The curse inside //Caleb

Han nikkede lidt forsigtigt og smilede inden han lagde armen om hende og sagde:
"Det havde du ja..... Men nu er det væk.... Kom....."
Så hjalp han hende meget forsigtigt hen til sengen og hjalp hende ordentligt ned at ligge og lagde støtte under hendes ben. Egentlig overvejede han at spørge ind til hvad hendes hjerte fortalte hende om det der var sket, dog lod han være da hun skulle have lov til at hvile sig. Normalt set ville han nok ikke have opdaget det da hun jo skjulte det men han smagte jo på hendes blod hvilket gjorde han registrerede mere.

"Jeg elsker også dig Alyssa.... Højere end noget andet.... Og ingen pris er for høj så længe du tror mig.... Jeg er din og ingen andens....."
Så satte han sig på sengen ved siden af hende og rystede kort hendes puder, lagde dem på plads og strøg hendes hånd.
"Selvfølgelig min egen.... Du heler også bedre når du sover....." Så lænede han sig ned og kyssede hende blidt efterfulgt af et intenst blik

Hendes brune øjne hvilede intenst på ham, og hun smilte taknemmeligt som han trak hende med hen til sengen, han støttede hende heldigvis hele vejen, hvilket var rart for hun var rigtigt øm.
Hans blik fortalte at der var noget, og hun vidste godt hvad det var der gik ham på. Forsigtigt strøg hun hans kind som hun lå på sengen igen. Så ham stadig i øjnene.
"Jeg ved godt hvad du vil vide.. men lad være med at spørge" hviskede hun lavt og bed sig i læben igen. Hvis han spurgte, ville det bare tvinge hende til at tænke over det, og hun ønskede bare at lade som om det aldrig var sket.

Ømt gengældte hun hans kys og lod hånden hvile mod hans kind. Smilte lidt for sig selv, inden hun sukkede afslappet og lagde sig en smule bedre til rette.
"Tak.. jeg håber bare du stadig er her når jeg vågner" hviskede hun smilende og flettede deres fingre. Hun elskede ham.. mere end noget andeg og selvfølgelig ville hun hellere, være vågen sammen med ham, end hun ville sove. Men hun måtte lytte til hendes krop og den ville sove.
"Jeg elsker dig" hviskede hun mildt og lukkede øjnene.

Han nikkede som tegn på han havde hørt hendes ord og sagde så:
"Bare rolig jeg skal nok lade være med at spørge.... Nogle ting er nok bedst usagt...."
Efter hun havde flettet deres fingre lagde han sig forsigtigt ned ved siden af hende, dog let mod sengegærdet så hun kunne putte bedre op af ham som hun ville.
Så gav han sig til at nusse hende blidt imens han så hende kærligt i øjnene hvorefter han kyssede hendes pande og sagde: "Det er jeg..... Det lover jeg......"

Så trak han dynen bedre op omkring hende og hviskede kærligt tilbage: "Jeg elsker også dig min skat.... Det vil jeg altid gøre....."
Som hun lagde sig til at sove, lå han og tænkte over hvor meget de egentlig havde været igennem. Det havde virkelig været nogle op og nedture. En gang imellem kunne han godt tænke hvad hun overhovedet ville med en som ham. Altid kom han frem til at han bare var lykkelig over at hun valgte ham.
Ganske som han lovede hende, blev han liggende ved hendes side lige til hun vågnede. Så havde hun i hvertfald det holdepunkt. Hun ville altid have ham

Det kunne måske virke nærkeligt, at hun ikkr ønskede at han spurgte hende om de ting.. men grunden var, at hun ikke var stærk nok til at håndtere de følelser der fulgte med.
Det var derfor hun helst ville have at han lod være. Så kunne hun nemmere fokusere på at de nu var sammen igen og at alt nok skulle blive bedre.
Som han satte sig til rette, puttede hun sig bedre op af ham. Nød den følelse af tryghed, som kun han kunne bringe frem i hende. Han var den eneste der havde kunnet håndtere hendes følelser, og de sammenbrud hun af og til havde.

Til sidst faldt hun i søvn og sov fredeligt. Ikke så mange timer, før hun vågnede og så op på ham. Havde svært ved at sove.. det havde hun haft et stykke tid.
"Jeg skal lige have lidt vand" hviskede hun blidt og rejste sig. Kyssede ham inden hun gik ind i køkkenet og så sig omkring. Gik hen og tog et glas som hun fyldte med vand og tog en lille tår. Sukkede kort afslappet og bed sig en smule i læben.
Det var så mærkeligt.. at have været fuld af så mange følelser og tanker hun ikke kendte, til at hun nu kun kunne høre sig selv og ham. Det gjorde det meget nemmere for hende.

Han strakte sig kort som hun rejste sig hvor han kort strøg hende på ryggen. "Det er helt ok skat....."
Som hun stod og fik en tår vand, rejste han sig og gik hen til en skuffe imens han smilede til hende og sagde:
"Jeg har tænkt meget over dig og mig.... Og jeg vidste ikke om du nogensinde ville have det.... Men jeg fik lavet det her til dig...." Så tog han en brun kuvert op og rakte til hende imens han blinkede smilende til hende.

I kuverten var der billeder fra en rigtig smuk hytte oppe i noget nåleskov. Der var både pool, og meget stor terrasse til og selve indretningen var fra nogle tegninger hun en gang gav ham. Det havde været en hemmelighed til hende at han fik den lavet. Og det var fuldt ud med vilje at den var lavet efter hendes tegninger.

Alyssa stod lidt i sin egen verden, mens hun stille drak vandet. Det var en dejligt afslappende følelse at være sammen med ham. Hun elskede ham. Og han gav hende virkelig en indre ro, hun nød.
Som han kom hen til hende i køkkenet så hun kærligt om imod ham og smilte til ham. 'Hvad snakker du om min egen?" Spurgte hun undrende og bed sig i læben.
Han var nu sød.. han var virkelig det bedste hun havde oplevet, og hun ville aldrig undvære ham igen, aldrig nogensinde igen.
Mon han havde det på samme måde? Det håbede hun virkelig.

Hun drak det sidste vand og tog imod den kuvert han rakte hende og åbnede den. Tog billedet ud og lagdr hovedet på skrå.
"Skat er det.. det er da det jeg tegnede? Hvordan harr du.. har du virkelig fået bygget det? Det er fantastisk.. " sagde hun smilende og faldt ham om halsen. Tænk at han virkelig havde fået bygget det til hende.. det var virkelig sødt af ham.
Hendes blik hvilede lykkeligt på ham, hun glædede sig til at se det i virkeligheden, sammen med ham.

Han stod og virkede helt rolig men indeni var han utrolig spændt på hvad hun sagde til billederne. Det skulle jo være en helt særlig gave til hende.
Da hun så sagde det var fantastisk, åndede han lettet op og lagde armen om hende.
"Puh..... Jeg er virkelig glad for du kan lide det...... Det ligger lige på den anden side af den store skov her omkring.... Jeg sagde jo til dig at jeg ville få det lavet ikke sandt?"
Så pegede han ned i kuverten hvor der lå en nøgle med et lille navneskilt. På det stod der hendes og hans navn.

"Det er indflytningsklart og det hele..... Det eneste der mangler er mad og den slags... Det var der jo ingen grund til før der var nogen..... Hvad så er min gave god nok?"
Så grinede han lidt som han holdt hende tæt og kyssede hvorefter han så hende dybt i øjnene. Han elskede virkelig at forkæle hende og på alle måder vise hende hvor vigtig han var for hende

Blidt grinte hun da han holdt om hende, og holdt mildt om ham. Hun elskede ham utroligt højt, og det at han ville gøre det her for hende, var en fantastisk følelse. Intet mindre.
"Joh det gjorde du.. men jeg havde ikke regnet med at du ville gøre det.." sagde hun smilende og bed sig hårdt i læben.
Havde da ikke troet at han ville gøre set stadig når de ikke var sammen mere. Hendes brune øjne glimtede en smule i lyset, og hun kunne ikke undgå at rødme en smule. Han var helt fantastisk.

Som han holdt hende tæt, gengælde hun hans kys intenst og holdt blidt om ham. Nikkede forsigtigt. "Jah.. nu er jeg bare ked af jeg slet ikke har noget til dig.." sagde hun ganske stille og bed sig i læben.
Lænede sig hen og kyssedr hans hals, inden hun gik hen til vinduet. Virkede tænkendem
Pludselig hvilede hun den ene hånd mod sit hoved. "Der kommer nogen.. 2.. eller 3.. de er fra Blackwell selskabet.." mumlede hun usikkert og så ham intenst i øjnene med et usikkert blik.

Da hun nævnte at der kom nogle folk fra Blackwell-selskabet, skiftede hans øjne til at være mere alvorlige men han smilede stadigvæk. "Bare bliv her.... Jeg klarer den hurtigt..... Bare vær stille....."
Så kyssede han hendes kind og sgik så hen for at åbne døren. Ganske som hun havde sagt så var der tre mænd. Hun ville svagt kunne høre dem diskutere ved døren ganske stille.
"Ja hvad kan jeg gøre for dem?" "Vi er her på vejne af Mr. Blackwell. Er du DeBayle?" Så ville hun kunne høre et svagt skift i Calebs stemme der sagde: "Nej mit navn er Marrows.... Jeg er på bryllupsrejse med min kone.... I forstyrrer os i en.... Intim situation...." Mændene lod til at bukke og sagde lettere forvirret:
"Det beklager vi..... Hav en fortsat god aften.... Og tillykke...."

Så lukkede han døren og netop som han kom tilbage til hende, ville hun også kunne se de tre mænd køre væk stille. Caleb kyssede hendes kind og smilede intenst til hende imens han satte sig sammen med hende.
"De kommer ikke her igen....."

På sin vis var der nogle gode ting ved hendes evner.. f.eks. vidste hun som oftest at der kom nogen, før de selv gjorde.
Alyssa bed sig hårdt i læben og så ham i øjnene som hans blik skiftede, hun kendte ham.. og kendte også selskabet.. det gjorde hende lidt bekymret, at der sådan uden videre dukkede nogen op derfra.
Lydløst rejste hun sig og gik hen i den anden ende af stuen, så hun kunne sidde i hjørnet. Her sad hun og hvilede svagt hænderne mod sine tindinger.

Han passede på hende, og det vidste hun udenærket godt, men som det oftest var tilfældet, var det ikke hende selv hun var bekymret for.. hvis der skete ham noget ville hun aldrig kunne tilgive sig selv.
Hun mærkede alt ved dem.. hørte de grumme tanker de havde.. indtil de pludselig var meget forvirret over at det ikke var ham.
Svagt smilte hun og lyttede som de undskylde og gik deres vej igen. Kunne mærke dem helt ud til deres bil og et godt stykke af vejen væk.

Som Caleb kom ind igen, så hun kærligt op på ham. Smilte som han satte sig hos hende og lod ham kysse hende på kinden.
"Nej.. ikke her i hvert fald" hviskede hun blidt og så ham i øjnene.

Han smilede til hende og nussede hende blidt på ryggen imens han sukkede en gang og var egentlig rigtig glad for hun kunne fortælle så hurtigt at de kom. Det gav ham muligheden for at være mere klar.
"Tak skal du have min skat...... Det er altid dejligt når du passer sådan på mig..... Fordi du fortalte mig det så hurtigt, behøvede det ikke have en blodig udgang...... De tre ser vi ikke igen..... De vil snart have glemt hvem jeg er fuldstændig...."
Så strøg han hendes ben ganske stille og kyssede hende blidt på halsen.

Så blinkede han til hende og så lidt eftertænksom ud, imens han spurgte hende:
"Jeg har faktisk længe gået og tænkt på at rejse en tur..... Hvis jeg nu så på dig med våde hundeøjne og smilede rigtig sødt.... Kunne du så tænke dig at rejse med?"
Ganske vist var det lidt drilsk men han mente det skam fuldt ud

Alyssa så ham i øjnene og smilte ganske blidt ved hans ord. Han var nu sød.. det var en dejlig fornemmelse, at vide at han kunne li at hun prøvede at advare ham.
"Jamen selvfølgelig skat.. jeg vil jo ikke have der sker dig noget.. jeg elsker dig.. så højt" sagde hun smilende og lod hovedet glide en kende på skrå. Tanken alene om at han kunne have risikereg at blive slået ihjel, hvis ikke hun havde været der, gjorde hende helt dårlig.
Selvom de havde været igennem mange ting, ændrede det jo ikke på hans eller hendes følelser. De elskede hinanden, utroligt højt. Og hun satte pris på alt det han gjorde for hende, uden at han helt vidste det.
"Jeg vil ikk leve uden dig.. det ved du da" hviskede hun smilende.

Den måde han kastede sine ord lidt forsigtigt men samtidig en smule drillende ud, fik hende til at grine.
"Jeg ville elske at rejse med dig min egen.. men du ved godt det ikke kan lade sig gøre" sagde hun smilendr og flettede deres fingre. For det første havde hun ikke nogen papire på sig selv, og for det andet, så kunne hun slet ikke holde til så mange folk, som der sikkert ville være.
"Det er sødt af dig.." hviskede hun mildt og lænede sig hen og kyssede ham ømt. Han havde altid været så god ved hende, noget der virkelig kunne gøre hende rundt på gulvet af og til.

Han grinede let inden han gik hen til bordet og åbnede en skuffe hvorefter han kiggede på hende med et nærmest drilsk smil.
"Det er det fantastiske ved penge..... Man kan gøre rigtig meget med dem..... Gøre rigtig meget muligt....."
Så tog han en lille taske og gik legende hen til hende hvorefter han satte sig ved siden af hende og rakte hende. I den lå der et pas til 'Alyssa DeBayle' og et sygesikringsbevis til hende også.
Han havde jo længe villet ud og rejse sammen med hende og var godt klar på at der skulle gøres nogle ting for at det var muligt for hende. Og det gjorde han med allerstørste fornøjelse.

Så nussede han hende kort på maven og forklarede yderligere hvordan det kunne komme til at ske:
"Og jeg ved jo godt at mange mennesker er et problem for dig..... Men specielt fordi jeg indimellem rejser med malerier der er rigtig dyre..... Så har jeg altså privatfly...."

Alyssa så på ham som han gik hen til bordet, lod hovedet glide en kende på skrå. "Hvad laver du?" grinte hun tænkende. Lod de brune øjne hvile på ham. Hver en lille bevægelse fra ham opfangede hun, og hun nød følelsen af at kunne mærke hans følelser og tanker.
Selvom det hele var svært lige nu, og hun var bange for alle sine minder, så vidste hun at sammen med Caleb.. kunne hun klarer alt. Hun ønskede aldrig mere at være alene.. Ønskede kun at være hans. For det var uden tvivl sammen med ham, at hun havde det bedst. Uanset hvor forskellige de var og hvor meget han kunne gøre hende vred, ville det aldrig ændre hendes følelser for ham.
Da han kom tilbage med æsken, åbnede hun den langsomt og læste på passet.

"Caleb.. Har du virkelig gjort alt det for mig?.. vi er ikke engang gift jo.." Hviskede hun genert og kyssede ham blidt. At han uden videre tænkte på så mange ting, var en fantastisk fornemmelse.. For han vidste jo meget mere om hende end andre gjorde.
Som han forklarede videre holdt hun nysgerrigt blikket på ham. Pillede en smule ved sin halskæde og smilte for sig selv. "Jeg er glad for du tænker på så mange ting.. Det viser virkelig hvor meget du tænker på mig.. For alt det her havde jeg aldrig selv kunne skaffe" Sukkede hun mildt. Satte sig en smule mere op og rettede en kende på sit ben. Han var der altid for hende.
"Jeg vil med glæde tage med dig til verdens ende hvis du bad om det" hviskede hun smilende. Lod hovedet glide på skrå.

"Så.. vil du ikke have lidt at spise? det er ved at være længe siden sidst.. Så kan du måske fortælle mig lidt mere om dine planer for turen?" Spurgte hun nysgerrigt og fjernede håret fra halsen så han kunne komme til.