Well hello there – Sebastian

Joshua så lidt over på Sebastian og nød virkelig dette øjeblik med ham. Hyggelig morgenmad, med de mange katte, hans varme smil og blot stemningen var fantastisk. Dette kunne han nemt vende sig til, hver morgen! Han plejede jo aldrig at have selskab, men med Sebastian, ville han faktisk helt undgå at være alene.

”Nårh, jamen så er du jo hurtigt færdig!” Smilte Josh og spiste det sidste af hans mad. Han grinte dog blidt, da Sebastian skældte lidt ud på de mange katte, siden de havde tigget så meget og næsten spist maden med deres øjne.

Et blidt smil samlede sig på Joshua’s læber, da Sebastian kom over til ham og sad bagved ham. Han fik selv spist det sidste og formåede at sætte tallerkenen hen på bordet også, uden at forlade Sebastians favn. Han hørte tydeligt hans spørgsmål, angående deres aften, men hans tanker stoppede kort, da han mærkede hvordan Sebastian forvandlede sig lidt. Det kildede i bunden af hans mave og han hev svagt efter vejret, siden at Sebastian havde denne virkning på ham. Josh lænede sig mere tilbage i morgen ham sukkede blidt.

”hm.. Det ved jeg faktisk ikke, vi kunne tage ud og se en film? I biografen?” spurgte han nysgerrigt og drejede hans hoved lidt for at se på hans smukke elsker. Joshua elskede når han fik de her chancer for at se mere af Sebastians rigtige udseende. Hver en chance han fik, tog han hurtigt!

Sebasten nød at sidde sådan her sammen med Joshua. Han kunne ikke huske hvornår han havde sådan her med nogle. Det var ALT for mange år siden.
Han smilede da Joshua foreslog at de kunne tage i biffen.
"Det lyder som en virkelig god ide!" Sagde han med et smil. Det var længe siden han havde været i biffen, og især sammen med en anden.
Han løftede hånden for at ville nusse Joshua på kinden men blev selv forskrækket over at se at han havde forvandlet sig. Han trak hurtigt hånden til sig.

"D..Det er jeg ked af, er der sket dig noget?" Spurgte han mens han begynde at forvandle sig tilbage til menneske. Sebastian havde levet så mange år i sin menneske form, at for ham var det næsten forkert at være i sin dæmon form. Ja han brugte meget energi på at holde det oppe, men han var blevet så vandt til det, at han VIRKELIG skulle slappe af før hans dæmonform kom frem.

Han rejste sig fra sengen for at gå ud til spejlet. Han var jo næsten HELT. Forventet, hvordan kunne det lade sig gøre uden at han lagde mærke til det?
Han så på Joshua da han kom ind igen, men de sidste pigge fra hans ansigt var ved at glide tilbage i huden.
"Joshua.. du er nød til at sige det til mig når jeg forvandlet mig!... Det kan være farligt for dig at være i nærheden af mig når jeg er i den form" sagde han både lidt bekymret men også bestemt.

Joshua så tydeligt forvirret ud, da Sebastian udbrød hans forskrækket lyd. Han kiggede op og jo han havde endelig godt langt mærke til det. Han forstod bare ikke hvorfor Sebastian var så ked af det. Det var jo som om han ikke brød sig om hans dæmoniske form.

Han så mere op og rejste sig direkte fra sengen, da Sebastian forsvandt ud på badeværelset. Han stod lidt nervøst, da han kom ud igen og sukkede svagt.

”Jeg siger jo netop ikke noget, fordi jeg er vild med din rigtige form. De her menneske udseender er jo for at vi ikke skal skille os ud fra mennesker..” Han så faktisk såret ud. Josh gik mere over til Sebastian og noget lide at røre ved de sidste pigge på hans kæbe, inden de forsvandt ind i hans hud.

”Jeg.. Kan faktisk bedre føle mig tryg ved dig, når du har den anden form… Jeg lever i fred med min anden.. Og ved det er sundt for dig at give slip for dette menneskelige udseende.” Han trak svagt på hans skuldre og forvandlede hans venstre arm om. Den blev minde igen, fik skæl og en finne ned langs siden, plus de lange klør. Joshua greb Sebastians hånd og smilte svagt.

”Kan du ikke mærke hvor rart det er? Jeg kan tydeligt mærke mine dæmoniske instinkter skrige op om at de også vil have dig i din form..” Hviskede han svagt og gik helt tæt på Sebastian, med kun millimeter imellem deres brystkasser.

Han hørte godt hvad Joshua sagde om deres menneske forme. Men nu havde de også hvert sit syn på det med menneske og dæmon form. Han sukkede lidt over det Joshua sagde, og mærkede godt hans finger mod piggene der dog hurtigt forsvandt.
Han så hvordan at Joshuas hænd forvandlede sig, og så en smule væk fra den igen. Han sukkede og så på Joshua.
”Joshua… vi har forskellige synspunkter på den sag... for mig er min dæmon for langt mere anstrængende end min menneskefrom” sagde han og så på ham. Han så på hans hånd. Og rakte sin hånd op ved siden af den, hvor efter den langsomt begynde at skifte til dæmon form.

”der er stor forskel på vores dæmon former!... din er fin og smuk….min… er voldsom og drabelig” sagde han og så ned på hans arm der nu var helt fyldt med en form for reptil skæl, og pige, samt lange og meget skabe klør som et krybdyrs. Den så meget voldsom ud ved siden af Joshuas fine og lille arm.

”Jeg lyver ikke for mig selv… denne form er langt mere skadelig end den er gavnlig.. jeg har ikke lyst til at skade hverken dig eller nogle andre.. derfor.. er min dæmon form en jeg ikke ønsker at tage med mindre jeg er 100% nødsaget til det” sagde han og forvandlede hurtigt sin arm tilbage til menneskeform.
Han gik forbi Joshua. Og hen for at finde noget tøj at tage på, på arbejde.
”jeg har levet i mange år, og i en del af dem levede jeg kun i min dæmon form.. men den er for farlig og drabelig til at være fremme… jeg ender med at skade nogle, og jeg har allermindst lyst til at skade dig…” sagde han og vende sig lidt mod Joshua efter han havde hevet sin trøje af.
”så.. vil du ikke nok love mig at sige til hvis jeg ændre form?” sagde han blot og vende sig rundt igen. Han kunne ikke se hvad det var Joshua mente. Han kunne ikke forstå hvordan han kunne være så vild med en form der var så ucharmerende, så hæslig…

Da han så hvordan Sebastian blot gik væk til ham, sukkede han selv lidt. En mærkelig hovedpine var begyndt og han tog sig lidt til panden. Sikkert blot på grund af at han anstrengte sig lidt for meget for tiden, han havde jo selv lige været voldsomt syg.

”Jo.. Det skal jeg nok.” Han sukkede lidt igen og gik over til hans taske, greb hans kalender og tjekkede. Jo han skulle selv snart på arbejde.

Han forstod godt Sebastian, på nogle punkter. Jord dæmoner var jo meget mere anderledes end hans. De var meget forskellige, men Joshua kunne lige så godt have været en ild dæmon? Så havde tingene hvert fald set anderledes ud!

Men det han var imod, det var at Sebastian var så meget imod hans virkelig jeg. Dette menneske ydre de var jo ikke dem selv. Det var blot en indpakning de krævede at have, for at kunne være iblandt mennesker. Det var jo noget de hele tiden skulle fokusere på at holde oppe. Dog undrede det ham meget at han var blevet så syg. Sådan blev en dæmon aldrig. Han kunne stadig mærke at han havde det lidt underligt. Hovedpinen var virkelig voldsom og føltes som migræne. Men specielt lige 1 cm bag hans hårgrænse, der hvor hans horn normalt var, når han var i hans anden form.

Han gnubbede sig lidt i panden og gryntede svagt, inden han gik ud på badeværelset, for at finde nogle smertestillende piller, måske havde Sebastian nogen herude eller måske havde han selv nogen i hans toilettaske. Smerten rullede ind over hans krop og han greb kanten af bordet, dog svimlede det mere for ham og han følte sig alt for varm, alt i denne lejlighed føltes for varmt for ham lige nu. Han hev hans trøje af og kunne mærke hvordan han svedte lige nu.

Pludselig gled Joshua og faldt imod gulvet, han skreg op og noget inde i ham gav efter. Hele hans krop blev forvandlet til vand og landede med et ’plask’ på gulvet. Hans tøj blev efterladt i den pøl han pludselig var og blev meget vådt. Dette var underligt. Han bevægede sig lidt og ganske rigtigt. Han havde åbenbart en ny evne? Han kunne blive til vand?