Et møde med fortiden.. Eller det's barnebarn - Venus

Matt sad midt i at nyde udvalget af den sushi der kørte på båndet. Han lignede måske ikke en mande der ville sidde her og spise med pinde. Og der var da heller ingen tvivl om at han da nok hellere ville ha' haft en stor rød bøf. Men han var nu også godt tilfreds med dette. Han skævede mod den anden side af bordet, hvor der overfor ham sad en lavgammel, halv skaldet og kvabset mand og gned sig i hænderne af nervøsitet.
Matt så på ham og pegede med sine pinde mod det kørende bånd med de mande forskællige lækkerier. "skra gu ikko smoage?" mumlede han med munden fuld af rå fisk.
Manden gav næsten et forskrækket sæt fra sig, og grab sine pinde og begynde at skovle i hovedet, som hvis han havde fået en ordre.

Efter at have fortæret godt 6-7 stykker, tog Matt servietten op til munden og tørrede den. Han lænede sig tilbage i stolen, og knappede sin blazer op. "når...Ed!.. hvad kan jeg så hjælpe dig med?" spurgte han.
den ældre mand der hed Ed sank en klump, og gentog sin gnubben med hænderne "Ja.. der de... Jeg ville.... Jeg ønsker at finde kærligeheden" mumlede Ed nervøst..
Matt så på ham med et lidt opgivende blik "virkelig?... du kan ønske dig ALT og det er det du vælger?" Matt forstod ikke rigtig det der med kærlighed.. Eller.. jo. Han havde prøvet det EN gang, men det gik ikke og siden var det ikke noget han gjorde sig i.
Han sukkede en enkelt gang. "Nuvel.. men du kender prisen!" sagde han og begynde at rense sine tænder med en af de tandstikker der stod på bordet.
Ed nikkede sammentykkende. Matt tog en kontrak frem fra lommen, og en blæk pind. Han så sig om, ingen kiggede, hvorefter han med en hurtigt bevægelse hamrede den ned i sit håndled. Han rangte den til Ed med blodet siddende på.
"så mangler jeg blot din underskrift." sagde han med et smil.

Ed skrev under med blodet, og gav både kontrakten og pinden tilbage til Matt. "inden for kort tid, vil du være en lalende forelsket idiot som alle de andre" sagde han med et sarkastisk smil

Påklædning et par stramme jeans, en mørkeblå skjorte også et par støvler

Det var nu ikke hverdag, han vovede sig ud og direkte besøgte steder som en sushi bar. Nok var stedet ganske uskyldigt, men han havde aldrig set en grund til det før nu. Det var nok udelukkende fordi hans kære tvilling var uden bys og hun havde brugt lang tid på at overtale Venus til at prøve det. Så en aften, hvor han alligevel ikke havde mere at lave end at side hjemme, besluttede han sig for alligevel at smutte ud. selvfølgelig havde han altid kunne haft ringet til Alcide. Dog ville han helst ikke virke for omklamrende og selvom den mand fik hans hjerte til at banke hurtigere end noget andet...så ville han helst ikke miste en han havde så dybe følelser for, blot fordi han var omklamrende. Han kendte selv det med, at have nogle omklamrende personer omkring sig, så han ville helst ikke skræmme Alcide væk ved at agere som en eller anden omklamrende kæreste.
Med et fast greb tog han fat omkring håndtaget og gled indenfor. Hurtigt blev han nærmest omfavnet af den varme som der var omkring sushi baren. Der var ikke synderlig mange ud, men folk var selvfølgelig nok også hjemme i varmen, hvor de sad og hyggede med deres familie. De fleste af dem der befandt sig inde i denne bar, var enten af kinesisk/japansk oprindelse, eller også var det single...måske endda et par stykker som var på dates. Der var ikke så mange familier ud, så det var ikke fordi man skulle lade sig hænge med den konstante lyd af en eller anden unge som skreg op konstant. Selv havde han intet imod børn, han var bare ikke superglad for den lige nu og her...lige nu ville han blot nyde sin ungdom også ikke lade sig forstyrre af de konstante lyde børn kunne komme med.
Han bevægede sig graciøst igennem befolkningen og stoppede op foran det punkt, hvor man bestilte sin mad. Oftest når folk blot så på ham. så så de den kvinde han lignede. Da han var født med stærke androgyne træk og hvad han havde fået af vide, direkte træk efter sin bedste mor...så var opvæksten ikke just nem. Han var nærmest en tvilling for sin bedstemor, specielt når man så billeder af hende som ung...så ville de to ligne hinanden som to dråber vand. Ikke engang Aphrodite, der var hans tvilling, lignede bedstemoren så meget. Han kørte noget hår om bag øret og sendte et bredt smil til ekspedienten. Nu gjaldt det bare om at finde den rette ret også komme hjem igen!

Matt sad stadig og spiste mens Ed begav sig hjemad med en ny chance i livet, og med sin sjæl mindre. Matt sad blot og spiste. Det var ikke noget der kunne mærkes på ham, at han lige havde taget en anden mands sjæl.
Han sad og slappede af da der var noget der fangede hans opmærksomhed.
Ind af døren kom en ung 'kvinde' Og i samme sekund stoppede hans hjerte. Beth?... denne 'kvinde' ligende Beth.. og så alligevel ikke! Matt måtte virkelig gøre alt hvad han kunne for ikke at stirre. Han mærkede en underlig smerte i brystet. Og da hun gik forbi kunne han ikke stoppe sig selv fra at indånde hendes duft.

Han så kort efter hende, men så hurtigt væk igen. Det kunne umuligt være hende.. hun måtte være Ca. 90 nu!..
Matt tog sig til hovedet. Dette var et møde med fortiden uden helt at være det.

Som han sad der og blot lod blikket glide ud over mængden, fik han hurtigt følelsen af der var en eller anden der stirrede på ham. Hvem end det var, så vidste han virkelig ikke hvem og nu var det nok også mere det at han ikke helt vidste om han kunne lide det eller ej. Ganske vidst som model, var han vant til at blive betragtet og set på hele tiden, men oftest føltes det bare helt igennem underligt. Da maden endelig kom, sendte han et bredt smil imod tjeneren og begav sig straks igang med at spise maden. Følelsen af at blive set på, havde været der lige siden han trådte ind, og han havde kort lagt mærke til den unge mand som havde lagt sine øjne på ham. Manden havde nu været ganske køn, køn af en djævel...men nu alligevel køn. Dog havde det været hans overraskede udtrykke der fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved hvad der var i vejen med ham. han havde ikke været vant til, at folk så på ham på den måde...det var allerhøjst en smule begær, måske endda venlighed og i mange tilfælde var der også had i de øjne der betragtede ham.
Han lagde nysgerrigt hovedet på skrå og betragtede den mystiske John Doe...som han jo indtil videre var. Han havde jo ingen ide om hvem manden var eller hvad pokker han hed, så indtil dette kom frem ville han blot være endnu en John Doe. Dog kunne han vel ikke holde nysgerrigheden tilbage, for det var jo trods alt ikke et blik han var synderligt vant til, så hvorfor den mand betragtede ham med det udtrykke dukkede op og samtidig også en stærk lyst til at opdage det

Matt gjorde alt hvad han kunne får ikke at se over med den unge kvinde. Han prøvede at tænke på noget andet. Han sad uroligt, og forsøgte hele tiden at sinde en måde at side på hvor han ikke kunne komme til at se på hende.
til sidst blev det for meget. Han bad og regningen. Og da han fik den, betalte han, og rejste sig. Han tog sin frakke over armen og begynde at gå mod udgangen. Men han stoppede på halvvejen. Han vende sig rundt, og gik tilbage.
Med en let nærvøsitet gik han over til bordet hvor den unge kvinde sad. Han rømede sig en enkelt gang. "undskyld mig... men.. må jeg sætte mig?" spurgte han med en næsten knækket stemme. Han så høfligt på hende og ventede på hendes svar.

De blå øjne forblev på den unge mand, netop fordi nysgerrigheden om hvem han mon var og hvad pokker han lavede konstant var der der. Dog kunne han samtidig også se at chancen for at vide alle disse ting var ved at løbe ud, for med et havde John Doe bedt om regningen og var ved at rejse sig op for at gå. Han lagde hovedet på skrå og betragtede djævel, som han gik hen imod udgangen, dog syntes et eller andet at holde ham tilbage, for han nåede jo aldrig længere end halvvejs før han igen vendte om. Denne gang var det dog direkte imod ham selv. Venus bed sig i læben og holde dog om ikke andet de blå øjne rettet direkte imod den mystiske mand, som han konstant kom nærmere og nærmere. Et sekund frygtede han med et for hvad der ville ske, om denne mand ville være en trussel eller noget helt andet.
Dog var det mandens nervøsitet og den måde det egentlig virkede som om han ikke rigtig vidste hvad han skulle gøre, der gik ind og gjorde hende mere rolig. Måske havde han ikke planer om at gøre onde ting, måske var det mere noget helt andet. Han lagde nysgerrigt hovedet på skrå, men sendte dog blidt den fremmede mand et smil "Selvfølgelig...du slår dig endelig ned" han pegede imod pladsen overfor sig, alt i mens han satte sig i gang med at spise igen "Må jeg spørge hvem du er? eller måske rettere hvad dit navn er" rettede han på sig selv "Uden et navn...så kan jeg jo kun kalde dig John Doe" et lille smil dukkede op på de naturligt rosa læber, alt i mens de blå øjne konstant betragtede ham med nysgerrighed

Det lettede Matt en hel del da han hørte at hun sagde ja til at han måtte sætte sig.
Han satte sig roligt ned, og man kunne tydeligt se at han ikke helt vidste hvor han skulle gøre af sig selv. Han lagde sin frakke, og så på pigen foran sig. Han blev en smule overrakset over hendes spørgsmål, og ikke mindst den kommentar der kom efter.
"ja.. selvfølgelig.. det beklager jeg.. Mit navn er Matt... Matt Jonas"sagde han og så lidt på hende.

Efter lidt tid hvor han prøvede at tage sig sammen til at spørge så han på hende. "dette lyder måske underligt men.... kender du tilfældigvis en der hedder Beth?....Beth St. Claire?" spurgte han pludselig.

Dette var virkelig pinligt særligt hvis hun ikke kende nogle ved det navn