Den gemt sandhed

"var"sagde han og kiggede på hende med et lille dumt smil *hvad mon der er sket*tænkte han og kiggede på de andre uden et ord til dem han var godt forvirret "øh hvad sker der"spurgte han stille og kiggede på dem med et smil

hun sukkede over mikala og så mod ham "kig på dig selv engang" sagde hun og smilede drillende, han var forbundet , på armen, bryst , benet og hovedet og hans hånd ... "Du boldt så jeg stoppede det med mit blod og mit blod healer sin sår hurtigere end normalt" , hun rejste sig og gik hende til Manda og smilede "helt klart en Loup" sagde hun og aede manda nakkede som hun vil gør ved en hund og kat

Han smilede lidt og logrede med halen, han åbnede det ene øje og kiggede på hende. "Bare fordi du synes jeg er nuttet..." grinede han drillende og lagde hovedet på hendes skød. Han lå ikk helt vildt behageligt med hovedet på den anden måde. Hans hale logrede videre og ramte nogle gange Ai, mens hans ulveøre bevægede sig. Han lukkede øjnene lidt, "Jeg falder ikk i søvn..."

Mikala så frem på dem under hendes hætte kunne man se spor af tåre som trille ned i stride strømme hun viste ikke hvad hun skulle sige eller gøre hun var en lille skræmt og bange pige nu som hun altid hade været

"hvad har jeg dog lavet"sagde han og kiggede på sig selv og hvorfor er mine bukser klippet i"sagde han og kiggede på dem han var helt rundt på gulvet *kan jeg ha været oppe at slås*tænkte han og kiggede på dem

Han løftede hovedet og kiggede på Jaster, "Altså jeg ved ikk hvad du lige præcist har lavet, men at være oppe at slås lyder som et meget godt bud..." nikkede han og kiggede på Mika. "Hey, hvorfor skal du altid græde? SOm jeg sagde, ikk græde over spildt mælk. Det er spild af din energi og tid..." smielde han opgivende og opmuntrende på samme tid.

"hun græder over sin fortid" sagde Ailince og så mod jaster "Tja, jeg må undskylde det med bukserne med det sår skulle forbundet og undskyld du ingen tøjre har på" hun små grinede og kastede hans tøjre over til ham, der var blod på den, hun så på manda som lå på hendes lår "Nueeh elsker ulve" hun tog fast i manda og krammende ham

Mikala så ned hendes mørke og dyste side var over hende hun sad bare i mørket og lod som ingen ting hendes hjerte var fuld af vredt,had og sorg over flere ting som de slet ikke kunne fatte hendes verden var brudt sammen omkring hende for mange år side efter hendes mors dødda hun var 3 år gammel og héndes fars forsvinden var hendes støret vrede

han smed sin trøje på græsset "det er i orden"sagde han med et lille smil han kiggede på dem og kiggede så på mikala men han viste ikke meget af det der var sket mens han havde været væk i sit sind

Mikala var stille hun så ned i jorden hendes søde og glade væsen var skjulet bag en ond og kold facae efter flere onde og grusome ting hun hade været ude for i alle de år hun hade være væk i hendes morfar og 2 fætter hade gjore hendes sind ond og kold som en sand dæmons hjerte og sind men Mikala hade en ting som hun altid ville ha hos sig sit hjerte og sin venner

Han kiggede på Ai, han rødmede ikk han kiggede bare. "Du 'elsker' ligefrem ulve?" han aede hendes hoved blidt og smilede opgivende. "Men vi er naturlige fjender?" sukkede han og kiggede væk. Det var ikk særlig sjovvt at de fleste af hans venner var Vampyrer og han ikk kendte nogle der var varulv eller bare halv.

Ailince så mod jaster "Lad mig sige dig , hvad der sket , mikala tænker på sin fortid , derfor er hun som hun er" sagde hun og rejste sig op , hun gik hen mod mikala og stod foran hende , hun lagde hovede nærmer mikala og smilede så kærligt "Rolige nu" sagde hun , men os i hendes hovede, hvad mikala bliv rolige, Ailince brugt sine kræfter på mikala , hun flyttede sig lidt og smilede "Sorry, men du er alt for afstemt , slap lidt mere af, når det anden går din fortid" sagde hun af alle menneske, hun var lige som mikala, tanke om hendes forældre ødelæge hende, hun lagde en hånd på mikala skuldre og to hende indtil sig og hviskede "Jeg er her altid" hun så mod jaster og smilede kærligt, som om noget gemt sig i hendes blik, derefter så hun på manda, med sit blid blik

Mikalas øjne flimmer og lukke sig hendes minden var alle sammen væk hun hade indet tilbage mere kun sine venner og hendes familie som var hendes kærste og hendes unger mikala var selv mor en stille og svag mor hun faldt ind i mod Ailince hendes krop var udmatte og udtæret hendes ellers så søde øjne var lukke gansk svag i

"øh okay"sagde han og kiggede på ailince. *hvad er der med hendes blik der hvor hun kiggede på mig og hvorfor var det sådan*tænkte han og kiggede på dem med et lille smil *håber da mikala klare den*tænkte han og kiggede på mikala

Da mikala var tilbage til sit gammel jeg, slap ailince langsomt hendes og tog hendes hånd og gik derefter over til de andre "Hun klar det" sagde hun og havde os hørte jaster tanker , hun sukkede *dum som altid* tænkte hun og så ned på manda , "nueeh , ulve er de sødest væsner " sagde hun og små grinede

Mikala hade stadig væk lukke øjne hendes hovedt var ved at sprængse ag alle de ting hun hade gemgår i sit live lige fra hendes morfars totur til hendes slaveri i skolen det pinte hende rigtig meget ay huske på det hele hun sukke men lod sig ligge i græsset

//sorry guys . skal lave mad XD //

*når ja tror jeg ved hvorfor men siger det ikke"sagde han og kiggede på dem med et smil og lagde sig ned i græsset og kiggede på skygerne med et smil og kiggede bare lige op og lukkede stille øjne i han var ved at falde i søvn hvis der ikke var nogen af dem der sagde noget til ham

Mikala lå og slappe af i den stille nature hendes lunget var fuldt med fred og glædet mens hendes hoved af fyldt ag vred og had til hendes væster tider i hendes liv " jaster " hviske Mikala svaget det var som om hun var meget langet fra dem alle 3 hendes øjne var lukke men en masse tåre trille med af hendes kinder

Ailince så mod jaster "du ved godt jeg kan høre dine tanker ik jaster" sagde hun og så mod himlen, hendes øjne virkede igen så fragt, hun tanket på noget , noget som gjorder hendes øjne triste , hun sukkede og så mod mikala "Har du det beder nu" spurgte hun hende og smilede blidt

"i know ailince"sagde han og kiggede på hende med et smil "men hvis det er det jeg tror ved jeg hvorfor dit blik var sådan"sagde han og kiggede på hende med et lille sødt smil og kiggede på de andre og kiggede så op igen på himmlen

"Åh det" sagde hun og havde sagt det så , han kunne gættede han havde ret. hun så nu væk fra jaster og kiggede mod mikala , hun virkede mere blid end normalt , ikke så hemmelighedsfuld , hun ventede på mikala svarede hende

Mikala åbne øjne svaget " Ailince du er min ven det sammen er i 2 Jaster og Manda men jeg kan ikke klar mere tilgive mig " græde Mikala hendes sinde og krop var ved at give efter for alle hendes dårlig minder og oplevlser hun hade vært i gemme i hele hendes liv

"jeg kan slette dine mindre mikala" sagde Ailince og så til siden , hun kunne slette dem vis hun ønskede det "men du skal tanke det igennem, du vil aldrig kunne finde de mindre mere igen, men du vil kunne liv uden dem " sagde hun og smilede blidt til hende "og så skal du fortælle hvilken du ønsker jeg tager"

Han kiggede på ailince og mikala "klare hun den"spurgte han og kiggede på ailince og gik over til dem med et smil på sine læber og kiggede på dem med et smil *jep jeg har sikkert ret*tænkte han og kiggede på ailince med et smil