The curse inside //Caleb

Da hun med sin hånd viste at hun lige skulle være klar, ventede han uden tøven og skulle lige til at bide hende men stoppede kort da hun kaldte ham skat. Kort strøg han hendes kind og hviskede kærligt:
"Intet kunne gøre mig mere lykkelig end at høre dig kalde mig det igen...."
Da de begge virkede klar, lænede han sig ind og satte tænderne meget langsomt i hende så det gjorde så lidt ondt som muligt. Heldigvis ville hans evne gøre at bidet ville blive meget behageligt hurtigt.

Han drak meget forsigtigt fra hende så hun hele tiden havde mulighed for at stoppe ham hvis det blev for meget. Men samtidig var han også nervøs for om han kunne holde sig selv tilbage da det jo var så længe siden at han havde drukket blod.
Da han så var færdig, kyssede han sårene væk og virkede til at måtte sunde sig lidt inden han kiggede op på hende og sagde stille:
"Tak.... Jeg var nervøs... For jeg vil ikke skade dig.... Min skat....."

Alyssa gav sig da hans tænder gled i hende og hun måtte bide sig svagt i læben for at holde det ud. Efter lidt tid virkede det dog ikke så slemt, så hun nemmere kunne slappe af. Selvom de ikke havde snakket om det, vidste hun at han før eller siden gerne ville vide hvad der var sket. Hvem der havde bidt hende.
Mens han drak mærkede hun kun en kildende fornemmelse. Det havde altid kildet en smule når hans evner slog til og hun mærkede derfor kun blodet forlade hende. Omkring tidspunktet hvor hun ville stoppe ham, stoppede han heldigvis selv.

"Du gjorde mig ikke noget jo.. jeg sagde jo du nok skulle klare det.. blev du mæt?" Spurgte hun forsigtigt og så ham i øjnene. Hun havde det fint, en lille smule svimmel men ikke noget specielt. Stille hvilede hun hånden mod sin ankel, den dunkede og gjorde ret ondt.
"Gad vide om det bliver bedre" mumlede hun stille. Så frem for sig og holdt derefter blikket på ham. Smilte og lænede sig hen og kyssede hans kind.

Selvom hun ikke havde fortalt ham noget, var det tydeligt på hendes væremåde at hun havde oplevet noget der satte sine spor.
Kort trak hun sig væk og holdt en smule om sig selv, mens hun så på flammerne. "Jeg vil ikke forstyrre dig mere end nødvendigt.. så hvis du gerne vil have jeg går, så er det alsa okay.. jeg forstår det godt" sukkede hun lavt. For selvom de elskede hinanden, kunne det jo stadig være at han helst ikke ville være mere sammen med hende.

Han nikkede til hendes ord da han lige var kommet lidt mere til sig selv hvorefter han smilee til hende og sagde:
"Ja.... Det var dejligt.... Jeg... Er glad for det gik godt... Og at du stolede nok på mig..... Tak skat....."
Stille rejste han sig og tog hende op i armene hvorefter han stille gik over til sengen og lagde hende roligt ned, hvorefter han rullede den ene dyne sammen og lagde under hendes fod.
"Det skal du ikke tænke på.... Hytten er din alligevel.... Og jeg kan faktisk godt lide at være sammen med dig.... Jeg elsker dig jo...."

Derefter satte han sig ned ved siden af hende lidt op mod sengegærdet og sukkede en gang.
Så vendte han meget roligt blikket over mod hende og spurgte forsigtigt:
"Du kender mig jo..... Og jeg bliver nødt til at spørge.... Hvem bed dig?.... Jeg skal nok lade være med at spørge hvor...."
Det var tydeligt på ham at han ikke var sur eller ked af det, men han ville dog gerne vide det. Der kunne jo ligge virkelig meget i en vampyrs bid

Som han rejste sig, så hun op imod ham. Hun rykkede kort nervøst på sig da han løftede hende, men lod ham gøre det. Lod kort armene hvile om hans nakke og smilte da han bar hende ind og lagde hende på sengen.
Smilte lidt da han lagde dynen under hendes fod. Han havde altid passet så godt på hende, det var virkelog sødt af ham at være sådan. Stille rykkede hun sig så han kunne være der, og hvilede sig ind imod ham. Sukkede en smule og lukkede øjnene. Det var nu rart at sidde her sammen med ham igen. Hendes øjne åbnede sig og så op på ham, hvilede hånden mod hans brystkasse. "Jeg kan også godt li at være her sammen med dig.. men kun sammen med dig" sagde hun kærligt.

Hans spørgsmål var ventet, og alligevel var hun tavs et stykke tid. Virkede bekynret over hans ord. For selvom han jo havde ret, ville hun ikke bekymre ham med det.
"Jeg.. ved det ikk.. jeg kender ham ikke.. ikke af navn i hvert fald, men jeg har set ham flere gange.." sagde hun ganske lavt og så frem for sig. "Han er ældre end dig.. udseendsmæssigt.. han har rødt hår.. kort.. mærkerøde øjne.. en tatovering på halsen af en ulv.." hun sukkede og viste ham sine arme hvor der var mange bidemærker overalt. Tøvende viste hun ham sit inderlår, hvor der ligeledes også var mærker.

Han nussede hende blidt som hun puttede sig op af ham og kyssede hende på håret inden han blidt hviskede:
"Jeg vil også kun være sammen med dig.... Og ingen anden....."
Da hun så blev tavs et stykke tid, kiggede han lidt undrende samtidig med at han egentlig gjorde sig klar til hvad end hun måtte fortælle ham. Som hun fortalte om hvordan manden så ud, tænkte han meget over beskrivelsen da Caleb faktisk kendte en der så sådan ud.

Efter at have set hendes bidemærker, blev han selv lidt tavs imens han stadig nussede hende lidt. Så kiggede han hende roligt i øjnene og sagde stille:
"Jeg kender en mand der passer på den beskrivelse.... Og jeg kender den tatovering...." Så blev han igen lidt tavs og kiggede ned inden han tog en dyb indånding hvorefter han forsigtigt sagde:
"Ser du..... Ser du ham stadig?...."

Specielt bidene på hendes inderlår tænkte han over da det ikke var et sted man bare bed

Hans ord fik hende til at tøve lidt. Vidste ikke helt hvad hun skulle svare ham.. ikke når han vidste hvem der var. Det gjorde hende en kende bekymret. Ganske stille rettede hun på sig og pillede nervøst ved en tot af sit lange hår.
"Jeg.. så ham ikke som sådan.. med vilje.. men.. jeg har set han var her i nærheden forleden.. der var derfor jeg var i skoven.. jeg var nødt til at..' hun tav. Anede ikke hvad hun skulle sig. Stille svingede hun benene udover kanten og hvilede hånden mod sin ankel.

Som hun sad her med ryggen til ham, virkede hun usikker. Var bange for at fortælle ham noget. Var bange for at han ville gøre noget dumt. Kort så hun ned i gulvet, inden hun så væk fra ham, hen mod vinduet.
Det havde gjort så forfærdeligt ondt når han bed hende.. især i lårene.. der havde det virkelig brænd og hun havde skreget så meget, at hun ingen stemme havde til sidst. 'Jeg kunne ikke stoppe ham Caleb.. jeg er ked af det okay.. jeg ved godt hvad du må tænke, og at jeg er svag og alt muligt.. men jeg kunne ikke.. han var så stærk.." sukkede hun næsten hviskende.

Som hun sad med ryggen til ham og virkede så nervøs over at sige det, drejede Caleb sig så han sad bag hende og nussede hende på skuldrene hvorefter han sagde helt roligt:
"Ssshhh..... Det er ok..... Du kunne ikke gøre noget..... Det er helt ok.... Jeg kan jo godt mærke du ikke kunne lide det..... Hvis det er ham.... Så kan jeg fortælle dig så meget at han er rædselsslagen for ild... Theodore Blackwell... Han var min faders største konkurrent... "

Så satte han sig på gulvet foran hende og støttede hendes ankel ganske blidt imens han så hende i øjnene. Den eneste grund til Caleb kunne klare at møde Theodore var fordi Caleb var meget hurtigere end ham. Så nussede han ganske blidt hendes knæ og sagde:
"Det er utroligt du i det hele taget kom levende fra ham..... Men du skal vide skat..... Jeg ser ikke dig ikke med andre øjne fordi det er sket.... Du er stadig min Alyssa...."

Alyssa så stille om imod ham og bed sig hårdt i læben. Hun
Havde virkelig været bange for hvad han ville sige til det, om han overhovedet ville tro hende.. svagt smilte hun over hans berøring, inden hun så ned igen.
"Neij.. jeg kunne ikke li det.. før var du jo den eneste jeg havde hukommelse af at have været sammen med.. og det.. det gjorde ondt nok med dig i starten det ved du.." sagde hun stille. Håbede inderligt aldrig at støde på ham igen, selvom hun vidste det nok var et longshot.

Som han satte sig ned foran hende og støttede hendes ankel så hun blidt ned på ham. Det var dejligt at han ikke så hende anderledes.. for hun ønskede jo netop ikke at han så hende som noget andet.
"Det forklare en del.. at han var din fars konkurrent.. da jeg mødte ham spurgte han nemlig ind til dig.. det undrede mig.. så snart jeg havde svaret, ændrede han sig.. og da jeg ville videre gennem byen, så.." hun tav kort. Så væk og bed sig i læben. "Fik jeg ikke lov.. han tog mig med til en form for galleri.. men i en kælder.."

Caleb lyttede til hendes ord imens han nærmest kærtegnede hendes fod så anklen ikke ville føles så slem. Samtidig fik han også et bedre indtryk af hvordan hun havde haft det i den tid de havde været fra hinanden.
"Jeg tror jeg ved hvor det er.... Han prøvede at starte et galleri for at ødelægge min forretning men det kom aldrig til at virke. Theodore's helt store fejl er at han tror han er udødelig.... Også når det kommer til forretning... "

Efter at have hjulpet hendes fod op at hvile igen, strøg han hendes ben ganske let samtidig med at han så hende dybt i øjnene med et varmt og kærligt smil.
"Sådan.... Du bliver nødt til at passe på din fod skat.... Noget andet er.... Som sagt er han farlig, men ikke usårlig.... Vil du gerne vi får ham stoppet?.... For sammen kan vi godt hvis det skulle blive nødvendigt...."
Man kunne tydeligt se på ham hvor meget han holdt af hende, og han var så ked af de havde været fra hinanden i så lang tid. Men ikke mere

Alyssa så tøvende på ham og bed sig hårdt i læben. Strøg hånden gennem sit lange hår, inden hun ganske svagt sukkede. "Caleb.. jeg tror ikk.. jeg tror ikk jeg kan gøre noget hvis vi støder på ham igen.. han gør mig så bange.. hvis du vidste hvad han havde gjort ved mig.." hun tav og så væk med tårer i øjnene.
Trak vejret dybt ind og pustede ud. Selvfølgelig ville hun give alt for at han skulle lide, men for det første var det ikke sådan hun var, og for det andet ville hun aldrig kunne gøre det hvis hun rent faktisk stod overfor ham.

"Bare glem det.. før eller siden vil han finde mig, men indtil da.. vil jeg bare gerne lade som om det aldrig skete" sagde hun stille og så ud af vinduet.
Oplevelserne med ham havde tydeligt sat sine spor i hende, hun var langt fra den samme. Den kontrol hun havde håbet at opnå, ville med sikkerhed aldrig komme igen. Hun var nær drattet ud af sengen, idet hans mobil ringede. Faktisk var det vidst kun fordi at han sad i vejen at det ikke skete.

Han så hende dybt i øjnene og tørrede hendes tårer væk hvorefter han kærligt nussede hendes ben og sagde:
"Bare rolig.... Jeg ved godt at det er nemmere sagt end gjort.... Men du må stole på mig.... Sammen kan vi overvinde ham.... Jeg gjorde den fejl at du forsvandt den gang..... Det vil jeg ikke gøre igen.... Han nyder folks frygt... Men han vurderer ikke sin modstander fordi han er i sit eget hoved uovervindelig.... Vi tager det når det sker... Ind til da... Er det bare dig og mig...."

Da hans mobil ringede, skyndte han sig at lægge en beroligende hånd på hendes ben hvorefter han tog den: "DeBayle.... Ja?.... Er du sikker?..... Fantastisk.... Lad høre når der kommer mere...."
Så lagde han mobilen væk med et smil og kiggede hende i øjnene med et beroligende blik.
"Sådan... Det var flere ting... Overvågning... Plus dit nye tøj også kommer... Og jeg har styr på arbejdet så du ikke er her alene..."

Idet han lagde hånden mod hendes ben, så hun på ham. Han havde altid kunnet give hende en ro indeni, hun ikke fandt andre steder. Ganske let bed hun sig i læben og så frem for sig. Anede ikke hvad hun skulle stille op lige nu, men han virkede til at have styr på tingene, så hun prøvede at slappe af.
"Virkelig?.. mener du det?.. at jeg ikke skal være alene?" Spurgte hun forsigtigt og tog hans hånd. Flettede detes fingre forsigtigt. Hun var ikke i tvivl om sine følelser og vidste jo at han havde det lige præcis på samme måde. Ganske let strøg hun hans kind, og smilte svagt.

"Hvis du virkelig tror vi kan skat.. så skal jeg nok tro på det.. jeg aner bare ikke hvad jeg kan bruges til i det tilfælde.. du kender jo min holdning til vold.." sagde hun stille og bed sig hårdt i læben.
Lænede sig frem for egentlig at ville kysse ham, men tøvede så. For hvad nu hvis han ikke ønskede at hun gjorde det.. hun ville nødigt dumme sig i hvert fald, for lige nu var tanken om at skulle undvære ham igen, alt for meget for hende. Svagt så hun ned.

Med et varmt og kærligt blik, strøg han blidt hendes ben inden han nærmest hviskede:
"Selvfølgelig skal du ikke være alene.... For det første er du kommet til skade.... Og så har jeg ikke lyst til at gå.... Jeg vil meget hellere være lige her sammen med dig.... Det burde også være tydeligt... Jeg kan ikke lade være...."

Han gengældte hendes strøg på kinden inden han så hende dybt i øjnene og sagde:
"Det ved jeg vi kan.... Bare det at du viser ild er nok til at gøre ham bange...."
Da hun så tøvede med at kysse ham, vidste han jo godt hvorfor. Så han satte sig op ved siden af hende igen, drejede hendes hoved ganske forsigtigt så han kunne se hende dybt i øjnene. Øjne han virkelig kunne blive helt væk i.
Så lænede han sig selv ind og trykkede sine læber blidt mod hendes i et ømt, lidenskabeligt og blidt kys.
Bagefter åbnede han øjnene langsomt og hviskede: "Bedre?....."

Hendes brune øjne hvilede på ham som han drejede sig hen imod hende. Da han fingre havde drejet hendes ansigt, holdt hun blikket på ham. Kort efter mærkede hun hans læber mod sine og gengælde kysset intenst og lidenskabeligt. Lod kort den ene hånd hvile mod hans skulder.
Ganske forsigtigt nikkede hun og åbnede øjnene. "Meget bedre.." hviskede hun smilende og lod hovedet glide en kende på skrå. Ikke længere i tvivl som sådan om hans følelser for hende, men selvfølgelig var der stadig mange ting der var anderledes nu. Kort strøg hun hånden igennem sit hår, og holdt om hans hånd.

"Tak.. fordi du vil blive her hos mig" hviskede hun og smilte lidt til ham. Tænkte over det han sagde med hendes evner og nikkede så forsigtigt. "Men du ved godt at min ildevne ikke er fuldt udviklet endnu.. jeg kan ikke andet end at frembringe en lille flamme, hvad hvis det ikke er nok Caleb?" Spurgte hun stille. Ville jo selvfølgelig nødigt at de kom noget til, og hun ville især ikke fanges igen, bare fordi hun var svag.
"Hvis han fik fat i dig.. jeg ville aldrig.. jeg kunne aldrig.." hun tav.

Han så længe i hendes øjne efter deres lidenskabelige kys imens han strøg hendes kind ganske blidt. Man sagde jo at ens sande følelser viste sig i et kys, og Caleb mente det sådan set også. Han tvivlede på ingen måde på hendes følelser og heller ikke sine egne.
Selvom der var mange ting der aldrig ville blive det samme igen, så var måden han så hende eller hvordan han følte for hende den samme. Det kunne ingen tage fra dem, ligemeget hvor hårdt de ville prøve.

Så tog han hendes hånd og gav den et klem inden han gav sig til at nusse den imens han forklarede hvad han havde i tankerne. "Jeg vil hellere end gerne blive.... Jeg tror nu du kan mere med ild end du selv tror,..... Og så har jeg selv lært mig noget nyt,..... Noget Theodore ikke har nogen anelse om jeg kan..... Så hvor svært det end er..... Så kan du være ganske rolig skat...."

Uanset hvor svært det egentlig var for hende bare at lade det ligge, så gjorde hun det. Hun kunne jo mærke alt ved ham, og vidste udemærker hvor ked af det han var. Det kunne der ikke være nogen tvivl om faktisk.. ganske stille bed hun sig i læben og sukkede en smule. Hendes følelser for ham ville nok aldrig ændre sig, men måske hans ville en dag.. og når den dag kom, ville hun gå som han bad hende om.
Kort stræg hun hans hånd, og puttede sig ind imod ham igen, prøvede at ignorere hendes fod. Det var ikke første gang hun havde brækket noget, og med garanti heller ikke sidste.

Hans ord fik hende til at grine lidt. "Hvorfor det?.. jeg kan ikke se hvorfor du vil blive her sammen med mig.. du må have rigeligt med arbejde at vende tilbage til jo" sagde hun ganske blidt og lukkede kort øjnene som hun lå her op af ham. Det var hun alsa noget af det bedste hun vidste, fordi det gav hende en ro indeni, hun ikke fik ellers.
"Måske du har ret med mine evner.. men hvad hvis jeg slet ikke kan.. hvad hvis jeg bare.. fryser på stedet.." sukkede hun og flettede deres fingre. Selvom hun ikke direkte havde fortalt hvad der var sket, og gjorde alt for ikke at tænke på det så han opdagede det, var han sikker godt klar over det på en eller anden måde.

"Jeg vil jo bare ikke være skyld i at der sker dig noget Caleb.. når det bare er mig selv er det noget andet, men med dig.. jeg vil ikk kunne holde det ud.." hviskede hun lavt og trak stille dt tæppe lidt op om sig. Hun frøs.. der var rigtigt mange tanker i hendes sind lige nu..
Let sukkede hun og bed sig i læben, lå lidt og nussede ham på maven.

Han grinede selv lidt og lagde sig godt til rette så hun bedre kunne putte op af ham hvorefter han gav sig til at nusse hende i håret hvorefter han sagde: "Det er fordelen ved at det er mit eget galleri... Jeg bestemmer selv arbejdstiderne.... Og jeg elsker dig jo.... Så selvfølgelig vil jeg være sammen med dig.... Der er faktisk intet jeg hellere vil..."
Så lyttede han ganske roligt til hendes ord imens han stadig kærtegnede hende blidt. Selvfølgelig vældede der mange tanker rundt i hende og de var ikke svære at opfange specielt ikke når han havde drukket hendes blod lige før.

"Det skal nok gå skat.... Som sagt så har jeg selv lært nye ting også.... Ting han ikke kan vide.... Vi skal nok klare det sammen..... "

Derefter lagde han tæppet godt omkring hende og sukkede lidt som hun lå og nussede ham på maven. At ligge tæt og nusse med hende var altid helt vidunderligt. "Hør Alyssa......Jeg ved godt at der er sket ting du ikke vil fortælle mig.... Men du skal bare vide... At jeg lytter gerne når du vil sige det.... Jeg kommer ikke til at se ned på dig.... Og du skal først fortælle det når du er klar, ikke et sekund før...."

Hans ord fik hende til at rødme en smule. Hun var virkelig utroligt glad for ham, hvilket nok også var derfor hun havde søgt tilbage mod ham. Det havde jo altid været ham.. der havde aldrig været valget mellem ham og en anden, havde der været et valg, var det valget mellem den hun burde være og den hun i virkeligheden var.
"Jeg elsker oz dig.. det ved du godt ikke? Jeg er virkelig glad for at du.. stadig gerne vil have mig" sagde hun stille og virkede bare glad for at være sammen med ham. Nød det faktisk at han sad og nussedr hende, det var så dejligt. Ellers kunne hun ikke slappe ordenligt af.

Forsigtigt nussede hun hans mave og sukkede lavt. Han havde ret. Hun burde helt klart fortælle ham hvad der var sket, men hun kunne ikke.. hun kunne bare ikke sige det, det gjorde hende helt dårlig.
Forsigtigt så hun ned, inden hun lagde en hånd op mod hans tinding og viste ham det hele. Han ville sågar mærke nogle af hendes følelser, og hendes smerter. En mørk kælder.. Theodore der tog hende mod hendes vilje.. smerten ved at blive bidt, torturen ved hans kniv, som han mere eller mindre havde stukket hende med alle steder.

Faktisk havde hun stadig sår i underlivet fra den, men havde ikke turdet sige noget om det. Som hun slap hans sind, lå hun sammen med ham og nussede ham stadig forsigtigt på maven.

Da hun lagde en hånd op mod hans tinding, vidste han godt hvd der skulle ske så han gjorde sig klar på hvad end der måtte komme. Så havde han også set hvad Theodore kunne finde på før, men det var stadig voldsomt at se. Sårene i hendes underliv fik han også set grundet hvad hun viste ham. Da hun så var færdig og gav sig til at nusse hans mave igen, smilede han forsigtigt og kyssede hendes pande.
"Det er jeg virkelig ked af du skulle gå igennem..... Han har aldrig tænkt over hvordan andre havde det....."

Så kiggede han ned så han kunne se hende i øjnene så hun kunne mærke hans rolige blik. Det var jo på ingen måde hendes skyld hvad der var sket så han blev jo ikke sur på hende.
"Jeg ved godt det er følsomt for dig skat.... Men... Hvis du gerne vil have det, kan jeg behandle dine skader? Så der ikke sker mere ved dem.... Jeg kan ikke klare tanken om du lider skat...."

Alyssa så frem for sig og tyggede sig en smule usikkert i læben. Det var ikke fordi hun havde kunnet li at han så det, men af den simple grund at hun vidste, hun havde været nødt til det. Han fortjente at vide det og han ville også før eller siden vide det.
På et eller andet tidspunkt ville de måske prøve at have sex igen. Hendes blik ændrede sig ved hans ord og hun så forsigtigt op på ham."jeg.. jeg tror ikke du kan gøre noget for at hjælpe mig Caleb.." hviskede hun ganske lavt. Strøg hænderne igennem sit lange hår inden hun sukkede.

Selvfølgelig ville han hjælpe hende og hun satte også pris på det, men samtidig var hun ret bange for hans vrede. Hun ønskede virkelig ikke at der skete ham noget, fordi vreden løb af med ham og han ville have fat i Theodore.
"Men lov mig du ikke tager afsted alene?.." sagde hun stille og lænede sig op og kyssede ham ømt. Han måtte gerne se hvad han kunne gøre, men hun tvivlede på at han kunnr gøre særligt meget.
"Hvordan skal jeg ligge mig?" Spurgte hun stille og strøg hånden over hans arm med et mildt blik. Hun holdt så meget af ham.

Han tænkte meget over hendes ord, men hele tiden var han som han altid været overfor hende. Den samme kærlige Caleb. Samtidig med gav han også udtryk for at være rolig og fattet så hun kunne få en beroligende effekt fra ham.
"Det ved vi jo ikke før jeg har prøvet..... Jeg ved godt det er følsomt for dig.... Det er også derfor jeg er så forsigtig.... "

Efter hendes så vidunderlige og ømme kys, så han hende i øjnene og havde en lidenskabelig glød i sine øjne, en glød kun hun fik at se.
"Det lover jeg dig.... Jeg vil gerne have ham stoppet.... Men det er endnu vigtigere for mig at du har det godt...."
Så satte han sig op og sagde: "Hvis du bare tager bukserne af og ligger dig med benene ude ved kanten så er det helt fint skat....."

Imens hentede han en lægetaske, et fad med varmt vand og rene stykker stof.
Som han kom tilbage kiggede han ned på hende og sagde: "Jeg lover at gøre mit bedste skat... Det kan godt være det skal tages lidt af gangen... Men vi klarer det sammen...."

Alyssa var tavs længe mens han snakkede, for hun brød sig virkelig ikke om det der skulle ske.. men på den anden side vidste hun jo også godt at han havde ret. Stille sukkede hun og nikkede en smule.
"Hvis du siger det skat.. så okay" sagde hun lavt og så på ham som han gik ud og hentede de forskellige ting. De brune øjne virkede kort meget usikre, inden hun gjorde som han havde bedt om. Det var faktisk sværere for hende end hun havde troet det ville være.. at han rørte ved hende.. men hun ønskede også at det hele healede ordenligt, og hvis nogen endelig skulle have lov til at kigge på det, skulle det være ham.

"Jeg kan virkelig ikke li det her Caleb.. vil du være sød at.. passe på?" Spurgte hun stille og sukkede en smule som hun rakte ned og rykkede på benet med den brækkede ankel. Hun stolede skam på at han aldrig kunne finde på at gøre hende ondt, men samtidig var hun ekstremt nervøs.
Hun prøvede at ligge sig en smule tilbage, så hun kunne slappe en smule mere af. Men det virkede ikke rigtigt.. hun var bekymret for hvad han sagde.. hvor slemt det egentlig var.. hun vidste jo kun at det gjorde ondt og at det fortsatte med det.

Så satte han sig foran hende og kiggede meget beroligende på hende inden han sagde:
"Jeg gør lige noget først så det ikke er så ubehageligt for dig.... Det gør ikke ondt bare rolig....."
Egentlig havde det nemmeste været at hypnotisere hende men han vidste også at hun ikke brød om at hendes vilje ikke var hendes egen så han gjorde noget andet.
Han lænede sig stille ned og kyssede en enkelt gang på hver af hendes lår på en måde så hans anden evne kunne brede sig lidt og lindre.

"Jeg skal nok passe rigtig godt på..... Jeg gør intet uden at fortælle dig det først...."
Så gik han meget metodisk og langsomt i gang med at undersøge hende og sørgede hele tiden for at sige hvis han rørte et nyt sted eller gjorde noget andet.
Efter et stykke tid kiggede han op i hendes øjne og sagde roligt: "Han har brugt en meget beskidt kniv da han..... Ja..... Der er rimelig meget infektion og et sår der skal lukkes... Vil du gerne have jeg gør det nu?.... Jeg skal selvfølgelig nok være rolig og forsigtig..."

Alyssa så usikkert på ham som han kom hen mod hende og satte sig. Betragtede hans bevægelser for en stund og rykkede usikkert på sig da han kyssede hendes lår. Kunne dog godt mærke hans evner hjælpe hende kort efter. Ganske let bed hun sig i læben og strøg hånden gennem sit lange brune hår.
Han kendte hende heldivis godt nok til at vide hun ikke ville have at han hypnotiserede hende. Det brød hun sig ikke om.. nok fordi hun havde så svært ved at være sig selv uden indblandimg fra lle andre, at det ikke gjorde det bedre. Kort sukkede hun og så op i loftet.

Da han omsider havde tjekket hende, mødte hun hans blik og bed sig hårdt i læben. Nikkede forsigtigt af hans ord og så frem for sig. "Joh.. det.. det må du gerne.. jeg stoler på dig.. det ved du godt" hviskede hun smilende og strøg sig selv over armen. Hun ville altid stole på ham.. også i sådan et tilfælde her, hvor hun ikke brød sig om det.
"Hey.. er det.. meget slemt ellers?" Spurgte hun sille som hun lå og så op i loftet. Hun var nervøs.. håbede at han kunne gøre noget så hun ikke ville blive ved med at have ondt. Det var ikke særligt sjovt hele tiden at have ondt, og selvom han ikke nødvendigvis mærkede det som hende, ville han jo hele tiden vide at hun havde ondt.

Han tog kort hendes hånd og gav den et klem og et kys hvorefter han så hende i øjnene og sagde: "Jeg vil ikke lyve for dig.... Det kommer ikke til at være behageligt at få det ordnet... Men du har været utrolig heldig med hvor meget der er sket.... Jeg kan tage det hele i en omgang..... Men du må love mig at ligge stille...."
Her var det helt fantastisk at være vampyr da man havde så meget mere fingersnilde. I hvertfald i hans tilfælde. Så gik han meget forsigtigt i gang med at rense de sår der skulle renses. Når det var gjort, lukkede han de sår der ellers ikke ville kunne hele selv. Som sidste del af det hele, sikrede han sig at det hele var gjort ordentligt hvorefter han smurte en lindrende salve på meget blidt. Det var unægtelig en følsom region.

Da han så var færdig, tørrede han sine hænder og satte sig på sengen igen hvorefter han strøg hendes hånd. "Sådan.... Nu skal du bare hvile dig så ting ikke går op igen..... Men det gik rigtig fint og det skal nok hele flot..... Var dr. DeBayle sød nok?...."
Det blev mest sagt på den måde for at lette stemningen for hende