Still in pain -Sansiss-

Da hun gøs, og hendes mave trak sig sammen igen og igen, smilede han endnu en gang.
"Jamen dog... hvordan skal jeg tyde dette?" sagde han drævende og provokerende, mens hans røe øjne lyste af ondskabsfuld fryd.

Sansiss førte en lok af sit lange, hvide hår om bag det ene, spidse øre, før han ganske blidt førte fingrene kærtegnende ned langs hendes bare mave.
Den bløde hud... sårbarheden... åh, det var næsten for meget!

"Du gyser... og din mave trækker sig sammen... hah... er det mon i nydelse, i frygt eller noget helt tredje...?"
Sortelverens smil var uhyggeligt, og det var helt tydeligt at han overvejede hvor ondskabsfuld han skulle lægge ud med at være.

Kate sank en enkelt gang og vendte hovedet væk fra ham, så hun ikke behøvede at kigge på hans ansigtsudtryk og gnisten i hans røde øjne. At skulle betragte det, var bare alt for meget for hende.
Et suk undslap hendes læber og en lok af hendes blonde hår, begyndte at falde ned i hendes øjne. Hun tog en dyb indånding og lukkede atter øjnene tæt i.
Et spjæt jog igennem hendes krop, da han rørte ved hende igen og hun hev efter vejret.
At han lagde mærke til hendes krops reaktioner på ham, gjorde hende endnu mere opmærksom på de ufrivillige bevægelser den udførte.
Kate jog sine negle ind i håndfladerne for at få en reaktion frem, og for at fokusere på noget andet end hans fingre, der kørte op og ned ad hendes mave.
Frygt - men også behag - kørte frem og tilbage i hendes krop.

Hun svarede ham ikke, hvilken han ok heller ikke rigtig havde forventet - selvom det før var hændt, at kvinder havde råbt ad ham, hvor syg han var... hvor dumt et svin han var...

Det rørte ham ikke.

Sortelveren lukkede øjnene i et øjeblik, mens han fortsat mærkede den silkebløde hud på hendes mave, under sine fingre...
"Nåh... jamen hvis du nægter at svare mig på det, kan du jo svare mig på hvor vi skal starte..." sagde han og stoppede de små, kærtegnende bevægelser - for så at knytte hånden og lægge den ganske blidt mod hendes mave.

"Ren luksus... du får lov at vælge... øverst, i midten eller nederst...? Hvis du undlader at vælge... så tager vi bare alle tre."
Den ondskabsfulde, magtliderlige sadisme var tydelig i hans stemme, og hans røde øjne lyste næsten af fryd...

Opgivende kiggede Kate tilbage mod ham, så hendes hår faldt tilbage ned mod bordet.
"Vil du have, at jeg vælger mig egen undergang?" Kate rystede på hovedet og mødte hans røde, kolde øjne med sine egne blå øjne, der strålede af medlidenhed. "Og så kalder du det en luksus...."
Kates øjne kiggede nu med en let panik ned på hans hånd, der var holdt op med at bevæge sig; det kunne umuligt være en god ting. Selvom hun ikke havde brudt sig om bevægelsen, så var hånden, der nu bare hvilede på hendes mave, endnu mere ildevarslende for hendes helbred.
Kates ryg lavede en lille bøjning, så hun fik skubbet maven opad mod hånden, hvilket fik hendes åndedræt til at køre lidt hurtigere og blodet til at pumpe lidt hurtigere.
Hun sank og forberedte sig på at opleve mere smerte end nogensinde før.

Medlidenheden i hendes blik fik sortelveren til at fryse fast i et øjeblik. Hvorfor... havde hun medlidenhed med ham? Det var jon hende der lå fastspændt på bordet...

Hendes bevægelse med ryggen fik ham på andre tanker, og han smilede som hans næve sank lidt ned i det sårbare, bløde område... følelsen var yderst intens for ham.

"Når du gør sådan der, skulle man næsten tro at du ønskede det..." sagde han, hvorefter han hævede hånden - og gav hende et ret let slag, midt i maven. Hvor ondt det ville gøre, og hvor dybt det ville være, afhang af hendes muskler, da han ikke slog hårdt - men nærmere markerede drillende.

Da han sænkede knytnæven ned i hendes mave, kunne Kate godt fornemme, at noget snart skulle ske. Med forberedelsens angst i kroppen, klynkede hun ufrivilligt og kneb øjnene sammen.
Øjnene sprang dog hurtigt op, da hans knytnæve forlod hendes mave. På grund af angsten, spændte hun i hele kroppen, da han ramte hendes mave, men hun udstødte alligevel et lille klageråb. Der var ikke så meget smerte, som hun forventede han ville udøve mod hende, men der var alligevel en del.
Med let adskilte læber og panisk åbne øjne kiggede hun op på ham.

Åh, følelsen var udsøgt... som den havde været det sidste gang! Måske endda lidt bedre, nu hvor han havde hende i denne sårbare position.

Dog...

"Lad mig gøre reglerne lidt mere tydelige, min skønne..." sagde han og fjernede næven fra hendes mave.
Hans stemme var mildt irriteret, og hans blik var en blanding af humor og advarsel.

"Jo mere du spænder, jo værre bliver det her for dig... og jo længere tid kommer vi til at bruge på det." sagde han og smilede så ganske ondskabsfuldt.

"Slap helt af i maven... stå ikke imod...soft and vulnerable... nothing is more attractive..." hvislede han mens han lod blikket glide ned over hendes krop.

Smilet kombineret med det sadistiske blik i de røde øjne, fik den ellers flotte sortelver til at virke ond, kold og psykotisk... hvilket han måske egentlig også var!

Panikken bredte sig i Kate og hendes blå øjne, da hun hørte hans ord; hun kunne ikke bare lade være med at spænde i hele kroppen - og derfor maven. Hun var simpelthen for anspændt, skræmt og i en alt for sårbar position til at kunne lade sig fuldstændig over til ham. Med et suk lukkede hun øjnene og slappede af i hele kroppen. Også selvom hun ikke ville give ham denne tilfredsstillelse.
Hvis hun havde været mere selvsikker, mindre menneskelig og kønnere, så kunne hun tænke på tredive forskellige måder at komme ud af denne pine på. Men hun var menneske og alt for klodset til nogensinde at føle sig elegant eller selvsikker.
Da hun kiggede op på ham og så hans ansigtsudtryk, fortrød hun næsten.

Da den unge kvinde sukkede og slappede helt af i kroppen, lod han blikket glide ned over hende. Den utrolige trang til at fortsætte med denne sadistiske leg blev forstærket da han så noget så simpelt som hendes mave, der blev blød og sårbar i stedet for hård og defensiv på grund af spændte muskler.

Han vendte blikket mod hendes ansigt igen, samtidig med at han lagde en flad hånd på hendes mave.
"Meget bedre... afslappet og sårbar... soft and tempting." sagde han, mens han kærtegnede hendes bare hud.

"Det er egentlig spøjst... du må synes at jeg er helt utroligt underlig. Hvem ved sine fulde fem går efter maven på denne måde, ikke sandt? Når jeg selv tænker over det, virker det endda underligt i mit eget hoved... but alas... hvad kan jeg gøre? Lyst er jo lyst." sagde han med et halvt smil.
Han slog hende ikke... ikke lige nu... i stedet betragtede han hendes ansigt, ganske roligt.

Da han lagde hånden på hendes mave sank hun en enkelt gang og tog en dyb indånding, der fik hele hendes bryst og mave til at hæve sig.
Instinktivt begyndte hun at kigge op på ham, da han snakkede til hende; hvilket hun ret hurtigt fortrød. Hans nærmest stirrende og meget intense blik fik hendes hjerte til at pumpe endnu hårdere, så det føles som om, at det var på vej ud af hendes bryst. Hvilket var meget ubehageligt, men det var hans stirren også.
Kate fnyste. "Det er vel godt, at du selv er klar over det..." nærmest grinede hun; det hele var ved at blive urealistisk og lidt for syret.

Han hævede kort det ene, hvide øjenbryn ved hendes ord.
Han forstod ikke mennesker... hvorfor var hun ikke underdanig? Hvorfor klynkede og tiggede hun ikke?
Her lå hun, fastspændt og med sin sårbare mave blottet for et utroligt sadistisk individ, som tilmed ikke engang så menneskeligt ud, med sin mørke hud, røde øjne og hvide hår.

Tjoh... måske var hun faktisk bange, men måske der samtidig var en form for trods i hende?

Han fjernede hånden fra hende, og betragtede hende halvt forundret.
Hvad der var endnu mere surrealistisk end hendes tilsyneladende trods, var det faktum at hun nærmest havde grinet ordene ud.
"Du finder det morsomt...?" hvislede han, med en ubestemmelig tone i stemmen.

Da han flyttede hånden fra hendes krop, tog Kate en dyb indånding helt ned i maven. Det føltes utrolig rart, at hånden ikke længere var der, hvilket gjorde at hendes vejrtrækning blev mere fri og hun havde det bare bedre. Indtil hun bemærkede grunden til, at hans hånd var væk; han var tydeligvis ikke tilfreds med situationen, hvilket gjorde hende mere sårbar end da hans hånd stadig lå på hendes mave.
Da han snakkede, begyndte frygten at lyse ud af hendes øjne. Men også en form for bestemthed. Hun ville ikke lade sig kue af dette væsen igen, men det var også bare så svært, når hun indså hvor lille og hjælpeløs hun var. Hvis Kate var det normalt, så turde hun ikke overveje hvor sårbar hun var, nu hvor hun lå fastspændt og til fri afbenyttelse.
Hun svarede ikke på hans spørgsmål, men vendte blot hovedet væk.

Noget i ham slog klik, da hun vendte ansigtet væk fra ham - i et kort sekund blev han så vred at han var lige ved at trække sin kniv og gøre en smertefuld ende på menneskepigens liv.

Men han tog sig i det, og forhindrede den blodige gerning.

I stedet lagde han hænderne på bordet og lænede sig lidt ind over hende, mens han så på hendes ansigt.
"Nu hvor du ved at jeg nyder at torturere din mave, synes du så selv det er smart at opføre sig sådan? I din nuværende position?"

Han var vred på hende... sandheden om denne sadistiske tendens var indviklet, og selvom han nød det til fulde når han udøvede den, var der en lille del af ham som fandt den stærke lyst umådeligt irriterende.

"Hvis du ignorerer mig igen, bliver det her endnu værre for dig. Og slap så af i musklerne...!"
Han hadede når de spændte... eller pustede maven op... ikke sexet!

Selvom at Kate ikke kiggede på ham, kunne hun mærke den voldsomme vrede, der ebbede ud fra hans krop og hun klemte øjnene i. Hendes vejrtrækning blev hurtig og ustabil.
Da hun kunne mærke hans krop over sin, åbnede hun imod sin egen vilje øjnene. Han var ubehageligt tæt på hende, men i det mindste rørte han ikke ved hende - endnu.
Hans ord fik det til at slå klik for hende, og hun kiggede op på ham. Hendes øjne flakkede rundt i hans ansigt, men endte et sted på hans hage; hun kunne ikke få sig selv til at kigge ham i øjnene. I stedet for at spænde i hele kroppen forsøgte Kate at slappe af. Hendes negle hamrede hun dog ind i hendes håndflader, hvilket egentlig gjorde utrolig ondt. Hun tog en dyb indånding og slappede endelig så meget af som hun kunne, før hun kiggede op i hans øjne.

Da hun endelig kiggede på ham, blev det tydeligt at hun frygtede ham - og at hun frygtede det, som han måske ville gøre imod hende.
Hun mødte ikke hans blik, hvilket egentlig var forståeligt - og dette gjorde ham da heller ikke vred.

Da det endelig så ud til at lykkes hende at slappe af, smilede han nærmest mildt og rakte ud med den ene hånd for at lade to fingre glide blidt ned over hendes ene kind.
"Det var bedre..." sagde han, og lod de samme to fingre fortsætte ned langs hendes kæbe og ned over halsen, for så at føre dem ned imellem hendes bryster og dermed hen over toppen, som jo var skubbet godt op.
De to fingre fortsatte deres legende berøring ned over hendes bare mave, og stoppede så ved buksekanten, hvor han trak hånden til sig igen.

"Nå, hvor kom vi fra...? Du får stadig den luksus jeg tilbød dig tidligere..." sagde han, med en klar forventning om, at nu ville hun tage valget.
"Og som en bonus... bestemmer du også hvor hårdt jeg skal slå."

Dette var en intim leg, og det var ikke nødvendigt at ødelægge pigen... ikke endnu, ihvertfald.

Da hans fingre ramte hendes kind, løb en kuldegysning gennem hele Kates krop. Gåsehuden var tilbage, og det var ikke bare på grund af temperaturen i rummet. Da hans fingre begyndte at løbe ned over hendes krop, pustede hun ud en enkelt gang for at slippe spændingerne og der gik igen et sug igennem hendes mave. En yderst ubehagelig fornemmelse i forhold til tidspunktet.
Kate vidste stadig ikke, hvad hun dog skulle svare væsenet foran hende og hun rystede på hovedet. Hendes blik forandrede sig atter fra frygt til uforstående. Hvilket svar forventede han?
"Få det nu bare overstået..." Kates stemme var tiggende, hjælpeløs.

Kuldegysningen og den efterfølgende gåsehud fortalte ham, at hun ikke kunne udstå hans berøring - eller at hun modvilligt nød den.
Han regnede nu mest med førstnævnte... hun var her trods alt ikke frivilligt.

Da hun talte, var hendes ord skuffende. Han havde givet hende chancen for at styre showet til en vis grad, og faktisk til at få ham til kun at være så hård ved hende, som hun selv mente at hun kunne holde til.

Det havde været en interessant oplevelse for ham, men ak! Pigebarnet mente vel at hele foretagendet simpelthen var for vanvittigt.

"Overstået...?"kom det fra ham, mens han smilede kort til hende.
"Men skønne pige... vi har jo timer foran os endnu."

Nu hvor hun ikke selv ville 'lege med', havde han da tænkt sig at bruge et par timer på at udleve sin sadistiske mani på hendes stakkels, blottede mave.

"Lad os komme i gang... og husk... jo mere du slapper af i maven, jo mindre hårdt slår jeg. Spænd, og jeg vil vise dig sand smerte." sagde han så, og holdt så hånden op foran hende.
Han knyttede den langsomt, mens han smilede ondskabsfuldt til menneskepigen, og stirrede køligt på hendes ansigt...

Hans ord fik Kates øjne til at blive store, skræmte. Hun sank en enkelt gang og lukkede øjnene. Hun spærrede dem dog hurtigt op igen; hun kunne ikke holde uvidenheden ud.
Hans ord huskede hende på, at hun skulle forsøge at slappe af og hun tog en dyb indånding for sit eget helbreds skyld. Da han kiggede på hende - med knyttet næve og et smil, der fik hendes lyst til at løbe væk til at blive meget voldsom - så kiggede hun til trods for alt trodsigt op på ham.
Han havde skræmt hende, slået hende, kidnappet hende og kommet efter hende to gange, men hun ville ikke lade sig selv knække. Ikke til hans sadistiske tilfredshed.