Rumænien; Sandhed - Naomi

Nogle underlige øjne kiggede frem for sig med et stille blik, det lod ikke til at føle sig specielt påvirket over det dunkle mørke der var i rummet eller lydende der kom ude fra gangen af, han havde så småt fået sine tanker tilbage, faktisk havde han læst alle tankerne som de andre havde haft i sig, og var nu kommet til den konklusion at han skulle væk med Naomi hurtigst muligt, han kiggede stille han på hende, da hun lå i sengen et stykke væk fra ham og bed sig lidt i læben i det han betragtede hende, han havde tænkt over det der var sket da Evlyn havde banket ham op i væggen og derefter overfaldet ham i et kys, han hævede det ene bryn da han havde læst hendes tanker igennem, hun havde aldrig været god til det med at holde dem skjult, og bestemt ikke fra ham af, han mumlede lidt og rejste sig så op, inden han gik hen til væggen og lod en finger glide ned langs den imens han tænkte over hvad han skulle gøre, han havde læst alle Evlyns tanker, dem alle sammen, alle hendes planer for hvad han ville gøre. Han smilede lidt over det, stadig den samme kælling som sidst, ja… det var hvad hun var, en kælling, og en luder, havde været i seng med hans skaber, og hvad vidste han, men han vidste også at der ikke var nogen i organisationen der havde været bidt imens de var menneske af hans skaber, han var den eneste der var efterkommeren til det, han sukkede lidt og gabte kort inden han satte sig ned på stolen og bøjede sig frem ad med albuerne støttende ned på knæene og kiggede stille ned imens alle tankerne blev tænkt igennem, han brummede lidt for sig selv og kløede sig så lidt på kinden inden han mumlede lidt igen. “Hmm… Nei… er du vågen?” spurgte han så og kiggede stadig ned inden han kiggede hen på hende, han var ikke sikker på om hun vidste at han bare havde spillet med på det med Evlyn, i grunden var han slet ikke sikker på hvorfor hun havde blevet så sur, men nok om det, han måtte fortælle hende hvad han havde fundet ud af, så de kunne komme af sted, på et eller andet tidspunkt, han kløede sig lidt i håret igen og kunne i grunden godt tænke sig et bad, men lige nu var de lukket inde eller, de kunne jo sagtens komme ud, hvis de fandt en rist eller udluftnings rør og åbnede den så kunne de jo forvandle sig til ditten og datten og forsvinde, i grunden havde han ikke regnet med der var andre end vampyrer her på stedet men der var faktisk os mennesker, nogle enkelte nogen det var derfor der var luftgange og den slags. Han kiggede tilbage på Nei og bed sig lidt i læben imens han overvejede hvordan han skulle starte, “Jeg skylder dig en forklaring for hvorfor vi er her, nu hvor du også kom, selvom jeg gerne ville have haft du slet ikke var kommet… men nok om det… jeg blev taget til fange fordi min skaber, Marcus, fandt ud af nogle vigtige ting omkring din baggrund, noget omkring en varulv, og nogle vogtere længere tilbage i dit stamtræ og det, dermed… håbede han at du også ville komme, hvorfor ved jeg ikke, men så snart du var kommet skulle du forhøres så de kunne finde ud af noget omkring det, så ville de dræbe dig fordi at du var den sidste i slægten, som ikke ville overgive dig til deres side af…” han holdte en lille pause imens han tænkte det hele igennem, “Evlyn og jeg har kendt hinanden i noget tid, faktisk omkring 12 år… Vi trænede sammen da jeg stadig var her på organisationen, men jeg har ikke været her de sidste to år…” mumler lidt og bider sig lidt i læben imens han sukker lige så stille og ved han snart kommer ind på et emne han slet ikke bryder sig om, men han må leve med det, og bide tænderne sammen, “Jeg blev ved med at være her på grund af et falsk håb om at de ville finde min bror, så snart de sagde de var tæt på… gik dig flere måneder, og år før de sagde de havde mistet sporet af ham… Jeg søgte altid trøst hos Evlyn, men fandt ud af at hun ikke havde været den hun udgav sig for at være, hun var falsk og holdte kun fast i mig for at jeg skulle blive her, og den eneste grund til jeg rent faktisk blev var for at finde min bror…” kigger lidt væk imens han sukker lige så stille og kigger så tilbage på hende, “Jeg vil have at vi forlader stedet her klokken 2:45 i nat, hvor de er ude på en ekspedition, Herren er ved at prøve et nyt eksperiment om at få vampyrer til at gå i sollyset, om det lykkedes ved jeg ikke…” mumlede han stille til slut, og sukkede så lidt imens han kiggede rundt og syntes at alting begyndte at blive stille igen, folk var ude ved træningsbanen inden de skulle af sted til ekspedition, herren ordnede fanger, og papirer.

Hun kiggede ud i luften og sov slet ikke, hun kunne ikke sove på grund af det dumme billede af Zean og hendes søster der kyssede. Igen og igen skulle hun opleve det som en plade der var gået hak i og bare spillede den samme sang igen og igen, uden den nogen ende havde. Hun havde aldrig troet at noget ville gøre så ondt at se den person man var begyndt at holde så inderligt meget af kysse en anden. Og ikke bare en anden men hendes egen søster, og at hører ordnerne jeg har savnet dig. Viste hun jo at de havde haft det før, og det havde sikkert været mere end bare kys og kram. Hun sukkede stille og brummede da han spurgte om hun var vågen og vente sig ikke om men stirrede stadig bare tomt ud i luften uden at kigge på noget som helst, hun gad bare ingen ting og havde bare lyst til at sige han skulle skride af helvedes til da hun havde på fornemmelsen hvorfor han havde redet hende. Eller det var det hendes hjerne sagde ’han redet dig kun fordi at du ligner hende, intet andet’ hendes hals snørede sig sammen og hun trak sig sammen i foster stilling og lyttede til hvad han sagde uden at kommentere til noget til det først og brummede bare nogen gange for at vise at hun vel lyttede. Og da han nåede til ham og Evlyn kunne hun mærke en dårlig smag i munden og lavede en grimasse som om hun gad og hører omkring dem og deres forhold sammen ”bare.. holdt kæft” kom det endelig fra hende mens hun stadig kiggede stadig ud i det blå ”tænk..” hun små lo lidt med en hæs latter og rystede på hoved og lukkede sin mund sammen og lukkede øjnene for en tid men de blev hurtigt åbnet da billede bare kom igen efter som hun havde smidt det ud og bed sig hårdt i læben og rejste sig så op og lagde armene omkring sig mens hun gik rundt ”Hvorfor skal jeg med? Kan jeg så ikke bare blive her!? Rødne op, måske blive en del af denne deeejlige organisation.. for det andet så lever din bror lige for næsen af dig.. hvis du ikke skulle have bemærket det så lever han i en lejlighed i Terre sammen med sin vampyr kæreste Asiha og der har han godt for 200 år nu!” små råbte hun og vente sig mod ham og spærrede så øjnene op da hun opdagede hvad det var hun sagde, selvom hun ingen anelse havde omkring det. Men hun viste stadig at det var rigtigt ”jeg..” hun vente sige igen om og gad ikke se på ham, det var jo egentlig ikke ham hun var sur på? Eller jo det var det så faktisk, at han havde gjort hende til vampyr og forsagede alt denne smerte, alt denne kærlighed som bare brændte et kæmpe hul i hendes hjerte i stedet for at heale det. Hun bed sig i læben og kunne kun føle had inde i sig lige nu. Intet andet end det kunne hun mærke ud over et kæmpe hul i hendes hjerte og en trang til at græde, en trang til at bryde sammen lægge sig ned på jorden og lade tårerne tage over. Men hun stod fast som en klippe og fortrak ikke en mine mens hun stirrede ind i væggen lidt væk fra ham og rystede på hoved, hvilken kæmpe idiot hun var! Og lige pludselig stod alt klart for hende, hun skulle dræbe sin søster, ikke kun på grund af hadet, men lige så meget over hvad hun havde gjort, det måtte have været hende som havde vist vampyrerne hvor hendes far boede. Forræderiske lille slange, hun spyttede på gulvet og traskede lidt frem og tilbage mens hun prøvede at få sig selv ned igen.

Han mumlede lidt og kiggede lidt rundt imens han sukkede stille, over at hun sagde at han skulle holde kæft og hvad vidste han, men hans tankegang blev hurtigt stoppet da hun fortalte noget om hans bror, han kiggede på hende med et hævet bryn og rejste sig så op og vidste ikke helt hvad han skulle sige, “Hvad…?” mumlede han stille da hun sagde at hans bror stadig levede, hvordan… han kunne ikke sætte nogen form for ord og satte sig så ned i sengen og lagde sig inden længe, hans bror var i live?! Han kunne ikke tro det, men lod det ligge i lidt tid, da der var tid nok til at tænke på det når han kom hjemad, og måtte så se om han kunne opsøge ham, han bed sig dog hårdt i læben da hun spurgte om hvorfor hun skulle med, ja hvorfor skulle hun det? Han kløede sig lidt i håret inden han lukkede øjnene lidt, og kiggede så på hende igen, “Jeg vil have dig med fordi jeg ikke vil se dig blive som en som dem, fordi at jeg et eller andet sted faktisk ville komme til at savne dig…” mumlede han stille og rejste sig så op da han ikke helt vidste hvorfor han sagde det, eller hvad der gjorde eller fik ham til at sige det, men sådan var det bare. Han rejste sig op efter lidt tid, og gik så hen mod døren inden han tænkte lidt, han havde det som om der var nogen, men hvem var han ikke helt sikker på, han bed sig lidt i læben og kiggede kort rundt inden han mumlede lidt, han lagde hånden på dørhåndtaget og trykkede det stille ned og åbnede den så, i det han lige havde fået sit hoved frem fra dækket af døren idet han blev i mødekommet af en pil i hans højre øje, han krummede sig sammen af smerte og udstødte et lille støn over smerten og satte sig hastigt ned i det han sparkede til døren for at få den lukket igen inden en ny pil kom til, han bandede let for sig og prøvede at få pilen ud men det sved for meget til at han kunne, “For… argh…” mumlede han og ville gerne have pilen ud lige nu da det sved af helheds til, muligt han kunne heale men det var temmelig svært når pilen skabte en så stor smerte ind til hans hjerne og igennem øjet hvilket bare fik det andet øje til at få sprængte blodbaner, “Nei… Gider du lige…?” mumlede han og bed tænderne hårdt i mens han prøvede på at få dulmet smerten, det var hvad denne lejer bragte ham, utroligt dårligt håb som bare pokker, ødelæggede alt hvad han havde håbet, ved at tage alverdens dele fra ham, krummede sig sammen over smerten og kunne mærke hvordan det varme blod stille løb ned fra hans øje af, “Forbandede satan !” mumlede han arrigt, og rejste sig stille op og mærkede lidt rundt efter noget at støtte sig til, hvad fanden skulle dette os til for?! Han mumlede videre om at dette sted bare skulle rådne op til der ikke længere var noget tilbage af det, han tog igen fat om pilen og prøvede at få den ud men det gjorde ondt som bare pokker. Han mukkede irriteret over det, skulle være så besværligt, nu havde hans skaber da serveret sit liv på et sølvfad for ham, nu kunne han med ro have og mag have retten til at slå ham ihjel en gang for alle. Han ledte efter en klud bare et eller andet vådt som han kunne lægge på det, utroligt der var så mange der troede at han var usårlig, men han var faktisk mere sårbar end hvad de vidste af, hvis man så på hans store behov for blod, dette mindede ham så meget om den gang han havde været lille, den gang han havde haft øjenbetændelse og de voksne ikke havde vidst hvad det var der var galt med ham, så de mente bare at det var gud der straffede med at give ham sådan en omgang betændelse i øjnene, men Zean havde da udmærket vidst at det ikke havde været på grund af at gud eller en hver mands sjæl havde fået det, det var bare en normal bakterie der havde været gået ind i hans øjne og derefter skabt en infektion, men alligevel havde Zean tager sig sammen til at finde en lille kniv og begynde at rense sit øje for betændelse selv om det havde været utrolig dumt, men denne oplevelse han var ude for lige nu mindede ham om den gang, sjovt nok.

Hun kiggede over på ham og nikkede så stille ”ville nok hellere ikke kunne holde mig fra dig når det kommer til stykket” mumlede hun stille og lod øjnene vandre mod ham mens han bevægede sig mod døren og spærrede øjnene op da noget sagde det var en meget dårlig idé at åbne døren ”NEJ!” råbte hun og prøvede at løbe over til ham for at rive ham væk, men for sent. Pilen ramte ind i hans øje og han faldt nærmest bag over af forskrækkelse og af smerte, hun lukkede døren helt og løb hen til ham og prøvede at få ham til at stå stille ”ih jeg prøver jo!” råbte hun og tog så fat i ham og satte ham over på en stol ”prøv.. prøv at sid stille” mumlede hun og kiggede med store øjne på pilen der sad lige i hans øje ”Zean.. jeg.. jeg kan ikke fjerne pilen uden at jeg bliver nød til at fjerne hele øjet” sagde hun stille og lukkede øjnene lidt da hun kunne lugte blodet og blev utrolig sulten ”fuck” mumlede hun og bed sig i læben, skyndte sig over og tog et glas med vand i og stillede det på natbordet ved siden af stolen, fandt så nogle klude hun kunne bruge til at lægge hen over øjet mens at det ville heale. Da hun kom tilbage lagde hånden på omkring pilen inde ved øjet og knækkede noget af delen af så det ville blive lettere at hive det ud på en måde ”Okay.. jeg tæller til tre også hiver jeg.. okay?” hun kiggede afventende på ham og begyndte så langsomt at tælle ”en..” hun trak pilen ud med et ryg og lagde den ned i glasset med vand, tog fat i en af kuldene på øjet og bed sig hårde i læben for at koncentrere sig og ikke begynde at bide ham i halse og drikke af hans blod. Hun kiggede over mod glasset hvor øjet lå med øjet i og rystede på hoved. Det øje var ikke meget nytte mere, han skulle bruge et nyt hvis han skulle have dækket hullet ”er du okay?” spurgte hun stille og bed sig i læben mens hun tænkte lidt over det som der lige var sket og at hun igen havde set noget som havde været rigtigt. Hun havde vist det, men kunne ikke forklare hvorfor og det måtte hun et eller andet sted indrømme var ret creepy men hun skød tanken væk fra sig og kiggede bekymret på Zean som om de ikke var kommet igennem nok på en gang. Hun kiggede bag ud og greb en pil som havde boret sig igennem døren ”Hvad fanden” mumlede hun og kiggede med store øjne på at hun faktisk havde grebet pilen. Så gode reflekser havde hun altså hellere ikke og alligevel havde hun grebet den!? Hun kastede pilen væk fra sig, ”Chance of plans Zean, vi tager af sted nu” sagde hun meget bestem ”vi kan ikke vente” hun kiggede rundt og skyndte sig over og tog tasken som hun havde pakket med diverse ting, smed den over skulderen. Gik så over til Zean rev en strimmel af kulden af og bandt det rundt om hans øje så det sad fast ”kom” mumlede hun og gik langsomt over mod døren og ventede lidt og lukkede øjnene. ”de er gået.. jeg kan mærke at de ikke længere er der de tror de fik ramt på os begge.. så rykker vi!” hun smækkede døren op og begyndte at løbe i en meget velvalgt retning og kiggede over skulderen for at se om Zean var med hende. Vente sig så om og greb hans hånd inden hun løb af sted med ham ”denne vej” råbte hun og førte ham igennem en gang som endte blindt, og dog gik hun ikke i panik og smilede bredt da hun så lige det hun havde håbet på et kloakdæksel hun fik det åbnet ”hop” mumlede hun og kiggede rundt mens hun ventede på at han var nede hvor efter hun selv hoppede ned og bøjede lidt i benene så hun landede med balance og rejste sig hurtigt op. ”så vi skal denne vej” sagde hun og tog igen hans hånd da hans syn måtte være en anelse svækket efter den pil og ikke kunne se så godt hun kunne. Hun løb så hurtigt at de var muligt for dem og dejede til venstre, og kunne mærke hvordan det begyndte at gå op ad ”der er ikke så længe igen, bare hold ud.. vi finder hjælp” mumlede hun og kunne mærke og dufte hvordan det hele ændrede sig hvilket betød at de ikke var så langt væk fra jordens overfalde. Det ville blive godt ikke længere at være nede i dette hul, ikke længere at være indespærret.

Han mumlede lidt irriteret da det gjorde fandens ondt men gjorde blot som hun sagde og satte sig ned, han fugtede langsomt sine læber da hun begyndte at tage fat om pilen og brækkede den så hvilket sendte en stor smerte igennem hele hans hoved men bed tænderne sammen og prøvede at lade som ingenting, selvom pilen havde kommet helt ind til hjernen næsten eller var faktisk et par få meter fra den hvilket gjorde utroligt ondt os selvom han var dette forbandede væsen han nu en gang var, han mumlede lidt som tegn på at han var klar til at hun hev pilen ud af øjet på ham, eller rettere hæv den ud af hovedet på ham i stedet for, bed sig let i læben men bide blev bare hårdere og hårdere til det gjorde helt ondt, og han måtte skifte sin læbe ud med tænderne da han ikke ville lade mere blod komme til end hvad der i forvejen var, han sukkede lidt og kiggede op ad, selvom han gerne ville lukke øjnene helt i men så var pilen uden samt hans øje men, hvad betød det lige nu? Han havde svært nok ved at se ved det ene øje så hvorfor fanden begynde at klynke over at han slet ikke kunne se ved det andet, han mumlede let og ventede på at hun havde lagt kluden rundt om det nu tomme hul hvor øjet skulle have været, men nu bare var rødt, han syntes nu i grunden slet ikke hun havde talt til tre, men måske havde hun bare været så desperat efter at kunne komme væk at hun havde sprunget de andre tal over, det var nu ikke helt noget at gøre ved, faktisk passede det ham helt fint, hvis han skulle være ærlig, han rejste sig op da hun havde bundet kluden rundt om øjet på ham, som begyndte at blive lidt rød i det, på grund af blodet, han kunne ikke helt heale det lige nu da han havde andet i tankerne, men ville nok gøre det imens de var på vej af sted, han nikkede let da hun sagde at planerne nok var ændret nu, og kiggede kort hen mod pilen, men sagde ikke noget til det, han var ved at kunne forstå hvad det var hun kunne nu, men om hun ville miste sine andre evner ville han virkelig ikke rigtig tænke på lige nu, da det gjorde ondt i hans hoved, han kiggede lidt rundt havde i grunden ikke det store at tage med, han var kommet i det tøj han havde haft på derhjemme og ville nu os gå hjem i det tøj, men hvad fanden, hellere det end at stå splitter nøgen, han kiggede let rundt, men hvad fanden skulle det til for? Hvad ville det hjælpe når han alligevel ikke kunne se på grund af smerten og de mange sener og blodårer der var blevet revet ud, som havde en påvirkning til det andet øje, faktisk var det utrolig sløret for ham lige nu. Han fulgte efter hende så godt han nu end kunne men måtte opgive det da hun tog fat i hans hånd og trak ham af sted, det var i grunden utrolig ubehageligt ikke at kunne se noget som helst gjorde det svært for en at føle sig sikker, på noget, at man nu ikke gik ind i det og det, at man ikke blev ramt af den og den person, at man nu ikke kunne være med til at sikre sig i at den person man holdte sig sammen med ikke kom til skade, hvad ville han gøre hvis hun blev slået ned og han ikke kunne se noget? Fuck dette var bare for genialt, han havde sq tænkt den godt ud ham herren, men han vidste jo ikke hvad det var Naomi kunne, hvad hun var i stand til, men der ville sikkert også være så mange andre ting som han heller ikke vidste omkring Zean selvom han var hans efterkommer, og forhåbeligt også den sidste, hvis alt gik som det skulle som inde i hans hoved, men det var jo ikke til at vide, tænk hvis det hele gik i splatten og alt det han havde håbet på at udrette ville gå tabt, at han ikke kom til at se sin bror, eller nogen andre igen, han sukkede lidt, og blev så afbrudt i sine tanker da Nai befalede ham om at hoppe ned i kloakindgangen, han gjorde blot som hun sagde, og mærkede vandet under sig, som gjorde det ubehageligt for en at rende rundt i, men hvad fuck, de skulle ud og det gerne hurtigt, han mærkede hende igen da hun tog hans hånd og hev ham af sted fremad, jo længere tid de gik dernede, jo mere vente han sig til lugten af den, dog blev lugten noget mere tynd og del friskere i det, i stedet for den samme rådnede lugt, men dette måtte vel betyde at de var nær udgangen, faktisk var det utroligt dejligt at have alle sine andre sanser i behov, som om at de blev mere forstærket end hans syn havde været, han sagde ikke noget til at hun havde kommet med en opmuntrende bemærkning om at de nu snart ville få hjælp og han bare skulle holde ud. Faktisk savnede han ikke sit syn overhovedet lige nu, han fandt det utrolig dejligt at kunne lade alle de andre sanser tage i behov, som sagt var det jo ganske let at narre sindet men hvad så, han skulle nok finde på noget så han kunne komme til at se igen, bare vent, og en dag ville han tage hævn. Faktisk havde han lige nået at se hvem det var der havde skudt pilen, og minsandten om det ikke havde været Evlyn, sikke en dejlig elsker han havde haft, godt hun skulle dø sammen med dette forfærdelige sted!

Hun kiggede bagud på Zean og smilede skævt, det var slemt det her. Men det var som om at det var noget som fortalte hende at han ville få synet tilbage, måske endda meget bedre end hvad det havde været for. Men igen, hvorfor? Det viste hun ikke. Hun sukkede lidt og standsede med at løbe da de var kommet til et sted hvor de igen kunne komme op, hun mumlede noget for sig selv ”Zean kan du kravle op?” mumlede hun til ham og førte ham over til stigen ”eller.. måske er det bedst hvis jeg hurtigt kravler op og åbner så kan jeg komme ned igen, og derefter kravler du op” hun smilede skævt og nikkede så, det var det de skulle gøre. Hun begyndte hurtigt og smidigt at kravlede op af stigen og fik hurtigt åbnet kloakdækslet. Hun kiggede rundt for at tjekke at der ingen var og gled så ned af stigen uden rigtigt at gå, men havde hænderne på vær side og lod sig derefter bare glide ned. Hun ramte jorden og kiggede over på Zean ”så din tur” mumlede hun igen stille og roligt da hun ikke på nuværende tidspunkt havde noget hun skulle skynde sig med, hvorfor egentlig også? Der var jo massere tid efter som at de andre vampyrer ikke var på stedet, eller hvad det nu egentlig var de skulle? Havde hun faktisk smidt ud af hoved og tænkte kun på at komme væk, og det skulle meget gerne være i dag. Da Zean var kommet op begyndte hun at kravle efter og der gik ikke mange sekunder for at dækslet var smidt på plads igen, nu var spørgsmålet bare. Hvor skulle de tage hen? Hun bed sig i læben og fik øje på en lastbil der var ved at kører og et smil bredte sig på hendes læber, ”skynd dig” hviskede hun hæst tog igen hans hånd og løb alt hvad hun kunne over mod lastbilen hvis motor var startet og der ville ikke gå mange minutter for at den ville starte med at kører og chancen for at de så ville nå den var ret lille. Men igen var der noget der sagde til hende at de ville nå den, og at dette var deres eneste chance, da de var henne ved den smed hun nærmest Zean ind i rummet bag ved efter at havde fået det åbnet og hoppede selv der ind, lukkede bag til og sætte sig ned mens hun gispede lidt efter vejret. De havde faktisk nået det! Hun grinede lidt og rystede på hoved mens hun mærkede at bilen var startet med at kører, de var på vej væk! Hun lod blikket glide over til Zean og smilede skævt til at hun jo nærmest brutalt havde smidt ham ind i lastbilens bagrum, og kravlede derfor langsomt over til ham og satte sig ved siden af ham ”undskyld med at jeg smed dig her ind” sagde hun langsomt ”men vi skulle nå den her lastbil eller vi ville været blevet fanget” hun hviskede stadig lidt og vente ansigtet mod ham og kiggede på den klud der nærmest var helt rød nu ”skal.. skal jeg prøve og se om jeg kan heale det?” spurgte hun langsomt og bevægede sig så hun sad foran ham og kiggede ind på hans ansigt, hendes øjne faldt fra øjet ned på hans læber men rystede på hoved inden hun igen kiggede op på øjet og fandt de mange ting frem som hun havde pakket, klude, rent vand, nogle blodposer og en skål der kunne bruges til at hælde vand op i og derefter gøre kludene rene efter brug. Hun bed sig i læben og afventede svar om hun måtte prøve at heale det eftersom at det så ud til at han havde alt for mange tanker i hoved til at han kunne finde ud af det selv lige nu. Eller det håbede hun da var problemet siden at der stadig kom mere og mere blod, ”hmm” mumlede hun så og kiggede rundt og fik øje på nogle kasser og hævede det ene bryn og gik over til dem, mens hun betragtede dem fik hun øje på en kasse hvor der stod ’skal behandles med forsigtighed!’ dette gjorde hende bare mere interesseret i hvad det dog kunne være som var i denne kasse. Hurtigt blev den åbnet og hun spærrede øjnene op da hun så hvad det var. En masse øjne! ”sååå.. Zean.. hvilken farve øje kunne du tænke dig til det røde?” grinede hun ”måske grønt?” hun vente sig mod ham og smilede skævt mens hun afventede svar.

Han fulgte efter hende så godt som muligt, underligt så mange lyde man kunne hører når man ikke brugte synet. Han mumlede let for sig imens han kiggede rundt, hvorfor kiggede han i grunden han kunne jo ikke se? Han rystede lidt på hovedet over sine tanker, og blev igen afbrudt da Naomi’s stemme tvang sig igennem hans sind, han vendte sin opmærksomhed mod hende, “Hmm…” mumlede han da hun sagde at det nok var bedst at hun gik op først, han gjorde dog som hun sagde, og gik et skridt bagud, dog gik der ikke længe før han hørte et plask fra hende da hun atter var kommet ned igen, han rynkede brynene lidt og følte sig stille frem til stigen og bed sig lidt i læben inden han nu begyndte at klatre op af den imens han forsigtigt følte sig fremad, dog ret så hurtigt, selvom han et eller andet sted var noget nervøs over at skulle miste balancen, men det gik lige. Det var nu underligt at man lige pludselig bare følte en masse angst for noget som man ikke havde følt før, måske fordi der skete så meget og man vidste ikke hvad man skulle gøre eller noget som helst. Det var som om man var gået hen fra stærk til svag og dog så var man stadig den samme person, men følte sig langt fra som den person man var før dette var sket, han mumlede kort over de mange tanker, havde de aldrig en ende, hvorfor skulle de altid være så opfarende, og spekulerende, filosofiske og hvad vidste han, hver en tanke skulle lige frem analyseres til det mindste af det mindste lige meget hvad det så end var, det hele skulle give en mening, uden i grunden at give en mening, faktisk var der næsten intet der gav en mening, selvom man prøvede på at give det en mening, og lige nu, kunne han ikke se meningen i sin tænkestrøm, lige meget hvad han prøvede, fik han den ikke til at give den mening det skulle, men den blev også hurtigt standset da han mærkede jorden under sine fingre og trak sig selv det sidste stykke op, og lod tankerne dulme af, da det skabte en smerte i hans hoved, en smerte han ikke kunne få væk lige nu, men det fik han ikke lov til at undre sig videre over da Naomi var kommer op af kloakdækslet hev ham af sted over mod en lastbil, det var måske underligt så meget han skulle i gennem som halvblind kunne man sige, men lige nu kunne han ikke se på grund af den megen blod der var kommet over i det andet øje som gjorde det var helt rødt, faktisk kunne han os mærke hvordan kluden var blevet mere og mere tung da alt blodet fra hans hul af, hvor det gamle øje havde siddet, var løbet ud, men eftersom at kluden forhindrede det i at flyde yderligere rundt omkring på hans sind, så holdte det nu ret godt tilbage, hvorfor i grunden blødte han? Skulle han bruge det blod som han havde i kroppen til noget egentlig? Han var jo forfanden død! Eller død og død, han var vel en mellem ting af død og levende, muligvis en søvngænger, havde han faktisk aldrig rigtig tænkt over, og det var måske også pænt underligt at tænke over sådan noget, på denne tid, lige nu, også lige midt i det de havde gang i? Han sukkede lidt da hun ville have til at løbe, skulle han være ærlig følte han sig noget udmattet, men gjorde blot som hun sagde og løb efter hende så hurtigt han kunne, og hoppede da hun hoppede, og idet samme mærkede han noget hårdt, muligvis et håndtag eller noget, men det var der vidst ikke noget man skulle tænke for længe over da Naomi kastede ham, kylede, eller skubbede ham ind i lastbilen dog landede han ikke helt hårdt, da han faldt over på nogle sække med en eller anden form for indhold som havde nogle skarpe kanter dog var det blødt, han vidst ikke helt hvad det var, men smadret, ja det turede han ikke helt at anerkende, da det jo kunne være lidt af hvert måske? Han lyttede lidt til hendes skridt der kom tættere på, og satte sig lidt mere behageligt og kiggede tomt ud i luften uden rent faktisk at se på noget, han nikkede dog lidt til hendes spørgsmål om hun skulle rense såret og derefter heale det, det kunne hun jo ligeså godt, han havde ikke selv kræfterne til det lige nu, ville faktisk bare lægge sig ned og sove, og slappe af, men måtte vente med nydelserne til det hele var ordnet, han fulgte egentlig ikke med i hvad der skete rundt omkring ham, eller noget, vidste heller ikke helt hvad der var at følge med i når det kom til stykket, han bed sig lidt i læben da hun spurgte til hans øje, eller om hvilken øjenfarve det skulle være, og vidste ikke helt hvad hun mente men tog dog en hurtig beslutning, “Rød…” mumlede han stille og hæst over ikke at have brugt sin stemme i lang tid, utroligt så stille man kunne være når det kom til stykket, utroligt så tavs man kunne være generelt, dette måtte et eller andet sted være hårdt at være stum nu når han gjorde sine tanker omkring det med at være stille og tavs, de måtte savne evnen til at kunne bruge deres stemmebånd lige som alle andre, men de kunne ikke.

Hun kiggede over på ham og tog et glas frem ”det er din heldige dag i dag” grinede hun stille og mente det allermest sarkastisk selvom det var heldigt at hun havde fundet kasse med øjne i og der faktisk var nogle der havde farven rød ”hmm” mumlede hun og gik over til ham inden hun hælde noget vand op i en skål og vaskede sine hænder og tog langsomt kluden væk fra hans øjne som ikke længere var der, men bare et tomt hul hvor der var blod overrevet sener, hun gyste lidt. Det med blod havde hun faktisk aldrig været god til, og nu var hun en af dem, en blodsuger? Det gav ikke rigtig mening inde i hendes hoved, men det var der så meget der ikke gjorde. Hun sukkede stille ”okay.. jeg skal bruge ret mange kræfter på det her.. da jeg skal repareret dine ødelagte sener, plus det andet øje.. og skal have nye sener til at vokse ind og godtage det nye øje.. så hvis besvimer er det derfor” små lo hun og tog langsomt øjet op i sin hånd og pustede langsomt ud mens hun lukkede alle tanker ud og lagde langsomt øjet ind i hullet og beholdte hånden over det. Lukkede øjnene og begyndte at gå ind og få det hele til at gro sammen igen. Og håbede på det bedste. Hun sad der omkring en halv time mens hun kæmpede mod kræfterne der var ved at slippe op og gjorde hende mere og mere svag, ignorerede alle tegn der sagde hun skulle stoppe og blev bare ved. Mens man kunne se hvordan at hendes ellers hvide hud næsen blev gennemsigtig af anstrengelser og endelig lykkes det. Øjet begyndte at bevæge sig og det andet øjet havde fået den hvide farve tilbage igen og der var ingen sprængte blodbaner ”så.. dan” kom det hæst fra hende inden hun dejsede om på gulvet og lå helt livløs mens de kørte af sted. En masse billeder kørte rundt i hoved mens hun lå der og rykkede kun på sig når lastbilen kørte over nogle bump som fik hendes krop til at svæve lidt og falde ned igen. Hun mumlede noget mens hun lå der, hun så nogle skikkelser og hende og Zean lave nogle tegn inden de løb ind og stormede stedet, hun løb selv ned ad, og fandt sin søster. Nu var timens ende kommet! Nu skulle hun lide sit nederlag mod sin yngre søster om det så skulle koste hendes eget liv. Et lille smil bredte sig på Naomis læber som hun lå der i bevidstløsheden, hun havde ondt i hele kroppen over at have brugt så mange kræfter. Og hendes lemme værkede over det hele. Men efter nogle timer slog hun endelig øjnene op igen og prøvede at rejse sig men blev bare mødt af smerte, hun stønnede lidt og lagde sig tilbage igen og lukkede hendes øjne. ”Husk mig på.. aldrig at gøre det igen” sagde hun med en hæs stemme mens hun ømmede sig over smerten. Ikke fordi den ikke var dejlig med smerten, hun elskede den stadig. Men nogen gange kunne man også være foruden ”hjælper du lige her?” mumlede hun stille og åbnede øjnene mens hun rakte en hånd i vejret. ”vi skal snart af ..” brummede hun og kiggede på ham mens hun gabte lidt, hun var faktisk utrolig træt når det kom til stykket og kunne falde i søvn hvornår det skulle være efterhånden men holdte sig stadig vågen, hun kigge lidt over på Zean ”Hvordan går det med øjet?” spurgte hun stille og bed sig i læben inden hun vaklede over mod sin taske og pakkede tingene sammen og smed den over ryggen og gik over til dørene bag til for at skulle hoppe ud. Hun havde set at der ville være en lejer her. Folk der kunne hjælpe dem, hjælpe Zean med at få organisationen ned med nakken. Naomi ville i hvert fald gerne gøre sit til at det lykkes. Hun sukkede stille og lagde hånden mod væggen mens hun tænkte det hele igennem og fattede ikke rigtig hvorfor det var kommet så vidt, for 4 måneder siden havde hun bare været en almindelige pige, og i dag var hun på eventyr ingen sikker nogen sinde ville tro på, når det kom til hendes gamle venner.

“Hmmm…„ Mumlede han blot til svar til det hun sagde, og kiggede hen på hende med det gode øje, og sagde ikke noget, forholdte sig tavs under hele processen med at få healet de mange sprængte sener og blodårer, og da øjet så langsomt gled ind i det tomme hul som nu atter ville blive fyldt ud igen, han trak vejret dybt ned igennem næsen og kiggede på hende imens hun holdte ham for det andet øje, som var i gang med at blive healet han vidste ikke helt om det hun havde sagt var noget han skulle svarer på? Der var så mange underlige ting der rendte rundt inde i hans hoved, og sukkede let, da øjet var ved at falde på plads, og det andet øje var ved at kunne få synet tilbage igen, hvilket han kun kunne være glad for, da han fandt det lidt ubehageligt på en eller anden måde, ikke at vide hvad der var omkring ham, selvom han nu syntes det havde været meget sjovt at skulle føle sig frem og den slags, det havde han dog ikke haft noget imod på nogen måde. Og dog alligevel, så havde han det jo, når han sagde han ikke havde brudt sig så meget om mørket der havde indtaget inde i hans sind, måske skulle han til at øve noget kampsport hvor de ikke brugte sindet, men alle andre sanser til at kunne finde ud af ditten og datten, om hvor fjenden kom fra og sådan i stedet for at kigge rundt som en spastisk, selvom han dog ikke havde behov for det, så kunne man da godt være forberedt på forhånd. Han sukkede lidt da hun var ved at blive færdig, han havde ikke fulgt med i tiden, han havde været ligeglad, faktisk tænkte han ikke så meget på tiden, det kunne rage ham en pind, det var mere vigtigt at have tålmodigheden og lade sig tage tid til de ting der skulle til at ske, i stedet for at fumle rundt med alverdens ting, han sukkede lidt, og rejste sig langsomt op da hun besvimede, og bed sig stille i læben, han kiggede lidt rundt, og sukkede så han tog sin hættetrøje af og lagde den neden under hendes hoved, og kiggede lidt rundt imens han overvejede hvor denne lastbil ville ende henne, men nok ikke noget særlig godt sted, efter hans egene intekstioner, og bed sig kort i læben da et lille bump kom ind under bilens dæk og han greb hurtigt fat i noget, inden da, og mumlede lidt. Han gik hen til et lille vindue og kiggede lidt ud af det, han syntes dog at hører nogen lyde fra forsædet, og gik helt tæt på og lagde øret på bilens hårde stålplade som skillede det bagerste af bilen, det ville så sige det kæmpe transport rum de sad i lige nu, og foran var selve motoren og hvad vidste han, biler havde i grunden aldrig interserret ham, han havde haft større interesse til det med landbrug, bygnings værker og den slags, men ja… Zean var gammeldags, og brød sig ikke meget om forandriger, så gammeldags mand ja det var hvad han var, dog kunne han godt ændre sit tøj med tiden, hvilket var et nødvendigt behov for ham, for at kunne falde ind i omgivelserne, men lige nu, ville han faktisk give alt for noget rent tøj, i hvertfald lige nu, det tøj han havde lige nu var ret så klamt efter hans mening, hans skaber kunne da godt have været lidt mere hygijønisk og tilbudt ham et bad og noget rent tøj i stedet for denne her stank, men mon ikke der var nogle søer ude i junglen som han lige kunne hoppe ned i og få renset kroppen så godt som muligt, han sukkede lidt og så at Nai var ved at vågne, han hævede det ene bryn og trak på skuldrende, da hun bad om at han skulle huske hende på ikke at lade hende gøre sådan noget igen, det var jo hendes eget valg, men ja… nu var det gjort, og så måtte man vel få det bedste ud af det, han tog hendes hånd og trak hende op at stå igen, og bukkede sig ned og tog sin sweater som han tog hen over hovedet og pustede lidt luft ud igennem næsen, som svar til at de snart skulle af, hvilket han ikke kunne være mere glad for, han brød sig ikke det fjerneste om at være inde i sådan et rum, hvor der kunne ske alverdens ting, og at han kunne havne hvor som helst, men det var måske mest frygt for organistationen skulle finde ham, hvis de altså gjorde det? Det vidste han ikke noget om, men håbede det da ikke. Han gik hen til de to dører og mumlede lidt, “Fint nok…„ sagde han som sit svar til hendes spørgsmål, og kiggede stille ud af dørene da de var blevet åbnet og kiggede lidt rundt, og kløede sig lidt i håret, inden han vente sig om mod Nai, “Hop op på min ryg..„ sagde han så og kiggede på hende med et alvorligt blik, han mente ikke at Nai var klar nok i hovedet til at kunne stå på egne ben, og da bestemt ikke at klarer sådan et spring, hvis hun stadig var træt efter hendes lille ‘operation’ kunne man vel kalde den, et eller andet sted vidst nok.

Hun kiggede surt på ham da han ville have hende til at hoppe op på ryggen af ham, ”det! Kan du godt glemme alt om” sagde hun surt, hun var fandma ikke noget barn som skulle bærers eller hjælpes, det kunne hun udmærket selv klare uden hjælp! ”jeg.. kan.. godt.. selv..” mumlede hun surt og skubbede ham væk og lod hoved glide ud af dørene og kiggede rundt mens hun kunne mærke hvordan det sortnede for hendes øjne, men hun ville ikke! Hun var ikke nogen svag pige og hun skulle ikke have hjælp fra en som havde hjulpet hende lidt for mange gange. Hun gad ikke mere! Kunne han ikke se at det gjorde ondt på hende? Ondt på hende at have ham tæt på når han ikke ville det, når det intet betød for ham, faktisk var der sikkert ikke noget der betød noget for ham ud over hans bror. Heldige bror han havde. Hun bed sig i læben og gjorde klar til at springe da hun mærkede et ryk i bilen da den igen kørte over et bump og mærkede hvordan fodfæstet gled og hun faldt, der gik ikke mange sekunder for hun ramte jorden hårdt og bed sig i læben da hun mærkede hvordan at smerten gik igennem hele hendes krop på grund af knækket der lynede sig igennem ryggen, hun skreg dog ikke. Hun havde da prøvet smerter der var større end dem som nu gled igennem hende. Hun lukkede øjnene og lod langsomt kraften i hende heale det knæk der var kommet i ryggen men havde ikke særlig mange kræfter til det, så det gjorde stadig ondt da hun prøvede at rejse sig op. Hendes blik gled rundt da nogle mennesker langsomt kom ud igennem buskende med pistoler rettet mod dem. En lille latter gled igennem hendes hals og banede sig ud igennem hendes læber da hun stod op og holdte sine hænder på ryggen og rystede lidt på hoved, hun var nød til at tænke hurtigt da en af mændene bevægede sig helt hen mod Naomi og rettede pistolen mod panden på hende med et smil på læben ”du er da en pæn pige.. hvad laver i to her?” han kiggede på Zean og derefter over mod Naomi og lod langsomt håndryggen glide hen over hendes kind mens han gav ordre til at folk skulle sørger for at hvis Zean kom tættere på skulle de stoppe ham ”jeg gentager min pige hvad laver i her.. hvad vil i?” han kneb langsomt øjnene sammen og Naomi rankede sig uden at gøre noget ved at han havde strøget hånden hen over hendes kind, selvom hun på ingen måde brød sig om hans tilnærmelser, og især ikke efter at hun var blevet voldtaget. Hun sukkede stille ”Vi er kommet for at slå os til jer.. vi vil nedlægge Kirai’s hovedkvarter, men vi har brug for jeres hjælp” de spærrede alle øjnene op og nogle udstødte grin over hun kunne være så dum at tro at de ville hjælpe hende, men manden som stadig havde pistolen rettet mod Naomis pande gjorde endnu en hånd bevægelse som fik dem alle til at holde kæft og betragtede Naomi med et glimt i hans øjne, et glimt som Naomi slet ikke brød sig om ”Vi vil hjælpe jer … men hvad vil vi få til gengæld” Naomi hævede det ene øjenbryn ”Du kan få alle de skatte som der bliver indeholdt på hovedkvarteret og Marcus død?.. dog vil der være en ting derinde i skattekammeret som i ikke kan få” hun hævede det ene øjenbryn og langsomt blev pistolen fjernet fra hendes hoved og manden smilede skævt og nikkede bekræftende ”en kvinde efter mit hoved, det er en aftale” sagde han så og fik dem alle til at lægge våbende væk ”nå skat nu skal vi finde ud af hvordan vi gør det her..” sagde han og lagde armene omkring Naomi ”hmm..” sagde Naomi ”det er mest Zean i skal snakke med jeg skal bare have fat i Evlyn mere i det er det ikke for mig” sagde hun så ”og så den ene ting i skattekammeret” hun regnede ikke med at Zean ville have andet end Marcus hoved på et fad og organisationen ned med nakken? Men hvis hun tog fejl havde hun vel dummet dig ”jaja.. det skal vi alt sammen nok få ordnet når vi kommer tilbage til lejeren” han havde stadig armen omkring Naomi og hun måtte sige at hans attitude over for hende var ved at blive provokerende men stadig, hun holdte bare sin kæft og håbede på at han senere hen ville stoppe med at tage på hende. Langsomt gik de alle sammen af sted og de fyre som før var sat til at holde Zean tilbage gik stadig ved siden af ham mens de gik. Der gik ikke lang tid for at Naomi kunne hører stemmer og latter fra børn. Hun hævede det ene bryn ”dette er .. en ..” hun kiggede med store øjne da hun så vampyrer over det hele, folk som løb rundt mellem hinanden og legede, børn som grinede og mødre der løb efter dem mens de skældte og smelte fordi at de havde gjort et eller andet som de ikke måtte. Dette syn overvældede Naomi så hun stoppede op og kiggede rundt, men det var åbenbart ikke kun hende som stoppede op. Mange af kvinderne sendte hende nysgerrige blikke samt nogle af mændene, et smil listede sig frem på hendes læber mens hun kiggede ned af sig selv, beskidt og totalt grim at se på efter de mange skræmmer hun var kommet igennem, et suk gled igennem hendes læber og hun tog fat i Zeans ærme og ville helst ikke skilles fra ham igen men det så ud til at manden havde andre planer ”Sihra!” råbte han og en smuk kvinde med blond hår kom løbende, der var et dejligt glad udtryk over kvindens ansigt som så hed Sihra ”vil du være så venlig at tage ..” han kiggede over mod Naomi ”Naomi over til bade anstalten og få hende ren og ben, der er fest i aften” sagde han med en glad stemme ”Zean” sagde han så ”Gillian her” han rakte hånden ud men ventede dog ikke på at Zean tog den og viftede lidt med hoved ”vi har vist nogle strategi former vi skal have diskuteret, så hvis du vil følge med mig?” han kastede med hoved mens han begyndte at gå over mod nogle telte der stod lidt længere væk. For Naomi virkede dette som nogle af de gamle lejer man så i gamle krigsfilm hvor man havde telte over det hele, kvinder der var bange for hvad der skulle ske med dem, eller? Hun smilede skævt alle de kvinder hun så var rolige, klar til kæmp og stærke alle sammen. ”Nå Naomi.. hvad laver i så her?” kom det var Sihra, ikke uvenligt men bare nysgerrigt og Naomi bed sig i læben ”jeg er her for at dræbe min søster som prøvede at dræbe den jeg elsker” sagde hun stille og smilede skævt til hende og Sihra nikkede stille ”Bin there” mumlede hun stille og bevægede sig ind i et hus hvor der stod et kæmpe stort kar ”så.. nu må vi hellere gøre dig klar til festen i aften, det ser da ud til at Gillian har vist det gode øje til dig” små lo hun og Naomi viste ikke rigtig om hun hellere skulle grine eller græde? Men valgte bare at grine lidt og tog langsomt tøjet af mens hun ventede på at det varme vand ville blive fyldt i karet så hun kunne hoppe ned i det, og hun måtte indrømme at hun virkelig kunne trænge til et bad nu.