What a delightful Hunt.... (Danayela)

Dana så om imod ham som han stod ved hende, og smilte lidt for sig selv. "Jeg vil meget gerne blive ja.. du har lovet mig det jeg ville have og du har ikke været andet end sød overfor mig.." sagde hun blidt og så på byen. Hun så lysene fra den, men samtidig kunne hun også fornemme alle de problemer der var. Tænkende trak hun gardinerne for og gik hen til den store flotte seng.
Fingrene gled over de bløde lagner og den dejlige madras. Alligevel virkede hun tilbageholden. Kunne stadig ikke helt forstå at han ville have hende her. At hun uden videre fik tag over hovedet og mad. På mange måder var hun stadig naiv. Der var mange ting hun ikke forstod, ikke havde oplevet. Hun så stadig verden med samme øjne som for flere hundrede år siden.
Blidt så hun om imod ham og smilte let. "Vil du fortælle mig mere om det her med at være din kontakt imorgen? Jeg vil gerne gøre mit arbejde ordenligt" sagde hun stille. Hele tiden hvilede hendes blik næsten insisterende på ham, som ønskede hun at kende alt om ham, men samtidig sagde hendes indre oz at det hele ville tage tid. Omsider så hun på sengen igen. Stod af og til og strøg dynen.

Han smilede dragende til hende og nikkede anerkendende, imens man dog ikke kunne undgå at se den subtile begejstring i ham.
"Det gør mig rigtig glad Danayela.... Det bliver også rart med lidt liv i det her gamle hus...."
Først undrede han sig over hun var tilbageholden men igen var det jo ikke så underligt. Det virkede sikkert også som rigtig meget han bare gav hende, men han så noget anderledes på værdien af ting. Og for ham var det her en lille gestus. Men det at han ville passe på hende og hendes mus, var til gengæld en meget stor ting. Det havde han aldrig gjort for nogen.
Så stillede han sig henne ved hende med en meget hurtig bevægelse hvorefter han så dybt i hendes øjne og sagde:
"Det kan jeg sagtens. Jeg tænkte faktisk at jeg ville gå igennem med dig i detaljer hvordan det gøres. Så vi prøver at lade som om du henter en opgave til mig og hvordan du gør der fra. Hvis det kan bruges?"
Så gik han hen til en smuk lanterne der hang på væggen ved siden af sengen og trak i en lille snor hvorefter lyset tændte. Det var ikke kraftigt, nærmere behageligt

"Jeg håber bare jeg kan leve op til dine forventninger.. jeg vil nædig gøre så alt det du har givet mig virker unfair" sagde hun ganske lavt og så ham i øjnene. Han var så anderledes når man havde mødt ham sådan her.. hilket forvirrede hende. For hun af alle mennesker burde ikke dømme andre uden først at havde mødt dem ordenligt. Stille så hun ned i gulvet. I det mindste var han ikke vred over det.. han virkede bare glad for at hun blev.
Hans næste ord gjorde hende en smule mere lettet. "Det vil være rigtigt rart hvis du gider det.. jeg vil virkelig gerne gøre det godt" sagde hun blidt og så op på ham igen, omtren samtidig med at han tændte den lille lanterne. Han havde åbenbart opfanget at hun ikke brød sig om at sove i mørke. Hvilket var rigtigt rart.. noget godt var der kommer ud af at han havde holdt øje med hende.
Stille tog hun sine slidte sko af og krøb under dynen med alt sit tøj. Sukkede afslappet og lukkede kort øjnene. Kun et øjeblik så så hun på ham igen med et forsigtigt blik. Satte sig op og virkede flov. Hvis han havde holdt øje med hende, havde han oz set hvor lidt hun havde.. og her lagde hun sig under dynen som om det var den største skat han kunne have givet hende.
Tøvende rejste hun sig igen og redte sengen. Stod lidt ubeslutsom.

"Jeg er sikker på du kommer til at gøre det helt fantastisk. Det kan vi hjælpe hinanden med..."
Så ventede han ellers til hun puttede sig under dynen og skulle egentlig til at sige noget da hun så kiggede op på ham igen. Lige pludselig gik det op for ham hvorfor hun var så flov lige pludselig. Da hun så havde redt sengen igen, gik han smilende hen til hende og lagde forsigtigt hånden på hendes skulder. Hans berøring var stadig kold men ikke så det blev ubehageligt længere. "Kom med....."
Så tog han hende med ind i hvad han havde forklaret som hans hvileværelse hvorefter han åbnede et klædeskab og tog først en sort t-shirt ud der ville være alt for stor til hende. Så tog hen derefter et par sæt tøj ud hvor der både var undertøj, jeans, toppe og et par tykke trøjer i lidt varierende mørke farver.
"Værsgo.... Så har du noget at sove i her.... Og tøjet her blev købt til hvis jeg en dag skulle have en kontakt boende.... Det må du få... Så ser vi på at få noget mere til dig... Det er helt ok Danayela.... Jeg sagde jeg ville passe på dig og det er på alle måder..."

Danayela havde svært ved alt det her.. normalt gav hun jo alt hun havde til folk der i hendes øjne behøvede det mere end hende. Det gjorde jo også bare at det var yderst sjældent hun fik mad, og endnu sjældnere hun havde tøj til sig selv. Det gjorde hende egentlig ikke noget, for hun nød at se andres ansigt lyse op i glæde, når de fik noget uden der var skumle bagtanker.
Desuden havde hun efterhånden vænnet sig til at gå rundt i en konstant sult, så det generede hende ikke mere. Som hun stod her ved sengen og ikke helt vidste hvad hun skulle gøre af sig selv, følte hun sig enormt dum. Hvad mon han ikke tænkte om hende.. han kunne sikkert ikke helt forstå hvad der var galt med hende. Men det lå så dybt i hende at sætte alle andres behov først, og det var svært at komme af med igen.
Han bad hende følge med, hvilket hun gjorde blindt. Han ville jo ikke gøre hende noget mere, så kunne han have gjort det et utal af gange faktisk. Blikket gled en smule ned i gulvet mens de gik, hendes øjne gled dog hurtigt op på omgivelserne da de trådte ind på hans værelse. Her var mere mørkt indrettet, mem det var faktisk helt okay.
hun fulgte med ham hen til skabet og tog imod det tøj han gav hende, igen virkede hun meget forundret. Så ned på det tøj hun stod med i hænderne, og virkede helt usikker. Han sagde det var okay hvilket fik hende til at slappe en smule af. Svagt nikkede hun. "Tak.. det er virkelig pænt af dig.. så tror jeg.. at jeg vil gå i bad inden jeg går i seng." Hendes blik lyste op med tanken om badet, og efter at have takket ham igen forsvandt hun ud på badeværelset.
tog sit tøj af og tændte det varme vand. Var ganske længe i bad, og havde den store tshirt på, da hun igen sad inde på sengen. Det lange hår var stadig vådt, og hun havde virkelig nydt sit bad.

Han bukkede let med hovedet og smilede inden han mødtes hendes blik og sagde:
"Det var skam så lidt.... Nyd dit bad.... Får du brug for andet så er jeg henne ved skrivebordet her indtil solen står op.... Du må stadig gerne vække mig hvis du mangler noget...."
Som hun forsvandt ud på badeværelset, satte han sig hen til skrivebordet og kiggede nærmere på de papirer han havde liggende der. Han havde jo ikke lige været hjemme til at rydde op i dem så der var mange papirer fra et par tidligere missioner. Ikke noget slemt, men nok til at han kunne holde sig i gang. Så fik han opgaven med hende. Som han sad der, kunne han ikke lade være med at tænke på om der var nogen særlig grund til at han fik den. Var der en anden mening med at han skulle finde hende? En grund som mafiaen ikke en gang kendte til? Han havde jo ofte siddet og tænkt over om der var nogen dybere mening i hans arbejde. Hans opgaver blev jo nøje valgt ud fra hvordan målene var. Om de var større monstre end noget andet der var ude i natten.
Hendes duft mødte hans følsomme næse og han kunne ikke lade være med at blive lidt salig over det

Dana blev siddende inde på sengen og så på musen i lidt tid. Tænkte.. hun overvejede om hun skulle gå ind til ham. Vidste ikke helt om det ville være okay.. men hun ville gerne snakke lidt mere med ham. Han var jo spændende.. hun kunne ikke lade være med at tænke det. Det kunne godt være at mange ikke forstod hun ikke var bange for ham lige nu, men hvis han havde villet hend ondt, kunne han have gjort det flere gang.
Stille strøg hun hænderne gennem sit hår. Var sulten.. men turde ikke sige det. Så hun ignorerede det og rejste sig. Tog langsomt sin tshirt af og tog jeans og en af de tykke mørke trøjer på istedet. Denne her var med vhals og viste en smule af hendes kavalergang. Stille strøg hun hænderne igennem det våde hår og gik langsomt hen og bankede på døren til ham. Afventede at han gav hende lov at komme ind.
Derefter gik hun hen til ham og virkede lidt tænkende. "Kan jeg.. hjælpe dig med noget? Måske du kan vise mig lidt af det nu?" Spurgte hun forsigtigt. Stod foran skrivebordet og virkede forsigtig her foran ham. "Medmindre.. at jeg forstyrre alsa?" Spurgte hun forsigtigt. Det ville også gøre det nemmere for hende, at glemme hun var sulten.
Blidt bed hun sig i læben og så ham i øjnene. Vidste ikke helt om hun blev upopulær. Vidste ikke om det var okay at forstyrre ham på den måde, men han havde jo lovet at vise hende hvad hun skulle gøre.

Han var blevet lidt væk i hans egne tanker men han blev lidt hevet tilbage til virkeligheden da han kunne mærke hendes duft komme nærmere. Da hun så bankede på, smilede han stille, drejede stolen over mod døren og sagde:
"Kom bare ind Danayela..."
Da hun så stod foran ham, nikkede han til hendes spørgsmål og sagde: "Du ser fantastisk ud.... Men jo vi kan jo lige så godt starte let ud.... Men først...." Så rejste han sig og lagde hånden på hendes ryg og sagde stærkt dragende:
"Kom med...." Så tog han missionsmappen han sad med og gik med hende nedenunder til køkkenet hvor han vendte sig og kiggede endnu en gang på hende på en måde der nærmest trak i hende. "Først vil jeg gerne at du tager noget at spise... Jeg kan både mærke og dufte at du er sulten... Du må endelig altid spise hvis du er sulten.... Du skal ikke skamme dig....."
Så åbnede han køleskabet og ventede smilende. I lyset fra køleskabet, var hans let grå hud, næsten mat sølvfarvet. Nok var hans hudfarve speciel men der var noget der gjorde det klædte ham.

Danayela smilte lidt ved hans ord og så en smule ned. Det var ikke hver dag man fik ros på den måde. I hvert fald ikke i hendes tilfælde. Let strøg hun hænderne igennem sit hår. "Tak Zakaroff" mumlede hun smilende og bed sig i læben.
Han var nu slet ikke så skræmmende når man kom tæt på ham. Der var stadig noget ved ham der undrede hende, men hver ting til sin tid. Forsigtigt lod hun blikket hvile på ham og så så en smule undrende ud da han lagde hånden mod hendes ryg. Fulgte dog med ham uden at sige noget. Gjorde ikke modstand, hans stemme havde en en klang hun ikke kunne sige imod.
Da de kom ned i køkkenet virkede hun undrende, det virkede som et underligt sted at snakke om tingene men hvorfor ikke. Hans ord gjorde hende lidt genert. Svagt så hun ned i gulvet. "Jeg.. ville bare ikke gøre det.. uden rigtigt at spørge.. men jeg kunnr ikke li at spørge for du skulle ikke tro det bare var det jeg vil. " sagde hun stille. Men virkede dog meget taknemmelig over det.
Tænkende gik hun hen til det åbne køleskab og så ind i det. Så derefter på ham ved lågen og smilte lidt. "Vil du.. have lidt blod så?" Spurgte hun tænkende. Hun tog lidt ud hun kunne lave en sandwich med, og lagde brødet i ovnen. Så på ham med et mildt blik. Musen kom hurtigt pilende henover gulvet og kravlede op af hendes ben hvilket fik hende til at grine. "Det kilder" grinte hun blidt. Lod ham kravle op på hendes skulder.
"Hey du har fået din grovæder.. du kan umuligt rumme mere.. men her.. så skal du oz være stille mens vi arbejder" sagde hun smilende og gav musen et stykke skinke. Den hoppede ned på bordet og spiste det. Som hendes sandwich var færdig skar hun den i halv så Zakaroff kunne få noget hvis han ville. Hun tog en bid af den og satte sig ved bordet med den.

Han grinede lidt inden han satte sig ved bordet og lagde missionsmappen hvorefter han sagde:
"Det er skam helt i orden Danayela.... Vi føler alle sult på den ene eller anden måde. Så når du er sulten, spiser du bare... Jeg vil meget gerne have blod ja.... Men vent du til du har fået lidt tid til at komme dig..... Der er heller ikke samme næring i blod hvis du er sulten.... Men det smager fantastisk...."
Han nåede kun at åbne missionsmappen inden den lille mus kom pilende hen til hende og op på hendes skulder. Der var altså noget fascinerende over det bånd hun kunne få med dyr. Dyr var generelt utrygge ved ham, da de jo kunne mærke hvad han var. Men det hjalp åbenbart at hun var der.
Kort kiggede han smilende på sandwich'en og så tilbage på hende.
"Mange tak men..... Jeg kan ikke indtage normalt mad desværre.... Spis du den.... Nå nu skal du se...."
Så rykkede han sin stol tættere på hende så de sad lige ved siden af hinanden hvorefter han gav sig til at forklare hende om sådan en missionsmappe. I sådan en var der de detaljer omkring målet man kunne finde så han havde noget at gå ud fra når han selv skulle i gang. Denne mappe var fra en mand der drev et bordel med kvinder der ikke kunne betale deres husleje. Men der var også et stort rødt kryds hen over billedet hvilket han forklarede betød at målet var død

Danayela så på ham da han svarede hende. "Nej selvfølgelig kan du ikke det.. undskyld jeg.. det var ufølsomt.." mumlede hun og lagde den anden halvdel af sin sandwich hen på sin tallerken. Spiste langsomt sin sandwich mens han begyndte at forklare hende om målene og hvad hun skulle gøre og huske.
Noget generede hende dog. "Hvad så med alle kvinderne? Nu kan de ikke betale husleje" sagde hun ganske lavt og så på ham. Hun kunne godt se det var fint de ikke var på bordel mere, men så ville de jo bare ende på gaden. Det kunne hun ikke li tanken om.. men det havde han nok allerede opdaget. Tænkende spiste hun det sidste af sin sandwich halvdel og havde det allerede en del bedre.
Musen kom op på bordet til dem og kiggede på mappen. Derefter op på hende. "Det Zakaroff du skal takke.." mumlede hun let og så på musen der nu gik langsomt nærmere ham. Den kom hen til hans hånd og nussede sig op af ham. Slikkede ham en smule på fingrene, og løb så tilbage til hende og kravlede ind i hendes ærme.
"Er der så en telefon jeg skal have som de ringer til? Eller er det kun på den her måde de kan kontakte dig? Med papirene? Jeg skal selvfølgelig nok skrive ned alt det du har behov for" sagde hun langsomt og så på ham. Spiste en smule af den sidste sandwich.

"Nej nej det var ikke ufølsomt. Du kunne jo ikke vide det. Nogle af min art kan jo godt spise rigtig mad. Jeg er bare ikke en af dem"
Da hun så spurgte til kvinderne, nikkede han let og forklarede hende så: "Jo nu kan de. Nu er det selve byen der ejer bygningen så huslejen bliver rimelig sat. Ham her var et mål fordi han med vilje hævede huslejen da han vidste de ikke ville kunne betale. Så kunne han tvinge dem til prositution. Men det er de fri af nu. Og de bliver hjulpet på fode igen af et velgørenhedsprojekt fra byen af"
Så kiggede han lidt undrende på den lille mus, men kunne heller ikke lade være med at smile af hun snakkede med den. Han havde ganske vist set et par gange der tydede på hun kunne snakke med dyr. Han undrede sig dog endnu mere da musen kom hen og nussede hans hånd. Han var jo på ingen måde vant til at dyr ville i nærheden af ham.
Da hun så spurgte, fandt han en mobil frem fra en skuffe inde i stuen og rakte hende.
"Den her er forbundet til en telefonboks inde i byen hvor folk ringer til så opkaldet bliver stillet videre til den her. Så aftaler man typisk et sted hvor man afleverer missionspapirerne. Jeger rigtig glad for du vil det her...."

Dana lyttede til hans ord med hensyn til kvinderne og virkee helt lettet. Så ham i øjnene og nikkede let. "Okay.. godt.. jeg kunne ikke li tanken om at de så ville være nødt til at gå på gaden" sagde hun ganske stille og så en smule ned på papirene igen. Virkede tænkende men det var fordi hun sørgede for at tænke over informationerne så hun havde styr på det hele.
kunne ikke undgå at smile lidt ved hans reaktion over musen der kom hen til ham. "Du ikke så vant til dyr hva?.. du har jo nok opdage jeg er dyre empath.. jeg kan snakke med dyr.. og tiltrækker oz dyr" sagde hun smilende og lod hovedet glide på skrå. "Det sjovt..for du har faktisk en kat gående udenfor.. jeg troede det var din.. den blev ved med at snakke om at komme ind til sin herre" sagde hun let og tog imod mobilen.
"Så jeg skal ud og møde vedkommende? Eller aftaler man et sted de ligger papirene? Det lyder ikke særligt sikkert at skulle mødes med en.. men jeg gør det gerne." Sagde hun let og så ham i øjnene. Så på de ting han havde stående på opgaverne. Det var ganske rart at vide hvad hun skulle huske at finde ud af. Let nikkede hun og spiste det sidste af sin sandwich.

Kort lagde han sin hånd meget tæt på hendes, da det jo ikke var sikkert hun ville have han rørte hende. "Jeg havde godt opfanget tegn på det under min overvågning.... Så er der en hel del ting der giver mere mening når du er dyre-empath" Da hun så nævnte at der var en kat der ville ind, blev han lidt forvirret og kiggede hen mod vinduet en tur.
"Det forstår jeg ikke... Dyr er normalt virkelig bange for mig da de kan mærke jeg er unaturlig... Så jeg kan ikke se hvorfor den ser mig som sin herre?.... De har hadet mig lige siden jeg blev forvandlet?"
Han var blevet nysgerrig omkring den kat hun snakkede om. Hvordan kunne det være den ikke var som andre dyr på det punkt? Måske var det fordi hun var der?
Imens hun spiste det sidste af hendes sandwich, forklarede han:
"Der er forskellige steder i byen der er et såkaldt 'dead-drop' Du aftaler med vedkommende hvilket dead-drop de skal bruge. Du kan være ganske rolig. Hvis det er en opgave hvor du vurderer at skulle mødes med kontakten, er jeg lige i nærheden så det bliver aldrig farligt...."
Det var en rigtig god fornemmelse af hun virkelig gjorde noget for at kunne blive en god kontakt. De fleste havde lidt en frygtelig skæbne men de havde heller ikke gjort nær så meget ud af det som hun gjorde. Og der udover så hun åbenbart mere i ham

Danayela smilte og lod kort hånden hvile mod hans arm, inden hun rejste sig og gik hen til vinduet. Åbnede det og hurtigt hoppede en sort kat op i vinduet til hende. Hun nussede den blidt. "Du har åbenbart hjulpet ham uden at vide det.. du slog en mand ihjel der var ond ved ham, og så fulgte katten med dig her tilbage. Han har gået herude i næsten 2 måneder" sagde hun blidt og lukkede vinduet bag katten.
"Hvis du rør min mus.. så ryger du ud" sagde hun let. Katten nikkede nærmest og strøg sig op af hende inden den hoppede ned og løb hen til Zakaroff. Den begyndte at kæle sig op af hans ben. "Hans navn er Zeus" sagde hun blidt og gik langsom hen og satte sig ved ham igen. Så smilende på katten der virkede mere en lykkelig for at være kommet ind langt om længe.
"Okay så jeg aftaler med dem hvor de ligger det og ellers er du med mig? Det lyder helt fint.. jeg skal nok gøre mit bedste" sagde hun let. Bladrede lidt af missionerne igennem og faldt over sig selv. Virkede kort tænkende.
"Det er lidt skræmmende hvor meget du ved om mig.." sagde hun let. Hun rev papiret i stykker og smed det ud. Den skulle han jo ikke bruge mere. Tænkende læste hun på de andre. "Den her er sat til imorgen aften.." sagde hun let og virkede igen tænkende. Der måtte helt klart laves et system til dem.. det ville gøre det nemmere at holde styr på. Hun sad og skrev ned på et stykke papir ved siden af hvad der skulle gøres og hvad hun skulle huske.

Han kiggede undrende på den store sorte kat der nu gned sig let op af hans ben. Det var en helt ny fornemmelse at den ikke prøvede at løbe væk fra ham. Stille rakte han ned og strøg den over ryggen imens han lyttede til hvad hun sagde:
"Jamen hej Zeus.... Jeg er glad for at kunne hjælpe dig også.... Så du synes slet ikke jeg er farlig?.... Den var ny.... Du er faktisk sød....."
Da hun så sad ved ham, nikkede han til hvad hun sagde og lod hende så kigge mapperne igennem. Han smilede roligt men underligt lokkende da hun så sin egen mappe hvorefter han svarede:
"Jeg er altid meget grundig så jeg er sikker på jeg gør mit arbejde godt.... Når jeg er færdig med en opgave og betalingen er faldet så gør jeg sådan....."
Han tog resten af hendes missionsmappe og gik med hende ind i stuen hvor han drejede på et lille håndtag der tændte op i pejsen. Så smed han hendes mappe der ind i flammerne imens han sagde:
"Sådan... Så er der ikke nogen der kan blive forbundet til noget de ikke skal.... Du kan faktisk hjælpe mig med den til i morgen aften....Hvis du har lyst selvfølgelig?...."

Jo mere Zakaroff nussede Zeus desto mere spandt han og kælede sig op af hans ben. Til sidst rullede han sig sammen med hans fødder og lagde sig til at sove. Danayela kunne ikke lade være med at smile lidt over det. Uden Zakaroff vidste det havde han vidst fået en ven for livet i Zeus.
stille strøg hun hænderne igennem sit hår og så på sin mus der nu lå i hendes lomme og sov roligt. Hun elskede at have dyr nær sig.. og at se Zakaroff blive så glad over at et dyr kunne li ham, var virkelig også en skøn ting. Hun forstod ham dog godt.. det måtte være underligt med et dyr der ikke var bange for ham når han var vant til at alle dyr var det.
Som han tog resten af hendes mappe og bad hende følge med, gjorde hun det. Han var skarpt forfulgt af Zeus der ikke ville forlade ham nu hvor han endelig var kommet ind. Svagt smilte hun da han brændte mappen med hende og nikkede en kende for sig selv. "Det er rart t vide det ikke kan falde i de forkerte hænder" sagde hun smilende og bed sig i læben. Var efterhånden træt, men det havde jo også været lidt af en dag.
"Hvordan kan jeg hjælpe dig imorgen så? Jeg vil meget gerne" hun gabte en smule og strøg hænderne igennem sit lange hår der nu efterhånden var tørt. Lod de blå øjne hvile nysgerrigt på ham mens hun afventede hans svar.

Han kiggede lidt nærmere efter i missionsmappen og svarede hende så:
"Mit mål er en læge der bruger hjemløse til alle mulige underlige eksperimenter.... Jeg tager mig af ham, og imens kan du befri fangerne og så kontakte myndighederne. Når jeg så kommer ud, burde det passe med at politiet er lige om hjørnet. Så smutter vi og de hjemløse kan selv forklare politiet hvad der er sket og vise dem lægens hjem. Det gælder om man skal være så uset for myndigheder og den slags ellers bliver ens arbejde virkelig besværligt..."
Så lagde han mappen på bordet igen inden han kort nussede Zeus og gik så hen til hende igen. Med en hånd på hendes skulder, så han dybt i hendes øjne og sagde dejligt afslappende:
"Kom.... Vi må vist hellere få dig i seng så du er klar til i morgen aften.... Det har også været noget af en aften for dig...."
Hvis hun ville, fulgte han hende ovenpå så hun kunne komme til at sove. Det var vigtigt for ham at hun følte sig sikker når hun var blevet behandlet sådan på den måde af mafiaen. Han havde stadig et ønske om at de skulle straffes. Ikke kun fordi de forstyrrede hans arbejde men også fordi de ville skade hende. Han manglede stadig at placere hvorfor det var han havde sådan et brændende ønske om at hun skulle være sikker

Danayela så tænkende på ham. Lod hovedet glide lidt på skrå og nikkede af hans ord. "Okay.. det lyder som en god mission.. men du hjælper mig med at komme væk ikk? Jeg er ikke ligeså hurtig som dig jo.." mumlede hun blidt og bed sig i læben. Strøg hænderne igennem sit lange hår.
Musen sad i hendes lomme som de gik mod hendes værelse. Hun sukkede glad da hun sad på sin seng og så ham i øjnene. Den lille mus løb hen og lagde sig i sin egen seng, og Zeus fulgte stadig efter Zakaroff. Dana så tænkende på ham og lod hånden nusse den ganske blidt inden hun lagde sig under dynen. Så stadig på ham med et mildt blik. Vidste ikke helt om han også havde en underlig følelse omkring hende. Men det havde hun i hvert fald omkring han. "Jeg kan ikke lade være med at tænke.. at der er noget der går dig på omkring mig.. det må du fortælle mig om imorgen" smilte hun let.

Da solen var ved at gå ned om aftenen efter, havde hun sørget for et glas blod til ham. Hun sad nede i pejsestuen og syede en lille bitte trøje. Musen sad på bordet ved hendes side med en kiks og Zeus lå ved hendes fødder og havde fået lidt fisk at spise.
"Jamen jeg skynder mig alt det jeg kan.. men den er jo ret lille Odin.. " mumlede hun stille og så på musen der holdt ivrigt øje med hende. Stille strøg hun musen og syede lidt videre. Tænkende bed hun sig i læben og så på ham. "Den er færdig.. kom og prøv den" smilte hun glad. Musen hoppede hen til hende, og hun gav ham trøjen på. "Se den passer fint.. så kan du holde varmen" smilte hun glad. Zeus kom med en lyd der mindede om et grin, hvilket fik hende til at se ned på ham.
"Hey.. vær sød.. du skal ikk drille"

Han strøg kort hendes skulder og sagde:
"Jo selvfølgelig. Lige så snart de er ude og jeg har taget mig af lægen, samler jeg dig op så vi kan komme hurtigt væk..."
Han sikrede sig lige hun var kommet godt på plads og var egentligt på vej ind til sig selv da hun spurgte så han stoppede op. Roligt vendte han sig om og smilede til hende.
"Nej.... Du er lige som du skal være..... Det er det der undrer mig..... Du giver mig en fornemmelse jeg ikke kan placere.... En god fornemmelse.... Godnat Danayela...."


Efter solnedgang den efterfølgende aften, stod han op og kunne høre hvordan hun sad nede i stuen og hyggede med dyrene. Kort tog han sig et varmt bad inden han tog et par lette træningsbukser på som det eneste og gik nedenunder imens han stadig var ved at tørre håret med håndklæde. 
Han så hvordan hun satte Zeus på plads efter at have give musen Odin sin trøje på.
Stille tog han håndklædet omkring nakken og gik han til hende. Han kunne tydeligt dufte blodet i glasset, hvilket var vidunderligt lækkert.
"Godaften Danayela..... Har du sovet godt?...."

Danayela hørte godt Zakaroff komme ned til hende, hun så blidt op på ham og lod hovedet glide på skrå. Zeus løb hurtigt hen til ham og gned sig op af hans ben. "Sladderhank.." mumlede hun let og lod derefter blikket hvile på Zakaroff igen. Smilte ved hans ord og nikkede svagt.
"Jeg har sovet fint.. mere end fint faktisk.. jeg har sovet rigtigt godt" sagde hun blidt og rejste sig. Gik langsomt hen med glasset til ham og smilte forsigtigt. "Har du sovet godt?" Spurgte hun mildt og så ham i øjnene. Det var nu noget afslappende ved at høre til et sted. Og især at være ønsket. Hun kunne godt li fornemmelsen af at han kunne bruge hende til sine opgaver. På den måde følte hun at hun trodssalt bidragede med et eller andet.
"Hvornår skal vi afsted? Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle tage på.." sagde hun let og så ned af sig selv. Havde bare den store tshirt på fra ham lige nu. Selvfølgelig vidste hun at hun skulle have noget andet på, men hun ville gerne være sikker på at gøre alting rigtigt. Så han virkelig følte han havde valgt rigtigt med hende.
"Jeg håber mit blod smager bedre nu.. jeg tænkte det ville være godt for dig.. alsa inden vi skulle afsted og sådan" sagde hun blidt og smilte for sig selv inden hun satte sig igen. Hun havde jo spist morgenmad og derfor skulle han også have noget. Det var vigtigt han også var på toppen.

Han smilede intenst til hende inden Zeus kom hen til ham og gned sig op af hans ben. Ganske kort knælede Zakaroff ned for at kunne nusse Zeus inden han igen rejste sig og svarede:
"Det er jeg rigtig glad for at høre Danayela... Jeg vil tage det som et tegn på du føler dig sikker her?"
Da hun så rakte ham glasset, tog han roligt imod det og duftede helt saligt til det. "Det vil jeg tro... Når jeg går til hvile er det som om alt bare bliver mørkt og stille. En vampyrs søvn er som en drømmeløs dvale... Men tak fordi du spurgte..."
Kort studerede han hende med et drilsk blik i øjnene som hun stod der bare i t-shirten. Hun var jo både velformet og utrolig smuk. Så drak han glassets indhold med stort velbehag og sukkede nydende inden han stillede glasset og kiggede på hende igen.
"Se det..... Var vidunderligt..... Undskyld jeg faldt i staver, dit udseende behager mig.... Vi skal afsted om et par timer, det passer med lægen er i sit kontor.... Hvad du skal have på?... Noget der sidder tæt så du nemt kan bevæge dig men også i farver så du kan holde dig skjult...."
Så tog han håndklædet og lagde hen over en stoleryg. Han var meget atletisk bygget, men det eneste der brød billedet, var et meget gammelt ar der fyldte hele hans underarm på indersiden

"Jeg har ingen grund til ikke at være tryg jo.. du lovede at passe på mig.. så ja jeg er meget tryg" hviskede hun blidt og så ham i øjnene. Følte sig faktisk ganske heldig over at være her sammen med ham, hun lærte virkelig en del fra ham. Tøvende strøg hun hænderne gennem sit lange hår inden hun så frem for sig.
"Men jeg har ikke nogey tætsiddende sort tøj?.. hvad gør jeg så" smilte hun undrende og stod og så kort ned af sig selv i den sorte tshirt. "Behager mit udseende dig? Hvorfor," spurgte hun undrende. Kunne ikke helt se hvad der var så godt ved hendes udseende lige nu, hun havde en for stor tshirt på og havde ikke engang redt sit hår. Hun var bare.. så simpel man nu kunne blive lige nu.
Tænkende betragtede hun ham som han smed håndklædet fra sig. Virkede en smule tøvende. "Må jeg spørge hvor du har det ar fra? Det ser meget voldsomt ud" sagde hun stille og satte sig langsomt på gulvet så han kunne sidde i stolen. Virkede nysgerrig men samtidig med et blik der sagde at hun ikke ønskede at komme til at spørge om noget grænseoverskridende.
Odin hoppede ned til hende og satte sig på hendes skulder. Blidt nussede hun ham på hovedet. "Du skør" mumlede hun smilende og så hen mod Zakaroff, som hun sad der med Odin. Vidste ikke helt om det var okay hun havde spurgt.

Han grinede lidt og satte sig lidt frem på stolen inden han blinkede til hende og sagde:
"Som sagt så har jeg en hel del tøj liggende til hvis min kontakt nogensinde skulle bo her... Men jeg kan forstå på det hele at du ikke har åbnet klædeskabet på dit værelse? Jeg tror du vil være overrasket hvor meget tøj der egentlig er... Og ellers må vi jo hente noget mere i morgen aften ikke sandt?"
Så satte han sig lidt bedre til rette i stolen og kiggede endnu en gang på hende med et eftertænksomt blik.
"Dit udseende behager mig fordi du er virkelig smuk Danayela...."
Da hun så spurgte om arret, virkede han som om han kom i tanke om noget og gik så hen til væggen og pegede op på et underligt kort hvor to af armene på korset var bøjet som om de skulle ligge rundt om noget.
"Lige efter 2. Verdenskrig besluttede Kirken at jeg var en trudsel og brugte min første kontakt til at fange mig med.... De borede det kors ind i mit kød for at jeg kunne blive fastholdt af hellige lænker.... Jeg skulle have haft et lignende på den anden arm og i begge ben hvor jeg så skulle være spærret inde for evig tid. Men de nåede kun at sætte en i inden jeg rev mig fri og flåede det ud af min arm. Jeg har korset for at minde mig om hvor meget jeg skal passe på..."
Så satte han sig tilbage i stolen og smilede til hende utrolig dragende men samtidig på en måde så det var tydeligt at han ikke var sur eller såret

Dana så på ham og lod hovedet glide en kende på skrå. Virkede en smule flov. "Nej jeg har ikk.. jeg glemte at kigge.. jeg må hellere finde noget så.." mumlede hun smilende. Nussede igen musen lidt og virkede bare glad for at høre til at et sted. De blå øjne glimtede en smule når hun så på ham.
Hans blik var dragende og hun kunne som oftest ikke løsrive sig fra hans øjne når først han så på hende. Det generede hende nu ikke, mem hun forstod ikke hvordan han gjorde det.som de sad der overfor hinanden faldt hendes tanker på at hvis han havde fulgt sin mission havde hun været død nu.. i hvert fald højest sandsynligt. Istedet havde han taget hende ind.. hun havde nu et sted at bo.. han sørgede for mad, tøj og beskyttelse.. det var faktisk rigtigt skønt at have et hjem.
han begyndte at fortælle om arret og hendes blik hvilede nysgerrigt på det jernkors han havde hængende. For en stund så hun på det, inden hun så tilbage på ham. "Jeg er glad for du overlevede det" sagde hun lavt og bed sig i læben. Rejste sig derefter og smilte ganske let. "Jeg må vel hellere gå op og kigge på det tøj så"sagde hun smilende.
Forsvandt op på sit værelse og åbnede skabet. Ganske rigtigt var der enormt meget tøj og sko. Hun kiggede sig omkring og skiftede til en sort tynd heldragt der sad stramt om hendes velformede krop. Derefter et par højhælede støvler med skarpe kanter i hælene, så de kunne bruges som knive. Så sig tænkende i spejlet og bed sig i læben. Satte sit hår i en stram knold og virkede stadig overvejende.