. Nok med bidemærker i fingeren.

Millicents protester var skam hårdføre og meningsfyldte, at Andrija så ikke kunne se skoven for bar træer , var en anden snak.
Hun hvæsede svagt....advarende af ham. Nu var han ved at komme for tæt på.
" Du VED jeg har ret...og du spørger PÆNT!" Kæmpede hun for sin ære og for at opdrage bedre på ham.
Hun prøvede igen , denne gang mere vildt , at rykke sig fri, da hun mærkede hans finger presse på. Og en sødmefuld smertende længsel overmandede hendes underliv. Det var bare løgn ! IKKE om hun ville!
Men Andrija han forblev hvor han var- helt ulykkelig og hun mærkede hans finger presse sig op, og hun lukkede sine øjne i, da hendes hvæsen fordampede og erstattedes med at langtrukkent sagte støn.
Hendes hjerte fulgte næsten med, bankede i sammen takt som hans finger, der gudskelov ikke var brutal, men istedet dejlig og lokkende. Hun vidste hvad han var ude på.
" Andriiijaaaaa " stønnede hun hans navn ud, så det blandede sig i den damp brusekabinen efterhånden havde tunge skyer af.

Ret brat vendte han hende omkring.Millicent havde siddet plastret op af væggen så længe at hun ikke have set det komme. Hun løftede hagen og så op i hans øjne så grå som stål, og mærkede hvordan hendes bryster blev presset op imod ham , da han lænede sig ind dominerende ind mod Millicent, og udnyttede igen hans størrelse. Hun skulle LIIIGE til at kradse ud efter ham, men Andrija havde allerede indfanget og fastlåst Millicents hænder imod vægen, lidt over hendes hoved.Det fik hende til at føle sig ganske underlegne, men det så hun ingen grund til at oplyse om.

"Jesus? Please....manden anede ikke engang havd en balsam kur var !" Udfordrede hun og kæmpede for ikke at lade ham overtage helt.
Men Andrija var stædig...
Millicent var ved at drukne i vand...og drukne i Andrija,der virkede til at være over det hele, alene ved at presse sig krop mod krop.
Hans bæltespænde var meget fremtræden og kunne mærkes tydeligt og det kunne mandens begejstring sandelig også, så hun blev virkelig udfordret her.
" Andrija ...tør det smil af, du er så pisse irriterende !" Hakkede hun igen efter ham, men hans eneste svar var at bøje sig over hende og lukke hendes protester med at kys.
Millicents negle ville rive på Andrijas håndled, hvis hun kunne nå og hun helt sikkert fnyse og kæmpe imod hans kys.
Men det var en unfair kamp om magt, for han spillede på hendes usikkerheder og vækkede hendes længsel, på en så sammensat måde, at han nok havde ret.
Jesus ville have taget notater.
Hun endte med at accepterer han kys. Og efter en eller to...kunne han mærke Millicents læber bløde op og imødekomme hans ønsker.
Hun kunne ikke tage sine arme i brug, og det var nok meget smart af Andrija der holdte dem fast, for der var ingen garantier for hvad vej hun ville vælge at gå,
Så da hun ikke kunne gemme dem i Andrijas hår som hun plejede, pressede hun sig tilbage mod ham, helt pr refleks og forsvaret faldet et par hak, da Millicent ærgeligt indså , at hun bestemt nød at have dæmonen over sig, for han fik pillet ved alle de forskellige typer af flammer der brændte i hendes lille sjæl.