I am terribly sorry! (Aubrei)

Aubreiane betragtede ham smilende, han var virkelig noget helt specielt, og hun vidste at hun sagtens kunne vænne sig til at have ham omkring sig. Ikke fordi han skulle beskytte hende dog, for den slags kunne hun sagtens selv klare, mere fordi hun havde en fornemmelse af at de tænkte meget ens.
Hans selskab var dejligt og hun nød at sidde og snakke med ham, det var ikke særligt tit hun mødte en der kunne fastholde hendes interesse særligt længe af gangen. "Jah okay.. det må stadig være lidt trist.. Alsa jeg har ikke nogen familie mere, men det oz noget andet hos mig" svarede hun mildt og strøg hans kind kort.

for en stund afventede hun hans svar på hendes spørgsmål, det ville helt sikkert hjælpe hende hvis de kunne gøre det på den måde, og det ville jo også give ham noget at betale tilbage med, så i hendes øjne måtte det være den perfekte ide til dem begge. Et glad smil kom frem på hendes læber, som han fortalte at han gerne ville hjælpe hende på den måde, det gjorde tingene nemmere for hende.
Hun var slet ikke så hurtigt eller lydløs som hun havde været, mens hun var vampyr. Savnede det også af og til, selvom hun aldrig havde tror at hun ville savne det.

"Så det mest nødvendige siger du? Tja.. Det kan nok arrangeres.. Plus det løse" svarede hun med et drillende glimt i øjnene. Regnede med at mens de var ude, ville hendes kontakt komme og sætte tøjet ind i det Walk in skab der var på gæsteværelset.
"Jeg håber du kan lære mig at jage igen.. Det er efterhånden længe siden jeg har gjort det ordenligt.. Det har nok noget med min fortid at gøre tror jeg" sagde hun tænkende og så frem for sig. Glædede sig til at de skulle igang, det skulle nok blive underholdende at prøve. Nok mest underholdende for ham, men det var ok.

Han kiggede undrende på hende og smilede lidt forsigtigt da hun sagde det løse. Hvad mente hun mon? Han havde skam godt hørt udtrykket før men det var jo ikke sikkert hun mente i den forstand. Noget sagde ham at hun ikke bare nøjedes med det mest nødvendige.
Han gengældte et drillende smil og sagde: "Jeg glæder mig til at finde ud af hvad 'plus det løse' betyder. Men ja jeg kan godt lære dig at jage. Det er jo trods alt det jeg har ernæret mig med i nogle år. Må jeg ikke prøve at vise dig noget? Det er en hilsen hvor jeg kommer fra til dem man respekterer og holder af"


Hvis hun lod ham, tog han hendes hænder så de flettede deres fingre. Begge deres hænder blev holdt hævet imens han meget langsomt nærmede sig hendes ansigt med sit eget. Så imens han blidt trykkede sin næse mod hendes næse, sagde han:
"Når man så står her, smiler man og siger 'Shi'ae'"


Det varmede ham underligt, mest fordi det var flere år siden han lavede sådan en hilsen. Det var noget han havde savnet men der havde ikke været nogen der gav grund til den hilsen før nu. Meget langsomt slap han hendes hænder igen og smilede. Han var lidt rød i kinderne men prøvede dog at skjule det. Han ville jo ikke gøre hende forlegen når hun nu hjalp ham så meget som hun gjorde.
Charlie tog sig et glas vand inden han smilede til hende og sagde: "Du må jo sige hvornår vi skal afsted så. Jeg tror dog mine sko døde under sidste forvandling..."

Aubrei så smilende på ham og lod hænderne løbe igennem sit lange hår, virkede en smule tænkende. At han ikke vidste hvad det betød, gjorde hende lidt forundret, selvom det ikke gjorde noget overhovedet.
"Med det løse mener jeg, at vi nok finder lidt flere ting end kun lige det mest basale" svarede hun mildt og så længe på ham. Han var rigtigt behagelig at være sammen med og hun nød faktisk at kunne hjælpe ham, selvom tingene havde set meget anderledes ud, havde hun stadig været vampyr. Hun ville sikkert slet ikke have hjulpet ham hvis det havde været dengang.. Tanken skræmte hende lidt.. Men hun havde jo ikke just været den søde pige i klassen, mens hun var vampyr. Hans spørgsmål fik hende til at blive nysgerrig og hun nikkede let. "Det må du da gerne"

Som han tog hendes hænder, flettede deres fingre og derefter kom helt tæt pø hende, mærkede hun varmen stige til kinderne. Den slags var hun slet ikke vant til, og det gjorde hende faktisk ret genert, selvom hun prøvede at skjule det på bedste vis.
Svagt nikkede hun. "Shi'ae?" Spurgte hun forsigtigt også som en hentydning til at hun gerne ville vide hvad det betød, sådan helt konkret. De grønne øjne hvilede længe og intenst på ham, inden hun trak sig en smule væk, da han gjorde det samme.

Det var tydeligt en hilsen der gjorde ham en smule påvirket, han virkede lidt trist, men samtidig glad over at have lavet den hilsen.
Selv havde hun ikke helt styr på hvad den betød, selvom det havde været rart at prøve den. Det var jo stadig sjovt at prøve nye ting og det var meget lidt hun havde fået lov Til at være sammen med stammer, fordi hun havde været vampyr dengang.
"Vi kan sagtens gøre det imorgen aften hvis det er, jeg tænker Idag går med at ordne dit værelse og slappe af" svarede hun smilende.

Han grinede lidt og smilede venligt til hende da hun rødmede sådan over den hilsen de lige havde lavet. Når han var så tæt på en kunne han også til dels dufte hvordan de havde det. Men der kom kun positiv respons fra hende. Det var som om hans smil voksede en anelse da hun spurgte hvad det betød. Han elskede at fortælle om sin herkomst da det ikke var så tit at han fik muligheden for det.
" 'Shi'ae' bruges i mange forbindelser men den mest direkte oversættelse er 'Du er mit lys' Ganske smukt ikke sandt? Det er faktisk også en af de ord man bruger i en ægteskabsceremoni i min stamme. Der er nogle ord man bruger til mange ting"


Da hun kom med et forslag til hvad de skulle gøre hvornår, tog det ham ikke lang tid at acceptere det. Hun virkede ivrig efter at komme i gang så der var jo ingen grund til hvorfor han ikke skulle være ivrig. Det her var hans første egentlige chance for et hjem siden han forlod stammen for nogle år siden. Han var faktisk ikke klar over hvor lang tid der var gået  da tidsfornemmelsen var røget lidt efterhånden. Sarsi-stammen brugte heller ikke rigtig datoer og den slags så det var svært at sammenligne helt hvor lang tid der var gået. 

Han smilede og sagde nærmest ivrigt: "Jamen det lyder rigtig godt. Men hvad vil du have lavet ved værelset? Jeg er jo lidt ny i alt det her... Så ideer og den slags lytter jeg gerne til"
Han følte sig en lille smule dum, men hun tog det rigtig pænt heldigvis

Aubreiane grinte ganske let og bed sig en smule tøvende i læben. Det var ikke hver dag hun blev genert, og det var yderst sjældent at det skete når det var en hun lige havde mødt, men det gjorde ikke noget. Faktisk følte hun sig ganske afslappet sammen med ham. Det var kun dejligt at han gad at dele historier fra sin tid med stammen med hende, hun fandt det meget spændende.
"Virkelig? Ej hvor spændende.. Så der er flere ord der kan bruges til en masse?" Spurgte hun smilende og betragtede han nysgerrigt.

"Joh jeg tænker.. Mørke møbler, i mørkt træ, det skal jo være noget du kan li, noget som passer til din personlighed, så du vælger helt selv hvad du kan li og vil have" sagde hun smilende og så længe på ham. De skulle jo bare finde forskellige ting til ham, også var det det. Men det var stadig meget vigtig at han også kunne li det, hvis han skulle bo her lidt mere fast.

Aubrei tog langsomt sin jakke og sine sko på. Hun havde også et par sko og en jakke til ham. "Har du noget imod byen og sådan? Vi skal jo ind og kigge i en møbelbutik" sagde hun mildt og bed sig lidt i læben. Ville ikke tvinge ham med, hvis han ikke var så glad for det. Vidste godt nok ikke helt om han var vant til at være i byen.
Let strakte hun sig og pillede lidt ved sin halskæde.

Han virkede nærmest oplivet om at fortælle om sin stamme, hvilket heller ikke var noget han ofte gjorde. Men det var fantastisk, specielt fordi hun virkede oprigtigt interesseret. De fleste tænkte jo at alle indianere var det samme og nogen skalperede folk imens andre røg piber med mærkelig tobak.
"Ja vi har en del ord der fungerer på den måde. Når vi siger goddag eller farvel, så er det samme ord. Det afhænger bare af hvad man gør med armene"
Først holdt han armene ud til siden og lavede en bue til han kunne danne en kugle med hænderne. Så lavede han bevægelsen modsat.
"Ordet man bruger er 'Ah-Moan' "


Så kløede han sig lidt i nakken og tænkte over hendes forslag med møbler og prøvede at danne sig et billede inde i hovedet af det. Det var langt fra det nemmeste da han faktisk ikke havde set den store variation af møbler. For ham havde det enten været tipier og træstammer, eller de simple møbler på herbergerne. Allerede de møbler hun havde var jo virkelig flotte. "Jeg skal nok prøve men vil ikke love hvor god til det jeg er..."


Han kiggede lidt på jakken og de sko han fik af hende. Det var lidt overvældende at en hjalp ham så meget men hun var virkelig behagelig. Han tog skoene og jakken på og smilede til hende. Jakken så lidt lille ud til ham men det gjorde tøj ofte grundet hans muskler.
"Det ved jeg ikke. Altså jeg har jo været inde i byen før. Jeg har bare ikke rigtig været i butikker og den slags"

Aubreiane betragtede ham med et mildt blik, mens han forklarede og viste. Det var faktisk ganske spændende for hende, hun havde kun mødt ganske få stammer og kun en enkelt der var villig til at lære hende en smule, i bytte for at hun ikke myrdede nogen af dem. Det havde været svært, men fordi hun var så stædig som hun var, havde det lykkedes hende i næsten 2 måneder, før hun havde sagt farvel. De havde lært meget af hinanden og hun havde helt klart fået en oplevelse for livet.
"Er det så.. Goddag og farvel?" Spurgte hun nysgerrigt og lod hovedet glide en smule på skrå. Sproget var stadig en smule bekendt, men ikke så hun kunne oversætte direkte.

Smilende så hun på ham, inden hun rejste sig og gik hen og tog sin jakke på. "Jamen hvad venter vi så på.. Lad oz komme afsted så du kan få indrettet dig et værelse" sagde hun mildt og sine sko på. Hun kunne rigtigt godt li ham, han var i sandheden et ganske rart bekendtskab. Hun håbede faktisk på at de kunne blive rigtigt gode venner og lære en masse fra hinanden.
Det virkede det nu også til, men hun håbede bare ikke at hun fik ødelagt det. Nogle gange indhentede hendes fortid hende jo, og det havde det med at skræmme folk væk, så derfor var det meget spændende at være sammen med en, som også selv havde problemer med det. Det virkede nok lidt ondt at tænke sådan, men det var slet ikke ondt ment, var bare rigtigt glad for endelig at have en omkring sig, så hun ikke var alene hele tiden, det kunne hurtigt blive kedeligt.

Tænkende tog hun ham med ned mod byen, og holdt let om hans arm mens de gik. "Så du kan godt li tingene er lidt simple ikk? Jeg kender det perfekte sted" hun tog ham med ind i en butik, hvor næsten det hele var lavet af træ, der var alt muligt til et hus og hun glædede sig til at de skulle finde noget han kunne li. "Jah.. Slå dig løs"

Han nød faktisk at gå ind til byen sammen med hende. Der var jo faktisk en dejlig natur her omkring og så gjorde det bestemt ikke noget at hun havde ved hans arm. Det føltes rart på en måde han nærmest ikke kunne huske.
"Jamen du fører bare an, så ser jeg om jeg kan følge med"
Da de så kom ind i butikken, fik han rigtig store øjne. Der var rigtig mange fine ting og møbler af en hver art. Ganske vist var der ikke elektronik og den slags men det var jo heller ikke noget han tænkte over. Han virkede dog lidt nervøs og blikket for rundt på de mange møbler

"Ja.... Jeg vil ikke være besværlig... Men jeg kan altså ikke selv vælge noget..... Jeg har jo aldrig prøvet den slags før, jeg har ingen forstand på indretning. Det eneste jeg lige kan komme i tanke om selv er det der"
Han pegede på et lille træskab til at hænge på væggen. Dog ville han ikke afsløre at han havde en ganske særlig plan med det skab. Men der udover var han fuldstændig på bar bund. Han havde for eksempel aldrig nogensinde haft en rigtig seng før. Selvfølgelig vidste han hvad det var men havde aldrig haft en han kunne kalde for sin egen.

Han håbede virkelig hun ville hjælpe ham for lige nu følte han sig noget kun fortabt. og samtidig lidt flov. Hun var så hjælpsom og gavmild og så kunne han ikke en gang vælge et skab eller noget...

Aubreiane smilte for sig selv, mens de gik. Hun nød den friske luft og naturen, hvilket også var en af grundene til at hendes villa lå hvor den gjorde. Den lå lidt væk fra alle de andre huse og hun kunne ret godt li at have den omgivet af naturen. Nu havde det også været fordi hun jo var vampyr og gerne ville have sine ting (og sin mad!) i fred fra andres nysgerrige blikke. Der var ikke noget mere irriterende end at blive afbrudt midt i sin mad.
Let aå hun rundt som de kom ind og lod ham gå rundt og kigge på tingene for sig selv. Han skulle have lov til at vælge noget af sig selv, hvis han ville.

Da han så sagde at han ikke kunne bestemme sig, men gerne ville have det lille skab, smilte hun ganske let til ham og kyssede hans kind. "Slap bare af Charlie.. Vi skal nok finde noget, og det lille skab får du" sagde hun mildt og tog skabet ned. Hun gik en smule rundt sammen med ham igen, og betragtede de forskellige senge. "Hvad med sådan en seng? Madrassen ser god ud.. Og jeg tror den er lang nok til dig, prøv at lægge dig" sagde hun smilende og viste ham en seng, lavet i mørkt egetræ, med tykke ben. Den ville ganske rigtigt være lang nok til ham. På sengerammen var der en masse flotte udskæringer i træer, som gav det et flot udseende.
"Hvis du ikke kan li den eller ikke ligger godt i den, så siger du det bare også kigger vi videre" sagde hun mildt og så ham i øjnene. Var helt sikker på de nok skulle kunne finde noget han også kunne li, det var jo hans værelse og ham der skulle leve med tingene.

Imens han prøvede sengen, gik hun lidt rundt og kiggede på skabe og kommoder, den skulle være stor nok til at rumme hans tøj, og måske et skab ville være bedst, så han kunne få lidt af det op at hænge også, så alt ikke var krøllet. Tænkende gik hun tilbage til ham, og så smilende på ham. Det var sjovt at få lov til at hjælpe andre, og især når det nu var ham.

Han kiggede smilende men lidt flovt og sagde: 
"Det må du undskylde....Det er bare meget at tage stilling til så hurtigt.... Men jeg skal nok prøve. De har godt nok mange ting her inde. Jeg er vant til at lave dem selv. Ganske vist noget mere simple vil jeg sige...."
Det var ganske vist en stor omvæltning for ham, men han var selvfølgelig meget taknemmelig for det. Måske var det egentlig det der var lidt overvældende... At en sådan bare ville hjælpe ham så meget når han havde lagt som et monster ude i hendes have. Dog var han fast besluttet på at hun skulle mærke taknemmeligheden fra ham på en god måde

Så gik han med hende hen til den seng hun havde fået øje på og studerede den. Rigtig flot udskåret. Han lagde sig også i sengen for at prøve den som hun ville have ham til. Ganske rigtigt den havde en rigtig god længde. En anelse blød men så igen han havde jo aldrig haft en seng før. Han skulle bare vænne sig til den. Efter var sengen gik han rundt i butikken for at finde hende igen. Han gik lidt forvirret rundt men heldigvis fandt hun ham hurtigt.

Charlie kiggede videre på nogle ting sammen med hende men lod hovedsageligt vælge. Han havde jo ikke så meget tøj så i første omgang forstod han slet ikke hvorfor han skulle have et skab. Det tøj han nu havde var jo som regel bare i den taske han gik rundt med

"Mange tak for alt du gør... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige...."

Aubreiane kunne ikke undgå at smile en smule over ham, han var virkelig sød. Og meget ydmyg omkring det faktum at hun hjalp ham med at have et sted at bo. Alligevel kunne hun ikke finde en grund til ikke at være sød ved ham, der var bare noget betryggende over hans væremåde. Noget hun satte meget pris på, hvis det ikke skulle være helt løgn. Blidt bed hun sig i læben og betragtede ham som han lå i sengen. Virkede en kende tænkende, inden hun bestilte en lidt hårdere topmadras også. Det kunne om ikke andet bare give ham noget lidt bedre, indtil han var klar til det helt bløde.
"Årh.. Det skal du slet ikke tænke på Charlie, jeg er bare glad for at jeg kan få lov til at gøre noget godt for dig.. Vi hjælper jo hinanden ikke sandt" svarede hun mildt og så venligt på ham for en stund. Han var taknemmelig og det var rart at opleve.

Roligt gik hun rundt sammen med ham og valgt møbler. Simple, men stadig så de passede ind i værelset. Også nogle enkelte pyntepuder og blomster blev det til, inden de igen stod ude foran butikken. Hun havde bedt om at få det leveret hjem, det var nemmere end at de skulle bære det hele tilbage til hendes hus igen.
Som de stod ude foran i den kølige vind, trak hun jakken en smule om sig. Vinteren kunne i sandhed være vidunderligt smuk, men den var godt nok også meget kold efter hendes mening. Stille bed hun sig i læben og så forbavset på ham. "Selvfølgelig vil jeg hjælpe dig.. Og selv tark, Du hjælper også mig" svarede hun mildt og gik hjemad sammen med ham.

Brød sig ikke synderligt om at være i byen, der var alt for mange væsner og mennesker, der hele tiden lavede ballade. Og en gang imellem skinnede hendes fortid igennem og hun endte med at gøre noget hun senere fortrød. Stille strøg hun hænderne igennem sit lange hår, inden hun låste op og lod ham komme ind.
Møblerne var allerede sat op, så hun tog ham med op til hans værelse og lod ham kigge rundt."kan du li det?" spurgte hun forsigtigt og bed sig håbefuldt i læben.

Det havde været en rigtig god fornemmelse at handle møbler sammen med Aubrei. Ganske vist havde det været overvældende for ham, men hun havde hele vejen været god til at hjælpe med med at vælge nogle ting. "Det har været en rigtig god oplevelse Aubrei. Og mange tak fordi du gad vælge ting sammen med mig. Uden dig havde jeg jo været helt fortabt..."
Da han så opdagede hun frøs, tog han hurtigt sin jakke af og lagde den godt om hende. Den var jo allerede varm fra han havde haft den på og han havde absolut ingen problem med at modstå kulden med mindre det var lige efter en forvandling. Der var han selvfølgelig også voldsomt svækket.
"Du har mere brug for jakken end jeg har Aubrei. Håber den hjælper lidt"
Så gik turen stille og roligt hjem til Aubrei igen. Det var stadig lidt vildt at tænke på hvor hurtigt hans liv havde forandret så meget

Da han så kom op og så det nye værelse, fik han meget store øjne. Det havde en rigtig hjemlig atmosfære og tingene var stillet rigtig flot op. Han gik lidt rundt der inde og kiggede på alting. Der var så fint der inde. Selvfølgelig havde han set flotte steder før men det her var noget særligt siden hun havde hjulpet ham med det
Så gik han hen til hende og lagde hænderne på hendes skuldre og sagde glad men lidt flovt:
"Det er rigtig flot. Jeg kan rigtig godt lide det Aubrei"


Så lænede han sig ind og kyssede hende stille i mundvigen og kiggede lidt nervøst på hende.
"Det... må du undskylde..... Jeg ville bare...."
Han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre af sig selv lige nu

Aubreiane havde stadig lidt svært ved at vænne sig til tingene som dæmon.. Nu havde hun jo også været vampyr i alt for mange år og selvom hun nu havde været dæmon i lidt over to år, var det stadig mærkeligt at kunne fryse. Det var nok også derfor hun ikke havde en ordenlig vinterjakke, for det havde hun jo aldrig behøvet før. Som vampyr havde hun været fuldkommen ligeglad med om hun havde jakke på eller ej. De grønne øjne hvilede nysgerrigt på ham som han gav hende hans jakke om sig. Det hjalp.. Hun frøs ikke rigtigt mere på resten af turen hjem til hende.
De kom ind i gangen og hun hængte langsomt deres jakker op. "Tark.. Det var virkelig sødt af dig" sagde hun smilende og så på ham.

Det var nu et spændende øjeblik da han trådte ind i sit værelse og så det. Personligt kunne hun ret godt li det, men nu var det jo ikke hende der skulle have det og dermed heller ikke hende der skulle vælge om det så godt nok ud. Hvis ikke det var som han ville havd, skulle de nu nok også kunne klare det. De kunne jo bare flytte lidt rundt herinde.
Hans ord gjorde hende virkelig glad, det betød utroligt meget for hende at han kunne li værelset, ikke fordi det var hende der havde været med til at vælge det hele, men fordi hun et eller andet sted håbede på at han ville blive lidt længere.

Da hun mærkede hans kys i sin mundvige, blussede hendes kinder forsigtigt op. Hun strøg kort hånden igennem sit lange hår, og så lidt overvejende ud. Det havde jo ikke gjort hende noget, alligevel var det stadig lidt mærkeligt at have en fuldblods varulv i huset, når hun i så mange år havde været deres naturlige fjende og omvendt. Ganske let smilte hun til ham.
Hun lænede sig op imod ham og kyssede ham blidt. "Det helt okay.." Mumlede hun mildt og så en smule ned. Det var længe siden hun havde haft det sådan her. "Er du sulten?" Spurgte hun mildt og så forsigtigt op på ham igen, at lave mad sammen med ham, var ganske hyggeligt.

På den ene side var han virkelig glad for at have kysset hende men på den anden side gjorde han sig klar til en lussing. Charlie havde altid været direkte men det var jo ikke ensbetydende med at det var okay. Da hun så kyssede ham tilbage var det som om tiden stod stille et kort øjeblik og hans hjerte holdt op med at slå. Han havde jo altid levet isoleret så et så kærligt kys var meget stærkt for Charlie. Men han nød hvert sekund af det. "Det.... Jeg... Du.... Ja.....Dejligt..."


Da hun så spurgte om han var sulten, så han hurtigt en chance for at gemme hvor flov han blev. Men der var ingen tvivl om at han virkelig nød hendes kys. Han kløede sig hurtigt lidt i nakken og sagde:
"Ja... Jo... Noget at spise ville faktisk ikke være så tosset... Der er jo sket ikke så lidt i dag... Er det din tur til at lære mig en ret eller skal jeg se hvad jeg kan finde på fra min stamme af?"
Igen tog han lidt en risiko imens de gik ned i køkkenet sammen. Det virkede til hun også var glad for ham så han lagde armen ved hendes hofte. 

Nede i køkkenet startede han med at finde noget at drikke til dem begge to alt efter hvad hun selvfølgelig ønskede. Selv tog han et stort glas vand og opdagede ikke at han faldt i staver over hende. Det mørke hår, den silkebløde hud. Øjnene der så ind til hans inderste væsen. Og læberne der startede en brand i hans indre.
Han stod bare og kiggede på hende

Aubreianw grinte blidt og lod blikket hvile på ham for en stund. Han kunne altid bringe et smil frem i hende, det var virkelig en skøn følelse. Også fordi at for nogle år siden, ville de aldrig nogensinde have mødt hinanden. De ville have været fjener og hun ville med garanti ikke have hjulpet ham, hvis han havde været udenfor hendes hus dengang. Det var ikke noget hun var synderligt stolt af, men sådan var hun desværre bare.
Da de nåede nede under tog hun imod glasset med vand, og så en smule overvejende ud. Han havde jo lavet mad til hende aftenen før, så det virkede mest fair hvis hun lavede det denne aften. Også når nu han havde haft en anstrengende dag med shopping af møbler. Generelt kunne shopping vidst tage pusten fra de fleste mænd.

"Hm, det virker mest fair hvis jeg laver mad, jeg aner dog slet ikke hvad jeg skal lave.. Måske noget rødt lød i hvert fald.. Det altid super lækkert og det gør det helt klart nemmere når vi begge tog kan li det lidt blodigt" hun blinkede drillende til ham og virkede igen lidt overvejende.
"På den anden side.. Er jeg ved at dø for at smage mege af din mad, det længe siden jeg har smagt så god mad.. Har du nogle ideer? Måske vi kan hjælpes ad?" Spurgte hun smilende. Havde nydt at han holdt om hende mens de gik ned, det havde faktisk været rart at blive holdt om. Også selvom han virkede meget genert omkring hende, det bebrejdede hun nu sig ligefremhed for. Let strøg hun ham på armen og så spørgende på ham for en stund, ville gerne lave mad til ham hvis det var det han helst ville.

Langsomt gik hun hen og åbnede køleskabet, så ind i det. "Jeg har en del forskelligt.. Ellers må vi bare handle hvis du sys der mangler noget" sagde hun blidt og så om imod ham. Vinkede ham hen toæ køleskabet så han også kunne kigge ind i det.

Han kiggede lidt rundt sammen med hende i køkkenet og fandt en hel masse ting der kunne bruges. Så kiggede han smilende på hende og sagde:
"Jeg kommer muligvis til at virke fjollet nu.... Men i min stamme er der ikke altid vildt mange ting at lave mad af så vi sang altid når vi lavede mad. Stammens ældste sagde altid at man kunne synge glæde i maden så var det ligemeget hvor lidt man havde. Så kunne alt smage godt. Nu skal du bare se...."


Han fandt noget oksekød han skar ud i grove stykker og imens han så begyndte at synge en sang fra hans stamme, begyndte han at skære grøntsager ud i lidt finere stykker. Imens han begyndte at danse en underlig dans, lavede han også noget simpelt brød. Alting blev krydret rimelig stærkt hvilket blev forklaret med at det gjorde man hvor der var koldt. Kødet blev smidt ned i hvad der blev en stuvning, dog uden at blive stegt først. Allerede nu begyndte det at dufte himmelsk, og han tog det bagte brød ud af ovnen. Imens maden boblede færdig, tog han hendes hænder og sagde:
"Kom prøv... Du skal bare følge rytmen"


Så trak han hende lidt ud på gulvet og dansede nogle simple trin fra sin stamme. Hun virkede til at være nysgerrig og han elskede at lære fra sig. Og så var hun skøn

Aubreiane betragtede ham med et blik, der virkede som om hun var fascineret. Hun var faktisk meget fascineret over ham, og over alt det han kunne. Det var virkelig fantastisk, og hun elskede at høre en masse om hans fortid, og om det sted han kom fra. Stille sukkede hun for sig selv, og pillede lidt ved en tot af sit hår, mens hun lod ham finde alt det han skulle bruge. Grinte en smule for sig selv ved synet af at han gik og dansede og sang. Det så hyggeligt ud, men det var ikke noget hun selv ville have tænkt på. Det gav nu ganske god mening når man tænkte over det, at glæde kunne gøre maden bedre uanset hvor lidt man havde.

Da han så bad hende være med så hun kort usikkert på ham. "Charlie.. Jeg duer slet ikke til den slags.." Mumlede hun genert. Det var tydeligt hun slet ikke var vant til den slags. Det har ikke fordi hun ikke ville, men fordi hun havde meget svært ved det. Det var nok en del af det at miste kontrollen der skræmte hende lidt. Alligevel så det faktisk rigtigt sjovt ud det han lavede.
Tøvende og meget langsomt begyndte hun dog at følge den rytme han havde. Det var faktisk rigtigt sjovt at give lidt slip og bare have det sjovt. Hun fik hurtigt dækket bord, og stod af og til henne ved ham for at se hvad han puttede i. Det duftede meget stærkt, men hun havde ikke noget imod stærk mad, kunne rigtigt godt li det, lavede det bare aldrig fordi hun ikke gad at lave sådan noget til sig selv. Når hun var alene, blev det som oftest bare til en rugbrøds mad.

"Det ser virkelig lækkert ud Charlie" sagde hun lykkeligt og så ham i øjnene. Holdt kort om hans arm og så ned i gryden med et spændt blik.

Han kiggede ned på hende og sagde stille: "Så må vi håbe det smager så godt som det dufter..."
Ganske kort lænede han sig ned og kyssede hendes hår inden han smilede kærligt og begyndte at sætte maden på bordet. Så hældte han lidt mælk til dem begge inden han så satte sig sammen med hende. Mælken var mest fordi at selvom man var vant til stærk mad kunne sådan en stuvning nemlig godt snyde lidt. Så kunne mælken lindre hvis det blev for meget. 
Han tog en lille tår vand og kiggede spændt over på hende. "Håber det kan spises...."


Så tog han brødet og foldede det nærmest på en bestemt måde og dyppede det i stuvningen. På den måde sugede brødet sovsen til sig og brødet fungerede stadig som en ske. Charlie forklarede hvordan det var den traditionelle måde at spise retten på da de jo ikke havde normalt bestik som sådan. Det var også en måde at gøre det mere spændende at spise. Charlie knækkede et lille stykke af sin halskæde og knuste det ned i sin portion inden han rørte det rundt og spiste lidt mere

Han lev kort lidt stille som om han lige skulle tænke over smagen af maden men endte dog med at nikke tilfreds. Mad var en god måde at holde hjemve væk da retten kom fra samme sted som ham. Så smilede han over til hende og sagde nærmest spændt: 
"Så er det din tur..."
Grunden til han egentlig kiggede spændt var at det var vigtigt for ham at hun kunne lide maden

Aubreiane så smilende på ham, og nussede hans arm kort inden hun hjalp ham med at sætte den dejlige mad på bordet. Den så virkelig lækker ud, og duften var helt fantastisk. De grønne øjne hvilede forsigtigt på ham som han smagte på det. Virkede en smule afventende og betragtede ham mens han smagte på den, og lyttede til de ord han sagde og det han viste. Nikkede en smule for sig selv, pillede lidt ved sin halskæde. Det hele havde faktisk været utroligt hyggeligt, de havde haft en skøn dag i byen sammen, de havde lavet mad sammen, og nu var de også igang med at lære mere om hans hjem.
Det var altsammen utroligt spændende.

Forsigtigt rakte hun hen og tog et stykke af brødet. Der gik lidt inden hun fik foldet det ordenligt, så hun kunne gøre ligesom han havde vist hende. "det her er sjovt" grinte hun og så ham i øjnene. Det var virkelig spændende at lære om nye ting, det var faktisk noget hun virkelig godt kunne li. Hvilket han nok også godt vidste, siden hun blev ved med at spørge ind til hans fortid.
Hun kunne ikke rigtigt lade være med at være spændt over de ting han fortalte, hun nussede let hans hånd, og smagte så omsider på maden. Virkede meget tænkende mens hun smagte på det og nikkede så bagefter en smule for sig selv. "Jeg kan godt se hvorfor det giver varme, det er ret stærkt.. Men det gør intet overhovedet, det smager virkelig skønt Charlie" smilte hun glad og tog en smule mere op på brødet. Det var en rigtigt smart måde at bruge brødet til ske.

"Så.. Det her kan faktisk laves med det meste? Man skal bare synge og danse og sørge for at spice maden ordenligt op?" Spurgte hun blidt og så nysgerrigt på ham. Han havde virkelig nogle gode opskrifter på mad, noget hun aldrig selv ville have overvejet at man kunne.

Han smilede varmt imens en forsigtig latter kom frem da hun prøvede at spise som han gjorde. Det var rigtig dejligt hun nød det og virkelig forsøgte. En hver chance for at vise noget om den kultur han kom fra, tog han nærmest. Og det blev jo kun endnu bedre af at hun var så interesseret. En hver ville jo synes det var træls når man forklarede om sit ophav og dem der lyttede var ligeglade.
Så spiste han lidt mere og tog en lille tår af mælken. Ikke fordi det var for stærkt men egentlig fordi han godt kunne lide det. Så alt i alt var maden endt rigtig godt. Og så elskede han generelt at lave mad.

Da hun så spurgte ind til det, tænkte han kort inden han tog en tår vand og svarede: "Altså den her ret kan du lave stort set som du vil og bruge de ingredienser du vil. Men der er mange mange retter hvor jeg kommer fra. Som regel hænger de sammen med sæsonen og det man kan få fat i i netop den sæson. Jeg vil meget gerne lave mere mad til dig så du kan prøve lidt forskelligt. Det er ikke så tit jeg har lov eller mulighed for at lave mad til nogen. Specielt ikke nogen der er så dejlig som dig. Og.... Mange tak for din hjælp og alting...."


Han var godt klar over det var meget direkte sagt men hun fortjente at høre det som han mente det. Hun havde hjulpet ham på flere måder end hun nok tænkte over, og mere end han nogensinde turde håbe på. Og selvom mange måske vil mene det var for direkte af ham så kom han alligevel fra et sted hvor man sagde det man mente. Og Charlie mente hun havde et stort hjerte og var virkelig dejlig. Så var hendes fortid sådan set ligemeget

Aubreiane så kærligt på ham og nussede hans arm en smule tænkendd. Maden smagte skønt, og hun nød virkelig at de kunne tale sammen om hans hjem, det var virkelig spændende efter hendes mening. Let sukkede hun, og så frem for sig. Virkede en kende tænkende, som han spiste lidt mere. De grønne øjne glimtede en smule i skæret fra lyset.
At have mødt ham var nok noget af det bedste hun havde været ude for, hvilket satte mange tanker igang hos hende. Førhen havde de aldrig nogensinde været sammen, men nu var tingene anderledes. Hun så på andre væsner på en anden måde end som vampyr.

Hans stemme afbrød stilheden, og hun lod blikket hvile ind i hans øjne. Rødmede en lille smule ved hans søde ord, det var virkelig sødt af ham at sige sådan.. Men oz fordi hun ikke selv havde tænkt på det på den måde, vidste ikke helt om hun kunne tillade sig at sige hvad hun følte for ham.
Han sagde det dog før hende, hvilket gjorde hende helt varm indeni. Hun havde følelser for ham, han var virkelig dejlig. Og han var utroligt sød ved hende, hvilket gjorde hende glad. Mange mænd hun havde været sammen med, havde på ingen måde behandlet hende ligeså godt som han havde. Stille strøg hun sig selv over armen, og han ville opdage at hun var genert. Det var ikke hver dag at hun fik sådan noget af vide, så det var ganske rart at høre, især fra ham.

"Hvor er du sød Charlie.. Jeg er virkelig glad for jeg har mødt dig.. Du er virkelig noget særligt og jeg holder rigtigt meget af dig" hviskede hun smilende og kyssede hans kind. At være sammen med ham havde lært hende så mange nye ting.

De søde ord fra hende fik Charlie til at rødme. På en måde havde han frygtet at hun ville blive sur over han var så direkte. Aldrig havde han turde håbe på hun følte ligeledes for ham. Men hvor føltes det fantastisk. Charlie havde jo ikke rigtig været sammen med nogen og var blevet afvist de få gange hvor han havde. Som regel var det i sammenhæng med de havde set Charlie som 'Nightrage'. De så ikke at Charlie kunne kontrollere det værste. De så bare et frådende monster og kløer og store tænder. De tænkte ikke længere over manden der stadig var inde bagved. Men hun tænkte åbenbart meget anderledes. Hvilket var vidunderligt at prøve

Han nussede kort sin kind hvor hun kyssede imens han stille sagde: 
"Det her.... Er som en helt ny verden for mig.... Du ser ikke kun tand og klo... Du ser åbenbart mere end nogen anden nogensinde har gjort.. Det betyder mere end ord kan beskrive. Du...... Er.... Ja.... Vidunderlig.... Intet mindre end..."
Så lænede han sig langsomt hen mod hende og lagde et enkelt blidt kys på hendes fyldige og silkebløde læber. Det var som en vidunderlig ild der brændte i ham hver gang

Nu vidste han så ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv. Hun var bare så dejlig så han håbede inderligt at han ikke havde overtrådt nogle grænser. Han var bævrende nervøs og vidunderligt glad på en gang. Stille drak han lidt mere og spiste lidt imens han ventede på hendes reaktion. Bare det nu gik....

Aubreiane så kærligt på ham og smilte lidt ved hans reaktion. Hun forstod ham dog godt, han havde sikkert haft problemer med at finde nogen at stole på. Alligevel kunne hun ikke forstå at han skulle have problemer med det, for han var noget af det sødeste, og han var virkelig betænksom. Med et tænkende blik på ham, lyttede hun til de ord han sagde.
Det havde ikke været hendes mening at falde for ham, overhovedet ikke faktisk. Fordi selvom hun ikke længere var vampyr, lå det stadig ret dybt i hende at en varulv burde være en af hendes fjender. Dog var det ikke tilfældet for dem, de var glade i hinandens selskab og det var virkelig det eneste hun valgte at gå op i nu.

Ganske let rødmede hun, og så ham i øjnene. "Charlie.. Det jo ikke.. Noget du kan gøre for.. Bare fordi der sker det med dig der nu sker, kan jeg ikke være bekendt at være ond overfor dig. Du viser mig så meget og fortæller mig en masse spændende ting, jeg vil faktisk helst ikke undvære dig.. Jeg ved hvordan det er at blive dømt ud for den race man har, det sker jo oz for vampyre.. Og jeg vil ikke være sådan.. Du har behandlet mig virkelig virkelig godt og det vil jeg gerne gengælde." Sagde hun blidt og så ham i øjnene. Nussede hans arm forsigtigt og mærkede sit hjerte springe et slag over som han lænede sig imod hende.
Mærkede kort efter hans læber trykke blidt mod sine egne, og gengælde kysset længe og blidt. Lod forsigtigt armene hvile om hans nakke.

Kort efter slap hun hans læber, og så genert på ham. "Du gør mig genert.." Sagde hun smilende og bed sig i læben. For en stund stod hun her sammen med ham, og nød egentlig bare at være tæt på ham. "Jeg er ved at være træt.. Vil du med i seng?" Spurgte hun let. Også en invitation til at han gerne måtte sove sammen med hende i hendes seng, hvis han gerne ville det.

Med røde kinder kiggede han smilende på hende som de bare stod der sammen. Det lå normalt ikke til Charlie at blive så flov men hun havde en ganske særlig effekt på ham. En effekt han godt vidste hvad var men aldrig havde prøvet før. "Sandt at sige er jeg også selv lidt på bar bund.... Men på en god måde...."
Da hun så spurgte om han ville med i seng, blev han lidt tavs. Ikke fordi det var ubehageligt spurgt men fordi han skulle tænke over hvordan han svarede på det. Han ville være ærbødig men ikke afvisende. Og han ville heller ikke virke pervers eller noget.
"Ja.... Men.... Altså i.... Din seng? Det vil.... Jeg gerne...... Jeg.... Undskyld det..... Det vil jeg gerne..... Nu skal jeg rydde af..."


Så begyndte han at bære tingene ud i køkkenet og vaskede tingene op efter maden. Imens hamrede hjertet afsted som han tænkte over hvorfor hun dog spurgte ham. Det var selvfølgelig rigtig dejligt at hun ville have det. Det var bare nyt for ham og noget overvældende men skønt. Det var også en ny fornemmelse at se den store varulv virke så forfjamsket. 
Imens han vaskede op, sagde han lige så stille:
"Det er ikke fordi det er ubehageligt at du spurgte eller noget... Det er bare rigtig dejligt så.... Jeg ved ikke helt hvordan....  Ja... Det er dejligt du vil have mig med i seng"


Så gik det op for ham hvad han lige havde sagt og han blev noget rød i hovedet imens han forsøgte at forklare sig:
"Det!... Undskyld det.... Det var ikke meningen at.... Ja det skulle ikke lyde skummelt...:"
Det var nyt at være så usikker på sine ord men dog valgte han at se det som et godt tegn at hun havde spurgt ham. Hun syntes sikkert han var fjollet lige nu

Aubreiane kunne ikke andet end at blive lidt taknemmelig over han reaktion på hendes ord, for det viste bare at han virkelig gerne ville. Det havde måske været lidt underligt at spørge om, men hun ville jo gerne være sammen med ham, ville faktisk helst ikke have at aftenen sluttede allerede, det ville være meget bedre efter hendes mening, at han sov inde hos hende og dermed kunne de snakke lidt længere. Før i tiden havde hun klaret sig længe uden søvn, men nu mærkede hun den rigtigt hurtigt. Der gik kun en dags tid maks 2 før hun var nødt til at sove lidt.
Han begyndte at rydde væk og hun gik langsomt hen for at hjælpe ham. Nussede hans arm en smule, og begyndte at tørre tingene af.

De stod i stilhed for en stund, mens han vaskede af og hun tørte tingene af. Det virkede som en dejlig fornemmelse at stå her sammen med ham og hjælpe ham med at vaske af, de ordnede tingene sammen, hvilket kun var fair efter hendes mening, når nu han havde lavet mad. Lavet dejlig mad oven i købet, maden smagte skønt. Stille pillede hun ved sin halskæde, og nød at stå her sammen med ham. Stille sukkede hun for sig selv, og smilte kort ved hans ord. "Nu er du lidt sød.. Jeg vil gerne have dig med i seng.. Men jeg vil alsa ikk.. I seng med dig.. Det lidt.. For tidligt for mig.. Det ikk noget jeg bare gør.." Sagde hun ganske lavt og pillede lidt ved hans trøje.
Håbede inderligt ikke at han blev vred, men hun var bare ikke helt klar til det endnu, det var meget hurtigt efter hendes mening, også selvom hun havde stærke følelser for ham.

Hans næste ord brød hendes tanker og hun kyssede hans kind blidt. "Det helt okay Charlie.. Kom" sagde hun mildt og tog hans hånd. Gik med ham op på hendes værelse, og redte den anden side af sengen til ham, så han også kunne ligge der. Roligt skiftede hun til en natkjole og lagde sig ned under dynen, så afventende på ham, det var en hyggelig fornemmelse.