It's the soul that needs the surgery.

Sted - Lejlighederne.
Omgivelser - Ikke rigtig noget specielt.
Vejret - Solen skinner stærkt, der er tegn på en meget varm dag.
Tid - 15:45
Emnepartner - Ryan Gregson

”Mor, tag nu bare til genoptræning. Det nytter ikke noget at få far til at røre din skulder”. Tess stod i sit køkken og lavede røræg til sig selv. Hun havde lige fået ryddet op i lejligheden og fået det længste brusebad. Nu stod hun i en grøn kjole der nåede til knæene og håret var sluppet løst. Det var faktisk blevet så langt, at hun nu kunne sætte det i hestehale, men det brød hun sig sgu ikke så meget om.
”Jeg har bestilt tid skat, så det skal nok gå. Men hvordan går det ellers med dig?” hendes mors stemme lød træt og det var der ikke meget at sige om. Kvinden havde ikke sovet i hele tre dage og hun var ikke just en, der kunne lide at klage. Hun fik helt ondt af sin mor og det var lige før, at tårerne kunne finde på at trille ned af hendes kinder. Hendes mor havde været syg mange gange, men hun har altid bidt smerten i sig.
”Det går rigtig godt. Jeg har lige fået ryddet op og jeg overvejer senere, at byde min nye nabo velkommen. Han flyttede ind i går” svarede hun og stillede en tallerken frem til sig selv. Hun lagede røræggen i og slukkede for komfuret. ”Det lyder godt skat. Husk ikke at tage tomhændet derover. Jeg må smutte nu også må du hygge dig” sagde hun og Tess grinede og sagde farvel. En ting var at forstyrre en fremmed, men en anden ting var at hun kom med mad til ham. Hun kiggede på sin røræg, som lige pludselig føltes al for stor for hende. Hun studsede sine rosenrøde læber og rejste sig fra spidsebordet. Hun fandt en anden tallerken og lag det over røræggen som et låg. Hun var faktisk ikke engang sulten.

”Så smutter jeg Muffer dreng” sagde hun til sin dovne kat, mens hun tog sine hvide ballerinaer på. Hun tog sin husnøgle og lukkede døren efter sig. Det var så underligt, at hun endelig havde fået en nabo. Måske blev hun gode venner med ham? Der fandtes nemlig ikke noget bedre end at være venner med sine naboer. De kunne nogle gange redde nogle al for kedelige søndage .. så som denne her.
Hun stod allerede foran hans dør. Hun tøvede kort og tog sig så endelig sammen til at ringe på. Da hun havde trykket på dørklokken trådte hun et skridt bagud og kiggede spændt på døren. Måske var han ikke hjemme ellers sov han, selvom klokken efter hendes mening, var mange.

Da døren gled op føltes det uendeligt. Som om alt gik i slowmotion. En duft af nye ting og rødvin vældede nedover hende. Hun kneb øjnene sammen, da hendes nabo kom ud. Hun smilede skævt og nikkede kort. ”Hei” sagde hun og han måtte sikkert undre sig over, hvem hun i alverden var. Førstehåndsindtryk sagde altid meget, så hun måtte passe på. Hun grinede lidt og betragtede lidt fyren.

”Jeg prøver bare akavet at byde dig velkommen” sagde hun med et skævt smil. ”Jeg bor lige ved siden af” sagde hun og pegede dovent på sin lejlighed. Hun følte sig lige pludselig klemt, men hun holdt hovedet oppe. I det mindste stod han da stadigvæk og snakkede til hende. Hun forstod egentlig også hans reaktion, hun vil måske også blive lidt forvirret, hvis en eller anden latterlig kvinde stod udenfor hendes dør. Måske var førstehåndindtrykket ødelagt, tænkte hun. Nu troede han sikkert at hun sådan en sukkersød en, som lod alle ind til sin lille hjerte.. hun rystede tankerne fra sig og blev enig med sig selv om, at hun ikke længere skulle spekulere mere over det.
”Men mit navn er Tess Evans, hyggeligt at møde dig alligevel… ehm” hun håbede inderligt at han vil køre samtalen lidt længere ud, for ellers vil hun gå hjem og fortryde hun ikke havde taget mad med. hendes øjne hvilede nu på hans tomme glas. God stil, tænkte hun. Det var virkelig dejligt med rødvin på en søndag eftermiddag. Hun mærkede hvordan hendes tanker blev nervøse. Det var sidste gang hun gjord sådan noget her, det kunne man regne med..