en dejlig gå tur,men triste tanker

Sted: Terre's gader
Tid: nu
Dato: idag
Vejr: sky frit
Omgivelser: by

Mekeyla gik rundt i Terre, hun havde sit bind for øjene som altid, når hun var ude og gå, hun kunne ikke lide at gå uden det, men mange troede hun var blind, men det var hun jo ikke, hun var bare meget såret over sine øjne, da mange har fortalt hende at de ligner følelsesløse hvid/blå krystaler og det kunne hun ikke lide at høre hele tiden, dag ud og dag ind, hun hørte det osse hos den familie hun arbejede for, hun måtte ikke se de i øjene da de bliver skræmt af det og nok ville smide hende hvis det skete

En kutteklædt person smøg sig igennem de skygger som i natten aldrig ville kunne blive helt oplyste. Og det var lige meget hvor meget gadelygterne lyste. Den kutteklædtes holdning var rank og udstrålede en vis kølighed, den var dog ikke fjendtlig, bare kølig. Kutten dækkede hans kropsform og de 7 kastedolke som han altid bar på sig, og hvor to af dem altid med lethed ville kunne komme ned i hans hænder på en lydløs kommando. Han havde dog ikke tænkt sig at bruge dem medmindre at det var strengt nødvendigt.
Det eneste af personen som ikke var dækket af kappen var hans ansigt og hår, og det kunne med sin lethed også tiltrække en del opmærksomhed. Håret var rødt, og stod i en tydelig kontrast til hans lyse hud, og til de fjerne sølvblå øjne, der sad over den smalle næse. Munden med de lyse læber var uden smil eller andre følelser, ligesom hans øjne...

hun satte sig på en bænk*jeg hader det her*tænkte hun, hun skulle til at tage bindet af men hun stoppede sig selv i det*nej jeg vil ikke*tænkte hun bagefter, hun kiggede lidt rundt på de mange omgivelser, hun så en person i klædt en kutte, hun underede sig lidt over, hun kiggede så ned jorden igen, hun rørte sig ikke en meter, hun sad bare på bænken og så ned i jorden

Kutten var ikke noget Drake selv ville have valgt at gå i, men en vis person havde sagt til ham at han skulle.. Han sendte en vas lille tanke til vedkommende. Han stoppede op og så ned af den tomme gade. Eller næsten tomme gade, rettede han sig selv i det hans blik landede på en pige. Han kendte hende ikke, men nu kunne man jo ikke kende alle.
En let vind strøj mod ham og blæste hans tøj let bagud så kutten bælgede i vinden.

hun kiggede bare ned i jorden, en lille bille kravlede forbi hende, men hun gjorde den ikke noget, hun sys det var begyndt at blive meget koldt og hun havde ikke nogle jakke på, hun havde bare sin dragt på(se billede)*ingen vil kunne lide mig, jeg er en stuepige og ingen kan lide mine øjne, jeg er og bliver alene*tænkte hun trist for selv, hun begyndte at ryste lidt af kulde, hun kiggede op på himmelen, den var mørk, med en masse stjerner på, men månen var der ikke, hun kiggede rundt på hele himmelen, men den var der ikke, hun rejste sig op, men det var lidt for hurtigt, så hun blev svimmel af det og var lige ved at falde om, men hun skyndte sig at sætte sig ned igen*det var lidt for hurtigt*tænkte hun, hun kiggede hen på den kutteklædte igen*hvem er mon det?*tænkte hun for sig selv

//har du så osse tænkt dig at svare i dag?//