Den gemt sandhed

Han stoppede op og rødmede kraftigt, "Hva-hva-hvad skulle det til for!?" han mærkede på sine læber og var lidt i panik. Han gik en smule tilbage, han rystede- Fordi han var ogs kommet for tæt på sølvfløjten. Han drejede hovedet væk, for at skjule sin rødmen.

Jaster svarede ikke ailince på det hun sagde men faldt bare til siden og lå stille på jorden uden en lyd hans øjne var lukke og der kom ikke en lyd han lå helt stille og ikke en muskel rørte sig på ham han lå bare stille

Ailince lagde sig ned og holdet om mikala og tog hende indtil sig "Såsås, du kan slappe af nu" hun så mod manda og så han rødmede "Jeg var trøstig og du blod i munden, så tog bare lidt" sagde hun udskyldig og lagde sølvfløjten væk "Sorry glemt det med sølv" sagde hun og små grinede, hun så mod Jaster, hvad der sket med ham , han virker så trist og så han faldt, hendes blik bliv bange og urolige "Jaster" sagde hun og slap mikala og løb hen og tog ham op til sig for at se om han var okay "hey er du okay" hun undersøgte ham

Manda skulle så ikke komme fortæt på Mikala under hendes jakke hang et sølvkors i en snor han hade få den af sin mor da hun var lille Mikala gik altid med den omkring halsen den beskydte hende i mod mørke kræfter som Zane eller selv Djælven

han lå bare stille hans øjne var væk de var helt vide han svarede hende ikke han havde nogle åbne sår på sin krop og det blødte som om han havde været oppe at slås med nogen eller noget han lå bare stille og trak knap vejret

Han kravlede hen til Mikala og lagde sig med et bump, han kiggede på himlen. "Kan solen ikk bare kome frem?" sukkede han opgivende og bed sig i læben. Han kunne ikk li fuldmåne, især på grund af den 'brækkede' nakke han fik hver gang. Han løftede benene op i luften og lod som om han løb med strakte ben. Han kedede sig lidt, men ville heller ikk kunne undgå det.

Mikala var kold og så anderledes ud end den sidste gang hun var bliv set på skolen hendes glad og mundte væsen var helt væk hun linde slet ikke sig selv mere hendes vendet brød sammen da hun midste komtaket med alle sig gammel venner fra skolen og sin daværen kærste hun saven dem alle sammen

Ailince sukkede dybt "Jaster altså" sagde hun og nærmede hans læber , hun kyssede hans læber for at vækkede ham op, hun lagde noget af sit blod inden i hans mund og det vil stoppede blødningerne, hun slap hans læber og Jaster lå på hendes lår, hun tørt sig om munden da lidt blod løb ud af den, hun så mod mikala "Har du forbinding mikala" spurgte hun om

Jaster lå bare på hendes lår og linte en der var død hans øjne begyndte at dukke op igen men det var ikke meget han bevægede sig stadig ikke men han lå bare stille og trak nu vejret stille han lå bare





//skal til at logge så håber i venter på mig//

Manda rakte hånden op, "her..." sagde han og kastede det hen til hende. Han lagde sig på maven og hans hale logrede en smule. Han vidste det ikk helt selv. Han kiggede på Jaster og Ailince, "Hmm... Det ser rimelig slemt ud..." han kravlede hen og lagde fire andre forbindinger, "Her er lidt flere..."

" ja det her jeg vent jeg henet dem lige " sagde Mikala og løb tilbage til telet og ledet efter dem og kom tilbage med hele hendes førstehjælpetaske over skulderen hun åben den og fandt noge forbeninget og renste kulde og vand bare for ay være sikke og noget andet hun hade gemt fra hun gik i skole

Ailince aede hans hår mens hun ventede på forbinding , hun fandt en i sin lomme , "Hm " sagde hun og så på Jaster "sorry, tager lige tøjre af dig" sagde hun og knappede hans tøjre op og tog den a f ham , meget rolige, hun forbandt hans ene sår som var ved hans bryst , det som var vildeste , hun lagde ham ned på hendes lår igen , hun nussede hans hår og så mod mikala og der efter Manda "tak" sagde hun og forbandt hans arm, hun så mod mikala "jeg bliver nød til at tag hans bukser af for at forbinde hans lår" sagde hun og så mod jaster , med et undskylde blik "eller ødelægge hans bukser"

" bare jeg kunne gøre noget men min evner kan slet ikke hjælpe mere de er kun Ild vent lidt Jasert er ilddæmon er du ikke 2 sagde Mikala hun var selv halvilddæmon efter sin far og mennske efter sin mor Mikala blande en drik som kunne hjælpe ham men han måtte selv tag den da hun ikke ville tvinge ham til at drikke dem

Han grinede, "hvorfor gør du ikk bare det der er nemmest? Klip dem om til shorts?" smilede han og kiggede på Jaster. "Det er langt nemmere end at tage bukserne af ham og prøve at undgå at skade hans sår mere." han satte hovedet på skrå. Hans hale lagde sig automatisk over Jaster, som om den ville varme Jaster lidt. Han kiggede undrende og trak på skuldrene, "Mim hale har sit eget liv?"

"Så klipper jeg hans bukser" sagde hun og sukkede dybt, hun lagde jaster hovede ned mod græsset og klippede hans bukser over såret og hele vejen ned, hun så på såret "det er ikke så slemt, mit blod healer ham , men sårene skal forbunds " sagde hun og forbandt det, hans lår

Han nikkede, "Jeg kan ikk heale endnu, så jeg vil helst ikk blande mig i det der er galt..." han kiggede på sin hånd og bagefter på skaderne. "Vil nødig komme til at gøre det værre..." Hans hale var stadig over Jaster og han sukkede. Han fjernede sin hale, men den lagde sig tilbage igen.

Mikala sa i baggrunden hun var ikke rigtig til nogen hjælpe mere hendes kræfter avr svække af Zero´s mærke og uden hendes kræfter kunne hun ikke hjælpe dem spor hun var træt og ked af det hun satte sig lidt væk hun græde igen men af skyld hun hade ike været en særlig godt eller søde ven for nogen

Jaster begyndte at bevæge sig lidt men det var ikke meget "mmm"kom der fra hans mund og han lå stille igen hans øjn var ikke kommet mere frem endnu han lå og små drømt om noget der var i hans underbevidsthed men han ville ikke kunne huske det hvis han vågnede op men han lå bare i græsset




//hey logger nu så ikke skrive for så kan jeg ikke finde rundt i emnet når jeg kigger ind i det imorgen når jeg kommer på igen XD//

Ailince havde forbundet alle hans sår og lagde hans hovede på hendes lår "Så , skal vi vente på han komme til sig selv" sagde hun og så på de andre

//okay/

//er folk klar til at kører vider??//

Mikala nikke men sad for sig selv hun tænket på alle de ting hun hade været udsat for på skolen og derhjemme hos hendes morfar hun sukke svaget og opgiven


// jeps //

der gik meget lang tid før han sådan rigtigt begyndte at røre på sig igen. Han rejste sig op og kiggede rundt han havde glemt alt hvor han var osv og kiggede forvirret rundt *hvor er jeg*tænkte han og kiggede bare rundt og vente sig om "øh hej"sagde han til dem og kiggede på dem med et muntert smil som om ingen ting var sket for han kunne ikke huske det




//jep//

Ailince så mod Jaster og sukkede "Lad vel med at hej mig, var begrummede " sagde hun og vendte blikkede mod mikala , hendes blik var utroligt blidt og urolige, pludselig utroligt nemt at læse "det okay mikala, det fortiden, jeg forstå din smerte , men huske fortiden skal forbliv i ens minder" sagde hun og hendes blik bliv nu trist , tanke om sin far havde nu ødelægt hendes humør, hun sukkede *fedt*, hun så rundt og for at undersøge om alle var okay nu

Manda kravlede rundt på alle fire, han var ved at blive som en ulveunge. Helt uden selv ogs at ane det. Han gned sig på hovedet, hans hånd var åbenbart som en pote for ham. Han lagde sig som normale ulve og hunde ville gøre. Med hovedet der hvilede på hans hænder, hans hale var lidt omkring ham og han gabte. Hans skarpe tænder blev vist frem og hans nussede hovedet til hænderne. Han lukkede øjnene, men sov ikk.

Mikala sad samkrøben under sit træ hun sad lidt fra dem ingen så ud til at kunne se hende mere var hun usynlig for dem eller ville de bare ikke se hende mere hun var lidt ligeglad med dem lige nu kun hendes minden fylde hendes sind med glæde og sorg efter flere lange og smertefulde år alene i verden