A wanted man - Sansiss

Sted: Abandonné Banlieue
Vejr: Overskyet
Tid: 01:38
Udseende: Face

En ældre mand i et nydeligt jakkesæt traskede i mageligt tempo ned igennem de skumle gader i den gamle bydel. I hånden havde han en paraply, i så fald det skulle begynde at regne. Til trods for sine omgivelser syntes han ikke at ligne en, der frygtede hverken det ene eller andet. Tvært imod. Han så ud til at høre hjemme i sine omgivelser selvom udseendet pegede imod at han var omkring 60'erne. Fysisk lignede han heller ikke en person der kunne gøre de store krumspring, men man måtte endelig ikke lade skindet bedrage. På ingen tid ville han kunne skifte form og udnytte denne nyes fysisk til på den ene eller anden måde at stikke af eller gå til modangreb. Det var med denne tanke i hoved at han med selvsikre skridt fortsatte ned af gaden i søgen på en mørk jæger, som der var udlovet en knækkelig dusør på. Det var dog ikke den han var interesseret i.
Hans søgen på denne jæger skyltes egen kedsomhed. Hvis han kunne komme i kontakt med vedkommende ville han forslå at de kunne arbejde sammen. Få folk til at komme lidt op af stolen frem for at tro, at verdenen var tryg. Vampyrene var kedelige skabninger. De gad jo aldrig lave noget sjov og frygt i gaden, så man måtte jo selv få fingeren ud og komme i gang.
Pludselig standsede manden op og kneb øjne sammen. Han lage hoved let på skrå, mens han næsten forsigtig hang sin lange paraply over underarmen. Han syntes at se noget der kunne virke ... måske bekendt? Der var dog intet, så han rettede sig hurtigt op og tog paraplyen i hånden. Så fortsatte hans hastige skridt der slet ikke passede til hans høje alder.

Papiret i hans hånd var henlagt i den snævre gydes altopslugende mørke, og for de fleste væsener ville det være svært eller umuligt at læse hvad der stod på det. Men ikke for ham.
Hans røde øjne lyste svagt, og han så de nedskrevne ord så klart som ved dagslys.

Et ondskabsfuldt smil bredte sig på hans ansigt, og forventningen fik ham næsten til at skælve.

"Endelig..." hvislede han mens han fortsat stirrede på papiret.
Det var en af de flyers som var blevet spredt i byen - omhandlende ham selv.

"Den Mørke Jæger... hah, ikke særlig kreativt."

Pludselig ramte en fornemmelse ham, og han vendte blikket ud mod gaden. En gadelampe flakkede lidt derude, og fornemmelsen blev stærkere.
Et specielt væsen var på vej...

Sansiss lod papiret falde til jorden, og begyndte at gå ud mod den tomme gade.
"Let them come... let them all come, and behold the power of a darastrix..." hvislede han mens han gik.
Måske... var dette væsen hans første modstander.

Sansiss trådte ud på gaden, og vendte omgående, men roligt, blikket mod den ældre mand.
Der var ingen tvivl. Denne svagt-udseende mand var den som havde givet ham fornemmelsen...

Brat standsede han op da han så en fremmede person træde ud foran ham. Let kneb han øjne sammen og forsøgte at vurdere manden før han så trådte hen til ham og sofistikeret som han var rakte en hånd ud. Det var måske ikke det bedste at gøre, men han var ligeglad. Han havde levet længere end de fleste andre væsner, han skulle nok overleve på en eller anden måde. "Good evening. Perhaps you might be the person I seek." Lød det i flydende engelsk uden nogle accent der kunne indikere mere om, hvem han var. "Could I give you something, a drink or dinner?" Det var jo ikke helt til at finde ud af, hvad sådan nogle folk var interesseret i. "... or we could just take a walk." Han trak lidt op i de smalle læber og gjorde en gestus imod vejen. Den anden hånd hvilede på paraplyen som havde den været en stok som han skulle holde fast i.
"What can I call you my friend?" Den mørke jæger lignede godt nok ikke den venlig sindet type, men det lod han sig ikke gå på af. Han smilede fortsat og ventede tålmodigt på et svar mens han ignorerede de kølige nattevinde der susede igennem den øde gade.

Han betragtede manden med et undersøgende blik - men det var hans evne til at fornemme andres aura der fortalte ham hvad han stod over for.

Sansiss ignorerede mandens udstrakte hånd, og lagde i stedet armene over kors henover brystkassen, mens han fortsat betragtede den ældre herre.

"Thou shalt offer me no food, for I dost not need to eat. Thou shalt offer me no drink, for it will have no effect." sagde han, på lige så flydende engelsk som manden foran ham, med den lille detalje at han brugte gamle udtryk og ord.

Han vendte rundt, og begyndte roligt at gå ned ad gaden.
"I dost accept thine offer of a stroll." sagde han.
Dette kunne godt gå hen og blive interessant...

Hånden faldt ned langs mandens side. Han kommenterede heller ikke afslaget af mad og drikke. Det var hans eget ønske. En gåtur faldt dog i god smag ved elveren så manden nikkede let og begyndte at gå. Den berygtet man skulle nok følge med. "You are a wanted man." Startede han ud med og kiggede kort på sin følgesvend. "... and I'm a bored creature." Han gav aldrig selv selv noget direkte køn, for han kunne jo skifte som han ville. Han var som regelt af hankøn eftersom det gav mest magt, og hvem kunne ikke lide magt, men som kvinde kunne han også ses. De var dejlige at være. Forførende og farlige. Der var meget mere spil i dem, men sikkerhed i mænd. Derfor havde han også valgt at være en mand denne aften.
"I will make you an offer." Han svang afslappet paraplyen frem og tilbage mellem sine hænder. "I can cover your back as long as you give me some entertainment by ... doing what you do best. Create some caos, kill someone ... make my boring life worth living." For at se reaktionen hos Sansiss vendte manden hoved imod ham. "... and I've got a friend who might be interested in working with us." De kunne blive en fin frygtet trio.

Han lyttede i stilhed mens de gik ned ad gaden. Dette væsen var interessant... og meget gammelt, efter auraen at dømme. Måske endda lige så gammel som Sansiss selv...

Så han ville... yde ham beskyttelse?
Morsomt.

"Old man... dost thou truly believe that I require a guardian? I knew they would come for me." sagde han roligt.

"Nay... I dost not needeth any protection. But mayhaps thou can assist me one day. Who is thine friend?"

En kort latter kom fra manden. "That might not be the right word to use." Spørgsmålet var bare, hvordan han skulle forklare sig. "I can change my apperence to whatever I would like to. Quite handy to get all kinds of information about ... everything." Han lod hentydningen hænge lidt i luften. "I don't want to be your guardian, I want to help you. I can give you access to the president if thats what you wanted." Mange folk havde en tendens til at tro, at man skulle kunne forvandle sig til et monster for at kunne opnå noget stort. Det var ikke tilfælde.
Selv krævede han intet direkte bestemt, men tilbød heller ikke noget direkte bestemt. De skulle bare kunne benytte sig af hinandens talenter. Det kunne være kedeligt at leve i det skjule konstant. Derfor havde den ældre herre brug for underholdning. En anden underholdning end han kunne få fra tv'et og pensionistklubber. "His name is Zakaroff and he is a vampire." Midt i sætningen ændrede stemmen sig pludseligt til Sansiss egen ligesom udseendet. Bare en lille demonstration af, hvad han kunne. Efter elveren havde bemærket det skiftede han tilbage til den gamle mand der som om intet var sket svang sin paraply frem og tilbage.

"Well, in that case, thou could be of use to me." sagde han med et koldt smil.
"Boredom hath thine heart, and so thou chooseth to create... chaos. Typical for one of thine kind."

Han lo kort da Sirath skiftede form til ham selv. Det var et utroligt nyttigt trick... og det var i sandhed noget som kunne bruges.

"Zakaroff... I taketh it that he is a brute? Just like thou thinketh me to be."

"Brute wasn't the word I would use." Han ville nok have valgt et mere sofistikeret ord der heller ikke lød så voldsomt. "... but if thats the word you use about youself. I would have said he is like you. The type of person who likes doing things yourself." Der var skam ikke mere til det. Ingen grund til at lade dem lyde som om de kun var muskler og absolut ingen hjerne havde. Nej, det mente han bestemt de havde, måske var de bare knap så filosoferende som han selv. Noget der både kunne være godt og dårligt. Derfor ville han ikke kaste sig ud i sådan en snak.
"So what do you think? Could you use some co-workers?"

Han kunne ikke lade være med at le over den gamle mands ord.
"The same as me... hah... that is quite the statement to make." sagde han.

Ingen var som ham... ingen havde de evner som han havde... ingen havde de lyster som han havde...
Apropos... han måtte snart finde endnu et offer...

"Yes, demon... I am willing to worketh with thou and thine pet vampire. Let us see what fun we can make..."

Dæmonen undlod sig at kaste ud i en diskussion om hans ord og hvad de kunne betyde. Det var underordnet. Han var mere ivrig efter at få elverens svar og det fik han også kort efter. vampyren ville nok ikke være glad for at blive kaldt kæledyr, men det behøvede de jo heller ikke at fortælle ham. "Good. How can I get into contact with you - or the other way around, if you need something." Det ville være Sansiss der skulle trække i snorene hvis der var behov for det. Nu måtte man bare sætte sin lid til, at han ikke var typen der troede han kunne gå på vandet helt alene. Alle havde brug for hjælp og det var næsten altid sjovere at gøre tingene sammen med andre, så havde man altid sejre at dele.