Bekendtskaber fra Fortiden

af Gæst Tors 5 Jun 2014 - 1:44

Tid: 11 pm
Sted: Parc d'attractions
Omgivelser: Oplyst park, fyldt med væsner og børn
Vejr: Næsten skyfrit, med en stor tiltagende måne
Tiltænkt Malakor

Selvom aftenen var ved at gå på held, havde forlystelsesparken stadig gang i den. På grund af genåbningen havde parken åbent helt ind til klokken to om natten, selvom de fleste forlystelser lukkede ned omkring klokken et. Rasten af tiden kunne folk sive imod udgangen, men så langt var uret endnu ikke tikket. Der var stadig et par timer at lege i og det havde Jessica tænkt sig at udnytte. Hun stod iklædt en grå top, sammensat med en sort nederdel og sorte højhælet stiletter (Billede, men uden strømper). Håret hang løst ned af hendes skuldre, der trods det var tidligt på sommeren allerede havde fået en blød chokoladebrun farve.
Med elegante skridt gik hun ned af stierne i forlystelsesparken og for at finde et passende offer for hendes sult. Tænderne formåde hun endnu at skjule når hun sendte et forblændende smil til folk, men det ville kun handle om tid før at tørsten tog overhånd og det ville være umuligt for hende. Trods hun efterhånden havde en hel del år på bagen, siden hun var blevet forvandlet, var der endnu et par ting hun endnu ikke helt havde styr på. Dette var blandt andet tænderne, når sulten meldte sig efter mange dages fravær.
Ud af øjenkrogen opfangede hendes øjne spøgelseshuset. Først stod hun bare at kiggede på det, men lidt efter voksede et smil frem på hendes velformede læber, før hun gik hen imod køen der stod og ventede på at komme ind. Hun ville have en vogn for sig selv og inde i mørket, udenfor kameraernes rækkevide, ville hun forlade vognene og vente på en uheldigene sjæl, der rigtig ville få et gys. Så slemt at vedkommende måske ville dø af skræk! Det var i hvert fald planen hos vampyren, da hun stod i køen og ventede på at det blev hendes tur.

af **Malakor** Tors 5 Jun 2014 - 7:51

Malakor havde besluttet sig for en alternativ jagt denne nat. Han var i humør til lidt sjov. Han havde set en flyer fra forlystelsesparken og han tænkte, hvorfor ikke. Han tog en stram sort trøje på og sorte bukser. Det var ofte det han gik i, mest af alt fordi det ikke vagte for meget opmærksomhed. Kort efter forlod han det hotel han opholdt sig på denne dag. Han havde ikke et sted at bo i nu så han rejste fra sted til sted.

Da han kom ind i forlystelsesparken kiggede han sig rundt omkring. Dog havde han allerede besluttet hvor han ville finde et offer, var der andre oplagte sted en det klassiske spøgelseshus. Malakor kunne godt lide en god klassiker en gang i mellem så han begav sig der over med elegante skridt.

Malakor som var lidt over 1.90m høj, blå øjne, blond hår og fine ansigtstræk var bestemt ikke en af de grimme vampyrer tværtimod.

Da han kom hen til spøgelseshuset fik han hurtigt øje på Jessica og han tænkte *Hvordan er det muligt. Sidste jeg så Jessica var hun bare et menneske der arbejdede på min ambassade i Spanien. Men det var flere hundrede år siden. Der kan kun være sket en ting, hun er blevet forvandlet og hvis hun ser mig ved hun at jeg nok også er en vampyr. Meeen hvorfor ikke have en jagt partner i nat. Hun er den første her i byen jeg kender. Det kunne blive sjovt*.

Malakor valgte at nærme sig. Han gik op ved siden af hende og sagde roligt ''Lang tid siden, frøken Amador''

af Gæst Tors 5 Jun 2014 - 11:28

Skridtende blev hørt allerede før han kom op ved siden af hende, men hun genkendte ikke hans duft og reagerede derfor ikke før en stemme nær hende syntes at tiltale hende. Overrasket vendte hun hoved op og kiggede på en høj ganske enkel smuk mand. Pludselig var hun glad for at have taget høje stiletter på, for uden dem var hun ikke meget over 160 og ville derfor have set endnu mindre ud, havde hun båret flade sko.
Hvem vedkommende var, kunne hun ikke helt genkalde sig, selvom der bestemt ringede en klokke langt væk. Enten var det en person hun havde mødt i sine menneske år eller i sine tidlige år som vampyr, for ellers mente hun at have styr på de fleste folk der kunne udtale hendes efternavn som det skulle. Da hun til sidst måtte opgive selv at forsøge at finde ud af hvem manden var, valgte hun at spørge: "... og hvem har jeg så æren at snakke med?"
Med en let håndbevægelse greb hun fat i en af hendes krøllede hårlokker og svang den over skuldren med et vrid med håndledet. Tankerne var begyndt at kræse om manden ville med hende for at holde hende i hånden i spøgelseshuset eller om han havde en anden agenda. At han måske var en vampyr havde hun overvejet et par gange, for hans udstråling virkede absolut som det, men hun var endnu ikke helt sikker. Svaret ville sikkert komme snart, da fyren jo kendte hende og hun så sikkert burde kende ham også den anden vej. Med navn på manden, ville hun sikkert kunne finde ham en passende race samtidig.

af **Malakor** Tors 5 Jun 2014 - 11:37

Malakor kiggede på hende undrende. Hun kunne ikke huske ham. Det var der vel heller ikke så meget at sige til. Spanien var en tid hvor Malakor brugte meget tid som diplomat og kontakt til den royale spanske vampyr klan. Dog havde Jessica alligevel gjort indtryk nok på ham til han kunne huske hende så mange år efter. Nu havde Malakor en god hukommelse men det var jo ikke alt man kunne huske når man var så gammel som ham.

Malakor sagde roligt og på spansk '' Lad os lege en lille leg. Jeg giver dig et hint af gangen, så må vi se hvor lang tid der går før du gætter hvem jeg er''. Malakor talte flydende spansk uden tegn på accent. Han havde det med at gøre næsten alt til en leg. Hvordan skulle man ellers få natten til at gå, de blev alle så ens når man havde levet så længe som ham.

Malakor stillede sig ind i køen ved siden af hende. En mand bagved fnøs af utilfredshed. Malakor ignorerede mandens kommentar og blev stående. Et menneskes ord betød normalt intet for ham og intet de sagde ville kunne gøre ham sur.

Malakor så frem til at finde ud af hvordan Jessica var blevet vampyr. Det måtte være en spændende historie. Han kunne også regne ud at hun ikke havde gættet hans race nu hvor hun ikke kunne genkende ham.

af Gæst Tors 5 Jun 2014 - 11:50

En opstillet utilfredshed gled ind over hendes ansigt, men kort efter slap hun et lille fnis ud og nikkede. "Okay, så kom med dit første." Et eller andet sted glædede hun sig til at lege en lille leg. Hun gjorde det selv ikke så tit. Hun fremstod sjældent som typen der legede med folk, ikke på den måde. At manden selv havde så meget ego at han ikke syntes at blive voldsomt påvirkede af hendes udstråling, der ofte virkede intimiderende, gjorde hende helt glad. Fordi hun ikke havde været advaret om hans ankomst og agenda, havde hun heller ikke endnu fået muligheden for at være overlegen og hånlig som hun ellers var mester i. Der var også lige det lille faktum at manden syntes at indgyde mere respekt end ved et lille lallet menneske og mange andre væsner hun havde mødt. Denne mand syntes faktisk at have magt.
Da køen rykkede frem, trådte hun både et skridt frem og lidt til siden, så der var plads til manden. Hun ignorerede, ligesom hendes nye ledsager, personen bag dem. Det var et menneske, blot mad. De behandlede også deres mad, som var det intet, hvorfor skulle hun så ikke også gøre det? Der var intet der gjorde dem bedre end hende, tvært imod.

af **Malakor** Tors 5 Jun 2014 - 11:58

Malakor kiggede på hende da hun fniste og drejede sin opmærksomhed mod spøgelseshuset. Han sagde roligt ''Du har indtil vi når til huset til at gætte hvem jeg er''.

Malakor vidste at Jessica var en klog ung dame. Det måtte hun jo være for at have arbejdet for hans familie. Arbejdet på en ambassade er bestemt ikke for alle. Det kræver en del omtanke, tale evne og toldmodigehed, for ikke at sige politisk snilde.

Malakor rystede lidt på hovedet og sagde mildere drilsk ''Det første spor har jeg allerede givet dig. Det var at jeg talte spansk til dig. Ved at gøre det viste jeg at jeg ved du kan tale spansk og at jeg selv kan. Det var faktisk to ledetråde''. Malakor havde ikke regnet med hun havde opfanget det, det var der jo heller ikke noget at sige til det var jo lidt fejt gjort af ham. Men i en leg skulle der jo være lidt drilleri.

Malakor kiggede først nu mod Jessica igen og sagde '' Den næste ledetråd. Vi har tilbragt tid sammen. Bare aldrig i denne by ''. Malakor vidste det ikke var en god ledetråd, men det skulle de første jo heller ikke være. Det mente han i hvert fald ikke.

af Gæst Tors 5 Jun 2014 - 12:12

"Kun til vi når huset?" Trods hendes ord kom et lille smil på hendes læber, hvor efter hun kort nikkede og hun begyndte at tænke med blikket rettet imod himlen over dem. Et sted hvor hendes øjne ikke blev distraheret af alle de små menneskebørn der løb rundt som høns uden hoved. "Jeg har mødt mange fra Spanien i mit liv indtil videre, så du kunne jo være så meget. Dog ikke mange med blå øjne og lyst hår ..." Hendes stemme fated langsomt ud, mens hun tænkte videre, til hun fik endnu en ny ledetråd.
"Hvor meget tid sammen?" Ville hun vide. Hun havde kort mødt folk, mange folk, men hun gættede på at de havde tilbragt en del tid sammen. Hun havde også tænkt på noget andet hun gerne ville vide noget om, men da hun skulle til at spørge, havde hun glemt det og hun måtte se det sejle væk, mens hun intet kunne gøre. Det irriterede hende, men forhåbentligt kunne den fremmed, som ikke var helt så fremmed, fortælle hende noget mere om hvem hun havde med at gøre.
Køen rykkede igen et lille stykke frem, men det var ikke lige så meget som før. Oppe ved enden stod en større gruppe af børn der skulle ind og vise sig overfor hinanden. De tog ind to og to, så der var mindst tre vogne der skulle besættes før den gruppe var færdig og så var der stadig noget kø ned til dem. Der var altså endnu noget tid at løbe på, men hun skulle skynde sig.

af **Malakor** Tors 5 Jun 2014 - 12:22

Malakor lod sit blik glide mellem de mange mennesker. Deres liv og gøremål virkede så ligegyldige for ham. Deres liv var så nyttesløse. Han kunne ikke lade være med at fnyse lidt da han så en dreng tabe en is og græde. Han vente sin opmærksomhed tilbage til Jessica og betragtede hende med hans blå øjne. Hun var klog, hun var allerede begyndt at udelukke muligheder og bruge hans udseende til at pejle sig ind op hvem han var.

Malakor kørte en hånd gennem sit hår langsomt og elegant og svarede roligt ''Kun til vi når til huset. Det er jo ikke sjovt hvis de har for meget tid''.

Det var et godt spørgsmål hun havde stillet. Desværre havde han selv svært ved at huske den præcise tid. så Malakor valgte at bruge det sikre svar ''nogle få år''.

Malakor kunne lide denne leg men eftersom han vidste hvor intelligent hun var kunne han ikke give hende alt for gode ledetråde. Så ville hun gætte det for hurtigt. Hans blik hvilede på han. Hans kolde blå øjne kiggede imod hendes og han sagde ''Her er næste ledetråd. Jeg ser nøjagtigt ud som jeg gjorde dengang''. Han var ikke sikker på om han var kommet til at give for stor en ledetråd men det ville han jo snart finde ud af.

af Gæst Tors 5 Jun 2014 - 12:32

Få år! Det var jo lang tid at bruge med en person. "Havde jeg været vampyr der, ville jeg så absolut huske dig. Et par år er alligevel liidt tid at tilbringe med en person." Tænkte hun højt og lod igen tankerne vandre rundt i hendes kartotek af personer hun kendte. Det gik ikke så hurtigt, men med den næste ledetråd begyndte tingende at falde lidt mere på plads. "Så du var også vampyr den gang - og så var du høj og blond. Du var helt sikkert bedåret af alle kvinderne i byen og du brugte nok også meget tid med dem. Maden serveret i en fin indpakning." Kørte hjernen højlydt videre med. Oppe foran i køen var der kommet endnu en vogn forbi, og så endnu en tæt efter. Endnu et lille skridt kunne derfor tages.
"Hvis det er korrekt, så vil du have haft penge, for penge og en lækker mand plejer som regelt at kunne tiltrække en harme af piger." Hun lage armene over kors. " ... og hvem har penge som en prins?" Hun kiggede ud af øjenkrogen op på Prins Malakor, med et triumferende smil i mundvigen. Det havde hjulpet en del at kunne begrænse tidsperioden til hendes korte tid som menneske og i den periode kunne hun tydeligt huske hvordan hun i smug selv havde savlet lidt over den fremmed prins med det eksotiske smukke udseende og kroppen som kunne tilhøre en gud. Tingende havde ændret sig lidt, men han var stadig lige så gude lækker. Han holdte sig godt.

af **Malakor** Tors 5 Jun 2014 - 12:48

Malakor lyttede til hendes forklaring og han var imponeret over hendes logiske måde at kode tingene sammen. Hendes tankegang mindede meget om hans egen. Det øjeblik hun fortalte var han en smule skuffet over at det ikke var ham selv der havde forvandlet hende. Hendes ord ramte meget godt plet. Malakor var bestemt ikke en af de folk der bare kom frem for at spise og så gik ind i mørket igen. Han kunne lide at vise sig frem. Han kunne lide hvordan folk så op til ham. Hvordan de betragtede ham. Men det hele var jo ændret nu hvor han var på flugt. Han kunne ikke vise sig frem, han kunne ikke holde sine inspirerende taler og mænge sig blandt et utal af kvinder. Han havde set bagsiden af kronen. Men det var bestemt ikke noget han ville fortælle Jessica. Det var ingen grund til hun skulle vide at han var på flugt. Men så gik det op for ham at hun måske vidste det. Hvis hun fulgte med i nyhederne fra hans land ville det jo være normal viden at han var --forsvundet-.

Malakor nikkede og sagde lettere imponeret '' De er lige så intelligent og skarp som Jeg husker dem, frøken Amador. Jeg er glad for at tiden ikke har taget sit tag i dem''. Malakor lænede sig tættere på Jessica og hviskede drillende ''Hvad siger de til en lille team jagt når vi når ind i huset?''.

af Gæst Tors 5 Jun 2014 - 13:02

Hun vidste ikke helt om hun skulle grine eller græde af den følelse der kom, da han valgte at rose hende til skyerne. Det var næsten som om det var en hundeejer der roste sin hund og den idé brød hun sig ikke om. Hun kunne lide at være den selvstændige kvinde, som ingen turde røre fordi de vidste hun var stærk og ikke gad at blive trukket rundt med. Tankerne blev spulet væk, da der kom et forslag på banen, som havde han læst hendes tanker. Et lille smil kunne ses på hendes læber, da hun vendte sit hoved imod ham.
"Det vil være mig en ære." Det var ligefør hun nejede, det ville hun sikkert godt kunne lide. "Men fortæl mig, hvordan går det så derhjemme? Har hørt der er nogle problemer." Sludrede hun videre. Hun havde selvfølgelig holdt øje med landet i nyhederne. Set overskrifterne og læst de korte nyheder som kunne give hende en idé om hvad der skete i de områder hun som menneske havde færdes. Det var dog, især på de senere år, blevet mindre og mindre. Hun havde aldrig i sin vildeste fantasi troet at hun ville møde nogle fra sin fortid face to face.
Efter ti minutter var køen forsvundet foran dem og de stod som den næste i rækken. Da vognen kom frem trådte hun op i den og satte sig ude i siden så der også var plads til prinsen. Der var ikke meget plads i vognene og slet ikke til fødderne når man sad så lavt, men så var det godt de ikke skulle hele turen igennem. Efter de havde fået sat sig til rette, gik vognene igang og de kørte ind i mørket med farlige lyde og skabe der truede med at falde ned i hoved på folk.

af **Malakor** Tors 5 Jun 2014 - 13:12

Malakor blev glad over at høre hun stadigvæk havde manere, det havde hendes forvandling ikke fjernet. Han vidste hun sikkert ikke brød sig om at vise ham den respekt hun gjorde, det gjorde de færreste vampyrer, det var ligesom noget der langsomt forsvandt når man var en rovdyr blandt kvæg. Men at hun viste respekt var bare endnu et tegn på hendes intelligens i hans øjne for han var jo meget ældre en hun var og det vidste hun jo nu hvor hun havde fastlagt han var en vampyr første gang de mødtes.

Da hun stillede ham spørgsmålet var det klart at se det var en ømt emne for ham for han svarede bare ''Ja det kunne godt gå bedre der hjemme''. Han vidste ikke hvor meget hun vidste omkring hans flugt i nu.

Han satte sig ved siden af Jessica. Eftersom han var så høj sad han næsten med sine knæ ved halsen. Han følte sig dum sidende i denne vogn. Det var bestemt ikke noget han normalt ville gøre, men nu havde han en jagt partner og så kunne han godt holde det ud i et stykke tid.

Da de kom ind i mørket og havde siddet lidt sprang han let og elegant op af vognen og ventede på Jessica, da hun sluttede sig til ham hviskede han ''De får lov at føre an, unge frøken. Jeg vil gerne se hvor god og... opfindsom de er''.

af Gæst Tors 5 Jun 2014 - 15:23

Havde de begge været mennesker, havde hun givet hans hånd et forsigtigt klem og sagt at det hele nok skulle falde på plads, men det virkede på alle måder forkert, så hun droppede idéen og lod emnet glide ud i vandet. Hun kunne dog ikke tilbageholde et lille grin, da hun så hvordan han måtte samle arme og ben op omkring sig, for at få alle sine lange lemmer med ind i vognene. Det så ganske komisk ud, men for ikke at lade ham lide for længe, valgte hun at stige ud et sted kort efter de var kommet ind, hvor de var så mørkt at kameraerne alligevel ikke kunne se dem.
"Jamen så håber jeg at jeg ikke skuffer Dem." Blev hendes svar, mens hun førte an længere ind i huset. Det var ikke helt nemt at komme frem, men efter lidt tid imellem en masse maskiner, stoppede hun tilfreds op.
De var kommet ind i et rum som man kun kunne komme ud og ind af, ved at bruge to mekaniske døre i hver ende. Der inde var der sjovt nok en greb dracula og en masse flagermuse der ville poppe op helt tæt på folks ansigter imens der var en masse uhyggeligt musik. "Vi venter på der kommer nogle ind, så blokere jeg begge døre og så er der fred og ro til at spise." Forklarede hun og lod det så være op til ham selv at afgøre om de først skulle lege lidt med deres mad. Muligheden var jo oplagt, for når hun fik lyset slukket og vognen ikke kunne komme ud, ville de uheldige stakler gå i panik.
Efter deres egen vogn var kørt ud af rummet, brugte hun sin telekinese til at holde døren lukket, mens hun tålmodigt ventede på at den næste vogn skulle komme. Da det skete ville hun igen med sin evne lukke for den dør og efter at have fundet eventuelle lyskilder, ville hun også fjerne dem, så der var helt mørkt for et normalt menneskeøje. Selv ville de to vampyrer se ganske klart og uden problemer kunne finde rundt.

af **Malakor** Tors 5 Jun 2014 - 15:45

Malakor begyndte at smile. Han kunne lige hendes måde at tænke på og så fik han hendes evne at se oven i købet. Det var jo kun en dejlig ting. Han nikkede til hendes plan. Det var jo hende der fik lov at styre showet. Ha ville gerne se hvor opfindsom en jæger hun var blevet. Han var imponeret over hendes evne og over måden hun nu havde lukket en vogn med mennesker ind sammen med dem. De var ligesom mus fanget i en kasse. Han smilede da lyset slukkede. Hun havde planlagt det hele på så kort tid. Malakor satte sine arme over kors og ventede spændt på udfaldet af denne sjove begivenhed. Han forholdt sig roligt, dette var jo ikke hans show men Jessicas og det havde han fuld respekt for.

Da vognen stoppede og menneske langsomt begyndte at gå i panik kiggede han afventende over på Jessica. Hun havde planlagt godt men hvor god var hun til at indgåde rædsel. Det ville han gerne se. Malakor havde dog fået en del respekt for hendes metoder. så han valgte at se hvad der nu ville ske. Han sagde blot ''Nydeligt min ven, men hvad nu?''

af Gæst Tors 5 Jun 2014 - 17:20

Aha. Manden ville have hun skulle præsentere dagens menu? Et smil flakkede kort over hendes læber, før hun kort så nikkede og var på ingen tid henne i den modsatte ende af rummet, hvor hun placerede sig på skinnerne. Mellem dem kunne man finde træ-bræder, som gav lyd fra sig hver gang hendes høje hæle ramte dem. I starten var det ikke så højt for menneskerne, men jo tætter på hun kom, jo højre blev lyden og jo tydeligere var det for dem at de bestemt ikke var alene. "Vores forret består i dag af eng kvinde, lige før de tyve med meget lyst hår og blå øjne. Nordisk. Hovedratten er en ældre herre på lidt over halvtreds sikkert. Far og datter vil jeg skyde på." Lød det fra hende mens hun gik de sidste par meter hen til vognen, hvor de beskrevet to mennesker sad og stirrede ud i mørket med store øjne, der intet kunne se.
Hurtigere end hvad det menneskelige øje kunne opfatte var hun sprunget op i vognen ved siden af kvinden og greb fat i hendes hår for at trække hoved bagover. "Jeg har en meget betydningsfuld gæst med i dag - og han kan rigtig godt lide jomfru skrig, så lad nu være med at skuffe ham." Lød det sukkersødt til pigen, mens trak mere i hendes hår, til mennesket begyndte at skrige og klynke.

af **Malakor** Tors 5 Jun 2014 - 17:33

Malakor satte en finger til sine læber af bare fryd. Han kunne virkelig godt lide hendes stil. Hvordan hun gjorde det lidt for overdramatisk, det var lige som at se ham selv i hans yngre dage. Igen fortrød han at det ikke var ham der havde forvandlet hende da han havde chancen. Hun havde en rough still over hendes måde at gribe tingene an på. Der var en energi i det han for længst selv havde glemt. Det fik ham til at føle sig helt ung igen, hvordan man virkelig kunne nyde jagens rush så at sige.

Med et blik af øjet stod Malakor ved siden af Jessica. Han stod stadigvæk med sine arme over kors og kiggede på den kvinde hun holdt i sine arme. Det var stadigvæk sjovt at se hvordan menneskers frygt skinnede ud af dem.

Manden rejste sig op for at hjælpe hans datter, men Malakor satte en hånd på halsen af manden og holdt ham hen foran hans datter og Jessica. Malakor sagde koldt og drilsk '' Se nu godt efter, se hvordan din datter skriger efter din hjælp. Se hendes blik nu hvor hun indser du er ude af stand til at hjælpe hende. gem hendes blik i din hukommelse, for nu vil min smukke kollega snart begynde at have det sjovt med hende, og du skal se det hele''. Malakor holdt manden frem. han holdt så hårdt om mandens hals at manden ikke havde kræfter til at gøre modstand, bare hænge der i luften og se på.

af Gæst Tors 5 Jun 2014 - 18:14

Det måtte være tegnet! Før havde hun helt glemt sin sult på grund af mødet med prinsen, men nu var der igen tale om den og hendes tænder skød frem ud efter kødet på pigens hals. Et kort øjeblik mødte hun kort farens blik, bare for at putte lidt ekstra drama over hele scenen, før hun så lod sine tænder synke ned i den skrigende piges hals. Først da hun havde drukket så meget at mennesket blev slap i hendes arme, trak hun sig tilbage og slikkede blodet af sine læber, mens hendes blik var rettet imod Malakor med et spørgende blik. Hun var villig til at dele sin mad med ham ønskede han det. Var det ikke tilfælde, ville hun tømme mennesket og lade den ældre tage sig af faren.
Efter at være blevet mæt, var tiden inde til at forlade stedet. Med sit eget blod lukkede hun sårene på halsen af menneskerne, hvor efter hun åbnede dørene så de kunne komme ud igen. Det måtte nok finde en bag-indgang, da hovedvejen nok ville være at gå lige i armene på dem der ejede stedet. De havde sikkert fundet ud af at der var problemer med maskinen.
"Er du blevet mæt eller skal vi tage videre til Pariser hjulet?" Spurgte hun da de var kommet udenfor, væk fra spøgelseshuset der rigtig nok allerede havde tiltrukket lidt opmærksomhed på grund af den manglende vogn. Det ville kun være et spørgsmål om tid før de fandt kroppene, som stadig ville være i vognene, havde Malakor ikke besluttet at få dem gemt af vejen.

af **Malakor** Tors 5 Jun 2014 - 21:26

Malakor stod og lagde mærkede til hver en detalje. Han kunne se hvordan hun tilføjede ekstra drama ved at kigge faderen i øjnene før hun sank tænderne i datteren. Da hun tilbød ham at smage holdt han sig ikke tilbage. Først knækkede han nakken på faderen. Han ville ikke have sådan noget gammelt blod og da slet ikke fra en mand. Han var jo royal så han havde smag for de finere ting, især hvad angik blod. Han havde en kræsen smag. Han havde kun få gange drukket blod fra mænd, han syntes at deres blod var anderledes. Det smagte ikke så godt som en kvindes blod syntes han. Det var vel en smags sag. Da de havde tømt kvinden, tog han fat i kvinden og manden og lagde dem rundt om drakula dukken så de lignede dukker der var placeret der som drakulas ofre. Han vidste at det ville blive opdaget men ikke før de var kommet væk.

Da hun spurgte om de skulle fortsætte deres lille jagt nikkede han og sagde følelses forladt ''Jeg kunne godt bruge en bid mere. Det er som har de læst mine tanker, frøken Amador. Har de en bestemt plan i tankerne?''. Det var lang tid siden han havde ladet en anden vampyr styre spillets gang men han kunne lide hendes stil og så muligheder i den.

af Gæst Tors 5 Jun 2014 - 22:04

Det var ikke overraskende. Et halvt menneske var næppe nok til at mætte en så stor mand som Malakor. Han sad sikkert heller ikke passivt på en bænk hele dagen, så mere mad var nok det næste på programmet. Hun nikkede kort. "Selvfølgelig har jeg noget i tankerne." Hun sendte ham et hemmelighedsfuldt smil og fortsatte hen til Pariserhjulet.
I vognene var der plads til fire mennesker, hvilke var helt perfekt. Med den perfekte timing fik hun det hele ordnet sådan at de stod imellem to grupper på fire, som skulle op i deres egen vogn. Det betød at de skulle sidde alene, hvilke jo ville være en skam. Da det blev deres tur gik hun hen til manden der styrede vognen. "Er det ikke synd at lade folk stå at vente og se to tomme pladser gå til spilde?" Det gav manden hende ret i. "Jamen jeg har set to piger der nede." Hun pegede. "De kunne jo komme med mig og min partner." Forslog hun, hvilke gik rent ind.
Selvom hun kunne have svært ved at genkende en vampyr, fordi de ikke på samme måde udgav dufte som mennesker, var engle derimod lette at spotte. De duftede sødt og havde en helt bestem rolig og fredelig udstråling som ingen andre væsner kunne hamle op med. Selvfølgelig var de to naive skabninger med på en tur foran i køen og især sammen med en flot fyr, så før der var gået specielt lang tid, sad de sammen i vognen der langsomt bevægede sig op af.

af **Malakor** Tors 5 Jun 2014 - 22:19

selvfølgelig havde hun en plan han havde ikke forventet mindre af hende. Det var som at se en yngre kvinde udgave af ham selv. Han mente at han kunne lære hende en ting eller to, men hun havde en unik stil som han ikke ville ødelægge. Hun gjorde det sjovt. Han kunne godt forestille sig at jage sammen med Jessica igen. Dette var nu meget underholdende.

Da han så hendes plan udfolde sig kom et lille smil frem på hans læber. Det var nu meget smart tænkt af hende og at hun ligefrem valgte to piger betød hun havde lagt mærke til han ikke drak blodet fra manden. Hun var observant. Malakor syntes virkelig den unge vampyr gjorde det godt.

Da de fire sad i vognen sad Malakor spændt og ventede. Hvilket sjovt påfund havde hun fundet på de skulle lave med disse piger. Hvordan skulle denne leg sættes i gang. Han sad dog helt stille og lod sit blik glide mellem de tre kvinder.

af Gæst Tors 5 Jun 2014 - 22:38

Da de to piger overfor dem havde fniset tilstrækkelig længe til at den 'unge' vampyr havde forstået at de kunne lide hendes ledsager, skred hun til handling. Det hele gik præcist som hun ville have det. "Hey piger, mig og min ven her." Hun gjorde en gestus imod Malakor. "Vi har vampyr aften i nat og så tænkte jer om jeg ikke kunne tage et billed af jer som to ofre han har fanget i pariser hjulet. I skal bare blotte jeres halse og se lækre ud." Forslog hun, med sine tænder fremme, så de troede hun havde plastic tænder.
Pigerne var først lidt skeptiske, men da pladsen omkring den lækre blonde fyr blev tilbudt dem med en let gestus, gik der ikke lang tid før de var over ved siden af ham, hvis de fik hans godkendelse til billedet og at sidde tæt op af ham. Selv satte hun sig overfor klar med sin telefon. Et kort øjeblik sad hun helt tavs og lignede en der var kommet i tanke om noget. Det var igen perfekt timet, denne gang til at hjulet helt af sig selv holdte og de havde top udsigten ud over forlystelsesparken og byen.
"Hey, jeg har fået en idé. Skal vi ikke filme hvor vi lader som om han bider jer? Bare skrig og lad som om det gør ondt og så bliv slappe når i mener det er et passende tidspunkt at dø på." Forslog hun pludselig, mens hun satte telefonen til at filme. Hun håbede Malakor forstod hendes hentydning og gjorde som der blev sagt, for på den måde kunne han spise i fred og ro - og parishjulet ville ikke pludselig være nede på jorden. Igen var hendes kræfter nyttige. Det var ikke lige så let denne gang som før, da maskinen der bevægede hjulet var langt større. Derfor spidse hun intet selv, men lod ham tage for sig af retterne.

af **Malakor** Tors 5 Jun 2014 - 22:51

Da Malakor så hvordan hendes plan begyndte at udfolde sig kiggede han Jessica ind i øjnene og smilede ondt til hende. Han havde skam forstået helt hvad hun mente. Han syntes bestemt at hendes evne var brugbar, ja hendes talenter var bestemt ikke små. Han så meget fremskridt i denne vampyr, selv om hun ikke var hans child så kunne han alligevel ikke lade være med at tænke. Hvad nu hvis han lærte hende at bruge sine evner bedre. Hvad nu hvis.

Nå, det måtte de tage bagefter. Da de to piger satte sig ved siden af ham slikkede han sig elegant rundt om munden og satte hårdt sine hugtænder i den første kvinde. Først kom hun med et smerte støn af glæde. Så fniste hun lidt og nussede hans nakke. Man kunne se da det gik op for hende at dette var virkeligt. Hun begyndte at skrige og slå ham og sparke ud i luften. Hendes slag havde ingen effekt på ham. Han sugede livet langsomt og smertefuldt ud af hende. Hendes spark og slag med mindre og svagere, indtil de helt stoppede og hun sad bleg og livløst i vognen.

Den anden pige sad og fniste og troede det hele var skuespil. Han satte sig over og bed sig fast i hendes hals. Lidt efter slap han hans blid og holdt hende nede med en arm og holdt hende for munden med den anden. Han drejede hovedet og slikkede lidt blod væk fra sin mundvig og kiggede på Jessica og sagde ''Hvor er mine manere. Vil de ikke slutte dem til mig frøken Amador, hvis de er mere sulten. De kan vælge mellem pulsåren i hendes inderlår, det er næsten bedre end halsen eller de små pulsårer ved håndledene''. Malakor smilede ondt og charmerende til Jessica og afventede hendes svar.

af Gæst Tors 5 Jun 2014 - 23:05

Mens scenen udspillede sig foran hende og hendes telefon, sad hun fordybet i koncentration og holdte maskinen i skak. Da den syntes ikke længere at prøve at bevæge sig kunne hun slappe lidt af og se hvordan tingede udspillede sig foran hende. Den første pige var afsluttet og så manglende den sidste kun. Hun havde troet han selv ville gøre det færdigt, men da han afbrød og tilbød hende, nikkede hun. "Meget gerne, hvis De tillader." Hun blev pænt siddende og sagde han igen god for hende, ville hun sætte sig ned og borde tænderne ned i pigens hals for at suge rasten ud af hende. Blev det et afslag, ville hun pænt blive siddende og vente, uden at sige et ord. Selvom det var mange år siden, kunne hun stadig huske de rigtige maner, især når Malakor sad lige foran hende. En mand som hun næsten havde slikket skoende rene på, havde han bedt hende om det.
Havde hun tænkt den tanke for blot en dag eller to dage siden, ville hun have rynket på næsen i afsky, men nu hvor hun faktisk var sammen med manden, fandt hun noget dragende over ham. Han strålede af styrke og autoritet, noget man godt kunne mangle i en verden der var fyldt med mænd der troede de kunne gå på vandet. Det mest frygtelige var dog den følelse af stolthed hun fik, når hun så han anerkendte hende. Det var jo ligesom far og datter, hvilke ikke helt kunne passe. Han havde ikke forvandlet hende, det var ganske enkelt uimodsigeligt.

af **Malakor** Tors 5 Jun 2014 - 23:26

Malakor gjorde gestus til hun bare kunne tage over. Han skubbede den første, døde pige væk og satte sig til at se på. Han syntes altid der var noget særligt over at se en anden vampyr drikke blod foran ham. Han slikkede det sidste blod væk fra sin mundvig og overværede Jessicas måltid. Hun havde i sandhed imponeret hende. Det var ikke noget som mange Vampyrer formåede at gøre.

Da hun var færdig lænede Malakor sig lidt frem imod hende og så på hende med et indbydende og seriøst blik. Han sagde med hans altid charmerende stemme ''Jeg ved jeg ikke er deres skaber. Men når jeg ser dig ser jeg så meget potentiale. De er som en usleben diamand. Det skal ikke tages på den negative måde, tværtimod. Jeg har et tilbud til dem. At se dem er som at se en kvindelig ung udgave af mig selv. I sandhed en inspiration så derfor vil jeg komme med dette tilbud. Lad mig tage dem under min vinge. Lad mig lære dem op. Alt jeg kræver til gengæld er at de arbejder for mig. Jeg bliver snart 1900 år, så jeg jeg tror jeg har en masse jeg vil kunne lære dig at være vampyr og hvordan de skal lære den sande styrke i deres blod. Misforstå mig ikke, jeg har skab ikke andet en respekt for dem. De er en fantastisk jæger, jeg tilbyder bare at... Lad os sige finpudse dine egenskaber. Hvis de har lyst står mit tilbud ved magt ''.

Det var en sjældenhed at Malakor tilbød sådan noget. Men Jessica var unik i hans øjne. Han kunne se hun kunne blive meget mægtig og han var sikker på hun kunne blive det med hans hjælp. Han var meget fascineret over hendes måde at udføre ting på, det var nemt at høre i hans stemme.

af Gæst Fre 6 Jun 2014 - 15:26

Efter tilbudet var udtalt, stod hun kort tavst og kiggede på ham, før hendes evner slap hjulet og vognen i gen begyndte at køre ned af. "Hvad tænker De på skal være arbejdet?" Ville hun vide. Samtidig med hun spurgte, gik hun hen og åbnede logen til deres vogn og kiggede lidt ned på jorden. Da afstanden var passende til at hun ikke ville ædelægge sig selv, sprang hun ud af vognene og landede på et tag lidt længere henne. Hun havde brugt vampyrens styrke til at hoppe længere end et normalt menneske nogle sinde ville kunne drømme om at kunne gøre.
"Det lyder fristende, det må jeg indrømme, men før jeg kan acceptere noget som helst, vil jeg høre hvordan du har tænkt dig at gøre det og så vil jeg selvfølgelig også vide kende til det der står med småt." Hendes egen skaber havde i starten hjulpet hende med at lærer hvordan hendes nye liv fungerede, men han havde ellers ikke givet meget support og efter ti år var han helt forsvundet. Formodenligt død. Derfor havde hun selv måtte træne og lærer sig selv alt hvad der var nødvendigt for at blive en perfekt jæger. At hun endnu var en usleben diamant kom ikke bag på hende, der var altid noget nyt at lærer og kunne hun få hjælp til det, var hun mere end villig, men bare at takke ja, havde hun ikke i sinde at gøre. Hun ville høre hvordan vilkårene var. Alle.

af Sponsoreret inhold

Bekendtskaber fra Fortiden

Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden

Sv: Bekendtskaber fra Fortiden