Forest Escape – Ainsley

Ainsley havde haft en rimelig stille dag, hun havde fået ryddet op i hendes simple hus, som endelig var en hytte, som pænt var gemt væk, da den var en del af skoven. Det var grene og stammer hun havde sat sammen, nogle enkle vinduer hun havde fået i og flere grene og græs som tag. Hun havde selv fundet hytten som var forladt og virkelig ødelagt, hvorefter hun selv havde fået repareret det og sat i stand igen. Så hytten bestod blot af en lille stue, et lille område til køkken med en balje, knive og bord. Ikke sådan noget som en håndvask, ovn eller andet, da der slet ikke var strøm til huset. Sådan noget høj teknologisk noget kendte hun ikke til. Der var toilet med et stort kar og igen et lille bord med en balje og et hul i jorden som toilet. Dette var dog et mindre rum med en dør til. Ellers var der kun hendes soveværelse hvor hun havde en stor blød seng, med en gammel blød madras i, dyre skind og ellers nogle lidt ødelagte tæpper. I stuen var der et spisebord til to personer og nogle gamle stole og ellers blot en meget gammel og stor lænestol hvor der nemt ville kunne sidde to personer i. Som gulv var der ikke så meget der, udover trægulv og en masse tæpper til at gøre det lidt mere behageligt.

Hun havde i dag været ude og samle lidt mad ind. Med en flettet kurv på armen, hendes gamle hjemme strikket sjal omkring hendes skuldre og hendes hjemmelavede lædersko på fødderne. Ainsley gik altid i noget tøj som mange ville rynke på næsen over. Men hun havde ingen penge, kun hende selv og de ting hun havde fundet. Hun var jo en race som havde en kæmpe værdi og derfor havde hun været et kæledyr for en rig baron i mange år. Hun havde heldigvis stukket af for 2 år siden og vidste at der var en dusør på hende, som var på mange tusinder af millioner kroner.

”Sikke en dejlig dag.” Hviskede hun svagt og kiggede op på himlen imens hun sad på jorden. Hun trak lidt op i den slidte gamle kjole, rettede på hendes strikkede sokker og rejste sig op. Hun greb kurven hvor hun havde en masse rodfrugter i, svampe og lidt urter. Der var mange lækre ting og mad til lidt tid for hende nu. Så hun løftede den godt op, lod hendes store flotte vinger folde sig sammen på hendes ryg imens hun gik tilbage til hendes hytte.

Dog stoppede hun pludselig op og stod stille lidt. Hun hørte en flok mænd, mennesker, komme løbende og hun nåede lige at gemme sig bag nogle buske da de løb forbi. Hun nåede slet ikke at høre hvad de snakkede om, før de var væk igen. Hmm. Det var underligt. Der kom sjældent andre folk herud i denne del af skoven, da der var rygter om onde ånder herude. Ainsley sank en klump og foldede hendes vinger ud. Hun var nød til at skynde sig hjem i sikkerhed.

Hendes lange halefjer foldede sig ud i den store vifte de var, omkring 70 cm lange. Hun bukkede sig ned og slog med hendes 170 cm lange vinger, hvor hun hurtigt sprang op i luften og fløj op. Det tog hende ikke mange minutter før hun var hjemme igen. Hun løb ind i hendes hytte, satte kurven på hendes spisebord hvorefter hun løb over til det ene vindue i stuen og trak de tunge gardiner for. Derefter ind til hendes soveværelse.

Dog stoppede hun brat op og skreg, da hun så en fremmed mand i hendes soveværelse.

Skriget fik ham til at tænke lidt han skulle faktisk til at holde hende for hendes mund så mændene udenfor, ikke hørte det men heldigvis var de væk hvert ifald hvad han havde forstået og kunne fornemme. Han håbede da ikke de ville komme tilbage men nu kunne man aldrig vide med politiet for sommetider kunne de godt gemme sig, og så dukke frem når man mindst ventede det men der var sikkerhed nu, og han havde fået blikket på denne person som skreg ved at have set ham, forstående hun gjorde det for han var jo bare faldet ind ad vinduet, og var i hendes soveværelse nu, nogle havde det sådan at det var privat, og andre havde det modsat. Cain betragtede denne person nøje og vidste ikke helt om han skulle gå tæt på hende, men valgte bare at klø sig i nakken, og lod sit blik flakke lidt rundt inde på soveværelset, hendes skrig gjorde ham ikke noget men det havde det gjort, hvis mændene havde hørt det, så havde han været i knibe og generelt i store problemer.  Han gik hen til det vindue han var faldet igennem for at sikre sig de nu ikke gemte sig, eller et eller andet”Tror jeg er sikkerhed nu…”sagde han lavt og var i en kort stund ikke rigtigt bekymret for at denne person havde skreget og bare stod og kiggede på ham, han kiggede så hen på hende ”Årh  ja du undre dig sikkert hvad laver jeg her, og hvem er jeg osv.” sagde han og stod nu med kroppen vendt mod hende. Hvem ville ikke undre sig over det at en fremmede pludselig bare var endt i deres soveværelse, Cain lyttede nøje efter om mændene kom tilbage og havde dog også halvt fokus på denne person han enlig ikke kendte, og vidste ikke hvem var. ”Nydeligt hus du har dig her” sagde han og mærkede på vinduets karm, og betragtede omgivelserne ud ad vinduet, her var nu hyggeligt nok, måske ikke ligefrem det der var mest ham, men det var da til at slappe af og lige nyde mens han var der. Gad vide om denne person havde bygget huset her selv, eller om hun havde fået hjælp til det, det var sikkert bygget selv for det kunne man godt fornemme og ane. Cain stod så lænet op ad vinduets karm med blikket på hende, hans albuer hvilede ogs’ på karmen, ja han stod enlig i en meget afslappet position lige nu. ”Jeg vil være glad, hvis du ikke skriger jeg bider ikke”sagde han uden at smile, stemmen var helt normalt der lå ikke noget i hans stemme som han snakkede til hende, men indeni tænkte han dog stadigvæk at hun sikkert også havde noget lækkert blod, men det var han ikke på udkig efter nu.

Han havde også en lyst til at se mere af huset, og var meget spændt på at høre hvad denne person havde at sige til ham, og til at han bare lige pludselig var der, måske troede hun det var en tyv, eller nærmere han var en, hvilket han jo også var. Måske troede hun også han var sådan en der ville skade hende eller dræbe hende, men det var nu ikke hans plan. Han fik så øje på kurven hun havde med sig, og tænkte lidt hun havde hvist været at handle lidt, måske havde hun så også set de mænd der kom gående udenfor og prøvet at finde ham,  ja måske havde hun også gemt sig så de ikke fandt hende, det var aldrig til at vide, men han havde godt nok aldrig været i sådan et hus som det her før men en gang skulle være den første jo, og her var nu hyggeligt nok. Hans blik var rettet på hende igen”Navnet er Cain, og de mænd der har været rundt udenfor, er nogen der ikke må og skal finde mig”sagde han i en bestemt tone og matchende blik. Nej det ville ikke være så godt, hvis de fandt ham tanken om det kunne han ikke lide, tænk hvad der ville ske hvis de fandt ham, og hvilke våben de måtte have. Han betragtede hende lidt hun lignede ikke den typiske type han ville møde, men nye bekendtskaber var fine nok, og det førte også til nogle spændende ting og sager jo. Så hørte han nogle lyde igen,  men ingen stemmer gad vide om det var mændene der var kommet tilbage, eller måske var det nogen hun kendte.

Ainsley stod fastfrossen på gulvet imens hun stirrede på ham med de store stormblå øjne hun havde. Hun sank en klump og bed sig svagt i hendes underlæbe imens hun greb fast i skørtet af hendes kjole. Hun klemte så hårdt at hendes knoer blev helt hvide i mellem tiden. Okay, hun var lidt bange og hendes hjerte bankede så hurtigt som vingeslag. Hvem var denne mand? Hvad lavede han i hendes hus?! Hvorfor stod han endelig bare der? Hun kiggede mere på ham, da han så ud af vinduet og hun peb svagt, da hun tog et lille skridt tilbage. Okay, hvad ville han?! Hun så på hans hånd, da han kløede sig lidt i nakken og skulle lige til at samle mod til sig, da hun hørte hvad han sagde. Sikkerhed? Så.. De folk hun havde set i skoven, var efter ham? Hun regnede hurtigt det hele ud og slappede lidt mere af.

Han havde lusket sig ind i hendes hus, for at komme i sikkerhed og gemme sig?! Hun forstod pludselig godt hans situation, da hun jo selv havde været i den mange gange. Hendes race var jo virkelig noget værd, da de var så potente med magi.

Dog kiggede hun lidt mere direkte på ham og brugte hendes evne. Hendes øjne blev lidt mere blå og tjekkede hans tilstand. Okay, ingen voldelige følelser, dog var han måske lidt bekymret? Hun blev hvert fald endnu mere rolig af det og slap hendes kjole lidt med hænderne.

Hun kæmpede lidt imod sig selv, da hun hørte komplimenten omkring hendes hus. Okay? Han kunne godt lide hendes hus? Hun forstod ham godt. Her var jo rart og trygt!

”Det ved jeg godt.” Svarede hun ham. Da hun hørte hvad han sagde om at hun ikke skulle skrige igen. Hun hev svagt efter vejret og stod lidt op af hendes dørkarm, imens hun lagde armene omkring hende selv og trak sjalet mere omkring hendes skuldre.

”Jeg ønsker heller ikke at blive fundet.” Mumlede hun lidt med hendes lyse og blide stemme. Cain, hed han? Hun kunne godt lide det navn. Det var stærkt og nemt at udtale. Ainsley trak hendes store vinger mere omkring sig selv imens hun kiggede ned på hendes arme. Hendes hud var lys og hun havde et let lag hvid og grå pels på hendes underarme, overarme, rygrad, ben og hofter. Ikke noget tykt eller sådan, mere som nogle dun. Ellers var hele hendes krop dækket af fregner og utrolig mange former for ar. De mange ar kom fra hendes tid som slave.

”De skal virkelig ikke finde mig.” Sagde hun. Nu blev hun mere nervøs, da hun også hurtigt opfangede lyden udenfor. Hun løb elegant og næsten lydløs forbi Cain, trak gardinerne for og så svagt ud, igennem en sprække. Hun var ikke høj, kun omkring 150 cm. Hendes krop var tynd, dog stadig med kvindelige former. Men det var tydeligt at det ikke var kød hun fik mest da, da der ikke var alt for meget fedt på hende.

Ainsley smuttede hurtigt forbi Cain igen og trippede ud til hendes dør hvor hun nemt sneg sig igennem, hun slog hendes vinger ud og fløj op i et træ, hvor hun landede på en gren. Der gemte hun sig nemt imellem de mange blade og så sig omkring. Hendes sanser var vågne lige nu, hun var forberedt på det værste..

Dog fik hun ikke øje på noget og hun sad der i godt og vel 5 minutter før hun hoppede ned igen, vippede lidt med hendes lange halefjer som stak ud under hendes kjole. Hun foldede hendes vinger sammen igen og gik ind i huset igen.

”Der var ikke nogen.” mumlede hun svagt og gik over til hendes spisebord igen.

Ingen tvivl om at han bare havde lusket rundt udenfor huset, og flygtet fra politimændene og så pludselig var endt her, hvor han nu var. Han havde været ret snedig og det var godt nok ikke tit det skete sådan noget her, men lidt spænding skadede vel ingen, og desuden så kunne Cain næsten altid finde på et eller andet at lave, så der ville bestemt ikke være noget kedsomhed. Et smil kom frem på hans læber og han kiggede mod vinduet som hun havde lukket hurtigt måske var de også ude efter hende, for det lød sådan på hende, gad vide hvad de mon ville med hende. Han rynkede på panden lidt det lød faktisk meget underligt hun lignede ikke just den type sådan nogle mænd var ude efter, så det gjorde ham lidt nysgerrig, og han stod bare der og kiggede på hende, imens hun fik rullet for vinduet, så der ikke var nogen der kunne se ind og ud og så fik han også set hendes vinger og hvordan hun pludselig var endt oppe i et træ udenfor, ja se det var interessant han vidste ikke hun var et væsen af en slags, så var spørgsmålet bare hvilket væsen hun måtte være.  Det var ikke en djævel, heller ikke en dæmon det lugtede ikke sådan, så han stod og tænkte lidt over det mens øjnene hvilede lidt på hende, og så lidt rundt omkring på de ting der var i huset.  ”Er de også efter dig ”spurgte han så helt overrasket for det havde han virkelig ikke set komme den der, hvad havde hun lavet hun lignede ikke sådan en der havde problemer eller nogen efter sig. Cain ventede lidt med at gå videre rundt i huset, for han ville lige høre hvad hun svarede

Han havde en god hørelse så det var tydeligt for ham at vide om der var nogen i nærheden, eller udenfor men dog håbede han på de var væk, så han eller hun ikke behøvede at skulle gøre noget. Han havde ikke hørt hendes navn endnu, og lyttede til hvad hun sagde og så stod han lidt væk fra vinduets karm[/b]” Altså jeg nyder nu et bid her og der ved kvinder, men det er jeg ikke lige i humør til i dag, så du er heldig faktisk”[/b] sagde han med et nik med hovedet, og et bredt smil på læben. Det var ikke ondt ment, men han ville enlig bare sikre hende om at han ikke ligefrem gik i gang med at bide hende her og nu, godt nok var han halvt vampyr men han havde stadigvæk en selvkontrol.   Så hørte han hendes stemme igen og det lød da til hun heller ikke ville blive fundet” Ser man det… Jamen hvad kan du have gjort af ting og sager” sagde han med blikket på hende, hvorefter han trådte et skridt hen mod hendes seng i soveværelset"Det må være noget slemt noget siden de mænd er efter mig og dig” fortsatte han og betragtede hendes seng lidt, hvorefter han lagde mærke til møblerne og de ting der nu var herinde, det lignede sådan noget man kunne lave selv, og det var ikke det helt klassiske, og han ville da lyve hvis han sagde det ikke havde nogen form for stil, for det havde det sin egen stil uden tvivl. Cain havde stået lidt og overvejet om det var nu han ville smide sig ned i sengen og bare flade ud, helt afslappet men tænkte så at det måske også ville se mærkeligt ud, hun kendte ham ikke og såvel han heller ikke kendte hende, plus de begge to lige nu var rimelig fremmede overfor hinanden. Cain havde præsenteret sig kort og det var sådan set det, så hun vidste da hvad han hed, så hun havde chance for at være på forkant med ham. Hendes seng så nu meget dejlig ud, så det var nu klart han stod mere og mere og overvejede at mærke efter.

”Jeg håber de er løbet videre så vi slipper for dem… ønsker helst ikke at ende i deres greb igen” sagde han med et suk, og gik efter hende hen til hendes spisebord, hvor han besluttede sig for tage et skridt tættere på hende, så han stod med hænderne hvilende på bordet og blikket på hende” "Du ligner nu ikke ligefrem den type sådan nogle mænd har efter sig” sa"sagde han og kunne ikke lade vær med at bruge lidt af hans charme det skadede vel aldrig medmindre hun slet ikke var til sådan noget. Han lagde så mærke til flere ting inde i huset, det var utroligt så anderledes det var fra hans hjem, han var slet ikke vant til at se sådan noget før” Har du selv bygget huset, og dens møbler” spurgte han bare direkte ud i luften, han var da nysgerrig så kunne ligeså godt spørger, han stod også meget godt med hænderne hvilende på bordet. Han betragtede hende hver en bevægelse hun gjorde og så hvordan hendes ansigt viste forskellige følelser, og han kom så i tanke om noget han enlig ikke fik hørt fra hende, så han lænte sig lidt ind mod hende så hans ansigt ikke var særlig langt væk fra hende” Du har enlig ikke fortalt mig dit navn endnu” sagde han med nok et af de mest drengerøvet smil han lige kunne fiske frem han nød det enlig det var lidt sjovt, men også hyggeligt nok, man kunne ligeså godt finde ud ad ting når han var i gang, desuden var han også glad for hun ikke kaldte på politiet.
Og Cain kunne heller aldrig vide om hun måske gemte på en plan om at få ham fanget så han passede lidt på med hende, hvert ifald indtil han lærte hende mere at kende og vidste hvad hun var for en. Ork ja de piger der beundrede ham, og ville have ham det var efterhånden vant til men han var nu ikke på jagt efter en, han nød bare at hygge sig i selskab med dem han nu måtte møde, og hænge ud med.

Hun kiggede ikke op på ham med det samme, stod lidt og kiggede på de forskellige urter hun havde samlet ind. Kort rystede hun lidt på hendes hoved og gik hurtigt over til en lille reol med en masse lerkrukker og mindre kurve samt poser. Hun tog 4 forskellige krukker ned og gik tilbage, hvor hun hurtigt begyndte at fiske lidt snor op af den ene og en gammel saks op af den anden.

”Altså.. Jeg ved ikke lige hvad de var for nogle dem der.. Men der er mange folk ude efter min slags.. Og man kan vel også sige mig.. Da jeg.. Altså..” hun bed sig lidt i underlæben imens hun klippede nogle dårlige blade af en gren som hun havde fundet og derefter klippede den i stykker.

”Jeg har en længere historie bag mig..” Sagde hun lavt og kiggede op på ham da han pludselig stod inde i stuen. ”Jeg gætter lidt på at du ikke kender til min race… Jeg er en Alba.. Vi er en meget gammel race og der er ikke så mange tilbage af min slags.. Specielt ikke dem med mit element.. Vi er lidt lige som mennesker, stammer fra den samme gren, dog mange tusinder af år tilbage.. Der delte racen sig og min race blev lavet.. Vi kan have flere elementer, som ild.. Vand.. Jord.. osv.. Og så luft, som jeg har.” sagde hun med et lille smil og spredte viften af hendes halefjer ud bagved hende.

”Men siden vi ikke er så mange tilbage, og vores kroppe samt blod er meget potent med magi.. Så er vi meget dyrebare, og har en utrolig høj pris inde for slave handel.. Mange rige folk køber os og holder os som dyr osv..” Hendes blik blev pludselig mørkt og hun tog noget snor og bandt hendes lange flotte og meget krøllede hår op i hendes høj hestehale. Dog gjorde det også at et nyt modbydeligt ar dukkede op, som var rundt om hendes hals. Det var tydeligt at et jern halsbånd havde været der og slidt hendes hud op.

”Så.. De er efter mig nok fordi min gamle Herre gerne vil have mig tilbage. Jeg slap fri for 2 år siden og har boet her siden. Hvilket også er grunden til at jeg har lavet dette hus lidt om, repareret det og sat i stand. Så ja, jeg har bygget meget af det herinde.” smilte hun lidt stolt og plukkede nogle blade af nogle nye urter.  

Hun hørte hvad han sagde og kiggede nu nysgerrigt op på ham. Gad vide hvad han kunne have gjort, hun blev meget nysgerrigt og hendes øjne lyste lidt op igen.

”Hvad har du så gjort? Nu har jeg fortalt min his-” Hun stoppede brat og hendes øjne blev meget store da hun nu pludselig stod så tæt på hendes. Hendes ellers meget blege hud, ændrede sig og hun rødmede voldsomt imens hun tog et lille skridt tilbage og tabte urterne på gulvet.

”U-uhm.. Jeg hedder Ainsley.” Smilte hun svagt, inden hun satte sig ned på huk og samlede urterne op igen. Hun var ikke van til selskab og slet ikke af en mand, som var lige så smuk som Cain var. Han virkede virkelig spænende og hun elskede folk som havde historier og ikke var som andre. De var nye og hun ville kunne lære en masse ting, hvilket hun holdte utrolig meget af!

Cain lyttede til hende fordi han var da interesseret i at høre hvorfor, og hvad de mænd ville hende og han fik forklaringen på det, og det fik ham til at trække sig en smule tilbage da hun gjorde det, og så satte han bare ned på den nærmeste stol ved spisebordet, blikket var rettet på hende og så kiggede han lidt væk mens han tænkte lidt, på en underlig måde var han sikker på de mænd nok ville komme tilbage det skulle ikke undre ham, hvis de gjorde det, han kom også i tanke om det han havde stjålet det var stadigvæk i hans ene bukselomme, åh ja de slidte jeans, det var nogle han elskede, godt nok bare generelt slidte jeans, i mørke farver eller sort. Man kunne på en måde godt kalde hans stil for speciel og hans egen, fordi han elskede sådan noget tøj som han gik med, han ville aldrig kunne finde på at bruge de slags jeans, og en tank top, til nogle fornemme sko det ville slet ikke passe ind overhovedet ikke, tanken ville han slet ikke tænke på, han puttede en hånd ned i bukselommen, for at kunne hive armbåndet op ad lommen, han kiggede på det”Så er vi to der er næsten også alt for mange ude efter mig” han holdt en pause inden han lænte sig lidt tilbage i stolen ”Man føler sig næsten helt berømt til tider ”fortsatte han og betragtede armbåndet han havde stjålet, han forstod så godt hvorfor de mænd var ude efter det, armbåndet var også smukt nok ikke sådan et han ville gå med, men det kunne hurtig blive en gave jo. Der var da helt sikkert nogen der ville blive glade for det, nogle af de andre tyve havde solgt sådan et armbånd, og bare fået penge for det. Cain legede lidt med den tanke sælge det og få en god slask penge det ville ikke være helt tosset da, så lyttede han efter det hun sagde og fik fat i hendes navn

”Nej den race kender jeg dog ikke, men det lyder da meget unikt, det er ikke hver dag man hører det navn, og får en forklaring på det, så jeg takker for det ”sagde han med sit blik rettet på hende, så det var det hun var, så vidste han det, og hvis hun ikke havde givet ham en forklaring, så havde han aldrig gættet sig til hvad hun var og han lagde mærke til halefjerene fjer var en ting han godt kunne lide, især fordi han selv havde vinger men det var kun når han var henne i hans djævelske side, og når han var det så fik han sorte vinger smukke fjer og især når de faldt ned mod jord og græs, og ja bare generelt når de faldt, eller svævede i luften. Han var glad for sine vinger, og var nu glad for at have dem, dog var det ikke tit man så dem, eller mærkede dem det var nu fint nok for Cain han ville ikke lade alle røre ved hans vinger og han ville ikke lade nogen skade dem, brække dem ja hvad nogle kunne finde på at gøre. Han lyttede efter det næste hun sagde og nikkede forstående til det, men syntes det lød lidt ondt gjort at behandle hende som slave hvorfor ville man det, især eftersom hun havde mange ar det var vildt nok, han havde skam fået øje på dem



”Du har virkelig mange ar rundt omkring, det har været hårdt at være slave kan jeg regne ud, det er utroligt nogen folk kan finde på det ”sagde han og kunne næsten blive irriteret over det, men dog havde han set sådan noget før, og hørt omkring det havde dog aldrig selv gjort sådan noget, og aldrig været det, så gik Cain et skridt hen mod hende mens hun fortalte sin historie, der havde været en herre som hun slap fri fra, det var heldigt for hende, for han kunne godt forstille sig sådan en herre godt kunne være hård, og grusom, især hvis han gav så mange ar som hun havde fået som slave. Godt det ikke var ham tænkte han mest af alt, men det var synd for hende hun havde ikke fortjent det men alligevel hun var stærk at hun havde klart det, Cain betragtede krukkerne hun havde taget, og tænkte først hvad hun nu skulle til at lave, og fik så set hvordan hun rødmede det gav ham et bredt smil på læben, og han valgte at rejse sig op, for hurtigt var han henne ved urterne og sad på huk for at se på dem lidt ”Urter… Laver du drikke eller noget bestemt med dem ”spurgte han og lagde hovedet på skrå, mens han enlig ikke havde så meget forstand på urter men han havde hørt en lille smule omkring det, og håbede at Ainsley ville forklarer mere omkring det, og hvad hun mon brugte dem til. Han fik så hørt det spørgsmål hun spurgte ham om og han gav et lille suk, men kiggede på hende mens så fulgte hende bevægelse da hun rejste sig op ”Jeg er en professionel tyv, før jeg løb herud i skoven fik jeg stjålet det her armbånd, og havde ikke været så forsigtig som jeg nogen gange plejer at være, så politiet havde selvfølgelig kørt rundt derinde, og så fik de øje på mig og satte deres kurs mod mig, og jeg flygtede væk og ja endte så med at løbe herind og ja nu er jeg her ”sagde han og kiggede væk fra hende, han havde armbåndet i hånden og holdte det op foran ham, mens han smilte bredt




”Det utroligt hvor meget der kan ske ved et armbånd, men så igen det var ikke betalt for så forstår det nu godt men der var noget over det der fascinerede mig, så kunne ikke lade vær ”sagde han tilfreds og studerede armbåndet lidt det var fyldt med perler rundt omkring, og i midten var der en lille rubin.
”Jeg er vant til at blive forfulgt af enten folk der vil have mig fordi jeg enten har en bonus penge på mit hoved eller fordi de ved hvad jeg er, politiet er også glade for mig som du har fundet ud ad ”sagde han og vendte blikket hen på hende. Hun var i det mindste faldet til ro i stedenfor at skrige eller prøve på at gøre ham noget, men på den anden side, så kunne han også have bidt hende eller noget men havde ladet vær.

Hun kunne nu godt lide hvordan han nærmeste roste hende for at være stærk og det var tydeligt for hun smilte lidt mere. Det var nu rart at høre, det var hun ikke van til. Hun lagde de forskellige urter på bordet og grinte lidt imens hun nikkede.

”Ja, jeg holder meget af at lave forskellige ting, lige fra te til dejlige drikke.” Hun grinte lidt og hentede flere krukker og bordet var hurtigt fyldt op med lidt forskellige ting. Hun fandt et bræt frem og en kniv hvor hun hurtigt begyndte at arbejde lidt og det blev hurtigt tydeligt at hun var god til det her.

”Tyv? Hmm.. Det er lidt forbudt, har jeg hørt.” Sagde hun og kiggede lidt på ham med et bestemt blik. Dog var det ikke dømmende eller noget. For hun respekterede det lidt på en måde. Hvis man jo ikke havde penge nok? Så måtte man vel gøre noget for at få mad og sådan. Hvis nu Cain ikke havde ret meget penge.. Eller ligesom hende selv? Hun havde været nød til at stjæle mad en overgang for at overleve.

”Den er super flot!” Sagde hun og gik hurtigt over til ham, hvor hun nænsomt tog kæde i hendes små fine hænder, hvor der var endnu flere ar på. Lige fra piske, til knive og brændemærker.

”Du ved.. Ingen anden ædelsten har tryllebundet vores fascination og beundring som perler. Den er et symbol på velstand som kongelige og adelige har båret og som gennem årtusinder har været en værdifuld handelsvare. Diamanter kan holde evigt, men perler er blevet anerkendt som værdsatte juveler i århundreder før andre ædelstene. Næsten alle andre ædelstene er dannet af mineraler der skal udvindes, slibes og poleres for at afsløre deres funklende skønhed. Perler, på den anden side, er smukke som de er. Lige ud af mollusk eller perlemuslingens bløddele. Perler er naturlige vidundere, der har været skattet i århundreder i den antikke såvel som den moderne verden og er blevet symbolet på renhed og naturlig skønhed på grund af dens strålende glans og skinnende regnbuefarver..” Forklarede hun. Hun lagde den dog hurtigt i hans hånd igen og gik tilbage på hendes plads.

”Angående med te derimod.. Så kan jeg faktisk en rigtigt god slap af te.” smilte hun og fandt nogle krukker frem.

”Kamille. Det er blomsten, der gør kamille til en af de mest skattede lægeplanter. Den er bakteriebekæmpende, beroligende og virker afslappende på kramper. Lavendel. Er en alsidig brugt te ved nervøsitet, hjertebanken, søvnforstyrrelser, hoste, tarmluft og er lever- og galdestimulerende. Og sidst, men ikke mindst. Pebermynte. Som te er pebermynte frisk og aromatisk. Den virker beroligende på tarmen, er appetitstimulerende, og afhjælpende ved fordøjelsesbesvær og tarmluft. Afslappende og beroligende ved søvnbesvær.” Ainsley tog de forskellige planter op og pakkede hele stakken ned i en lille pose som hun forsigtigt bandt en snor omkring. Dog gik det lidt op for hende hvor meget hun snakkede. Årh, hun rødmede lidt. Ting som ædelsten og urter var lidt hendes yndlings områder. Urter havde hun lært omkring herude i naturen, men hendes tid som slave, havde hun lært lidt fra en jord alba hun boede med.

Hun rystede lidt på hænderne, men da hun skulle til at klippe snoren over, kom hun til at klippe sig i hendes finger. Ainsley skreg op i voldsom smerte og faldt på jorden, hvor hun hurtigt krop sammen og rystede voldsomt. Det blev hurtigt tydeligt at hun mærkede smerte 10 gange så voldsomt som en anden person. Det blødte meget fra hendes finger og hun peb højt imens hun hev modigt efter vejret og prøvede at slappe lidt af alt imens hun klemte omkring hendes hånd.

”Altid noget man kan lave lidt af hvert jo, jeg kan slet ikke finde ud ad at lave sådan nogle ting”Sagde Cain helt bestemt og kiggede på krukkerne hun var begyndt at finde frem, han kunne ikke forstille ham selv lave sådan noget heller ikke en lille tanke omkring det, men der var jo nogen som godt kunne lide sådan nogle ting, og lave alt muligt med både krukker, blade og hvad der nu ellers måtte være. Det hørte hvist også meget godt til den race hun var, som hun selv havde fortalt så fik Cain da det indtryk at hun kunne lide at lave sådan nogle ting med krukker, blade, grene ja ting fra naturen og dens slags. Han lyttede så hvad hun sagde og nikkede mens han betragtede krukkerne lidt ”Det er det også… De fleste når de hører ordet tyv tænker de straks alt muligt negativt og ondt ”sagde han og tænkte lidt ja det gjorde de fleste faktisk når de hørte man var tyv men efterhånden var han blevet vant til det, han var enlig også ligeglad hvad andre mente han var glad nok for at være det. ”Men livet som tyv giver mange spænende oplevelser og øjeblikke ”sagde han så og kiggede hen på hende, han kunne slet ikke lade vær med at lyde stolt og tilfreds mest fordi han nød at være tyv, og var nu også meget god til det. Men som Ainsley havde sagt så var det også forbudt, men nogle var ligeglad med det, og det var Cain en der var.


Han lyttede så til hendes kommentar omkring kæden, han smilte bredt han var helt enig den var virkelig pæn, og han kunne nu godt lide at kigge på den, det stolte smykke han havde stjålet eller hvordan man nu forklare det. Tænk at han havde været så heldig at kunne stjæle den, men nu var det nu ikke svært for ham eftersom han var professionel men for nybegyndere var det nok lidt sværere.  Det krævede øvelse og koncentration og en helt masse andre ting, hvis man skulle kunne gennemføre sådan noget. Kæden strålede og det var virkelig noget Cain godt kunne lide, især at se på det, han lagde så mærke til hvordan Ainsley kiggede på kæden og syntes ligesom ham at den var pæn ”Kan du lide sådan noget der ”spurgte han bare ud i lufte, og halvt nysgerrig.  Næsten de fleste kunne lide sådan noget især hvis det var kvinder hold da op hvor kunne de fleste købe en helt masse smykker, kæder, juveler ja hvad der nu måtte være, og det var nu fint nok hvis man gad det. Cain gik ikke rigtigt med smykker det var kun sjældent eller hvis det havde været en gave han var glad for.  Han kiggede så hen mod de møbler der var herinde hvor de var, og lidt omkring nogle af de interessante ting hun havde, som han aldrig havde set før, han var vant til helt anderledes omgivelser.


Cain lyttede så til hende da hun forklarede ham omkring ædelstenene og perlerne, det var rart nok hun ville gøre det, og gjorde det fordi så fik han da en lidt mere forståelse for det. Han syntes ædelstene var smukke, og perler med men han var nok mere til ædelstene, diamanter, hvis han selv skulle mene noget. [/b]”Den eneste ædelsten jeg har set og kender meget til er rubinen den er smuk, og har sådan en flot farve ”[/b]sagde han, og fik så kæden i hans hånd igen efter at Ainsley havde kigget på den og det. Han lagde så igen mærke til de ar hun havde det var vildt, gid man kunne gøre noget ved dem, sådan en køn kvinde burde ikke have sådan nogle på sig, enkle meget få var nok til at leve med, men alt for mange det var næsten synd. Så rejste han sig op, og gik hen mod vinduet der lige var i nærheden, han trak gardinet fra så han kunne se ud om der var nogen, eller om de mænd ville komme den vej hvor de var, han havde sådan en underlig fornemmelse med de ville gøre det, så han stod bare der i en afslappet position og holdte kæden op foran ham ”Da jeg så den tænkte jeg bare den skulle jeg have, den udstrålede en skønhed jeg godt kunne lide, og perlerne var enlig som du sagde smukke som de var ”sagde han, og sendte Ainsley et kækt smil. Han havde så også lagt mærke til hvor meget hun snakkede men det gjorde ikke ham noget, for han kunne godt lide at lytte til hvad hun sagde, det var nu også interessant at vide noget omkring de ting han slet ikke vidste noget om. Han kendte alt til hvis man havde nogle ting man kunne fortælle romaner om næsten eller meget om, så gjorde man det tit når man fik chancen for det.  Cain kiggede så ud ad vinduet han lagde mærke til skovens skønhed og natur den var nu meget beroligende og afslappende, og så hørte han på samme tid at Ainsley nævnte noget med te, der tænkte han lidt det var ikke hvad han foretrak men hvis hun ville have lidt, ville han da ikke takke nej bare for at være venlig, og høflig, som han nu så sjovt nok kunne være. ”Det sjovt at det faktisk er sjældent jeg er herude omkring ved skoven ”sagde han med en tænkende mine på ansigtet ja det var godt nok noget tid siden han havde været her han kom her ikke så tit.

Og så kom der en fantastisk duft frem en han hurtig kunne genkende blod, uden tvivl han fik holdt hans selvkontrol, for ikke at begynde at gå til den med Ainsley finger der blødte. Han gik hen til hende, og satte sig ned ved siden af hende, så kiggede han på blodet og tog fat i hendes finger, han studerede hvor dybt det var, og kunne godt forstille sig hvor ondt det måtte gøre, men han vidste at hvis han først havde fået lidt blod, så ville han have mere, og det gik ikke ligefrem lige nu, Ainsley ville da også blive mere bange, og det. Cain duftede til blodet, og kunne godt mærke rusen indeni kroppen var begyndt at komme frem og blev stærkere og stærkere, hans skarpeste tænder var kommet frem, og det kunne ses da han havde åbnet munden og skulle faktisk til at bide hende men valgte så at holde om hendes finger ”Det kommer ikke til at gøre ondt ”sagde han lavt og rækte tungen frem så den rørte hendes finger hendes hud føltes dejligt selvom det blot var hendes finger, han fik slikket blodet væk og håbede ikke det var alt for dybt. Han havde en selvkontrol, og havde den været slem lige nu så havde Cain bidt hende i halsen, og drukket mere af hendes blod, men han gjorde det ikke. Hendes blod smagte godt og han mærkede hvordan det pumpede inden i ham, hvor var det en dejlig følelse han trak sig lidt væk fra hende og sad bare lænet op ad et stk. møbel der lige var tæt på ham. Hans øjne var ved at blive normale igen han fik altid røde øjne faktisk rubin røde øjne når hans tørst til blod var der, og trængte sig på. ”Se det gjorde da ikke ondt vel ”sagde han så, og betragtede hendes finger lidt en stemme sagde til ham, at han bare skulle have mere blod for det var udsøgt det blod, virkelig noget man ikke kunne få nok af. ”Du skal passe på Ainsley ved du hvem du er i selskab med jeg er ikke ligefrem den mest behagelige når der er blod i nærheden ”sagde han så og sendte hende et bredt smil, dog lidt lusket også.

opmærksom på hvor meget hun ikke snakkede løs omkring de ting hun så godt kunne lide. Det blev jo ret hurtigt tydeligt at hun ikke var van til at få gæster. Hun havde faktisk aldrig rigtigt lukket nogen ind i hendes hus før. Men nu havde Cain selv inviteret ham selv ind, så hun kunne ikke sige nej, og da slet ikke da hun fandt ud af at han faktisk blev jagtet!

Da hun sad der på jorden, helt forsvarsløs og blødte, i al hendes smerte. Lod hun slet ikke mærke til hans tænder eller øjne, kun at han var så blid og hjalp hende. Hun peb svagt da han greb hendes hånd og snøftede lidt, siden hun var begyndte at græde en smule. Dog ville en hver anden Alba gå helt amok, da deres nervesystem jo var meget anderledes og de ikke følte smerte som andre. Dette lille sår, ville slet ikke få en normal anden person reagere så voldsomt, de ville nok bare sige ’av’ og så ellers pakke det ind i plaster eller sådan noget. Dog mærkede alba’er bare smerte tidobbelte så meget, som alle andre racer gjorde. Det var deres største svaghed og det som gjorde at de var så nemme at indfange.

Hun hev lidt efter vejret, da hun mærkede at den bløde tunge pludselig rørte ved hendes sår. Et svagt gys kom fra hende, da det virkelig var en underlig følelse og hun vidste at hendes blod var så frygtelig potent at det ville gøre så modtageren ville svagt blive stærkere i lidt tid, bare ved få dræber. Det ville dog også hurtigt gå væk igen, men det var en rus, som mange ville give flere tusinder kroner for. Hendes gamle Herre nød sig virkelig godt af det og ofte tog meget af hendes blod og de andre fangers.  

Ainsley satte sig mere op og kiggede over på ham, imens hun kom sig lidt af denne voldsomme situation. Hun snøftede svagt og rejste sig hurtigt op, imens hun gik over til reolen igen, fandt lidt stof og bandt hurtigt hendes finger ind, imens hun overvejede hvad han lige havde sagt. Nej, hun kendte ikke til hans race, men hun havde lidt troet at han nok bare var et simpelt menneske, men nu hvor han sagde det, så vidste hun ikke helt hvad hun skulle tro. Han kunne være meget. En formskifter, en varulve.. han kunne dog godt være ude i lys, så vampyr var udelukket. Hun stod lidt og tænkte over det, da hendes opmærksomhed, hurtigt blev ødelagt af nogle stemmer. Hun kunne høre nogen, hvilket fik hende til at løbe hurtigt over til døren.

Hun gjorde det samme igen, fløj op i træet og kiggede rundt, brugte hendes evne til at se om hun kunne se nogle aura ‘er. Ainsley havde ikke rigtigt sagt noget, men hun smed hurtigt hendes sjal oppe i træet og bandt hendes lædersko op, trak hendes sokker af og efterlod det hele på en gren deroppe. Hun ville ikke kunne bevæge sig så hurtigt i det tøj. Langsomt rejste hun sig op, kun iført hendes kjole nu og nogle trusser. Ainsley, satte i huk, spredte hendes halefjer ud og sprang frem hurtigt. Hun bevægede sig virkelig hurtigt igennem luften og helt lydløst, inden hun landede på en gren igen og kiggede rundt. Der fik hun øje på nogle mænd, dem fra tidligere, nu bare med sådan nogle lange ting som altid larmede meget og slog dyr ihjel. Et svagt gisp kom fra hende og hun holdte sig for munden inden hun tænkte hurtigt igennem hendes chancer. Hun måtte beskytte hendes nye ven, Cain!

Så Ainsley rejste sig hurtigt op, og brugte hendes bedste evne, luft. Hun hoppede ned fra træet og landede på jorden foran dem, hvor hun skreg voldsomt op, med en truende adfærd som et dyr, satte i huk og slog voldsomt med hendes vinger. Vinden omkring hendes blev pludselig voldsom, som en orkan og blev sendt direkte imod dem. De mange mænd fløj tilbage og råbte op, inden hun igen sendte en ny blæst imod dem.

Dog havde hun ikke overvejet at de havde en ven lidt længere tilbage, som pludselig skød imod hendes og ramte hende to gange, en i hendes skulder og en i hendes venstre vinge. Ainsley skreg op i smerte og væltede tilbage, hvor hun krummede sig sammen og mærkede hvordan hele hendes verden nærmeste blev lukket sammen omkring hende.

Blodet smagte som han havde forventet nemlig udsøgt og fantastisk det var sådan noget blod, en som ham næsten ikke kunne få nok af, men som hun havde fortalt ham at hendes race ville mange have fat i. Det var forstående han vidste ikke om det var det bedste blod han havde smagt men godt det var det, han havde aldrig smagt så godt blod før, han kunne slet ikke lade vær med at kigge på såret der var begyndt at heale, ja sådan var det jo at være halvt vampyr, og nærmere sagt født vampyr så havde man lidt evner her og der. Men det var godt at se det healede det havde ikke taget så lang tid at gøre det, nogle gange tog det meget meget lang tid, og tit var nogle vampyrer nød til at gøre processen hurtigere, og andre gad ikke vente på det. Cain betragtede Ainsley s bevægelser det hun gjorde og lagde igen mærke til hendes vinger de var flotte, og det så godt nok ud når hun bevægede dem, han havde selv vinger så han vidste godt hvordan det føltes og hvordan det var, det var jo en dejlig følelse. Vinger tilførte også en vis stil hvis man kunne kalde det det.
Så begravede han sin ene hånd ned i bukselommen og rørte ved kæden der bare lå foldet sammen i lommen. Den var flot, det havde ham og Ainsley været enig om, og han husker hvordan han havde kigget på den og ikke kunne holde sine fingre fra den, han måtte have den den var så smuk og den smukke farve den havde. Cain kunne godt fornemme at Ainsley undrede sig over hvad han var, det ville han også selv hvis han var hende, og han gik hen til vinduet for at kigge ud ad det, mens han lod sine øjne flakke rundt i omgivelserne udenfor, han nød bare at kigge på naturen lidt, selvom det aldrig rigtigt havde været hans ting, så var det beroligende og afslappende. ”Du skal ikke være bange, jeg gør kun noget hvis jeg er i humør til det, eller hvis du har gjort mig ondt”sagde han, og lod blikket glide hen på hende, mens han holdte en alvorlig mine på ansigtet, og vidste ikke helt hvordan hun ville tage det. Men han syntes bare hun skulle vide det, fordi hun tænkte sikkert alt muligt med hvad han kunne være, så han svarede enlig på hendes undrende tanker, selvom hun ikke vidste det.



”Jeg er halvt vampyr, halvt djævel jeg blev forvandlet til vampyr men ser tit mig selv som født vampyr, men det er jeg dog ikke ”sagde han og vendte sig mod hende ”min djævelske side stammer fra herskeren satan, og jeg har nogle gange opgaver jeg skal lave for ham ”sagde han og holdte en pause med sin forklaring til hende, han stod nu med armene over kors og lod sit blik falde over skulderen hen på nogle træer ”De fleste flygter og er bange for slags som mig, om det enten er vampyr eller djævel, men man skal også have respekt fordi det kan tit ende galt ”fortsatte han så og kiggede ned mens han tænkte ja, ja det kunne enlig tit ende galt, hvis man ikke passede på og nu var der ikke så mange slags som ham. Cain hørte så nogle lyde og kiggede hurtigt rundt for at kunne se om det var de mænd, og det var det, han ville ikke fanges, livet i fængslet var virkelig kedeligt og det var slet ikke ham overhovedet, og den orange fængsel dragt klædede ham ikke just. Men de var både ude efter ham og Ainsley, så det var aldrig godt og hvis det kom så galt skulle han nok finde en måde at få dem ned med nakken, de skulle ikke tro de kunne fange ham eller hende.

Et skød kunne høres og han havde fuldstændigt glemt at holde øje med Ainsley, hun havde fløjet og var faktisk hurtig, fordi han havde da ikke opdaget det, men Cain havde godt set hendes bevægelser, og hørte hendes stemme, og skyndte sig at springe ud ad vinduet, for at løbe hurtigt hen imod hende. Så fik han øje på mændene og deres våben, og kunne lugte blod igen, det var hendes, han kiggede rundt og fik så øje på hende liggende på jorden. Han mærkede hvordan han blev både vred men også lusket fordi nu havde han en grund til at komme af med dem, og få dem til ikke at jagte dem mere. Cain gik bare koldt forbi dem, uden rigtigt at sige noget til dem, hvorfor skulle han også det, han havde mest af alt lyst til at dræbe dem her og nu, Ainsley havde jo ikke fortjent at blive behandlet sådan, så han satte sig ned ved hende og kiggede på vingen og lagde så mærke til hun også var blevet ramt i skulderen, det gjorde ham endnu mere sur og han måtte hjælpe hende det var han nød til, nu havde de jo det rigtigt hyggeligt indtil de bæster til politiet kom igen. Cain ignorede fuldstændig det mændene sagde til ham, og han gav dem alle et koldt og gysende blik så de ikke skulle nærme sig ham, fordi så ville det blot ende med en eller flere af dem mistede et hoved eller kom meget slemt til skade. Han løftede Ainsley’s hoved så hun lige kunne skimme ham lidt, og så lagde han hendes hoved hvilende på hans skød, så han kunne finde ud ad hvordan han skulle få kuglen ud ad hendes skulder. ”Jeg skal nok hjælpe dig, jeg ved hvad jeg gør, så ikke vær bange ”sagde han lavt og rykkede sig tæt på hendes skulder, så hun mærkede hans læber mod hendes hud. Så begyndte at suge kraftigt til, så han muligvis kunne suge kuglen til sig, så den ikke var i skulderen mere.

Mændene var efterhånden også begyndt at være irriteret så de gik tættere på ham og hende, og Cain havde slet ikke tid til at kigge på dem, han skulle få kuglen ud ad Ainsleys skulder og efter at have suget og suget, og måske gjorde det ondt men han ville mindske smerten bagefter, så ondt skulle hun ikke have det, det havde hun ikke fortjent. Hun var så god mod sig selv, og var altid klar til at hjælpe sig selv så godt hun kunne, så nu var det hans tur til at hjælpe hende, og han vidste godt hvordan han skulle gøre det. Kuglen kom så ud til sidst, og han var så kold at han tog kuglen og kastede den så hårdt og hurtigt at den faktisk ramte ind i en af mændenes hjerte så han faldt langsomt om og var død, ja det var så en, nu manglede de andre bare. Cain kiggede på hendes vinger, der var en kugle mere det havde han hørt og gættet sig frem til. ”Jeg beklager virkelig meget for det her Ainsley de mænd der kan ikke lade vær når de ser væsner som dig og mig ”sukkede han irriteret og forsøgte at passe på med hendes vinger, så det ikke ville gøre mere ondt end det sikkert gjorde i forvejen. Han havde mindsket smerten ved hendes skulder, så nu manglede vingen bare, men før han kunne gøre noget lagde han mærke til blodet og kunne slet ikke styre sig, nu var han for alvor sulten, så han lagde Ainsley forsigtig på jorden og sendte hende et bredt smil, og et blink med det ene øje ”Jeg ordner lige dem her så de ikke generer os mere, og så skal jeg nok få den kugle ud ad din vinge, du har mine ord ”sagde han med en hånd på sit hjerte.

Han rejste sig op, og kunne ikke lade vær med at sende resten af mændene et lumsk smil, hans blik gled ned på manden der var død ad den kugle Cain havde kastet mod ham”Det er hvad der sker, når man genere eller krydser veje med en halvt vampyr halvt djævel, så nu er turen kommet til jer to”sagde han og nød virkelig den smerte han skulle give dem, og at han nu skulle til at lege med dem. Cain tænkte lidt mens han gik tættere på dem, hans øjne var begyndt at lyse op i den meget rødlige farve, og han åbnede munden lidt så de spidse tænder kunne ses, han var virkelig i humør til ballade og blod nu, så det skulle da være hans fortjeneste at dræbe dem og så få deres blod, god gevinst uden tvivl. Mændene kiggede på ham, og stod klar med våbene og Cain holdte skiftevis øje mellem dem og Ainsley der skulle ikke ske hende mere end der var sket.”Jeg tror jeg starter med jer to i ser nemlig mest kedelige ud, og jeres blod tror jeg er lukus”sagde han og åbnede munden mere, og lige pludselig var han bagved begge to, de stod på hver sin side af ham, og han var kold i røven rent ud sagt så han endte med at stikke en hånd i begge af de to mænd, han klemte om deres hjerter begge to, og nød det han mærkede hvordan han følte sig magtfuld og lusket, sådan var det bare når man var op imod det han var. Cain klemte lidt mere til, og kunne høre hvordan mændene hev efter vejret og tabte våbene og bare vred sig i smerte, de var begyndt at blive bange især for at dø, men det var Cain ligeglad med, han kiggede fra den ene til den anden, og kiggede så hen på Ainsley”Hende der det var jeres skyld, i vil aldrig få sat os i fængsel, jeg tager ikke frivilligt tilbage"sagde han og undslap en ond latter, hvorimod han klemte så hårdt til at de faktisk døde i hans hænder, han tog hans hænder ud ad deres kroppe, og klappede i begge hænder hvorimod han trådte væk fra dem. Blodet fra dem var endt på hans fingre og han slikkede det af og fik en dejlig nydelse ”Så simpelt var det, meget tilfredsstillende havde godt nok regnet med at deres blod var godt men ikke så godt mums” sagde han, og gik hen imod Ainsley han burde enlig få de lig væk, før det blev mistænkeligt, og han kunne ikke se flere folk, så der var måske ikke flere.

Cain stod stille et kort øjeblik, og havde fået det blod han selv syntes var hans gevinst for at have dræbt de mænd og hvad der nu måtte være hos dem. Han satte sig ned ved hende igen, og lod igen sit blik falde på vingen han gjorde det samme som med skulderen, begyndte at suge alt hvad han nu kunne for at få kuglen ud, typisk de mænd at skyde med sådan kugler der ikke var så let at få ud, der skulle lidt mere til end bare det sædvanlige. Efter nogle forsøg fik han endelig kuglen ud, og kiggede på Ainsley, han holdte kuglen op foran hende ”Sådan der, det var hvist den sidste, og mændene er væk så dem skal vi ikke bekymre os om ”sagde han og kiggede hen mod mændene der bare lå på jorden med lidt udtørret blod, og ligbleg hud, meget blege og de lignede enlig stadigvæk skeletter. Han vidste slet ikke hvordan Ainsley ville have det med det, men nu vidste hun da hvad han var.