Maison de fous you make me go crazy!

Darald kunne ikke holde madtankerne inde ret længe af gangen, som hans blik gled tilbage mod døren som Leonardo havde løbet ind af. Måske skulle han gå hen og tjekke at han var okay? nej nej, han måtte overbevise sig selv om at det ville være en dum idé. Han måtte bare se at komme videre, få noget ned i sin mave inden solen begynde at stå op fra himlen.
Han havde jo også sagt at han bare skulle følge ham hjem, også skulle den mand blive glemt og forlade hans liv lige så hurtigt igen. Hvad skulle Darald også stille op med en mand som forvandlede sig til en ræv? hver gang han blev bange for noget? Det var heller ikke fordi de kunne udvikle et bekendtskab, siden Leonardo var bange for ham.
Måske skulle han gå tilbage og huske ham på, at han skulle rense sårene på hans fingre. Nej det var jo ikke hans problem, hvis den mand døde af blodforgiftning. Det ville bare være en skam, hvis det endelig skete.
Han stoppede op og var tæt på at gå tilbage, men bestemte sig alligevel for at gå videre "Darald hold så op" mumlede han til sig selv, før han ligefrem satte i løb for at komme så langt væk fra den mand som muligt.

//out//

Leonardo sad og stirrede på røgen der cirklede op mod loftet. Han var på sin fjerde øl og kunne tydeligt mærke det, da han ikke havde fået noget at spise siden frokosten. Han fik øje på sårene omkring hans negle og kiggede lidt på dem, indtil han begyndte at pille i det. Han kunne ikke lade være med at pille i sår. Det var ganske ulækkert, men desværre en vane, han ikke kunne slippe af med.
"Jeg burde rense dem.." mumlede han, men gad bare ikke gå igang med det. Leonardo var bare en af de typer der ikke tænkte over tingene. Han hentede sin øl nummer fem og åbnede den med det samme. Derefter tændte han en cigaret mere og begyndte at ryge den. Efter sådan en dag, var der ikke noget bedre end at drikke sig stiv og glemme det hele.