Can i see your drawing? (Ainsley)

Hun kiggede forsigtigt op på ham imens han begyndte at arbejde på hendes hår. Ainsley trak hendes ben op imens. Efter lidt tid, lukkede hun sine øjne lidt og det var tydeligt hvor meget hun nød det og virkelig slappede af. Dette var virkelig rart! Hun havde aldrig prøvet at der var en som nussede sådan om hende. Dette kunne hun helt klart godt vende sig til!

Da han endelig var færdig med hendes hår, trak hun proppen ud af karret, holdte øje med det beskidte vand som løb ud og satte proppen i igen, før hun tændte for vandet engang til og skruede lidt mere op for varmen. Da karret så var fyldt helt op, lænede hun sig lidt tilbage og flød i vandet med et blidt smil. Hun kunne nemt ligge der i, hvis hun bare lod hendes vinger stødte imod den ene ende.

”Ahhhhh…” smilte hun og fniste lidt, før hun bevægede sig helt under vandet og satte sig op. Efter lidt tid, begyndte hun at blive meget træt og besluttede sig for at det var nok. Så hun hev proppen op igen, steg ud af karret og stod nu helt våd og dryppede lidt på det fine gulv. Hendes hår havde lidt et rødligt skær, nu hvor alt skidtet var ude, det samme havde hendes vinger og fjer. Plus hendes hud var utrolig bleg, men nogle små fregner var rundt omkring på hendes krop. Dog kunne de ikke ses før, på grund af hendes grumset ud. Fregnerne lå overalt, hvor det bløde pels også var.

Han grinede glad da hun virkede til at nyde badet så meget. Hvis man så tænkte på hvor meget hun egentlig var alene der ude i skoven så var det slet ikke så mærkeligt. Da hun så kom op af karret, snuppede han hurtigt et håndklæde til hende så hun kunne blive tør. Med et meget diskret blik, betragtede han hende som hun stod der helt afslappet og så utrolig smuk på sin egen måde.

"Du ser fantastisk ud, ved du det?... Jean er her om en lille halv time vil jeg tro, så vil du have noget at spise i mellemtiden? Jeg har lidt forskelligt frugt, pindemadder og noget steg fra tidligere i dag?"


Hun kunne jo lige så godt få lidt i maven så hun havde noget mere energi til når Jean kom

Hun kiggede op på ham imens hun tørrede sig og fik håndklædet lidt akavet rundt om sig imens hun gik over til morgenkåben og overvejede meget hvordan i alverden hun skulle få den på med hendes vinger sm jo sad og fyldte det meste af hendes ryg.

”Tak..” hviskede hun blidt og genert da han kommenterede hendes udseende og hun kunne slet ikke lade vær med at føle sig helt varm inden i.

”Jo, det kunne være dejligt, jeg er ret sulten.” Mad, var der ikke meget af ude i skoven, hendes kost var normalt lidt små dyr, bær og ting hun ellers kunne finde. Hun var engang så heldig at finde nogle gulerødder!

Ainsley kom frem til at hun kun ville kunne få morgenkåben på, hvis hun fik skåret nogle lange huller i, ellers skulle den helt uden over hendes vinger, hvilket ville være utrolig akavet og meget træls for hende. Så håndklædet blev bundet stramt omkring hende og hun små løb ud af badeværelset og grinte imens hun kiggede sig omkring.

Caleb smilede stort og varmt da hun løb ud af badeværelset og kunne egentlig godt forstå hun holdt sig til håndklædet med vingerne. Det ville nu ikke genere ham det mindste hvis der blev lavet hul til dem.

Så fulgte han efter og gik ud til det åbne køkken og kiggede godt efter hvad han havde. "Jeg finder bare lidt blandet til dig. Kig dig lidt omkring hvis du har lyst"
Han valgte at lave et godt blandet fad med alt fra små pindemadder, til lækre stykker steg og så en del af fadet der blev reserveret til frisk frugt. Her var der druer, jordbær, kirsebær, stykker af æble og pære og så nogle små stykker vandmelon.

Da han var færdig med fadet, satte han det på sofabordet ved den store bløde lædersofa og sagde:
"Værsgo slå dig løs Ainsley"

Hun var i gang med at kigge inde i en kommode, da han sagde at det var klar og der kiggede hun smilende til ham og løb over. Slog med hendes vinger, så hendes spring blev længere og hun endte på sofaen med et lille bump.

Ainsley var ikke til kød, normalt spiste hun det slet ikke, da det ikke lå til hendes natur at skade andre, med mindre der virkelig var en god grund, og at gøre hende mæt, var ikke en god nok grund i hendes øjne.

Så frugterne spiste hun ivrigt af imens hun kiggede op på Caleb.

”Jeg kan ikke høre dit hjerte banke?” spurgte hun bare ud af det blå. Hendes sanser var sublime, så derfor ville hun normalt kunne høre en anden persons hjerte slå, når hun var inde i så stille et rum, med kun en anden person.

”Så.. Jeg gætter på at du ikke er menneske.” Sagde hun og tog nogle druer. Ainsley kunne godt mærke at hun lige nu ikke kunne spise ret meget, hun havde ikke brugt hendes evner alt for meget i de her dage, så hun fik kun spist 5 stykker, før hun måtte give op og sætte sig tilbage, bange for at få et krampeanfald.

Caleb kiggede nærmest fascineret efter hende da hun lavede et lille slag med vinger og landede så fint på sofaen. Det så legende og dog så elegant ud på en gang. Alba'er var i sandhed nogle ganske særlige væsner og hende i særdeleshed.

Hendes spørgsmål fik ham til at nikke et par gange og kiggede så kort ned inden han så vendte sit intense blik mod hende igen.
"Det er fordi det er længe siden jeg har været menneske... For omtrent 300 år siden blev jeg bidt og døde af det.... Men jeg vågnede igen..... Stadig død.... Jeg er vampyr...."


En del af ham gjorde egentlig bare klar til at hun ville løbe skrigende ud af bygningen igen. For når de fleste pludselig opdagede de var i rum med en vampyr, tænkte de straks at deres blod ville blive drukket

Hun sad og lyttede imens han fortalte. Vampyr? Det havde hun lidt forventet på en måde, da han var så utrolig smuk og meget kold.

”Hmmmm.. Giver pludselig meget god mening!” smilte hun og tog lidt mere frugt, blot fordi det smagte godt. Ainsley brugte dog kort hendes ene evne og læste hvordan han havde det, da hun kunne læse en persons følelser.

Han var bekymret? Det forstod hun ikke helt, hvorfor det? Ainsley kiggede lidt ned igen og prøvede at regne ud hvorfor. I hendes sind, var Caleb allerede en hun stolede 100% på. Alba’er så jo sort og hvidt, enten kunne de stole på en og de var søde, ellers kunne de ikke. Der var ingen mellem ting.

”Hvor meget tror du ham styilisten skal klippe af mit hår?” spurgte hun nysgerrigt og kiggede på hendes hår, som så virkelig slidt ud efter badet, men længere, fordi det nu var reddet ud.

Egentlig havde han forventet hun ville blive bange eller måske endda vred. Men han vidste selvfølgelig heller ikke specielt meget om Alba'er. Han havde selvfølgelig hørt de var meget forsigtige eller meget meget nysgerrige.

Langsomt gik han hen og studerede hendes hår imens han rørte ved det for at få en fornemmelse af det.
"Hmm.... Ja det var et godt spørgsmål... Jeg tror nu ikke det bliver så meget da dit hår har det overraskende godt på trods af hvad det har været igennem... Men nu må vi jo se hvad han siger"
Han kunne ikke kun dufte hende, efter badet men også at hun rent faktisk var ved godt mod og nysgerrig. Det fik ham til at slappe mere af, når han vidste hun ikke var bange eller noget.

Pludselig bippede hans mobil og efter et kort blik, smilede han til hende og sagde:
"Han er her om ca 5 minutter"

Hun kiggede ned på hans hånd og kunne ikke lade vær med at smile, på en måde gjorde hans berøringer hende mere rolig og afslappet. Hun kunne dog ikke lade vær med at rødme, da hun ofte ikke havde så smuk en mand, tæt på hende. Det skulle hun helt klart lige vende sig til.

”Det er jeg glad fo-!” Mere nåede hun ikke at sige, da hun hørte bippet, hvilket fik hende til at hoppe lidt, da hun fik et chok. Hun kiggede nysgerrigt da han hev dimsen op af lommen igen, lod hun mærke til at det var den samme dims, som han havde snakket med styo.. Eller hvad nu ham fyren hed, som skulle kigge på hendes hår og tøj åbenbart.

Ainsley greb lidt mere frugt, det smagte dejligt, dog var hun virkelig mæt og kunne ikke spise ret meget mere. Hun krøb lidt mere sammen i det hvide håndklæde og gabte svagt, rystede lidt på hendes hoved og kiggede op på ham.

”Undskyld.. Varmen, maden og badet har bare gjort mig lidt træt.” grinte hun lidt og gnubbede svagt hendes store grå øjne.

Han grinede lidt inden han selv snuppede en drue og blinkede til hende.
"Det skal du ikke tage dig af.... Jeg forstår skam udemærket..."
Mere nåede han egentlig ikke inden der blev ringet på døren og en meget ivrig ældre herre kom ind med en stor taske og skyndte sig hen til Caleb.
"Darling! Du ligner jo en Adonis! Nå hvor er hun?"

Caleb trådte et skridt til side så Jean kunne se hende. Da Jean kunne se hvordan hun var lidt træt, var det som om han blev lidt mere rolig.
Han gik hen og tog ganske blidt hendes hånd.
"Godaften kære.... Sikke noget at du sådan har fanget Calebs øje.... Skal vi se på dit hår så du kan få sovet lidt bagefter?"

Så kiggede Jean over på Caleb og sagde:
"Hvis den unge dame er for træt bagefter, lader jeg bare garderoben stå så kan jeg altid komme efter den når i har valgt. Klar unge dame? Hvad kunne du tænke dig med dit hår?"

Hun kiggede lidt forvirret på den nye fyr og det var tydeligt på hende at hun ikke lige kunne sætte finger på hvor hun havde ham, specielt fordi han både duftede og lignede meget et menneske. Da han så greb hendes hånd, begyndte hun at ryste voldsomt og hun bed sig hårdt i underlæben.

Ainsley panikkede lidt og baskede hurtigt ud med hendes vinger, sprang elegant over hovedet på den fremmede og løb over til Caleb, hvor hun hurtigt lagde hendes arme omkring halsen på ham og gemte sig væk inde i hans favn.

”M-M-Menne-Menneske..” Hviskede hun forskrækket og det var tydeligt at Ainsley havde haft en frygtelig fortid med mennesker, som lige nu gjorde at hver gang hun så en, blev hun rimelig skræmt. Dog kæmpede hun meget med at falde til ro og hun kiggede ofte tilbage imod den rare mand, men hun ville bare ikke være alene med ham.

Jean stod lidt forvirret men Caleb gestikulerede med hånden at han nok skulle få styr på det hvorefter han lagde armene om Ainsley for at berolige hende. Han nussede hende på ryggen ganske stille og hviskede:
"Sssshhh..... Det skal nok gå.... Jean er ikke farlig..... Han skal bare ordne dit hår...."

Så trak han hovedet lidt og løftede meget blidt hendes hage så han kunne se hende i øjnene. Her trådte Calebs hypnotiske blik i kraft og hun ville kunne mærke hvordan det han sagde virkede som det helt rigtige. Hvilket det jo også var. Hans evne gjorde det bare meget nemmere at tro på i det øjeblik.
"Jean ordner bare dit hår og så går jeg med dig ned og kigger på noget tøj.... Og når du har valgt tøj så bliver du puttet så du rigtig kan hvile dig..... Og jeg er hos dig hele tiden.... Også når han ordner dit hår.... Jeg passer på dig...."

Hun mærkede hvordan hendes lille hjerte bankede afsted og det hjalp meget at Caleb nussede hende på ryggen. Hun kunne bare stadig ikke lide idéen om det menneske skulle tæt på hende, det skræmte hende voldsomt.

Dog da Caleb trak sig tilbage og tvang hende til at kigge på hende, mærkede hun hvordan roen spredte sig i hendes krop. Hun var forvirret over hvordan det kunne lade sig gøre? Men det Caleb sagde fik hende bare til at falde ned og pludselig ikke have noget imod at Jean rørte ved hende.

Ainsley løsnede grebet om Caleb, gled ned på gulvet hvor hun holdte tæt omkring håndklædet omkring hende. Hun hev kort efter vejret og kiggede over imod Jean, hvor hun stadig kunne mærke en svag frygt, men hun vidste at Caleb blev ved hende, han efterlod hende ikke. Hun greb hurtigt Caleb’s arm, holdte godt ved den og lod hendes stormgrå øjne hvile på Jean.

”U-undskyld..” Hviskede hun med sin klare stemme, det var tydeligt at hun skammede sig lidt over hendes opførsel og faktisk syntes det var pinligt. Svagt kradsede hun lidt en af de store ar på hendes skulder imens hun nu gjorde sig lidt klar til den store forvandling som skulle ske med hende.

Caleb nikkede kort til Jean om at han godt måtte gå i gang hvorefter Caleb sørgede for at kigge hende dybt i øjnene imens han stille sagde:
"Bare rolig.... Jeg er lige her.... Og jeg bliver lige her Ainsley.... Bare se på mig..."

Så gik Jean meget blidt i gang med at ordne hendes hår imens Caleb fastholdt hans blik på Ainsley så hun hele tiden kunne føle sig tryg. Bare for at være helt sikker, holdt han hendes hænder samtidig og nussede dem. Med et blik som Calebs var det ikke helt til at sige hvor lang tid det tog. Men da Jean var færdig, lagde han kort hånden på Calebs skulder og hviskede:
"Sådan Darling.... Hun er færdig, og du kommer bare med tøjet når hun har valgt...."

Caleb nikkede og holdt fokus på Ainsley imens Jean gik. Da de igen var alene, holdt han stadig blidt hendes hånd og hjalp hende op at stå. Meget langsomt ledte han hende hen til et spejl så hun selv kunne se. Hendes hår var nu blødt og glat, samtlige spaltede spidser var fjernet og det skinnede så smukt. Samtidig var der kommet lidt volumen i.
Caleb stillede sig bag hende og sagde: "Se hvor fin du er..."

Hun sad helt stille og kiggede på Caleb imens hun prøvede at fjerne hendes fokus fra den anden mand. Dog var hendes sanser så stærke at det krævede lidt tid inden hun slappede helt af. Hun hev kort efter vejret da hun mærkede hvordan manden, Jean bevægede sig rundt bagved hende. Dog blev hendes stormgrå øjne fanget af det blide blik som Caleb havde og hun kiggede ned på deres hænder som lå samlet i hendes skød.

”Det er lang tid siden nogen har taget sig af mig..” Hviskede hun lidt imens de ventede på at ham Jean blev færdig med hendes hår. Hendes lille hjerte bankede afsted, ligesom fuglevinger i hendes slanke brystkasse.

Da hun hørte døren gå, kiggede hun hurtigt op. Hun var blevet helt fordybet i hendes tanker og at studere Calebs hænder at hun overhovedet havde bemærket at Jean var færdig. Hun rejste sig med Caleb og fulgte med over til spejlet hvor hun greb hendes hår.

Det at hendes hår nu var blevet helt anderledes på en god måde, fik hende til at se meget ældre ud på en sjov måde. Før med det beskidte hud og grimme hår, havde hun lignet en på 12, nu lignede hun meget en på 15-16 år. Hun smilte og rørte mere i hendes hår.

”Wow.. Han kan magi..” Hviskede hun imponeret imens hendes højre hånd gled igennem de smukke lokker og den anden holdte i håndklædet omkring hendes lille krop.

Caleb stod stille og betragtede hende som hun selv undersøgte hendes nye hår hvilket lod til at behage hende meget. Det var alligevel forunderligt hvordan en ting der virkede som hverdag for nogen, kunne virke sådan på andre. At hun var så taknemmelig. Når han sådan stod og tænkte efter, blev han næsten lidt trist over hvor lidt taknemmelighed der var tilbage i verden.
Men hun besad masser.

"Ja han er virkelig dygtig. Jeg håber at jeg kunne berolige dig nok kære Ainsley.... Se nu får du helt selv lov at vælge... Vil du ned og vælge tøj nu eller vil du gerne sove lidt inden?"

Hun var jo træt inden og hun var jo ligeledes udsat for et stort chok. Så hun kunne sagtens få lov at sove så hun var frisk til at vælge

Hun kiggede op på ham i spejlet imens hun overvejede hendes valg lidt og det han havde sagt. Joo, det kunne nu være dejligt at sove lidt inden, specielt fordi hun havde været så nervøs, dog vidste hun ikke om hun ville kunne falde til ro her i nye omgivelser og de mange lyde ude fra, hvilket fik hendes let spidse øre til at vippe kort engang imellem når en høj lyd kom udenfor.

”Jo, du beroligede mig meget.. Det var virkelig dejligt! Dog ved jeg ikke om jeg kan sove her.. Der er så mange nye ting, dufte og lyde.. Ved ikke om jeg kan falde nok til ro.. Selvom jeg godt kunne trænge til det, hvis jeg skal ud.” Hun vendte sig om og kiggede lidt ned imens det var tydeligt at hun var i et stort dilemma.

”Jeg ved heller ikke om jeg kan gå ud i dette..” Sagde hun og pegede på det håndklæde som var det eneste tøj hun havde på lige nu, hendes andet lå jo stadig inde på stolen i toilet rummet og var meget beskidt.

Ainsley kørte en hånd igennem hendes nu dejlig bløde og fine hår, meget forundret over hvad der var sket med det.

Han smilede på en måde som om noget gik op for ham hvorefter han stille gik hen til vinduet og kiggede så på hende igen:
"Vampyrer har jo voldsomt stærke sanser... Så jeg har taget mig mine forholdsregler...."
Så trykkede han på en aflang knap og vinduerne blev tonede og lydene ude fra byen var næsten helt væk.

Så gik han stille over til hende og smilede betænksomt for hun hele tiden skulle føle tryghed. "Ja soveværelset dufter nok af mig.... Selvfølgelig skal du ikke ud i så lidt tøj.... Så jeg får det bare bragt her op så du kan vælge noget i fuldkommen ro og i eget tempo. Hvordan lyder det?"

På den måde, behøvede hun slet ikke skulle opleve så mange sanseindtryk så hun stille og roligt kunne vælge noget tøj hun kunne lide og ville føle sig tilpas i

Hun kiggede over på vinduerne da han trykkede på den magiske knap og alt derinde forandres på grund af lydende blev lukket ude. Ainsley smilte og kiggede op på ham, da hun allerede mærkede hvordan hendes hoved faldt mere til ro. Dog var hun stadig i meget dilemma om hun overhovedet ville kunne sove eller falde nok til ro herinde.

Hun gabte svagt og gik over til det værelse, hvor hun kunne se en af de der.. Hvad hed de nu? Senge! Hun kiggede rundt derinde og smilte imens hun vendte sig om imod Caleb.

”Det lyder helt fint med mig.. Lad mig nu bare se om jeg overhovedet kan sove..” Sagde hun imens hun kiggede over imod den store seng. Ainsley hoppede op i den og kravlede ind under dynen, hvilket resulterede i at håndklædet faldt af. Nogle få fjer var også dumpet af på vejen, nogle som alligevel kun havde hængt fast på grund af det skidt der var i hendes vinger.

Hun lagde sig ned på maven og gabte mere, lukkede hendes øjne lidt og snuste til puden, den duftede virkelig meget af Caleb! Hun åbnede hendes øjne igen og kiggede over imod Caleb.

”Jeg kan stadig mærke meget uro i min krop..” Klynkede hun svagt og bevægede sig lidt, så hun lå mere på siden og hendes vinger strakte sig ud bagved hende.

Han smilede roligt imens han gik med hende til soveværelset og så endnu en gang hendes uskyldige begejstring over noget der var så normalt for de fleste.
Når han lige tænkte efter burde de havde været i hans rigtige hjem da det lå så højt at det var rimelig isoleret.

"Ellers finder vi nok ud af det på den ene eller anden måde"

Da hun så klynkede og stadig var urolig, gik han hen og satte sig på kanten af sengen så hun kunne kigge ham bedre i øjnene. Imens hans øjne ganske langsomt fik en meget intens glød, smilede han til hende og hviskede på en måde så alt han sagde, virkede til at være sandt på alle måder og man ville kunne mærke en ro sænke sig.

"Jeg skal nok være lige her..... Her inde er jeg også sikker fra solen.... Men jeg bliver ved din side imens du sover så intet kan gøre dig ondt...."

Hun kiggede op på ham, da han kom over til hende igen og et lille smil dukkede op på hendes blege læber. Ainsley lå nu ret godt i denne bløde seng og med den varme dyne over hendes slanke krop. Hun krøb helt ud til kanten, på maven, så hendes vinger nemt kunne folde sig sammen oven på dynen og holde det bløde stof ned imod hendes krop.

”Tak Caleb..” hviskede hun blidt og greb hans hånd, så om hun trak lidt hen til sig og lagde hendes lune ansigt imod imens hun langsomt faldt i søvn.

Roen lagde sig over hende og hun mærkede endelig hvordan hele hendes krop blev tung og hun faldt i søvn. Der lå hun helt rolig og sov med hendes hår liggende i en bue omkring hendes hoved på dynen, hendes vinger foldet godt sammen oven på og hun lå næsten gemt helt væk under de store vinger, som virkede så voldsom i forhold til hendes lille krop. Selvom hun holdte dem tæt på sig når hun gik, blev der alligevel nogle lange fjer trukket hen over gulvet.

Hendes ansigt slappede af og hun lignede nu endelig en på de 16-17 år, hele hendes aura var forandret, på en måde mere naturlig og rolig, hvor hun normalt havde en stor energi og usikker, når hun var vågen. Her lå hun som den fremmede og sjældne art, hun endelig var.

Ainsley som 3 timer væk og i mellem tiden prøvede hun at holde ved i Calebs hånd.

Der var nu noget særligt over at se Ainsley endelig falde helt til ro til det punkt hvor hun kunne sove rigtig godt. Det var selvfølgelig rigtig dejligt at hun kunne finde sig sådan en ro hos ham, da han vidste lidt om hvor følsom hendes art rent faktisk var. 

Imens hun sov så fremfyldt, sad han stille og nussede hendes hånd uden at slippe den på noget tidspunkt. Det virkede til at være noget af det der gjorde hende tryg. Imens brugte han tiden på at tænke over hvordan han godt kunne tænke sig at male hende. Og som altid, fik han masser af ideer så der var noget at vælge imellem. Men nu skulle hun så også vælge tøj og den slags som lovet.

Da hun så stille begyndte at vågne, smilede han til hende og gav hendes hånd et meget blidt klem. Han var jo udemærket klar over hvor stærke vampyrer var. Langsomt som hun slog øjnene op, hviskede han næsten:
"Godmorgen....."

Hun gabte svagt og kiggede lidt træt op på ham, imens hun langsomt kom i tanke om hvor hun endelig var. Hun strakte hendes vinger lidt og hele hendes krop imens hun langsomt vågnede mere og mere.

”Mmmh.. Morgen..” hviskede hun og kiggede op på ham igen. Hun satte sig lidt op og trak hendes dyne lidt omkring sig, lidt bevidst om at hun ikke havde så meget tøj på, men også fordi hun var ret kuldskær når hun vågnede op.

”Har du sat her hele tiden?” Hviskede hun lidt og holdte stadig ved hans hånd, uden hun rigtigt tænkte så meget over det. Ainsley var altid meget rundt på gulvet når hun lige vågnede, hun kunne dog let se på Caleb at han ikke så ud til at have alt for meget imod det. Dog var der noget som sagde hende at han faktisk havde sat der hele tiden, hvilket fik hende til at smile lidt.

”Caleb?.. Det er måske et sjovt spørgsmål.. Men har du nogensinde gjort dette for en anden person?.. Det er ikke alle personer, som ville gøre dette for en fremmed..” Spurgte hun imens hun svagt gnubbede søvnen ud af hendes øjne og kiggede lidt bedre på ham.