From Paris to Berlin - Millicent

Andrija sukkede højlydt og opgivende. "Jeg har ikke rørt nogle, ikke siden vi sidst var sammen." Lød det fra ham, mens han begravede hænderne i bukselommerne, mens han betragtede Millicent tømme glasset. "Så jeg skal altså med?" Hans frustrationer fra før var fordampet og tilbage var hans glæde, mere eller mindre sand. Han trak i mundvigen, før han trådte hen ved hendes side og drejede rundt på hælen, så de stod skuldre ved skuldre.
"Men når du så er så kendt her, har de så ikke en bar man kan bestille noget ordenligt sprut i, uden en frugtskål i bunden." Hans blik scannede rummet og efter at have kigget lidt fandt han hvad han søgte. Han gik med målrettet skridt hen imod baren. Efter at have studeret flaskerne, gik han om til bartenderen. Greb efter et glas og fire flasker, som han på næsten magisk vis fik blandet sammen og kort efter stod der to drinks på bordet foran ham. Den ene med et sort sugerør. Bartenderen fik et høfligt smil, før Andrija vente om med sine to glas og gik hen til Millicent, for at servere den ene for hende.
"Selvom man ikke længere står bag baren hver dag, kan man jo stadig." Han skålte kort med hende, før han drak sin drink. Præcist som han kunne lide den. Han vidste altid hvor meget der skulle i - og hvad - for at den blev som ønsket. Han havde efterhånden haft mange år at øve sig i. "Men gør endelig hvad du skal, jeg skal nok holde mig ædru til kørslen tilbage, med mindre du vil køre?"

" yeah...you keep saying that, dontcha? " hun smilede skævt til ham.
Af en eller anden grund troede hun på ham, og kendte man Andrija var det måske den største kærlighedserklæring man kunne få, at han ikke rendte rundt og pillede ved andre.
Hun lænede sit hoved mod hans skulder, bare få sekunders overgivelse og tegn på hengivenhed, inden hun viftede ham i retning af baren. Millicent nød på en ,måde at se ham dér igen.Bag baren med flasker i hænderne.
Det var mere ukompliceret, mere harmløst end det han lavede nu.
Hun var blevet stolt af ham, da han blev chef på Salles. Han blev mere seriøs og fik brugt noget af hans sans for drift og ledelse. Men så havde hans evige higen efter 'større bedre' ledt ham ind i mafiaen, og Millicent skulle nok lede ham ud igen...hun skulle altså bare lige finde en nødudgang først!
Endnu en drink blev serveret, og den havde mere af det gode. Af det stærke.
" Ummmm....lækkert" sukkede hun nærmest henført og pustede en bobel ud i drinken.
// ipad skrev bibel - hvilke ville være lidt af en bedrift//
" Jaaa du skal da med , hvis du kan overtales ?" Smilede hun .
" Det kan ikke være længe før der er afgang, de første er vist allerede kørt afsted."
Millicent lagde hånden over hendes mund og grinede...
" Du siger noget, jeg har da aldrig skænket det en tanke....MIN bil skal ikke have ridser. Er du klar over der er holder i til en flaske blod ?" Kom det drømmende og hun fik små stjerner i øjnene." og...der følger to kufferter med der liiiige passer ind bagi, det så sejt " begyndte hun at lyde som en stolt mor.
Hun lænede sig frem...for at kysse Andrija på kinden. Hun var ikke til luksus men helt ærlig....hvem ville kunne stå for Bernouli, den røde Ferrari California T- eller hvad den hed ! Der var en hest på da!
" Du må hellere køre så , jeg tror det er bedst...i aften " Millicent fandt sin mobil hvor Juan kort inden havde sendt sit visit kort til. Der kunne Andrija se adressen på vin slottet, og så kunne de ligeså godt se at få lidt vind i håret?
Jaja....man kunne rulle taget sammen på hendes bil , hun var mægtig glad, så kunne man se stjerner mens man kørte.

Andrija nikkede en enkel gang. "Det afhænger af hvor lang tid du tænker det skal være. Di Morga kan ikke mangle deres mafia boss." Der var ingen grund til at forsøge at holde det som en hemmelighed. Hun var ikke glad for det og ville heller ikke blive det fortsat, det var han klar over, men måske kunne de finde finde en løsning der gjorde alle glade. I hvert fald midlertidigt.
Efter at have tømt sit glas, modtog han nøglerne og lod som om han lyttede til hendes lange snak om hvad bilen havde. "Er kufferten så fyldt med tøj til mig i den ene og sprut i den anden?" Spurgte han i spøg og gik udenfor for at få bilen hentet. Efter at have indstillet bilen til sin størrelse, fik han taget ned så himlen åbende sig over dem. Derefter satte han Millicents telefon i GPSen, så han letter kunne se hvad der skete, på en større skærm. Lige hvad han kunne lide. Måske skulle han også købe sådan en bil til sig selv. Den var dejlig. Hans hænder gled kort næsten kærtegne omkring rettet, før han så gassede voldsomt op og gled ud fra parkeringspladsen. På hans læber var et stort drenget grin.
Udenfor byen fik bilen rigtig lov til at vise hvad den kunne. Da den var mindre end hans egen, var den også letter og kunne køre hurtigere. Landskabet fløj forbi dem i en fart der var langt over hvad en ganske normal bil kunne køre. Ikke engang fartkontrollen kunne nå at få billeder og politiet ville ikke jagte dem i en så høj fart som de havde - med andre ord var de ude over lovens begrænsninger. Noget der kun fik smilet til at vokse hos Andrija, mens han nød hvordan vinden piskede ham i ansigtet.
Farten blev først sagnet da de nåde vinslottet og med hvinenden hjul kunne parkere på parkeringspladsen foran vin-slottet, der levede op til alle franske idealer omkring et vin-slot, med noget eventyr over sig.

Millicent bøjede nakken og tog en dyb vejrtrækningen.  Hun havde frygtet  den her udmelding. Forventet den... ja, men stadig frygtet den.
Alt havde peget i retning af dette. Især Gordon. Men hun havde forsvaret Andrija.
Så  at Andrija alligevel VAR den øverste leder i sådan et modbydeligt cirkus , var hårdt at endeligt at høre ham sige.
Efter ALT de havde været igennem , havde hun ikke energi til at udlægge sig med ham nu.Man kan vel karakteriserer hende som midlertidig slået.
Men det stod klart som stjerner i frostvejr , at han ikke kunne bibeholde den position. Hun KUNNE ikke støtte op om det.IKKE uden at skulle lægge alt hun selv stod for til hvile, og hvad var hun så ? Ikke sig selv i hvertfald! Hun synes ikke der var noget som helst positivt over mafiaen Tvært om var deres metoder SÅ modbydelige at hun havde svært ved at .... For helvede. Da !!!  Andrijas organisation havde jo nær kostet HENDE livet ( eller giver hende en ny død , hvordan man nu lige formulerede det ) Hvordan skulle hun kunne ignorerer at han var fucking LEDER af den bande?
" De skal nok få DERES leder tilbage "* for en stund * hun så trist ud.
" Nej ... Jeg har stoffer i den ene og våben i den anden! " små vrissede hun, som respons. Det irriterede hende grænse løst at han ikke bare kunne droppe det og leve en smule normalt . Millicent undlod at se ham i øjnene. Altid en dans på en mental Line mellem lykke og vanvid ."Vi ses  i bilen " meddelte hun og behøvede et øjeblik for sig selv.
Da hun indtog pladsen i passager sædet , var alle spor af  skuffelse vasket af hendes lyse ansigt. Næsten da.
En tanken poppede op. Zoran kunne umuligt bifalde det her ! Måske skulle hun forsøge bede ham om hjælp til at banke fornuft ind i hans bror ? Hmm den måtte hun lige tænke over. For det ville godt nok blive svært at bringe mafiaen i fald - og samtidig sætte fladskærm på deres leder , så han landede blødt.




Ved vin slottet , blev en vind læst mafia boss og en ung baby vampyr fra operation libra budt velkommen af en rødmosset Juan Alsac.
" Velkommen .... Hvornår det dejligt at du besluttede at sige ja Millicent  " . To kindkys til hende og ..." du må være manden bag denne enestående kvinde ? Andreas var det ?" Sagde Juan og gav Andrija hånden.  Og viste dem vej inden for.
" Der er forskellige flasker trukket op. De øvrige gæster er venner  og vin interesseret. Ingen politikere nu , kun sjov " blinkede han en smule udfordrende til Millicent .

Indenfor var der musik og en oplyst pool var taget i brug , lige uden for de store ruder. En smule gatsby agtig stemning. Man manglede bare de fine charlston kjoler med frynser!
Hmm. Mon man kendte nogen her ?

Mindre kunne have gjort det. Stedet var jo rigtig nok et slot, et kæmpe stort et af slagsen med plads til hundrede mennesker og deres følge. Det var åndsvagt. Andrija steg ud af bilen, rettede lidt på hår og tøj, før han så fulgte med Millicent op imod indgangen, hvor de fik en velkomst af det mest menneskelige Andrija længe havde set. Rodmosset væsner fandt man sjældent, så det måtte være et menneske fra top til tå. Ikke en snert af hybrid eller bare noget der lignede.
En utilfreds tavshed mødte Juan da Andrija bare gloede på ham, før han så gik forbi og ind i den store indgangshal. Der ventede han på at Millicent skulle lede vejen ind til hendes vin-glade-fæller. Måske han skulle drikke hende under bordet? Det kunne måske stille hans behov sener hen. Hun ville nok ikke være så interesseret i det nu, men med lidt alkohol i blodet skulle det nok virke - håbede han.
Hvad man gjorde til sådan et vin-kom-sammen-uden-politik vidste Andrija intet om, så han endte med at sætte sig ned, efter at have fået skænket et glas. Det var som saft at drikke. Alt for meget smag og for lidt sprut. Han ville hellere have det omvendt, men han ville holde sin mund lukket og lade Millicent styre slaget - i starten.

Sagde jeg noget galt ?" Bøjede Juan sig ned over Millicent og hviskede.
"Nej nej - han er bare den ... Stille type" skyndte Millicent sig at svare med et sjovt ansigtsudtryk - og pilede så efter Andrija.

Millicent havde set en kollega fra systuen og var gået over for at få en lille snak. Sabine som hun hed , skulle i poolen og Juan havde vist hende vej til et værelse med tøj , hvor også badedragte og bikinier var til fri afbenyttelse.
Hun slæbte Millicent med derop.
De to piger klædte om og millie endte op i en hvid bade dragt , da hun ikke gad strings bikini , i huset hos en fremmed mand. Hus og hus ... Hun var ærlig talt benovet iver SÅ stort det var. Han måtte havde en rig baggrund for det var bestem ikke en politikers løn der fik dét her til at løbe rundt.
I hendes 'blue jeans lana ' bade dragt , smuttede hun ned for at lokke Andrija med sig.
Hun satte sig i sofaen og lagde hånden Im hans håndled - og førte det mod sine læber , til hans vinglas ramte dem. Hun lod vinen glide langsomt ind og kiggede over galskaben på ham.
" Jeg skal i poolen , går du med mig?" Tiggede hun , da Hun vidste han ikke just var en vandhund.

Så man ud af ruderne , lignede det nærmest mere en snoop dog- lion- whatever fest uden for, end et vinslot. Gæsterne var meget .... Livlige og også en smule .... Meget venlige ? Tænkte hun med et hævet øjenbryn. Der var meget fysiske i den pool. Måske det var en dårlig ide ?

Andrija gloede først dumt på Millicent, da hun kom næsten tøjløs ned til ham og ville have vin. Hun måtte have fået en del indenbords allerede, siden hun var i gang med at smide tøjet. Han lod hende drikke af sit vinglas og lyttede til hendes forklaring på hvorfor der manglede så meget tøj på hendes krop. "Jeg troede ikke det var et pool-party." Blev hans svar lidt efter, før han rejste sig op og fulgte med hende med ud til det der lignede en anden sweet-16-fødselsdag. Men der var en bar, så vinglasset Andrija havde taget med sig, fik Millicent stukket i hånden.
"Jeg finder noget ordenlig og drikke - og lad være med at drukne dig selv. Du ved jeg ikke er så glad for vand." Brummede han, stadig halvfornærmet over at Juan ikke kunne finde ud af hans navn, før han så forsvandt i mængden af mennesker og var kort efter henne ved baren, hvor han benyttede sig af de manglende priser. Han skulle bare have en flaske, ikke alt det der drink. De var iøvrigt også få små og søde.
Efter et kig på sin mobil, kunne Andrija se at Thomas ikke havde svaret. Det kunne betyde beskeden ikke var ankommet - eller også var manden lige så utilfreds som Andrija selv. Himmel eller helved. Mobilen blev lagt og Andrija skruede låget af sin drink, mens han i sit stille sind overvejede hvem af dem der ville ende med at blive mest fuld, hvis Millicent bare skulle ligge og lege vand-nymfe hele aftenen.

Millicent så hans blik og viftede hans spørgsmål væk mes sin hånd.
" Sabine fra systuen mener vi skal i vandet ! Og måske skal Sabine finde sig en forlovet , mener hun " små grinede hun til Andrija og flashede ringen på hendes hånd.
Om halsen skinnende den smukke kæde fra Gordon , og ellers havde hun blot nogle uægte ringe i ørene.
Hun rejste sig med Andrija og gik udenfor.

Vinen blev tømt og et lille listigt smil lå på lur i hendes øjne.
Han troede da vel ikke han ville få lov bare at kigge på?
Men hun lod forblive i den tro , da hun tømte sit glas og bevægede sig mod den smukt oplyste pool, der havde egen lille bobel bad i det ene hjørne. Nice!

Millicent gled ned i vandet og under overfladen. Vandet føltes meget varmt som det kælede sig op af hendes bare hud.
Hun nød det. Og savnede Andrija dernede. Hun spejdede efter ham og så han sad med mobilen fremme.
Ai! Nu skulle den mand altså holde lidt fri!
Op kom hun igen og med små våde fodspor bag sig , vimsede hun over mod Andrija.
En fugtig hånd placerede hun på hvert af hans lår- og skildte dem ud til siden. Hun møvede sig ind mellem hans ben. Ganske glinsende og våd , små dryppede hun fra håret ned på især hans bukser , men også skjorten fik små gennemblødte pletter, skubbede han hende ikke væk.
" Ups... Tror sørme du blev lidt våd der " lød det med uskyldig røst og hun ville så tage i kraven af hans jakke og forsøge krænge den ned over hans skulder.
" Der er varme bobler ... Kom ned til mig " tiggede hun mod hans øre og så ned på dråberne der trillede i Lind strøm fra hendes lange hår , ned over Andrija og ned af hans tøj.

Bare synet af Millicent, gav Andrija en idé om hvad hun havde planer om og med en lynhurtig beslutning, kom han frem til at han bare ville blive sidende og lade hende forsøge at få ham i vandet. Det ville ikke ske, det havde han allerede besluttet sig for, men hun var selvfølgelig velkommen til at prøve alt hvad hun kunne - hvilke så sandelig også skete.
Ved hendes forsøg ved kraven, greb han fat i hendes hånd og fjernede den. "Far er lige ved at drikke, så du må væbne dig med tålmodighed." Han stakte flasken hen til hendes mund og tog hun imod, ville han hælde noget af indholdet ned i hendes hals. Derefter ville han fjerne flasken og placere sine læber på hendes, for at få lidt af smagen fra væsken fra hende. Hans hænder rørte dog ikke på noget tidspunkt Millicent, da han mente han bestemt var våd nok i forvejen - han havde ikke brug for mere.
"Smut ned og find en forlovet til din veninde, så sidder din og venter tålmodigt." Han lænede sig tilbage imod baren og lod tydeligt sit kropssprog vise at han absolut ikke gad med ud og lege vand-nymfe.

Hendes øjne blev større da han greb fat om hendes smalle håndled.
*Nå nå så deeeet med den på * Millicents læber krusede i et smil, men tog imod flasken og drak uden at fravige øjenkontakten med Andrija. Kun da hun kort lukkede sine øjne i, da hans varme læber rørte hendes i et kort kys.
Hun smilede igen da hun så på ham.
" Du er da bare kedelig ... Daddy.. " lød det nærmest kælent , inden hun gav ham et kys der kun ramte inderkæben , men tilgengæld sluttede med er lille nap i den.
" Nå- men så må jeg finde en anden mand at lege med , jeg mener en anden forlovet " uden at bore i at han selvklart ville være til Sabine .
Det var lidt surt , for de kunne have hygger sig i den lille seperate boblende pool , men når han nu ikke gad ?! Tilgengæld spottede hun Juan der , og han vinkede hende , meget mere end godt var , ivrigt over og ville have hun joinede ham. Var han i grunden ikke Singel?
Med Sabine i tankerne steg hun igen ned i vandet , svømmende over til Juan og smuttede over kanten og poppede ned til boblebadet.
" wow ..,; de er livlige de bobler " hun drejede lidt rundt i vandet.
" næsten som en slags massage ?var der noget du ville spørge om !" Så hun mere indgående på Juan.Han havde nær lignet en der dirregerede flytrafik med sine arme, da han vinkede Millicent over - så noget havde han vel på hjertet ?
" Kender du iøvrigt min veninde , Sabine ?" Prøvede hun at skubbe samtalen i retning af.
.

Andrija himlede med øjne, da han så Juan og hans iver, han lod dog Millicent smutte hen til ham. Han havde en metode hvorpå han kunne få dem skildt igen, blev det nødvendigt. En der ikke indebar damer, men lidt vand og elektricitet.
Mens de snakkede, fik Andrija gjort godt indhug på sin flaske, før han så rejste sig op og slentrede ned af pool siden med sikre skridt, selvom han med sin dinglende flaske lignede en anden dranker. Til sidst stoppede han hvor Millicent stod og snakkede med Juan. Ganske 'tilfældigt' var det. Han kiggede lidt rundt, før han så drak og slog sig ned på den nærmeste solstol og ignorerede den badebukseklædte mand, som pludselig havde travlt med at få flyttet sine fødder, skulle de ikke blive mast under Andrijas bagdel.

Juan flyttede lidt på sig, så han kom tættere på Millicent.
Hun troede at om LIDT ville hun få vide noget om en skat eller en national hemmelighed, men hans forslag fik hende til at stirre på ham- uden at ane hvad pokker hun skulle svare?
" En Loge? ....du vil have mig med i en hemmelig loge ?" Udbrød hun og måtte bekæmpe en sprudlende trang til at le højt. Var det ikke en smule ...barnligt? Og hvad lavede de egenlig i den loge ?
" Kun een gang hver andet år, får vi lov at indvige nye medlemmer Millicent, og jeg synes det ville være helt perfekt , hvis jeg måtte introducerer dig ?" Prøvede han igen.
Millicent så Andrija nærme sig . Gud hvor den mand dog kunne se ud til han ejede det hele!
Hvad mon han mente om hemmelige loger ?
" Jeg troede at loger var udelukkende for mænd ? Beklager at måtte skuffe dig...jeg ER kvinde " prøvede hun at sno sig uden om ved at spille på lidt charme.
Juan havde knipset med fingrene og der kom en mand springene med to glas og noget champagne.
Han skænkede op, og imens trak Millicent lidt undskyldende på skuldrene overfor Andrija.
" Sweetie" fik hun lige sagt, før Juan afbrød lidt groft og så på Andrija med et fast blik.
" Luzar... Du har vel intet imod at din veninde får EN friaften om måneden ? ...lidt luft må hun da have ? En smule fri leg ?" Noget var ændret i hans ellers lidt fjolle glade stemme, og Millicent gled en smule væk fra ham nede i vandet.Juan dulgte hende med øjnene.
" Dejligt du kan lide den bade dragt jeg købte til dig , den klæder dig " provokerede han med en åbenlys løgn.badedragten havde hængt blandt mange, han kunne ikke vide hun ville gå efter den - og heller ikke vide hun ville modtage tilbudet om at komme på besøg her til at starte med.
Det var måske lidt dumt at begynde at provokerer Andrija nu, hun havde ikke spor lyst til at forlade poolen.
" Jeg er inviteret med men aner ikke hvad det helt er ?" Slog hun det hen, i en casual tone.


Imens var en kæmpe masse kurve med druer ved at blive båret ind , og tømt ude på den store græsplæne, et stykke derfra.
Dem der ikke allerede var barfodet, begyndte at skille sig af med sko og strømper.
Det var et fast indslag på den årlige druedag, at der skulle trampes druer !

Ordne fra Juan hørte Andrija klart og tydeligt, men han lod som om han var optaget af alt muligt andet, blandt andet ved at kigge hen på druerne der blev fundet frem. Da folk begyndte at hoppe i dem, rynkede han frastødt på brynende og vente sig om imod Juan. "Hvorfor lader du folk stikke deres fødder ned i din vin!" Udbrød han overrasket og rejste sig op. "Jeg troede du lavede flaske vin - ikke pap-vin." Det kunne godt være at det var hyggeligt at trampe rundt i druer med sine fødder udenfor, men ikke når man lige havde været rundt i jord, hvor hunde og katte pissede når humøret var til det.
"Millicent, lad være med at drikke mere af det snask, vi skulle nødig have du bliver syg." Om Juan vidste om Millicent var en vampyr eller ej, vidste Andrija ikke, men hun kunne i hvert fald ikke blive syg af fødder i druer. Fornærmelsen var dog ikke til at tage af.
"Men hvad ville du sige ligefør Juan, noget om en friaften eller noget?" Han kiggede spørgende på manden med et lille hånligt smil hvilende i mundvigen. Ville manden have kamp, så skulle han endelig få det - og nyde at blive slået på hjemmebane. "Millicent kan få lov til at gøre lige hvad hun vil, men tro ikke hun er din. Det vil du komme til at fortryde."

Juans mørke øjne stødte ind i Andrijas." Det er gammel fransk tradition "
Men Andrija blev ved at trampe i det. " Druerne er kun til underholdning- de bliver ikke brugt bagefter.Dem vi bruger til vin vil du slet ikke vide hvordan bliver mast " sagde han med et mørkt blik, og hældte så op til Millicent, langt mere ens skik var i et glas.

" Hold nu op, vi skal da også prøve !" Mente Millicent og smilede til Andrija.
Han synes dog ikke at tage særlig notis af dette, og talte uberørt videre med Juan...
" Kald det hvad du vil, sålænge jeg må LÅNE hende en gang om måneden . Jeg siger til hvornår!" Rundede han af.
Der var lige et par små ting han stadig manglede info om omkring den unge vampyr. Hendes menneske cyklus for eksembel. Hvornår hun havde haft ægløsning som menneske var sku ikke lige noget han havde kunne google sig til. Og helt ærligt så rakte Juans fantasi bare ikke langt nok til hvordan han skulle kunne få listet spørgsmålet ud af side benet , til Millicent.

Millicent var kommet op af vandet og havde indhyllet sig selv i et kæmpe badelagen.
Det mindede om dem Zoran havde haft i hans hjem. Kæmpe og ekstra soft imod hendes hud ,der følte fibrene så klart og tydeligt. Hun gik over til Andrija og knælede ved hans fødder.
" please...kom nu skat" fedtede hun og prøvede at lirke en sko af ham.det var jo to fluer med et smæk- få ham væk fra Juan ,der virkede helt enormt irriterende lige nu, og få den lege syge Andrija frem! Ja ja.... Nogen trode også at Jesus og julemanden kunne gå på vandet.
Jesus kunne ihvert fald ikke !

"Det var hvad du selv kaldte det." Lød det afvisende fra Andrija, der gloede lidt på Millicent, der havde sat sig ned foran ham. Til alt held havde han ryggen til Juan, så han ikke kunne se det smil der lå på hans mundviger. Hans tanker blev straks distraheret og alt om Juan og hans stævnemøder blev glemt et kort øjeblik. Først da det gik op for ham, hvad Millicent egentlig havde gang i, vågnede han lidt op og trak sine fødder til sig. Han brugte en af solstolene til at binde sine sko igen.
"Juan, jeg er ikke hendes far. Du skal ikke spørge mig om lov om hvorvidt du må låne hende, det må du selv spørge hende om. Hun er jo lige her. Hun bider kun hvis du fornærmer hende." Han trådte forbi Millicent og snurrede rundt på hælen, så han stod lige ved siden af hende, med fronten imod Juan. "Men som jeg sagde før, så husk hun ikke er din." Derpå kiggede han ned på Millicent og rakte hende sin hånd. "Kan vi ikke finde på andet end at hoppe i sure druer?" Han ville trække Millicent op at stå og så ind til sig, hvor han hurtigt kyssede hendes læber. "Kan vi ikke gå op og trække dit sidste tøj af dig?" Hviskede han ind i hendes ører, mens hans blik var stiftrettet imod Juan et kort øjeblik, før han så kiggede ned på hende.

En kort kamp om magt udspillede sig ved Andrijas fødder da han og Millicent et par gange trak i hver deres retning , i hans sko/ bukseben. Tilsidst måtte Millicent dog give op, og lade han tage skoen rigtigt på igen.
Hun lod en hånd kravle ind i buksebenet og et stykke op over hans strømpes kant, hvor hun med neglene kradsede ned af hans skinneben. Ikke hårdt eller surt så det efterlod røde striber , blot en lille handling der sendte ham budskabet om at hun var utilfreds , med han ikke gad hoppe i druerne med hende.
Imens lyttede hun til deres samtale.

Juan var en ganske selvsikker mand.
Hans kraftige mørkebrune hår med spor af krøl i stod i god harmoni til hans mærke næsten sorte øjne.
Han var født velhavende og formuen var vokset i takt med Juans højde og alder. Han var bekendt med den alternative verden og havde en del ansatte af forskellig race herkomst.
OG Han fik for det meste hvad han pegede på.
Juan var desuden en god støtte til Libra og da han havde hørt at mafiaen tog til i styrke , havde han besluttet at tiden skulle bruges fornuftige nu, så de kunne vælge det rette tidspunkt at slå til på.

Han havde hørt om Millicent Walker , Libras lille rebel som havde det med at handle efter egen intuition , og ikke nødvendigvis efter 'mothers' instrukser , som hun fik serveret gennem sin øre snegl, når hun var i marken for Libra eller sågar FUN.
Han havde hørt om hende der sporede OG indfangede Salai , længe før han mødte hende denne aften.
En hel fil havde han faktisk i sin skrivebordsskuffe om den nyforvandlet vampyr. Hendes risiko fyldte freelance arbejde for operation Libra og FUN. Og det normale job for Lawrence Watson, hendes glæde for Gordon Matthews, hendes venskab med Diego og ikke mindst hendes drømme om at stifte familie med dæmonen Andrija Luzar , leder af den franske mafia.
Åh jo... og spillede han sine kort rigtigt kunne Juan måske indfri sine egne mål samtidig med miss. walkers.
At det så ikke ville blive med dæmonen hun kom til at lege far, mor og børn var vel en detalje.
Han kendte piger som hende. Kunne noget vriste hende ud af armene på Andrija var det en baby. Det havde hans kilder oplyst som Bedste bud .

Hun smilede skævt ved Andrijas besked til Juan. * uuudmærket Luzar .... Du HAR fundet ud af jeg kan bide og at jeg IKKE er din ting at eje*
Hun tog imod hans hånd og lod sig hale op i et kort fast ryk.

" Jamen ... Så SMS jeg bare med en dato Melisande " svarede han flabet , uden at spørge om hun ville og endags at bruge den oprindelige franske udgave af hendes navn.
Millicent spærrede øjnene op med ønskede ikke at skubbe en konflikt højere op af trappen , så hun nikkede blot til Juan - og vendte ham så ryggen for at blive trukket ind til Andrija.
Hun løftede hagen for at møde Hans læber , der virkede dejlig varme . Og indbydende. Hans stemme fik det til at krible ned af ryggen på Millicent, da han slap en hvisken fri der indeholdt et uanstændigt tilbud. De VAR immervæk gæster af Juans, så det ville være toppen af frækhed.

"Mmmmm " tanken om hans hænder på hendes krop og mod den nøgne hud , appellerede stærkt til hende , men ...."hvor dejligt det end ville være så går det nok ikke " svarede hun , uvidende om det sammenknebne blik Juan sendte tilbage til Andrija, som sagde han 'nyd hende så længe du kan '.

" Men jeg burde måske smutte op og få skiftet tilbage til min nederdel og top , når nu du ikke vil rulle i vindruer med mig " sagde hun og den hånd der hvilede mod Andrijas bagdel , gav ham et lille niv.
" kommer tilbage om lidt " sagde hun og ville forsvinde op på 1 sal for at skifte .

Juan så lidt på Andrija. " Du... Ejer en trendy natklub. Vil du lave en god forretning ? Vi kan finde en god pris hvis du er interesseret i at udbyde Alsac vine ?" Lød det henkastet da han smækked en smøg i kæften, og tændte den.

Andrija nikkede og skjulte omhyggeligt sin skuffelse, mens han lod Millicent fise op og få skiftet tøj. Det var mere passende, for var der noget Juan og Andrija kunne blive enige om, så var det sikkert at Millicent godt måtte have smidt mere af klunset, men man skulle jo nødig give til modstanderen.
"Tror du mine kunder drikker vin ved mig?" En tør kort latter kom ud af halsen på Andrija, som slog sig ned på en af solstolende. "Måske trænger du til en tur i byen, udenfor dit lille fort. Ud og se hvordan virkeligheden fungere." Han lænede sig lidt tilbage og kiggede kort op i himlen, mens han overvejede sit næste træk. Der ville gå ti minutter før Millicent kom tilbage, hun skulle jo først frem, skifte og gøre sig klar, for så at vende tilbage. Måske også lige have et glas vin på vejen?
"Men jeg kan jo ikke lade være med at blive lidt interesseret i dine planer med Millicent. Er de top hemmelige eller kan jeg få æren af at høre hvad du har tænkt dig med hende? Hoppe i druer med hende eller forklare hvad din hemmelighed bag din åh-så-fantastiske-vin er?" Andrijas blik faldt ned fra himlen og landede oveni Juan, før han rejste sig op og fandt sin telefon. "Men smut du hen og leg god vært."
Andrija afsluttede samtalen ved at vende ryggen til hav-manden og tale i telefon. Han ville finde ud af hvem denne Juan var og det kunne ikke gå stærkt nok. Han havde tydeligvis penge, nogle Andrija gerne så skifte konto. Spørgsmålet var bare hvordan. Han kunne umuligt gifte Millicent bort. Det ville ikke blive populært hos nogle, men hvordan skulle slaget så gå?
Efter at have snakket med Dorian, havde han sat en eftersøgning i gang. Et hurtigt smut på google fortalte at Juan havde bygget videre på det vin-emperium hans far havde skabt begyndelsen på, med opskrifter på vin der var kendt vidt og bredt i verdenen. Andrija havde svært ved at tro manden kunne blive så rig på bare vin, der måtte være mere, måske meget mere.

Oppe på første etage , havde Millicent lempet den lille eksklusive 'del Ray wanna look alike' af.  Hun ville gerne skylle sig fri af klor , men havde ikke den store lyst til at overraskes naturel af en eller anden husgæst - eller værten selv.
Så hun stod og kastede Lane blikke efter det enorme badeværelse.
Hun kunne ikke stå imod særlig længe , så med favnen fuld af sit tøj , skiftede hun gear til vampyr motion , og fik både sæbet det ene og det andet ind OG skyllet af , på meget kort tid.
Da hun otte minutter senere trådte ud fra værelset , havde hun både make up og tøj på plads - selv silkestrømperne sad hele på hendes ben. Håret var arrangeret i en lang fletning, der hang som en tyk pisk , ned af hendes ranke ryg.

Juan rettede sine øjne mod Andrija , i en doven langsom bevægelse.
" Er det helt utænkelig at en med smag ville gæste din klub ?" Skød han tilbage og trak på skuldrene.
Jaja - lidt business ville bære fint , og siden vinen ikke var hans hovedkilde og heller ikke familie arven eller hans fremtrædende job i eu, så var Andrijas afslag kun et mindre stød.
Hans mørke øjne hvilede tungt på dæmonen og han kunne ikke lade vær at udfordrer ham en smule mere.
" mit fort ... Er dejligt sted at opfostre børn. De fleste unge kvinder ... Ønsker sig ... Børn ..." Han smilede provokerende og pustede et par ringe af røg ud i luften , hvor de voksede sig større .
Juan lagde an til at smutte , men inden han fik lov blev han bedt om at afklare hans 'behov ' for Millicent.
Hans øjne næsten brændte at hemmeligheder og en skade fro da hans sagde ' deres forlovet er en yderst interessant persons. Lever med DI Mirgas gangster leder og er selv inden for FUN ? Good luck Mr. Luzar med at holde hende sikker - og ja ... Holde på hende. " han ville skodde smøgen på det våde pool gulv og nikke et farvel til Andrija.
Ja - han ville agere høflig og sjov vært resten af aftenen nu.

Havde Dorian de rette kontakter ville han kunne oplys
Andrija om  få enkelte interessante oplysninger der omhandlede Juan .Det var mest vmbaseret på rygter men siden de aldrig nåede offentlighedens sladder blade måtte han havde brugt en pæn Sum på at mørklægge dem.
Måske de indeholde sandheder ?
Mpske bare for de ikke skulle give små ridser. De var ganske rigtig om en hemmelig loge.
Folk i sorte kutter. Lak og kæder. Heksekunstner eller voodoo ligefrem. Rygterne var mange , og ingen af dem dokumenteret.
Udadtil var hans ry pletfri  'omen skandaler var omkring ham ofte- var de aldrig til helt at bevise.
Juan gik efter magt og status. Han boede et godt stykke uden for DI morga , men havde ikke spor imod at rage både magt og især indflydelse til sig i dette område.

//Imod at hvad? :P

Andrija var ikke tilfreds med hvad han hørte. Han ville have mere, ikke løse rygter, men måske kunne hjemmet byde på noget. Efter at have sikret sig Juan var optaget af sine gæster, begyndte Andrija at drysse hen imod bygningen. Samtidig var hans tanker halvdistraheret af tanken om at Millicent faktisk arbejdede for FUN. Det overraskede ham ikke, han havde set det komme, men nu var det bekræftet. Interessant. Måske han skulle sætte hende et ultimatum. Noget med ham eller FUN, for han kunne ikke have hun gik og afslørede hans planer - og han ville ikke gå og feje alt under gultæppet. Det ville alligevel tage for lang tid og være for besværligt.
Som han havde set da de ankom, var der selvfølgelig en trappe til første sal. Han tjekkede de forskellige rum, til han fandt et kontor. Det tog ham ikke lang tid at gå igennem alle papir og alt andet mere synligt. Til sidst gik han i gang med alle billederne. Tjekkede rammerne og væggen bagved, for var der noget skummet, ville det gemme sig bagved billeder som i alle action-filmene.

//Ja, du må jo lige forklare hvad der ligger i papirene.

// hygger du dig ? XD //


I færd at være den perfekte vært , var Juan i sving med at drysse sin charme ud over de øvrige gæster.
Han elskede det så meget , at han slap tankerne omkring Andrija og deres lille tete a tete.
Glade mennesker fyldte hans hus , både ude og inde og alt lignede idyl i stor dosis.

Ovenpå hvor Andrija snusede rundt og udsøgte sig viden var der ret stille.
Han havde den hvide handske op da han tjekkede for snavs så der ud til , da han virkede enormt grundig.
Han ville finde filen på Millicent og alle de oplysninger om hende , som Andrija kendte i forvejen.
At hun var så knyttet til Gordon ville måske , måske ikke overraske ham?
Og så igen ... Hendes aktivitet der langsomt var ved at glide fra libra direkte til FUN , i et sær arbejde med Graham. Hun havde dig ikke været i marken efter hendes bortførelse af Andrijas mænd. Det var kort tid siden og hun var ikke tilbage i mental form. Men det ville hun komme , når den rette grund lå for hendes fødder. Da ville hun igen sætte andre før sig selv , formodentlig.
Andrija ville bag et kostbare men virkelig grimt maleri af en Kronhjort også finde nøglen til en lille boks.
Fandt han boksen , ville den indeholde en liste med navne på mænd , logens brødre. Om han kendte nogle af dem ??
Der ville også være et enkelt FOTO af Millicent og med tusch stod der skrevet i et hjørne :
ypperpræstinde ?

Flere oplysninger var der ikke , så Andrija kunne ikke blive mere klog.
Ikke lige nu.
Men det var da tydeligt at det ikke var en helt almindelig vinsmagning juan ville delagtiggøre Millicent i en gang om måneden.
Og det var også tydeligt at hun ikke var tiltænkt hverken en neutral eller en passiv rolle , hvad end det så lige betød en ypperpræstinde skulle udføre i deres hemmelige lille loge?

Den fangst Andrija havde fået, var ikke helt nok til at gøre ham tilfreds, men den var fint til en start. Navnene på logebrødrene sagde ham ikke noget med det samme, men med lidt mere research ville han sikkert kunne ligge dem ned en efter en. De ville være sjove at lege med - og ikke mindst få nogle penge ud af. Måske han kunne udnytte Millicent, hvis hun valgte at tage med til Juans stævnemøder, som syntes at være visit til denne logo. Deres egen undersøgelse af vampyren havde i hvert fald været ganske grundig.
Uden problemer fik han sig zappet ud til bilen, hvor han gemte papirerne under føresædet. Det kunne han kigge nærmere på sener. Efter at have gemt papirene, vente han tilbage til kontoret og gik undersøgte nogle andre rum for lidt fast og løs. Han endte nede i kælderen, hvor maskinerne til vin stod. Han hældte et glas op til sig selv, smagte lidt på den, før han så satte glasset fra sig.
Han stoppede lidt og tænkte lidt over om han skulle gøre noget ved det. Det kunne være sjovt at pille lidt, men spørgsmålet var hvordan. Han kunne selvfølgelig ædelægge tønderne, men det var kedeligt og en anden idé havde pludselig overtaget hans tanker. Det vigtige med vin var at lade det lagre længe nok, men ikke for meget. Han valgte derfor at skubbe rundt på tønderne, så der var byttet rundt på dem. Det tog en krig af tid og da han var færdig, havde han bestemt også fået varmen. Måske Millicent alligevel fik sin tur i pølen.
Efter at have været endnu en tur ude ved bilen, for at ligge sine værdigenstande, steg han ned i den ene pool med alt sit tøj på. En effektiv måde at dække de svedpletter der havde det med at komme når man var i gang.

Millicent chitchattede lidt på sin vej ned igen. Hun havde mødt et par af modellerne fra Desiré Noir og fik sig en lille sludder om løst og  fast. De var smukke men et par regulære brokkehoveder , hele tiden travlt med hvorfor de andre blev med til arrangementer hvor lawrence Watson også deltog , og DE ikke kom ned. Millicent anede det ikke. Selv deltog hun aldrig i de private fester , kun de arbejdsmæssige der ikke kunne undslippes. Da turen kom den den lorte kaffe maskine der bare KONSTANT gik i stykker , da dappede Millicent pænt videre , da det var lige tæt nok på hjemme.

Hun trådte uden for og bemærkede den glade  stemning bestemt ikke have fået et hak ned da. Lidt løssluppen betegnede den nok mere.


Musik ... justin ! Hmmm en af de mere sexede. Det lokkede et smil frem på hendes læber. Milllicent så sig omkring, med næsen op mod stjernerne. Der var en hel smuk himmel nu. Og Alle de små lygter lignede måner og planeter der skinnede ned på dem. Selv poolen var oplyst. Den æggende sang kælede for hendes sanser.
Enkelte par dansede faktisk, tæt og intimt hvilke fik Millicent til meget hurtigt at vende blikket væk fra dem , og søge efter Andrija.
Måske de skulle hjem nu?
Med tigermis bevægelser rytmisk i overensstemmelse med musikken ,listede hun sig rundt men hun fandt ham hurtigt efter kort tid.  
" you have GOT to be kidding me" mumlede hun da hun opdagede Andrija i poolen. Helt påklædt !
Et par piger var ved at møve sig ind på ham. Millicent tog sig knap af dem , hun kunne jo ikke begribe hvad fanden han lavede deri NU?
Hun havde forsøgt , tigget og havde fået afslag. Og så var manden gået i ligesom  hun klædte om? Eller var han faldet ??
Millicent rykkede hurtigt derhen og med en lidt skarp kant til stemmen lød det " Andrija , du er jo påklædt ! Hvad fanden har du NU lavet. " manden var jo være en grøn stue hos special børnehave. Man kunne ikke lade ham ude af syne.
" kom NU op , så låner jeg noget af Juans tøj til dig " pippede hun da hun satte sig på hug ved kanten og vinkede ham mod kanten.
Den ene brystbombe greb dog fat i hans jakke ærme og trak til " Hun er da bare for kedelig, bliver du ikke her .. Med os ?" Glinsede de røde læber tæt ved Andrija.

Det var ligefør det var ligesom en mor der kom og hentede sin søn. Andrija grinede op til Millicent, før han bevægede sig hen til poolen og skubbede kvinderne omkring sig væk. "Jeg skal ikke låne tøj af ham." Lød det en smugle spidst fra ham, før han trak sig op af vandet, ganske tilfreds med sit påfund om et smut i poolen. Han kastede et blik ned af sig selv, før han tog jakken af sig og smed den over stoleryggen på den nærmeste stol.
"Nu ikke så sur mor, jeg druknede jo ikke mig selv." Blev hans svar til hendes mor-agtige tone, før han to hævn fra før, ved at trække Millicent ind til sig og presse hende helt ind til sin krop, mens han smagte lidt på hendes læber. "Nå, men hvad vil du så? Du er jo helt våd nu, måske skal du op og smidetøjet for mig nu?" Forslog han og så ganske alvorlig ud i ansigtet.
"Vi kan også tage hjem, Juan ser ikke ud til at dit månelige stævnemøder begynder i dag, men vil du ikke lige sige når han kontakter dig?" Denne gang fulgte hans stemme med, i den alvorlige tone. Endnu et kys blev kort plantet på hendes kind, før han skiftede emne. "Vil du køre?" Han betragtede hende tavst, afventende på svar på om de skulle hjem.

Forurettet hvin lød fra de to kvinder og et kyssende par han også fik væltet i farten. Millicent rystede på hovedet. " Du kommer ikke nær Bernouli i det tøj der !" Advarede hun ham. Det var muligt han lignede en wetmodel til et fashion Magazine , men nær hendes bil kom han ikke uanset hvad.
" Mor ! Ja så kan uheldet da ike blive større. Den stakkels kone !" Foran havde sikkert været en køn og skøn unge , men Dajana og Andrija måtte have været helt forfærdelige at skulle holde styr på. Ikke at hun aende noget som helst om dæmonisk opdragelse , men de skulle vel høre efter deres forældre , som alle andre børn ?
Men hænderne mod hans bryst og hans bankede hjerte , blev hun klemt fast ind til ham. Millicent overgav sig og kyssede ham tilbage , imens hun kunne mærke på hans krop at tilbudet om at fjerne hendes tøj skam var helt ægte.
" Mmmmmneeeaaaaaaanaaaaa ikke her " hviskede hun mellem er par kys og trak sig så ud. " se nu... Nu har du gjort mig helt våd " hun slog med hånden for at vise de store plamager af vand på det sorte outfit. Godt det ikke var i hvid- så ville hun være gennemsigtig nu.
Lidt nysgerrig efter Andrijas ønske , især fordi han igen lød alvorlig lovede hun ham at give besked.
Så måtte man jo bare håbe hun også huskede det. Millicent kunne være en smule distræt, når det passede hende.
" hvad er der egenlig med dig og ham , jeg troede ikke i kendte hinanden ?" Spurgte hun da de bagefter var på vej hjem . Andrija på passager sædet , svøbt på bedste pølse vis i omkring 15 store badelagener, Millicent havde 'lånt' fra Juan. Sammen med del Rey badedragten, som hun bestemt ikke mente burde overveje at sidde på andre end Millicent.

Andrija følte sig bundet fast, da han sad i bilen rullet ind i håndklæder, men det morede ham også. "Nå, det er da godt du allerede har fået nogle følelser for din bil." Lød det kækt fra ham, mens han satte sig bedre til rette, så han lå lidt mere ned. Efter at have fået sædet tilpas langt tilbage, lukkede han øjne og valgte at nyde turen, der var meget langsommere end havde han siddet bag rettet.
"Vi er bare ikke bedste venner." Lød det henkastet fra ham, mens hans hånd gled hen over bilens inderside bestående af læder og larkeret træ. Han forblev ved med at have lukket øjne, mens han overvejede hvordan han skulle komme under huden på logen, hvilke ledte videre til et emne han heller måtte skynde sig at få snakket om, nu Millicent ikke kunne flygte nogle steder. Hvor det skulle være hen, vidste han ikke lige, men det kunne jo være hun fik en sjov idé.
"Hvad har du så sagt til FUN omkring mig?" Han slog øjne op og kiggede imod Millicent. "Venter der en specialstyrke når vi vende hjem?" Hans tone var helt afslappet og malplaceret i forhold til emnet. Han var sikker på at han nok skulle komme af sted, blev det nødvendigt. Han havde ikke i sinde om at lade sig fange for mafiaen. Det var for ham mest en lille hobby , plus en måde at få en ordenlig indkomst på. Skulle han endelig lade livet, måtte det være for noget mere vigtigt. "... eller har du selv tænkt dig at lænke mig fast der hjemme og så vente på mafiaen går i opløsning?" Det sidste fik en snert af humor over sig.