En Hunter er skabt (Tonia)

Hun nød det mindst lige så meget som han gjorde. Hver eneste af hans berøringer, sendte en bølge af varme igennem hende, som hun efterhånden var ved at stifte et godt bekendtskab til. En følelse hun aldrig havde lyst til at give slip på.
Hun lænede sin pande imod hans, og hendes hår faldt ned på hver side af hans ansigt. Indkapslede dem i deres eget lille paradis. Hun kiggede ham i øjnene, inden hendes læber mødte hans, og hun holdt op med at tænke. Lod de sidste skrøbelige bånd hun havde på sig selv falde, og gav sig fuldstændig hen til ham.


Et tilfreds lille suk undslap hende endnu en gang. Hendes hoved var placeret på hans bryst, og hendes finger tegnede snørklede mønstre henover hans brystkasse. Hans hjerte slog i hendes ører, men istedet for at vække hendes tørst for blod, virkede det beroligende på hende.
Det havde været... Intet mindre end perfekt. Deres kroppe, der havde bevæget sig som en, passet sammen. A perfect match.
Som hun lå der, følte hun sig fredfyldt. Hendes tanker var i ro, hendes krop fuldstændig afslappet. Hun havde ikke lyst til at ødelægge dette perfekte øjeblik med ord, så hun forblev tavs og nød det.

Det havde været en fantastisk oplevelse. Wyatt kunne ikke beskrive det med ord. Han lå nu der med hende ovenpå sig, de slappede af. Han havde været træt men nu var han helt tømt for kræfter. Han lå og nussede hendes hår blidt. Han tænkte tilbage på det hele. Det hele havde været perfekt. Han smilede lidt. Det var ikke tidspunktet at snakke på. Han lå og nussede hende i håret, han havde bestemt ikke tænkt sig at rejse sig. Han lå perfekt og snart stoppede han med at nusse hendes hår og faldt i søvn. Det havde været den perfekte slutning på en perfekt dag.


Da Wyatt vågnede igen kunne man høre larm udenfor, folk, biler, dyr. Det var helt klart blevet dag. Heldigvis havde han fået sat mørklægnings gardinerne ned. Han åbnede langsomt sine øjne for at se om Tonia stadigvæk lå ovenpå ham


//undskyld det korte svar//

Snart faldt han i søvn. Hun kunne ikke lade være med at smile af hans menneskelighed. Hun løftede hovedet og betragtede ham. Han lignede mere den unge mand han jo var, imens han sov. Hans ansigt fri for bekymringer, og hans hoved var sikkert endelig fyldt med stilhed. Hun lod forsigtigt hendes hånd køre ned ad hans kind, inden hun placerede sit hoved på hans brystkasse igen.
Hun havde klaret det. Hun havde været sammen med ham, uden at se ham som føde. Ikke at hun havde set sådan på ham før, ikke med vilje i hvert fald. Det lå i hendes natur, hvert eneste menneske var en omvandrende snack. Med én enkelt undtagelse nu. Hun var overbevist om, at hun kunne blive hos ham. Hvis muligt, ville hun gerne blive hængende resten af hans liv. Med hans planer, var det måske ikke særlig længe, men det var stadig bedre end ingenting, og godt nok for hende.
Tanken om at tilhøre nogen, have nogen der forventede ting af hende, lagde et ansvar på hendes skuldre, var skræmmende. Men hvis det var ham hun tilhørte, ham hun havde et ansvar overfor, kunne hun måske godt klare det. Et lille smil bredte sig på hendes læber, og det var der stadig, da hun lagde en arm omkring ham, lukkede sine øjne, og gav sig hen til søvnen. Hun lå der stadig da han vågnede.

Wyatt kunne ikke lade være med at smile da han åbnede sine øjne. Han gav hende et blidt kys på kinden og blev liggende. Det var dejligt at ligge sådan her med hende. Han grinede mildt og sagde lidt halvt jokene '' At du stadigvæk ligger her, betyder det at du er.. At vi er, et par''. Selv om han troede at han sagde det for sjov, så var der noget i ham der faktisk ønskede at det skulle være sådan. Han kørte blidt en hånd over hendes kind og fjernede hendes hår fra hendes ansigt så han kunne se det bedre. Hun havde lagt ved ham imens han sov. Det var ikke just noget man gjorde overfor en person man ikke havde følelser for. Han lagde sine arme omkring hende og kiggede på den tomme flaske alkohol. Han grinede svagt over det. At alkohol havde bragt dem så tætte, at de ligefrem var endt hvor de var nu. *tænkt at alkohol kunne få os til at blive tættere.. Vi er virkelig fucked*. Han skar en smule ansigt da han kom til at bevæge hans hånd forkert. Han havde helt glemt at hans knoer var brækket. Den dunkende smerte vendte tilbage til hans hånd. Dog sagde han intet. Det var jo hans egen skyld. Dog måtte han nok hellere få besøgt en læge inden længe. Han ville ikke have at knoglerne skulle vokse forkert sammen, så ville han ikke kunne bruge sin hånd til ret meget. Han kiggede på Tonia igen og smilede. Hvis det var op til ham kunne han sagtens blive liggende sådan her hele dagen.

Kysset på hendes kind vækkede hende. Sikke en rar måde at vågne på. Hun åbnede dog ikke øjnene, og lod som om hun stadig sov. Hun skulle lige sikre sig, at det faktisk var virkeligheden der føltes så vidunderlig.
Hun smilede ved hans ord, og nød hans berøring inden hun løftede hovedet og svarede ham. "Not a chance, loverboy!" et drilsk grin undslap hende. Hun kunne dog ikke lade være med at overveje det. De samme tanker hun havde tænkt inden hun lagde sig til at sove, kredsede rundt i hendes hoved. Nu hvor alkoholen ikke længere flød rundt i kroppen på hende, var hendes tanker ikke lige så simple. Der var helt sikkert ulemper ved det. Hun skubbede hurtigt tanken fra sig igen, og bestemte sig for, at det nok ikke var en mulighed for dem.
Hun fulgte hans blik over på den tomme flaske på bordet. Hun kunne ikke lade være med at smile, hvor var det dumt at alkohol havde ført dem sammen til sidst. Men det havde helt sikkert været en hjælp. Det havde fået hende til at glemme hendes rutine, når det kom til sex. Det var ikke endt i at hun havde bidt ham, og det var hun glad for.

Wyatt grinede og kyssede hende blidt på læberne og satte sig langsomt op. Han strakte sig og gabte en smule og lagde sin arm omkring hendes nakke og smilede skævt '' prøv at sige det igen efter det her ''. Han lænede sig frem og gav hende et meget blidt kys på læberne der blev dybere. Derefter gav han hende et par små kys og rejste sig så op. Han gik ind på soveværelset imens han sagde '' Jeg er tilbage ingen længe.. Jeg bliver lige nød til at se en læge angående min hånd.. Jeg laver ting.. Det er ikke godt hvis jeg ikke kan bruge min hånd''. Wyatt begyndte at tage tøj på. Imens tænkte han over det. Forhold virkede aldrig for ham. Det endte altid galt. Hvad han ikke vidste var at han faktisk inderst inde ønskede et forhold med hende. Selv om han ikke sagde det eller tænkte det, så var det det han ønskede. Da han havde fået tøj på gik han ud i stuen til Tonia igen. Han kiggede på hende og grinede en smule '' Jeg kan fucking ikke gå når du ligger der og ser så fucking fræk ud.. Smut ind og tag noget tøj på før jeg vender dig om og tager dig over sofaen... Igen ''. Han smilede skævt og rystede lidt på hovedet. Det var hans fucked måde at fortælle hende at han faktisk godt kunne lide hende. Wyatt havde altid været dårlig med ord og det endte galt. Men af en eller anden grundt virkede det bare til at de to forstod hvad den anden mente. Wyatt gik langsomt hen imod døren.

Hun lukkede øjnene og nød hans kys. "Meget overbevisende. Jeg skal nok overveje det" sagde hun med et skævt smil og blinkede til ham. Det var en joke, men der var et løfte i hendes ord. Hun ville overveje det. Egentlig var det hele mest op til ham. Om han ville give hende lov til, at berøve ham sollyset, om han kunne holde tanken om hendes spisevaner ud. Spørgsmålet var, om hun kunne binde sig til ham 100%. Hun havde brug for plads til at være sig selv. Brug for, at hun kunne valse ud og gøre byen usikker. En jaloux kæreste passede ikke ind i det billede. Hun havde ingen idé om, om han var den jaloux type. Men det ville irritere hende grænseløst hvis han var. Selvom det nok ville være en fair reaktion, eftersom hun var så flirtende af natur.
Hun kunne ikke lade være med at smile ad hans ord. Et sekund efter stod hun foran ham, "hvad nu hvis jeg nægter at tage tøj på?" spurgte hun udfordrende, med et hævet øjenbryn. Hun tog fat om hans ansigt og placerede et bestemt kys på hans læber. Hun skiftede dog hurtigt mening. Han burde virkelig få tjekket sin hånd. "Run along" sagde hun drilsk og gik tilbage imod sofaen, på jagt efter sit undertøj. Efter at have iført sig sit undertøj, begav hun sig ud på badeværelset, hvor hun havde efterladt sit nu tørre tøj, hun havde haft på dagen før.

Wyatt lukkede sine øjne og nød hendes kys og grinede da han gik ud af døren. Wyatt havde bestemt planer. Først besøgte han lægen og gik langt sin hånd i gips. Han købte en masse ting ind, tiden fløj af sted for ham og før han vidste af det var solen gået ned. Han havde sat sig ved en cafe og var begyndt at arbejde på en gadget. Desværre havde han fået en af hans arbejds anfald hvor han havde glemt tiden. Da han kom til sig selv igen sad han med et færdigt produkt og cafeen var lukket. Han rejste sig og tænkte * Hvorfor fuck lige nu*. Han var på vej over til sin motorcykel da han hørte et skrig. Normalt ville han ikke have gjort noget men nu var tingene anderledes. Han så en kvinde bliver overfaldet af en mand der så ud til at kysse hendes hals. Wyatt ville normalt have troet at det var et kys han var ved at give hende men nu vidste han bedre. Normalt ville han været gået forbi. Wyatt tog et skridt frem og råbte '' Hey hvalros.. Få de tænder ud af tøsen ''. Vampyren som det viste sig at være vendte sig om imod Wyatt og sagde imens han smed kvinden fra sig '' Hvad kaldte du mig ''. Wyatt grinede lidt '' Jeg kaldte dig et fedt pattedyr der har store tænder.. Er du også fucking døv eller er du bare dum?''. Med et stod vampyren overfor Wyatt. Wyatt fik et hurtigt slag og fløj ind i væggen. Før Wyatt kunne reagere sad Vampyren oven på Wyatt der var faldt til jorden. Wyatt hostede lidt. Vampyren hvæsede og skulle til at bide ham da Wyatt aktiverede sin gadget. Det var en UV lygte der var blevet forstærket og forbedret en hel del. Nu hvor Vampyren var på klodshold sigtede Wyatt imod hans brystkasse. Vampyren blev ramt og eftersom UVlys er det samme som sollys for Vampyrer blev der brændt et hul igennem vampyrens brystkasse hvor hjertet sad. Wyatt rejste sig op og hostede lidt blod op. Slaget imod væggen havde været hårdere en han troede. han satte sig op på sin Motorcykel og kørte hjem uden at se om kvinden var ´´okay´´. Da han kom hjem åbnede han døren. Han hostede lidt og stod med et meget blåt øje, der var brændt blod på hans trøje efter vampyren. Wyatt sagde højt '' Honey.. I am home''.

Hun regnede ikke med, at der ville gå mere end en time, højst to før han var tilbage. Hun havde smidt sig i sofaen og tændt for fjernsynet. Hun forstod ikke helt det der fænomen med at sidde og glo på en skærm. Hun fandt det også hurtigt ufattelig kedeligt og slukkede for det igen.
Som altid, blev hun hurtigt rastløs. Der var absolut intet at lave i Wyatts lejlighed. Hun kunne selvfølgelig give sig i kast, med at formindske hans store lager af alkohol, men det var sørgeligt at gøre alene.
Hun vandrede rundt i hans stue, i noget der føltes som år. Der var gået langt mere end to timer. "Tilbage inden længe. Yeah right" mumlede hun irriteret.
Havde han brændt hende af? Og kunne han egentlig overhovedet det, når hun ventede på ham i hans lejlighed? Han blev jo nødt til at komme tilbage på et eller andet tidspunkt.
Hun kunne fornemme da solen var gået ned. Hun følte sig mere tilpas. Mørket var faldet på udenfor og han var stadig ikke kommet tilbage. Holdte han sig væk med vilje? Ville han have at hun skulle gå, lige så snart solen gik ned? Hun følte sig dum, og narret. Alt hans snak om at være et par, at hun betød så meget for ham, og så forsvandt han bare på den måde. Idiot.
Hun ignorerede følelsen af, at hun var blevet forladt og bestemte sig for at skride. Men i det sekund hun havde bestemt sig, gik døren op og hans stemme fyldte lejligheden. Med hans stemme fulgte lugten af blod. Men det lugtede ikke tiltalende, ligesom det plejede. Det lugtede brændt. Hvad fanden havde han lavet?
Hun trådte ud i entreen. Hele hendes krop og attitude skreg at hun var meget utilfreds med ham. Indtil hun fik kigget nærmere på ham. Hendes mund faldt åben, og hun var henne ved ham et sekund efter. "Hvad fanden har du lavet?" spurgte hun vredt, og betragtede bekymret hans ansigt. Han havde efterladt hende, for at tage ud og slås? Det forklarede blodpletterne på hans trøje, og sæbeøjet. Men hvorfor stank han af svitset blod? Det gav ingen mening. Hun lagde armene over kors, og sendte ham et meget utilfreds blik.

Wyatt smilede da han så hende. Han kunne ikke lade være med at lade sit smil vokse da hun ligefrem var bekymret for hende. Hans smil forsvandt dog hurtigt igen og han nikkede lidt '' Jeg var også på vej tilbage.. Men så fik jeg en af mine arbejdsanfald.. Tiden løb fra mig.. Jeg skulle til at køre hjem da jeg hørte et skrig.. Det var en Vampyr.. Der var ved at.. Ja jeg ved fucking ikke hvad han var ved med den kvinde.. Den gadget jeg har lavet.. Virker dog ''. Han kiggede på sine hænder. Hans ene hånd var i gips. Han kunne se hvordan den stadigvæk rystede. Det gik op for ham hvad han havde gjort. Han vidste at den eneste grund til han havde vundet var fordi Vampyren ikke vidste hvad Wyatts gadget gjorde. Wyatt kiggede på Tonia og satte en hånd op foran hans mund og hostede lidt blod op. Han rystede let på hovedet '' Et slag og det føltes som at blive ramt af en bus.. Men jeg fik ham faktisk ''. Han kiggede målrettet og ståfast på Tonia '' Det er ikke længere for sjov.. Jeg er en Hunter jo.. Jeg.. Jeg har fucking dræbt ''. Det slog ham nu. Han havde taget et liv, eller uliv. Han kiggede ned mod gulvet '' Undskyld jeg ikke kom hjem tidligere.. Jeg har savnet dig ''. Han rakte ud efter hendes kind og hvis han fik lov ville han give hende et længselsfuldt kys.

Wyatt smilede '' Jeg ved godt jeg sikkert ikke er så heldig næste gang.. Jeg tror jeg har brækket et ribben eller to.. Men at se du stadigvæk er her ''. Wyatt tog sig til hovedet '' Fuck jeg er dårlig til det her.. Okay.. Hvad jeg prøver at sige er.. Jeg lever ikke længe.. Men at se dig igen giver mig styrke.. Jeg kan fucking godt lide dig.. Jeg vil have du skal være min.. Min kæreste.. Jeg er fucking ligeglad med hvad du er.. Hvad jeg er.. Det der betyder noget for mig.. Er at vi er ''. Wyatt grinede usikkert '' Giver jeg mening?''.

Urgh.. Hvor irriterende. Tiden var simpelthen bare løbet fra ham. Hun vdste ikke helt om hun skulle tro på ham eller ej. Det virkede bare mærkeligt, og var det ikke i hans egen lejlighed han arbejdede? Hun lod det ligge, da han begyndte sin fortælling om hans kamp med vampyren. Hun holdte en passiv maske. Men indeni var hun både rædselslagen på hans vegne, og dybt lykkelig over, at han faktisk stadig var i live.
Hun havde også savnet ham, men hun slog hans hånd væk, da han rakte ud efter hende, og trak sig et skridt tilbage. Der var ligesom noget han havde overset. Hun kiggede imod gulvet, imens han snakkede. Det lød jo alt sammen meget godt, og det var nok også inderst inde det hun gerne ville. Men hvordan kunne han ikke se det store billede?
"Der er vidst noget du har glemt..." sagde hun lavt inden hun kiggede op på ham, hendes blik var en blanding af sorg og vrede. "Den vampyr du dræbte i aften, det kunne ligeså godt have været mig. Forstår du ikke, at jeg er et af de onde væsener du burde jage? Er du klar over hvor mange mord jeg har på samvittigheden? Og hvor ligeglad jeg er?" Det gav jo ikke mening, at han skulle rende rundt og lege superhelt for menneskeheden imens han datede en af fjenderne. Det kunne godt være at han var ligeglad med hvad hun var, men han kunne ikke ignorere det for evigt.
"Det er måske okay at jeg myrder en masse mennesker for sjov, fordi du kender mig. Men det er ikke okay, hvis det er alle mulige andre? Kan du ikke se at det er forkert?" Hendes stemme var en smule hævet, og hun kæmpede virkelig for at kontrollere sit temperament. Samtidig havde han blod i munden, og det gjorde det ikke meget nemmere.

Wyatt tog et skridt tættere på og nikkede '' Tror du ikke at jeg har tænkt på det.. Tror du ikke jeg ved det.. Men jeg har ikke lyst til ikke at have dig.. Jeg er ingen helgen.. Jeg er ikke en fucking helt.. Jeg ved hvad du er.. Jeg startede ud som dit måltid hvis du husker ''. Wyatt sukkede '' Det er fucked.. Fucked hvis vi gør det.. Men var det ikke det vi lovede hinanden.. At være et mess sammen? ''. Wyatt rakte igen sin hånd ud efter hende. Han vidste godt hvad hun var, hvad hun gjorde. Men det var hende. Han kunne ikke hade hende for det. Han ville ikke. Wyatt kiggede på hende igen '' Er du klar over hvor glad jeg blev da jeg så du stadigvæk var her.. Det latterlige smil du så.. Det var fucking ægte.. Det her.. Os.. Vi er fucked.. Men det er det der gør det så godt.. Jeg kan godt lide dig.. Og jeg nød at vågne op med dig.. Jeg nyder at kysse dig.. At grine med dig.. At snakke alvorligt med dig ''. Wyatt tog sig til hovedet og tørrede blodet væk fra hans mund. Han åbnede døren og trak sin taske ind. Han åbnede den og tog en køletaske op af den og stillede den på gulvet. Han åbnede den og tog en blodpose op og kiggede på den og så på Tonia '' Jeg ønsker ikke engang du skal ændre dig.. Dræber du så er det dit valg.. Jeg kan fucking lide dig præcis som du er.. Alt hvad du er ''. Han smed blodposen tilbage i køletasken og kiggede mod loftet '' Der.. Jeg har sagt det.. Jeg har åbnet mig hvad jeg kan.. Hvad har du at sige Tonia? ''.

Han ord chokerede hende. Han ville stadig være sammen med hende, til trods for alle de forfærdelige ting hun gjorde. Alle de forfærdelige ting hun var. Hun rystede på hovedet. Det var jo helt hul i hovedet det han stod og sagde. Samtidig gjorde det hende glad, at han ikke var skræmt, at han stolede på, at hun ikke længere kun så ham som et måltid.
Blodposen gjorde hende vred. "Hvis du ikke har tænkt dig, at jeg skal ændre mig, hvorfor fuck har du så blod med hjem? Hvad er meningen med det? At du skal fodre mig, som om jeg er dit kæledyr, eller sådan noget?" hun prøvede ikke at kontrollere sit stemmeleje mere. Hun stod og råbte af ham.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Når du ikke er en direkte idiot, der ikke kan finde ud af at sige tingene rigtigt, så kan jeg også godt lide dig" sagde hun spydigt. Selv om det kom ud som en fornærmelse, så var det sandt. Hun kunne godt lide ham. Men hun vidste ikke om hun kunne binde sig til ham. "Jeg er bange for, at der kommer en dag hvor du indser at jeg er ligesom alle de andre monstre du jager. Når den dag kommer, ender det med at en af os slår den anden ihjel." hendes stemme var mere rolig nu. "Jeg har ikke lyst til at slå dig ihjel" hviskede hun. Hendes øjne var rettet imod gulvet igen. Tanken var ubærlig. "Jeg bliver nødt til at tænke over det..." sagde hun til sidst efter et langt øjebliks stilhed.
En eller anden dag ville han blive træt af hendes pis. Hendes konstante humørsvingninger, hendes temperament og det fact at hun rendte rundt og levede af andre mennesker, som ikke altid overlevede et møde med hende. Det var uundgåeligt, han ville få nok en dag.

Wyatt kiggede undrede på hende over det hun sagde. Det var slet ikke de baner han havde tænkt i. Nu hvor hun sagde det kunne han da godt se at det nok ville være den måde det normalt blev opfattet på. Wyatt kløede sig lidt i nakken og sagde roligt '' Nej.. Jeg tænkte slet ikke i de baner for at være ærlig... Jeg tænkte faktisk bare at vi kunne spise sammen i aften ''. Det var en oprigtig stemme, det var nemt at se han var overrasket. Han lyttede til hendes ord. Han smilede '' Det ender aldrig i at jeg ser dig som et monster.. For hver gang jeg ser dig.. Ser jeg en jeg kun kan blive mere glad for hvert sekund ''. Wyatt kiggede ned i gulvet og sænkede sit hoved. Han var virkelig ikke god til at snakke om følelser '' Nu hvor du er her.. Har jeg helt glemt hvordan det er ikke at have dig her.. Jeg har ikke været så glad her længe.. Jeg bliver aldrig træt af dig.. Jeg ser dig aldrig som et monster.. Når jeg ser på dig og alle dine perfekte uperfektheder så bliver jeg glad.. Selv når du råber vokser min lyst til at kysse dig.. Og du er sur eller glad ser jeg på dig på den samme dejlige måde ''. Wyatt rystede lidt på hovedet '' og jeg har kun kendt dig i en dag.. Og alligevel føles det som om jeg har fundet noget jeg har manglet hele tiden ''. Wyatt blev ved med at kigge i jorden. Hun havde ret, de var fjender. Hun dræbte hans slags og han dræbte hendes. Men ikke hende, han så hende ikke som en Vampyr eller en menneske. Men som en kvinde.

Hun blinkede en enkelt gang, og hendes ansigt blev blankt. Han ville bare gerne spise sammen med hende. Hvor betænksomt. Han havde bare taget blod med hjem til hende, som om det var take away mad. Absurd. Hvordan havde han overhovedet fået fat i det? Hun sukkede. "Fint. Så kan vi godt spise sammen" sagde hun mindre opgivende. Hun var faldet til ro igen. Det ville dog ikke vare længe. Tanken om at sidde og spise sammen med ham, var mærkelig for hende. Det ville jo ikke ligefrem være kønt, og hvis han var sart, ville han sikkert miste appetitten. Men nu havde han selv købt take away blod, så det måtte være hans egen skyld hvis han ikke kunne klare synet af hende der spiste, eller nærmere drak.
Det var alt sammen meget smigrende, det der kom ud af hans mund. Men hun kunne ikke lade være med, at høre det modsigende i det han sagde. "Det kan godt være, at du ikke ser mig sådan, men det ændrer ikke på hvad jeg er" Hun var ved at blive vred igen. Han kunne ikke bare lukke øjnene for det. "Har du nogen idé om, hvor nemt jeg kunne slå dig ihjel? Det kunne ske ved et uheld!" hun sendte ham et vredt blik. Han blev nødt til at forstå det. Det var vigtigt for hende, at han fattede den fare han satte sig selv i, ved at være sammen med hende. Hun modsagde også sig selv nu. For hun havde jo lyst til at være sammen med ham, hun var ikke sikker på hun kunne holde sig væk, lige meget hvor meget hun prøvede på det. "Jeg har ikke tænkt mig bare at skride. Jeg har lovet at hjælpe dig. Du skal bare forstå, at jeg i mig selv er en stor risiko for dig, okay?" hun så opgivende ud. De havde ikke en nem og fantastisk fremtid foran sig, hvis de blev sammen. Men en bedre fremtid, end hvis hun fortsatte sin eksistens alene.
"Og lad være med at sige, at det er okay hvis jeg slår dig ihjel, og at det er risikoen værd. Det er ikke okay!" sagde hun bestemt. Hun synes selv, det var rimelig indlysende, men åbenbart ikke for ham. Havde hun virkelig fået denne mand til at miste alt fornuften? Hun forstod det ikke. Hun var stadig ikke det værd.