Do you still feel younger than you thought you would by now?

Tid: 22:00 - næsten præcist!
Sted: Legepladsen.
Omgivelser: Gynger, vippe, sand, rutjsebane. Skrald. Glemte minder, en bamse gravet ned under sandet.
Vejr: Der er næsten ikke en sky på himlen og stjernerne glimter.~

Zeth sad og gyngede. Ikke hurtigt eller voldsomt, bare lige så stille frem og tilbage. Hans blik var rettet mod sandet foran ham. Der var ingen andre i nærheden end ham, han var helt alene. Eller var han? Han så rundt på alle legeredskaberne, rutsjebanen.. De var her da. Hm. Han følte sig skør, men i hvert fald ikke helt alene.
Han nynnede lidt ud i stilheden. Han havde været på vej hjem, men var gået i stå her - 'Awesome!', intet andet kunne beskrive legepladser.
Hans gyngen her mindede ham om mange tider i hans liv. Ikke bare som helt lille, men også i starten af teenageårene. Han havde hængt ud sådan nogle steder her, med sine venner. Dovent havde de gynget frem og tilbage, mens de havde snakket om alting og ingenting, smågrinende og i hvert fald glade.
Zeth skubbede lidt til med benene, og nu gyngede han faktisk fuldstændigt - Selvom det var svært, da gyngen nok var blevet lavet til en person, der var mindre end ham. Han mistede dog hurtigt entusiasmen, og begyndte at tage farten af - Da tyngdekraften pludselig blev uvenner med hans krop, og han kom til at vride sig rundt, så han endte lige på hovedet i sandet.
Der lå han så, i sandet, med masser af det i skoene og endnu mere i håret.
"Fuck.. det var ikke meningen.." mumlede han og måtte kort grine for sig selv - Men ikke længe, da det er svært at grine helt alene. Havde en anden været der, havde han nok haft et længere latteranfald, men pladsen var tom. ... Eller var den?
Hurtigt satte han sig op for at tjekke - For tænk nu hvis nogen havde set ham? Det ville være flovt. Pludselig havde han fået et helt andet udtryk i ansigtet - Dette var meget vågent og opmærksomt. Faktisk så det sikkert en smule sjovt ud, på grund af alt sandet og de lidt store øjne.