Seeking out danger

Han trådte et skridt bagud da hun pludselig bare greb flammen, åbenlyst uden at have hørt efter.
Han sukkede let og betragtede hende imens det uundgåelige skete: flammen døde, og idet den forsvandt, brændte den hendes hånd voldsomt.
Han fandt det ganske smart at hun ikke kiggede på hånden, for hvis hun gjorde det, ville hun se at flammen havde ædt næsten halvdelen af kødet på hendes hånd.

Hendes 'opfordring' til straf kom i rette øjeblik, og allerede før hun havde fuldendt sin sætning, trådte han frem, knyttede næven, og hamrede den dybt ind i maven på hende.
Samtidig med at smerten ville brede sig i hendes mave, greb han fat om håndleddet på hendes sårede hånd, og lagde hurtigt, men forsigtigt, sin anden hånd om den forbrændte legemsdel.
Igen mumlede han noget uhørligt, og hvis hun kunne fjerne fokus fra mavesmerterne, ville hun kunne mærke hvordan hendes sårede hånd kildede ubehageligt - og pludselig var så god som ny igen.

"Jeg sagde fokus!" vrissede han.

Snart sad lugten af brændt kød i hendes næsebor. Hun var ikke i tvivl om at skaden var alvorlig. Det føltes som om helvedsilden stadig omgav hendes hånd og langsomt åd sig vej ind til hendes knogler. Det tog alt hendes viljestyrke, ikke at kollapse og skrige og vride sig i smerte. Hendes vejrtrækning kunne tydeligt høres, som den uregelmæssigt kom og gik. Ufrivillige tårer havde samlet sig i hendes øjne og gjort hendes syn sløret. Hun kunne dog stadig se ham komme. Hun gjorde ikke modstand, spændte ikke engang sine mavemuskler da han begravede sin næve i hendes mave. Hendes overkrop blev tvunget fremad, som vejret blev slået ud af hende, og en lav smertelig stønnen forlod hende. Mørke pletter dansede for hendes øjne, som smerten i maven bredte sig. Men det var stadig den brændende fornemmelse i hendes hånd der dominerede. Hun var svimmel. Det eneste der holdte hende stående, var sortelverens tag i hende. Med det samme han slap hende, faldt hun til jorden, hvilende på sine knæ og hænder.
Han snakkede fransk. Selv om hun ikke forstod hans ord, var der ingen tvivl om at han skældte hende ud. "I'll get it next time" gispede hun, imens hun hev efter vejret.
Efter et par minutter var hendes vejrtrækning regelmæssig, men stadig hurtig. Smerten i hendes maveregion var længere tid om at fortage sig, men var til at holde ud, dulmet af adrenalinen der endnu engang flød rundt med hendes blod. Først nu lagde hun mærke til sin hånd, der på umulig vis var hel og uskadt. Hun rejste sig besværet op, og betragtede forundret linjerne i hendes håndflade, som hun var sikker på havde været brændt væk for et par minutter siden. "Thank you" mumlede hun og kiggede endelig op på ham. Der var ingen anden forklaring, det kunne kun have været ham, der havde helbredt hendes hånd. Hun knyttede selv samme hånd, og lod den falde ned langs hendes side. "Let's do it again" nærmest beordrede hun. Hun havde bestemt sig for, at hun ville have kontrol over hendes helvedsild, og det skulle hun nok få. Hendes beslutsomhed sås tydeligt i de grønne øjne der stålfast stirrede på sortelveren foran hende.

Da hun kiggede på ham, stod han stadig med den ene næve knyttet, og et sadistisk glimt var tydeligt at se i hans øjne.
Han havde nydt slaget, det var der ikke megen tvivl om...

Langsomt rettede han sin knyttede hånd ud igen, samtidig med at det sadistiske, ondskabsfulde glimt døde ud.
Han holdt blikket på hende, og det ville føles som om det gennemborede hende som et sværd gennemborer en uforberedt modstander.
"I said... focus." gentog han, denne gang på engelsk.

Vreden havde fået ham til i et øjeblik at slå over i fransk - noget der en gang imellem skete når man mestrede så mange forskellige sprog som han gjorde.

Han smilede lidt da hun insisterede på at prøve igen.
"I commend your courage... but the only reason you still have your hand, is that I weakened your Hellfire. Just remember that." sagde han, før han trådte hen til hende, og igen lagde en hånd mod hendes bryst.

Igen hev han en lille, stærkt orange flamme ud af hende.
"This time... focus. Do not be to eager, even though this flame is beautiful. The power of this tiny flame normally equals that of a human-made missile. It is extremely dangerous."

Han rakte hende flammen endnu en gang.

Hun lod ikke hans intense, gennemborende stirren påvirke hende. Hans ord var ikke nødvendige, hun var udmærket klar over at hun blev nødt til at fokusere. Hun ville ikke fejle denne gang.
Hvad forventede han? At hun lagde sig på knæ for ham, og udtrykte sin ydmyge taknemmelighed fordi hun stadig havde sin hånd? ”Why do you even care?” forlangte hun med let sammenknebne øjne. Kunne det tænkes at bag alt den ondskabsfulde sadisme, så ønskede han faktisk at det lykkedes for hende at mestre sin helvedsild? Det var klart for enhver at hendes humør havde taget et styrtdyk. Hun var nær rasende på sig selv, fordi hun havde været så dumdristig. Det var typisk hende, men denne gang havde hun mere end lært sin lektie, og sortelveren behøvede ikke at bekymre sig om hendes fokus.

Endnu en gang hang hendes blik fast ved den intense orange flamme. Men i stedet for at beundre den drømmende, viste de grønne øjne nu kun en fast beslutsomhed. ”Yeah, I got it” lød det lettere irriteret fra hende, da han atter mindede hende om at fokusere, og faren der hvilede i den lille flamme i hans hånd. En dyb vejrtrækning blev taget, inden hun rakte ud efter flammen. Hun stirrede intenst på den, som den hvilede i hendes håndflade og dens varme endnu en gang kærtegnede hendes hud. Et næsten ikke-eksisterende smil kunne anes på hendes læber. Hendes fokus lå kun på flammen i hendes hånd, og denne gang havde hun den under kontrol.

"I care because you are my student now, and whether you will it or not, your destiny is to remain my student until I choose to release you. Such is the price when one wishes to learn great power." sagde han ligeud, mens han uden at blinke betragtede hende.

Hendes selvvrede var ganske tydelig, men han kommenterede den ikke. Der var en chance for at hun havde lært lektien...

Han kiggede nøje efter mens hun tog flammen til sig, og denne gang holdt den i håndfladen.
Flammerne slikkede om hendes hud, men rørte hende ikke på skadende vis, såsom de tidligere havde gjort.
Hendes fokus var som han havde forventet...

"Good... very good, Riley." sagde han med et lille smil.
"Don't change your focus, don't look at me... stay focused on the flame."
Han gik roligt om bag hende, og håbede på at hun ville gøre som han havde sagt.

"Now begins the next phase... and it is even more dangerous than the one you just completed. Do not flinch when I touch you now... stay focused." sagde han, og trådte tættere på hende bagfra.
Roligt lagde han hænderne på hendes sider, og holdt dem der mens han selv begyndte at fokusere sin magi.

"Now... let the fire flow up your arm, across your entire torso, down the other arm, and stop in your other hand." sagde han roligt.