Et Møde I Skoven - Bjørn

I går aftes arbejdede Jordan bare som normalt på diskoteket, men som hun arbejdede overhørte hun en af hendes veninder kaldt Jessabel fortælle om et rygte. Rygtet bredte sig ikke særligt, men Jordan interesse var fanget da hun hørt om en eller anden viking der boede ude i skoven nær søen. Han skulle eftersigende lave våben og træne dag og nat.
En mand som sikkert kunne være brugbar for en som Jordan der næsten altid kunne finde sig selv i den ene eller anden type problemer, så våben var noget hun havde en kendskab til men ikke rigtigt en vej at få fat i dem her i Di Morga.

Så da solen stod op dagen efter gjorde hun klar på at drage ud i skoven og finde den her mand. Hun havde ringet ind til sin chef, fortalt hun var syg og derfor ikke kunne komme i aften. Han var ret accepterende overfor det da hun aldrig før havde ringe om sygedage så hun fik et fripas og begyndte da at påklæde sig til turen.
Hun iførte sig sin sorte jakke med blå ærmer et par solbriller selvom solen ingensteder var at finde på himlen og en sort t-shirt. Allerede hang hendes halskæde om halsen så hun begav sig ud af døren, låse den bag sig og tog motorcyklen til turen. Susset af vinden i hendes hår gjorde hende glad for det gav hende et ekstra åndedrag af liv, så med speederen i bund skulle det ikke vare længe før hun nåede skoven hvor denne "Viking" hun havde hørt om skulle bo. I hendes hoved lød det mest sandsynligt at han bare var en varulv der ikke havde en flok eller måske en dæmon der ikke magtede andre folk og derfor levede i skoven, men kun fremtide ville vise det.

Som hun nåede udkanten af skoven steg hun af motorcyklen og så mod skovens mange træer. "Nå da da. Tid til at lede efter ham her fyren.
Der kan vel ikke være så mange alene boende vikinger herude med mindre jeg er gået glip af noget." hun begav sig ind mellem træerne og begyndte at søge. Efter en halvtime uden at finde noget spændende stoppede hun næsten og ville have gået tilbage hvis ikke det var fordi hun var nået til søen.
Ved søen satte hun sig kort og hvilede hendes ben men som hun sad og så i vandet på hendes refleksion så hun op og på den anden side kunne hun se en eller anden skikkelse gå rundt i skoven nær bredden. Han ville kunne nå at forsvinde hvis hun gik udenom søen og bare lod ham gå væk og hun kunne ikke se om han skulle bo i nærheden, så kun en vej var tilbage som mulighed.

Ved brug af hendes forbandelse fra Lucifer trådte hun ud på vandet. Flyvende stille over vandet indså hun; Vent! Hvad hvis han faktisk er en helt almindelig person!? Hvad hvis han ikke ved hvad jeg er og ville løbe skrigende væk!? Nej. Jeg må hellere være sikker. tænkte hun for sig selv som hun nåede lidt ud på søen. Hun skyndte sig da at flyve en kilometer hen mod manden, men med afstanden håbede hun at hun ikke var opdaget selvom hun ikke var sikker, for måske havde han set hendes lille flyvetur over vandet og om bag træerne ikke særligt langt væk igen.
Hun gik op på en mindre bakke og kunne hører hans fodtrin ikke langt væk, så som hun kom til syne for ham fra bag den lille høj sagde hun ud i luften til ham "Så, jeg formoder du er den her vikinge-mand jeg har hørt så meget om? Eller tager jeg fejl. spurgte hun med en venligt og sarkastisk smil på læberne som hun så ham. Han var da nydelig af karakter hvis det altså var ham.

Bjørn havde været tidlig oppe som han plejer at være, starte ud med en lille løbe tur rundt i skov på omkring 5km, hvorefter han gik i gang med at styrke træner og træner med våben, som han nok brugt omkring to timer på i alt, så var det også tid til at få noget at spise, han havde lidt mad tilbage fra dag før, som han begynde at spise, han kiggede kort rundt mens han slappe af, det var begynde at bliv varme i vejret, så der var mere dyr liv og der ved også mere at jage, og kun snart finde æble og bær og andre spiselig ting her i skov.

Han rejse sig op efter lidt tid og knæk kort nakke, han gik kort ind i grotte, hvor han bor og pakke sine ting sammen og gemme dem lidt væk, han var klædt i nogen sort lang shorts og en mørke blå tshirts som sidder lidt tæt på ham, det skulle være at han, skulle en tur forbi sø og få vasker sig lidt, kun det også være at han kun finde noget mad på ve der til eller bare på vej tilbage, efter han havde gemt sine ting væk i grotte, sat han retning mod sø, han havde kun tager en kniv med sig som var lavet af sølv, han havde den gem på ryggen, ind under t-shirts.

Tur til sø gik stille rolig, han mødet ikke det vild dyr liv udover han kun hører fugle rundt omkring ham, grotte som han bor i, ligger et lille stykke fra sø som han prøve at holde skjulet fra andre, derfor sagde han normal at han bor ved sø, som han også havde gjorte på et tidspunkt, det var bare svært at forsvar sig selv i så åbent område, hvor grotte er noget nemme at forsvar sig i, han når ned til sø efter lidt tid, hvor han kun ser at han havde den for sig selv indtil videre, han gik ned til bred og satte sig på knæ, hvor han begynde at vaske sig, et rigtig bad vil være bedre men det må bliver på et andet tidspunkt, nu fik han tager det mest af det.

Mens han var i gang med at vaske sig, kiggede han rundt en gang imellem, for at være sikker på at han ikke bliver overfaldet at noget eller nogle, men der sket heller ikke noget, det plejer der heller ikke at gør men det skulle lige pas at der gør, hvis han nu ikke kiggede rundt, han lad sig ned på græsset efter han havde vaske sig for at tør lidt i sol men også for at slappe lidt af, det gik der dog ikke lang tid med, før han synes at kun høre noget ind mellem trænerne, han rejse sig op og gik lidt mere ind i skov, så han var lidt skjule af træerne.

Han gik videre væk fra synes og kiggede sig engang imellem tilbage og så godt at hun fly over sø, så to ting vidste han nu om person, at det er en kvinde som er noget overnaturlig, så han fordel vil være at kom med et overrasker angreb, hvis hun nu vil ham noget ondt, han gik videre og håber lidt at hun havde tabe synet af ham, men det kun han høre at hun ikke havde, da hun snakke til ham, han holde et grine tilbage mens han vende sig om mod hende og kiggede på hende, ”det kan godt være at jeg er denne vikingmand, det gå an på hvad du har hørt, før jeg kan svar på om det er mig eller ikke” sagde han og kiggede på hende og var klar på kamp.

Han virkede til at være pænere end hvad hun havde hørt af rygterne. Hun forventede en 2 meter høj mand med tatooveringer over det hele, et langt sort skæg og at han ville være kronraget. Men ikke at hun ville finde en tæt på 2 meter høj mand med kort brunt hår, pæne brune øjne, en trænet krop og et generelt pænt ydre. Men hun havde ikke et problem med det.

Som hun havde hørt hans svar fnes hun lidt og tog da sine solbriller af. Godt nok var der ingen sol på himlen lige nu, så grunden til at have taget dem på i forvejen var ikke-eksisterende, men for udseendets skyld var de der. Hun hang dem i sin t-shirt og trådte så et skridt frem som hun sagde "Altså jeg hørte hans skulle bo i nærheden af søen her, at han skulle være god til at lave våben og at han bruger dag og nat på at træne. Lyder det nu som dig?" med et smil bemærkede hun hans stand og selv var hun ikke klar på at skulle op og tosses, faktisk ville hun helst undgå det med ham da han lignede en der var rimelig stærk i forhold til at han muligvis bare var et menneske, men chancen var der selvfølgelig for at han var en djævel selv eller måske en varulv, så hun måtte selv være på dupperne for hun ønskede virkelig ikke en kamp.
"Det er ikke fordi jeg er efter ham for noget ondt, jeg hader når folk gør hinanden ondt uden grund. Jeg er her egentligt fordi hvis rygterne er sande har jeg brug for hans hjælp." hun sende ham et blidt smil og med et glimt i øjet så ham endnu engang an.

Han var da pæn, det måtte hun give ham og hun håbede da også at det var ham, men noget sagde til hende at hans kommentar fra før klart betød at det var ham, hvad ellers kunne det betyde. Hun stillede sig med skulderen til et træ og hvilede der for at finde ud af om hun havde ret eller om ham her fisteren var en eller anden løber der bare selv var på en tur rundt i skoven. For hvilken forsikring havde hun alligevel på at ham "Vikinge-fyren" virkeligt eksisterede og var hvem folk fortalte om.

Han stod og kiggede på hende mens han venter på at hun vil svar ham, mens han venter på at hun vil få gjorte det, stod han og aflæs hendes krops holdning, og ud fra det virker hun ikke til at hun vil op og slås, han lytte til det hun havde at sige og smiler svagt ved det, ”jo det lyder godt nok som mig, men ved om jeg er god til at laver våben” sagde han og kiggede på hende, han samle sine hænder om på ryggen og slappe lidt mere af men var stadig klar på kamp, ikke fordi men kun rigtig ser det på ham at han var det, mange års erfare med træner og kamp, gjort men fik en mere afslap krops holdning og at man selv bliv bedre til at aflæs andres krops holdninger.

Han slappe dog mere af da hun snakke til ham igen og sagde at hun ikke vil ham noget ondt, ”hvad er det så du skal bruge min hjælp til, hvad få et overnaturlig væsen til at opsøge et menneske” spurgte han og kiggede på hende, han havde jo set hende fly over sø og havde en ide om at hun er en djævle men var ikke 100% sikker på det, ”du kan selv ser efter angår våben” sagde han og trak sin kniv frem og kaste den over mod hende, kniv sat sig fat i træ som hun stod op af, det var en sølv kniv som man både den stik med og skære med.

Han var så set lidt spænd på at høre hvad han kun hjælp hende med, han læner sig også op af et træ, nu hvor han vidste at hun ikke vil i kamp imod ham, som han enlig også havde det fint med at hun ikke vil.

Hun overvejede spørgsmålet som han derefter sende kniven hendes retning og den sad i træet ved siden af hende. "Så er det da afklaret, du er et menneske. Så er jeg ikke nær så bange. Jeg var næsten sikker på at jeg stod foran en Varulv med sådan en krop, men åbenbart ikke." hun tog kniven ud af træet og så det an. "Sølv. Av." sagde hun meget stille og stak sig en smule på spidsen af kniven. "Den er da skarp. Jeg må ærgerligt sige at jeg ikke er super god til våben, men angående dit spørgsmål. hun tog kniven med et smil og kastede den hen til manden hvis navn hun endnu ikke kendtes fødder.
"Du så mig flyve gjorde du ikke? Sikkert. Jeg har brug for adgangen til våben som du laver. Du er til min viden bekendt med den overnaturlige verden da du kalder mig det og den kniv du bær på dig er af sølv."

Jordan tog et skridt væk fra træet og så med blide øjne på ham. "Nok er jeg overnaturlig og ikke herfra men jeg har det med at finde migselv i problemer på underlgie tidspunkter og da jeg ikke er særligt bekendt med pistoler og rifler og sådan noget, så ville jeg hører om du havde en pris, en pris for de våben du laver? hendes stemme var glad, men hun gemte en undertone af frygt. For hendes blik havde lagt mærke til at han hele tiden var klar på kampen skulle opstå selvom hun ikke ønskede det og hun vidste ærgerligt talt ikke om hun ville vinde kampen for med viden om at han kender det overnaturlige hvad holde ham så fra at have et våben mod en som hende?
Hun ventede nærmest bare på at han ville sige en eller anden pris, ligegyldigt hvad. Hun måtte få fat i hans våben, ellers var der ikke en mulig vej for hende at få dem. Hun så derfor på ham med et smil og håbede at han ville hjælpe hende.

Han grine lidt af det hun sagde men at hun havde, tror at han var en varulv, ”godt nok er der mange varulv herude når det er fuldmåne, men ingen af dem har været tætte nok på mig, til at kun smage på mig” sagde han og kiggede kort på hende, jamen så vidste han også det at hun synes at han har en pæn krop, det krave så også sin træning for at få den og at vedligeholde den, han smiler svagt af det næste hun sagde og det overrasker ham enlig ikke, det var enlig ikke mange så kender særlig meget om de gammel dags våben som han gør det.

Da hun kaster kniv over til ham, samle han den op og gem den væk om på ryggen igen, ”jo jeg så dig flyve, og mit gæt er, at du er en djævle, af den en eller anden kronprins, og ja kniv er lavet af sølv” sagde han og smiler svagt, så lidt vidste hun da om våben, at hun kun ser forskel på jern og sølv, det var da en starte på det, han lytte rolig til det næste hun havde at sige og kom endelig frem til hvad han kun hjælpe hende men, det var første gang nogen spurgte om det her, han havde hørt det en del gang tilbage i norge men ikke her.

”Spørgsmål er så hvad du vil give og om det også skal være af sølv eller” spurgte han og kiggede på hende, han kun godt bruge penge og lidt at ser til, men han skulle også få noget ud af det både for tid og for at laver våben, om det skulle være et eller flere skulle han også vide, men det venter han med at spørge om, til han havde hørt hvad hun vil give for det og, om det samtid også er træning med våben eller om det kun var våben hun vil købe.

((Smutte i seng nu, skal op på arbejde))

Hans kommentar om varulvene der ikke havde kunne få en smag af ham fik hende til at smile som hun kunne føle hans selvsikkerhed, en ting som i den moderne ære til dels manglede følte Jordan, men ikke her. Hvem end manden var virkede til at have selvsikkerheden på plads og det var vel også et positivt aspekt.
Som kniven ramte jorden foran ham og han tog den op lyttede hun spændt på at hører hans svar om hvordan han vidste hvad hun var og han ramte skam også meget meget tæt på. Hun er og bliver en djævel, men det var ikke bare en hver kronprins hun var under. Hendes skaber var Lucifer, men det var der vel ingen grund for hende at uddybe.

Hun trådte frem mod ham som han satte kniven på plads bag hans ryg "Jo jeg er en djævel... Desværre. Jeg ønskede aldrig at være hvad jeg er men det er jeg. Men... Hvis jeg må holde det ude af billedet, for ærgerligt talt er jeg ikke særligt stolt af hvad jeg er." hendes øjne sank i jorden som tanken om at hun inderst inde var et monster kom til overfladen, men med en kort indåndig så hun op igen og skubbede tanken væk, for hun havde virkeligt ikke tiden til at tænke negativt, det var livet for kort til.
"Jeg er ligeglad med prisen. Jeg skaffer en hvilken som helst sum du finder passende, men endnu vigtigere er nok at jeg ikke er trænet med dem. Jeg har det fint med hånd-til-hånd kamp, men det er ikke særligt effektivt i vores verden. Men et sværd eller en økse, det ville være en overraskelse. Hun rettede på sin jakke og så ham i øjnene "Så det jeg spørg om er. Kan du lave dem og lære mig at bruge dem? Prisen er ligegyldig, jeg skaffer det." sagde hun som selvsikkerheden skinnede fra hende og et smil bredte sig på hendes læber som hun stod foran den høje mand hvis navn hun endnu ikke havde lært, men håbede på en dag at gøre.

Han var ikke så dum at lad sig bliv bidt af en varulv, selvom det vil være en nem måde at kom ind i den overnaturlige verden, men hvis han skulle ind i den, skulle det være noget, der lever længe og det gjort varulv hvis ikke, ud fra hvad han havde forstå det på det punkt, og samtid var der også andre fede race at være ind for de overnaturlig end lige varulv, men indtil videre for bliv han som han er og havde ikke planer om at laver om på det.

Han tog sig ikke at hun gik, tætter på ham, og lytte derefter på hvad hun havde at fortælle, han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, ”det kan vi nem gør, for min skyld kun du være en dronning og jeg vil stadig være ligeglad” sagde han med et lette smiler på læber, race havde ingen betydning når det første kom til kamp, de havde måske en større styrke end menneske har, som ikke vil være nogen fordel hvis de ikke har nogen kamp træning overfor en som har det.

Han lytte på det hun sagde og smiler, så var der ikke noget problem at laver våben og træner hende op i dem, ”10,000 par våben der bliver lavet i jern og 15,000 par våben der bliver lavet i sølv, skal have halv del end jeg begynde arbejde og træning finde vi ud af noget angår pris” sagde han og kiggede på hende, han vidste jo ikke hvor meget træning der skal til og hvor meget hun selv synes hun skal have, han rette sig op og gik over til hende, i et roligt tempo for at vise at han ikke vil gør noget, hvor han rakte hånd frem til hende, ”navn er Bjørn og deres er” spurgte han og kiggede på hende, hvis hun tog hans hånd, vil han give hende et fat håndtryk.

”Har vi en aftale og hvis ja, hvornår have du tænke dig at start på træning” spurgte han lidt efter han havde spurgte efter hendes navn, han håber enlig lidt at de havde en aftale, for han havde så set ikke noget at tage sig til for tid, og så kun bruge tid på at laver nogen våben og bruge mere tid om dag på at træning sammen med en anden.

Hun var glad for at race og titler i hans hoved ikke betød noget, det fik et smil på hendes læber og gjorde hende en del mere tryg ved at tale med ham, for så var der ingen grund til at hun skulle side og tænke over hvordan han tænkte om hvad hun var, for hun havde hørt det fra hans egen mund.
Prisen dog, den var noget andet at tænke på. 10.000-15.000 - ærgerligt talt havde hun forventet at det ville være højere fordi hun havde omtalt ham som hendes eneste mulighed, men at han gav hende en fornuftig var hæderligt. Noget mange folk havde glemt hvordan man var i det 2000 århundred, men heldigt for Jordan havde hun fundet den mand der stadig var det.

Hun stod roligt som han kom tættere, urørt af frygt, for selvom han tildels var svær at læse kunne hun mærke det at han ikke ville hende noget ondt, det var bare som en følelse der lå i luften af fred. Så da hans hånd rakte ud til hende og hans navn endelig kom frem for hendes viden.
Hun tog mod hans hånd og sagde med et smil "Navnet er Jordan og vi har klart en aftale. For hvordan kan jeg afslå sådan en god pris. Det er ikke tit man kan finde en så fornuftig handel."

Som hendes hånd igen blev hendes så hun ind i hans øjne. "Start i morgen? Så kan du da se hvor dybt et hul du skal grave mig ud af med hensyn til træning?" hun syntes selv at de ikke kunne starte med træningen hurtigt nok, for ærgerligt talt havde hun ikke meget at lave de næste par uger ud over weekenderne der gik med deres sædvanelige festligheder, men ellers var der ikke noget der optog dagene. Så håbet om at han bare ville sige ja var stort, også selvom hun vidste at han nok ikke ville kunne lave et våben så hurtigt. "Og jeg betaler gerne 15.000 før du begynder og efter. Har sparet... Lidt tid nu jo." sagt med et skævt smil og et glimt i øjet der signalerede at hun klart havde været igang med det længere end en menneskelig levetid. Prisen synes hun stadig var meget lav, men hendes tilbud følte hun gjorde op for det. Det ville dog ikke være et problem for hendes konto der havde været igang med at stige i 200 år uafbrudt.

Han kun ser på hende at hun var glad for at race og titel ikke betyd noget her hos ham, bare fordi man var en anden race gjorte det ikke at men var bedre end andre, og det sammen med en titel, hvad kun man bruge den til ud, til kamp, det var jo ikke fordi man tog hensyn til det, han tog sin hånd til sig efter de havde give hånd.

”Hyggelig at møde dig Jordan og det har vi så, og ingen grund til at tage overpris for noget” sagde han og kiggede på hende, så havde han noget at ser til det næste stykke tid, an på hvor længe han skal træner hende, da det kun tager fra uger til måned, han lytte til det hun sagde og lo kort af det, ja det var så det, hvor slem det stod til med hende og træning, man det finde han ud fra i morgen, når de begynde på træning, ”hvornår på dag regne du så med at være herude” spurgte han og kiggede på hende, det kun jo godt være at hun vil sove længe eller skulle noget før hun havde tid til at kom herude for at træning.

”Det sige jeg da ikke nej tak til og skal våben være lavet i jern eller sølv og hvilke våben har du i tanke, eller vil du måske se nogen første” spurgte han og kiggede på hende, han havde våben ligger tilbage i grotte, sammen med resten af hans ting, det havde enlig ikke overrasker at en djævle havde spare, eller bare det at de ikke død af alderdom og kan tjener mange penge igennem deres liv, men han var ligeglad med hvor længe hun havde været om at spare penge op eller om hun bare tjener godt, med det hun nu en gang arbejde med.

Han stod rolig og kiggede sig kort rundt end han rette sit blik tilbage på hende og afventer et svar om, hun vil ser nogen våben end hun beslutte sig om hvilke våben hun vil har lavet eller om hun måske vidste det på forhånd.

Hun så omgivelserne omkring sig an da han nævnte hvornår imorgen de ville kunne begynde, for hun indså hun ikke havde set en hytte eller noget andet der antydede at han boede her lige i nærheden. Så hvor ville hun skulle møde ham i morgen. Hun var egentlig ligeglad med hvilken type våben det var, så længe hun kunne lærer at bruge det effektivt, men istedet analyserede hun hurtigt situationen. "Jeg vil gerne se nogle af de våben du har lavet, men angående sølv eller jern våben, så er det for mig ligegyldigt. Overrask mig. Men jeg vil da glædeligt se nogle af de våben du har lavet." Hun var seriøst ligeglad med typen også, både materiale og våbenform, men hvis hun skulle vide hvor hun kunne finde ham så var det en ide at finde ud af hvor han boede. Om det så var ved direkte at sige det eller ved at snige det ind i en anden handling.

Hun satte en tænkende hånd til hendes hage. Spørgende sagde hun så "Jeg kan være her når som helst. Skal ikke så meget. Så hvad med bare at mødes her eller hvor end du lige kan vise mig til. Og så kan jeg være der eller her omkring 06-07 hvis du vil?" hendes skole måtte vente. Hun havde alligevel en masse års studeren og erfaringer som andre elever ikke havde. Heldigt for hende betød det også at med hendes karaktere var merit en del nemmere at få end for så mange andre.

Så imorgen ville hun være hvorend han nu valgt de skulle mødes, hvis bare han gik med til den aftale. For med det betød det at den fare hun uundgåeligt ville møde igen en dag lettere ville kunne blive taget sig af uden hun selv skulle lide under for meget af den.

Han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt ved det, ”så overrasker jeg dig og følge med mig” sagde han og kiggede kort på hende, end han vend sig halv om og begynde at gå, han gik i et roligt tempo, da han jo ikke havde travle, han skulle første havde nogen penge end han begynde på at laver våben og samtid har råd til ting, han skulle bruge det til, de gik nok omkring 10 min end de kom til en grotte, ”vente her” sagde han end han gik ind i grotte, der gik nogen minutter end han kom ud fra grotte, hvor han lad nogen våben på jorden, dem alle var lavet i sølv, der var alt fra dagger op til lang sværd.

Han nikke kort til det næste hun sagde og smiler svagt, det passer ham fint at hun kun være herude så tidlig, så de rigtig kun når at få noget ud af dag, ”lad os bare mødes ved sø, huske penge og noget mad til løb af dag” sagde han og kiggede på hende og smiler, han gik lidt tilbage så hun kun kom til og tager fat i våben og ser dem an, hvis hun havde lyst til det, ”og 6-7 tid passer mig fint, er normal oppe på det tidspunkt” sagde han og kiggede på hende, så var det bare hvilke våben han skulle til at laver og om det kun var et eller flere våben han skal laver.

”hvilke våben falde i din smag og skal jeg laver et eller to våben til dig” spurgte han og kiggede på hende og læner sig op af åbning til grotte, han så frem til at træner med hende og ser hvad hun kan, og hvilke våben hun vælge at købe også at træner med.

((Dagger er en lang kniv på omkting 30cm, kort sværd er omkring 60-70cm lang, lang sværd er omkring 90-100cm lang))

Ved hans begyndelse på at gå mod grotten så hun med et drillende blik på ham "Uha da da, overaskelse." hendes glimt i øjet gjorde det klart at hun var en spasmager på den måde at alt der kunne lyde flirtende ville blive lavet sjovt på den ene eller anden måde, for sådan var hun bare som person.

Men da de kom til grotten nikkede hun bare til tingene han sagde og forstod blot at han havde accepteret, resten hørte hun ikke rigtigt efter som han fortalte for hun havde travlt med at se på den mængde af våben han alligevel havde. Hun forventede egentligt ikke den mængde, men som han flyttede sig hen og stod op af grottens indgang satte hun sig på hug ved dem.
Hendes øjne så hvordan de alle var lavet af sølv og lod stille fingrende glide over dem som hun studerede dem. Hun kunne ikke selv bestemme hvilket hun selv ville bruge, mest fordi hendes erfaring med våben var langt mindre end hendes med hånd-til-hånds kampe hvor hendes talent overgik de fleste, men bare på udseendet og rygterne virkede Bjørn til at være en del bedre, så hendes eneste fordel virkede til at være dem Lucifer gav hende, forbandelsens gaver som hun helst ikke ville gøre brug af.

"Jeg tror sådanne en her måske og sådan en ville passe godt sammen? Har jeg ret?" sagde hun som hun løftede både et kort sværd og et lang sværd. For det blotte øje virkede det måske ikke så underligt med den måde hun holde det, men for det trænede øje kunne det let ses at hun var kejthåndet. Og derved lagde langsværdet i hendes primære hånd, den venstre. "Jeg har pengene med i morgen og mad til dagen som du sagde." forklarede hun så som hun lagde våbene fra sig og trådte væk fra dem så det gav tegn på at han kunne tage dem igen.

Han lo kort af hende, af det hun sagde og fik det til at lyde flirte, det gjort ham ikke, det var ikke tit at han flirt med nogle eller nogle flirt med ham, så det gjort ham kun godt at flirt lidt med hende, nu hvor hun selv begyndt på det, ”ja en overrasker” sagde han flirte tilbage og smiler svagt til hende.

Han stod bare og slappe af mens han stod og læner sig op at åbning til grotte og så på hende, han kun godt ser at hun ikke vidste noget om våben, da hun ikke tog nogen af dem op og afprøve vægt i dem, han kiggede sig kort rundt end han kiggede tilbage på hende, så må han ser hvad hun vælge og hvad hun kan, men det er første i morgen at han fandt ud af det, han lukke kort sine øjne og slappe af end han kiggede kort op på himmel.

Han kiggede op da hun snakke til ham, og så at hun havde tage to forskel våben op, og han ladt også hurtigt mærke til at hun er vestre hånden, ”det passer fin sammen, men det er bedst at du lærer at bruge et våben af gang, end vi begynde på to våben” sagde han og kiggede på hende og smiler, så var der mere træning forud, at han nu også skal lærer hende at kæmpe med to våben på en gang, han nikke kort til det næste hun sagde og smiler til hende, ”det er godt at høre, jamen så har vi en aftale, at træning begynde fra i morgen og jeg laver et kort sværd og et lang sværd til dig, når jeg har fået første halv del af penge” sagde han og kiggede på hende.

Han vil samle våben sammen igen, hvis hun lad dem fra sig, så han kun kom til at gør det, efter han havde samle dem sammen, forsvandt han kort ind i grotte, hvor han lad våben fra sig end han kom tilbage ud til hende, ”jeg vil ikke holde på dig, hvis du skal når noget” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt.

Jordan så roligt mod Bjørn som han igen pakkede våbenene og forsvandt ind i grotten med dem. Hun tænkte at der var to muligheder med grotten. Enden boede han direkte inde i grotten hvilket ville være noget af en udfordring for et menneske, men måske ikke for en mand som ham. Dog var der mulighed for at det også bare var hans opbevarings lager hvor våben og andre ting måske bare lå, men hun kunne ikke se at en hytte var nær, så måske var den grotte bare hans hjem.

Dog som han kom ud og talte om han ikke ville holde hende længere hvis hun skulle noget så hun bare med et smil på ham. "Der er ikke rigtigt noget jeg skal, men jeg kan altid finde noget at lave, som foreksempel en eller anden fest et eller andet sted." hun vende sig rundt og så mod søen fra hvor de var kommet. "Yep. I morgen ved søen, pengene vil være der i kontanter tænker jeg. Jeg ser frem til det så. Vi ses i morgen tidlig." hun begyndte at trave afsted istedet for at flyve da hun nu havde resten af dagen til hvad som helst.
Hun så sig tilbage for at se om han kalde hende til sig for andet, men ikke af hvad hun kunne se. Hun vinkede kort tilbage og satte så i en mindre joggen gennem skoven for at komme tilbage til sin motor cykel dog langsomt så at selv hvis han ville stoppe hende på vejen ville han hurtigt kunne nå til hende, ellers ville hun forlade skoven og tage motorcyklen hjem igen fra stedet så hun kunne tage hjem og hente pengenden og lave maden til dagen efter.

Han nikke kort til det hun sagde og smiler, ”det er også lang tid side at jeg har været til fest” sagde han og kiggede kort på hende og smiler, han kiggede kort rundt end han rette blikke tilbage på hende, da hun snakke til ham igen, ”det lyder fint at de er det og det gør vi og ser også frem til det” sagde han og kiggede på hende, han vinkede kort tilbage til hende end hun helt forsvandt ind mellem træerne, han bliv dog ved grotte i lidt tid, end han gik ind i den og kom ud lidt efter med et pilkogge på ryggen og en bue i den en hånd, så skulle han ud og jage noget mad, det var så også det han fik resten af dag til at gå med, at jage og finde mad der kun holde sig, som bær og nødder.

Næste morgen var han tidlig oppe som han plejer og løbe sig en tur end han tog noget mad, hvor han tog pilkogge på ryggen og bue over skulder, og tog to trænings sværd, og en guitar taske, hvor han gik ud af grotte og ned til sø, hvor han lad guitar taske fra sig samt de to trænings sværd, og gemt det lidt væk, end han gik på jagt, han havde omkring 1,5 time før hun vil være her, måske lidt længe an på om hun er her kl 6, men han var heldig at få ramt på en hjort og kom tilbage til sø end den var blevet 6, han fik slagte hjort og hængt den op i et træ til tør, hvor han få vasker sine hænder i søen.

Han havde fundet guitar taske og trænings sværd frem, end han sat sig op af et træ og begynde at spiller på guitar mens han venter på at hun skulle kom, han var klædt i sammen tøj som dag før, da det passer fint til at træne i, han spiller ikke noget bestem på guitar, han sad bare og slappe af med det mens han venter på hende.

Hun kom ud af skoven uden besvær og satte sig roligt på motorcyklen som hun brugte til at tage hjem. Heldigt for mig at jeg fandt den mest fornuftige mand til at handle og træne med! tænkte hun som hun trådte ind af døren til sin lejlighed. Hun gjorde ikke meget den dag, også selvom hun havde talt om fest, men som hun kom hjem tænkte hun mere om alt hvad der skete derude i skoven, fra vinden der havde blæst stille hen, Bjørn og deres handel og generelt Bjørns væremåde. Han virkede hende ikke just uciviliseret, men alligevel boede han alene ude i en skov væk fra alle folk. En dag måtte hun vel tage ham med til byen og se hvordan han egentligt var der i forhold til skoven, men det måtte vente lidt.
Hjemme på hendes seng faldt hun stille i søvn som tankerne fik lov at flyde i deres strøm og hendes væk ur gik af morgenen efter klokken 05:30.

Jordan hoppede ud af sengen, stadig i tøjet fra igår da hun ved et uheld var faldet i søvn med det på hun hoppede nærmest ud af sit tøj for at prøve at få noget mere praktisk på, mad måtte hun tænke på bagefter, men pengene var ikke ligefrem et problem.
Over sig trak Jordan en sort muscle tee, et par løse sorte bukser og ikke rigtigt meget andet ud over den matchene sorte bh der var under hendes trøje så hendes 'side' ikke ville blive set direkte.
Hun tænkte den slags tøj ville være mest praktisk at bevæge sig i, men ud over det var det egentligt hellere ikke meget anden grund til at hun ville gå i det.

Dog som tøjet nu var på var der kun en anden ting hun skulle tænke på. Hun gik op på sin seng og fjernede billedet der var over den. Bag var gemt et lille pengeskab hvori hendes opsparing lå. Hun havde altid gemt pengene i et pengeskab istedet for en bank for med alle hendes navneskift gennem årene ville hun ikke kunne få dem tilbage med det nye navn.
Ud trak hun en mindre kuffert hvori pengene lå. Hun vidste ikke hvor meget hun tog med, men et lille bund af penge burde være nok. Hurtigt kørte hun fingrene over 10.000... Well, så er det bare at tage to bunder tænkte hun og greb endnu et bund i samme størrelse. Godt nok ville det være lidt for mange penge, men hvad gjorde hun ikke for at få brugt nogen når hun nu alligevel havde dem og ville have en evighed endnu til at få flere.

I køkkenet som hun kom forbi før hun forlod lejligheden igen tog hun sig hurtigt af en mad pakke, blot bestående af dagen førs rester og forlod derefter lejligheden. Hun så på sit ur og kunne se der kun var ti minutter til klokken var 6, men heldigvis var det bare et sted mellem 6 og 7 hun skulle være der. Hun hoppede på sin motorcykel og var afsted igen.
Skoven nåede hun hurtigt til kun kvarter over seks, og så begynde hun ellers at spurte. Hendes fart var overraskende som hun løb over stok og sten, men som hun fra en lang distance hørte lyden af guitar nær søens bred hvor de skulle mødes stoppede hun brat op og lyttede. Det lød ellers nydeligt, så for hende virkede det næsten synd at gemme sådan et talent væk, men det var vel hans måde at gøre ting, ved at bo herude.
Hun gik igen over den lille bakke og så træet hvorunder Bjørn sad placeret. Snigende gik hun om bag træet og lod sig glide rundt om det til hans højre side. "Det lød pænt? Var det din egen melodi?" spurgte hun som hun kom til syne ved siden af ham med et smil og hendes specielle glimt i øjet.

Hvor længe han havde siddet og spiller på guitar, vidste han ikke, da han store set altid mister tidsfornemmelse når han gjorte det, selvom han gjort det var han stadig opmærksom på hvad der sker omkring ham, han havde godt hørt lyde fra hendes motorcykel, da han også havde hørt den i går da hun opsøgt ham, så regne han med at hun er her om lidt, det var også derfor han ikke gjort noget da hun snige sig ind på ham, han havde opdaget hende og havde også hørt hende svagt lidt bag sig, han stoppe med at spiller da hun snakke til ham, hvor han kiggede op på hende og kun ser at hun havde skifte til noget mere praktisk tøj, ”det kan men vel godt sige på en måde, spiller nu ikke noget bestem” sagde han og ligger guitar tilbage i taske og lukke taske.

Han rejse sig op og børster sin bukser af og tog en tår vand af en flaske, hvor han stille flaske fra sig og tage de to trænings sværd op og rakte det en til hende, ”lad mig ser hvad du kan til at starte med, og bare rolig de er ikke skarp de her sværd” sagde han og smiler til hende, den eneste fordel hun havde pt var hendes styrke som er overnaturlig, så var det bare om hun havde penge med, så han kun kom i gang med at laver våben til hende, men det må venter til de holde en pause, for lige nu vil han gerne i gang, da han kun havde løbe træne her til morgen og ikke styrke træne i nu.

Han svinge kort med sværd om sig end han stille sig i kamp stilling, ”du ligger bare ud når du føler for det” sagde han og smiler til hende, han havde, ser frem til det her og at det var en kvinde samtid og så en djævle, det havde så set overrasker ham at hun havde bedt om hans hjælp, men nu vidste han heller ikke hvor gammel hun var, så det kun jo godt være at hun ikke var fra den tid hvor man stadig kæmpe på denne her måde.

Jordan gik stille frem fra træet. Da var hende ikke undrenden at han ikke rigtigt reagerede på at hun sneg sig op på ham. Han havde garanteret opdaget hende, men nu var hun hellere ikke den mest stille person når hun bevægede sig rundt. Godt nok kunne hun bare have svævet over jorden grundet hendes kræfter, men hun ønskede ikke at gøre for meget brug af hendes kræfter uden en virkelig god grund da de bare mindede hende om hendes liv i helved.
"Nå jamen. Det lød før eller bare var et naturtalent." sagde hun med et smil som hun tog mod trænings sværdet han rettede mod hende. Hun så sig mod træet hvor hans guitartaske lå i nærheden af og smed så sin taske med tingene hun havde bragt til skoven derhen ved siden af hans taske.

Et lille lumsk smil satte sig på hendes læber som hun kiggede på Bjørn. Hun var skabt i en alder hvor sværd og skjold var nogle af de mest normale våben, men som kvinde i den tid blev hun aldrig selv særligt trænet med dem. Dog gennem årene havde hun fået en ekspertise i hånd til hånd kamp og selvfølgelig var der altid hendes unfair styrke og fart givet til hende af Lucifer under hendes skabelse.
"Jeg skal lige bruge et øjeblik så før jeg ligger ud." hendes øjne lukkede sig som hun åndede dybt ind. Inde i sig selv låste hun nærmest sine fordele væk. Farten, flyvningen, styrken, healingen, udholdenheden. Alt givet til hende fra Lucifer var så godt som forsvundet til hun igen følte for at bruge dem.
Under træningen ville hun kæmpe præcis som mennesker, for uden først at kunne bruge våbnet ville hendes evner nok skade hende mere end gavne hende.

"Okay. Nu er vi på samme plan." sagde hun med sit smil. Hun så ham tage en kamp stilling men vidste ikke selv hvilken gav det ville give at gøre det, så istedet tænkte hun bare tilbage på hvad hun selv havde set fork gøre gennem hendes mange år. Hun spredte benene i skulderbrede og løftede sværdet til hendes side. Hurtigt bevægede hun sig mod ham vel videnende at hun nok ville ende med at blive ramt meget hurtigt, men hun var klar på det. Et sving slog hun afsted som hun kom nær og så var der kun hendes menneskelige styrke at stole på.

Han smiler af det hun sagde, ”naturtalent ved jeg nu ikke, bare en del år øvelse vil jeg nu mere kalde det” sagde han og smiler til hende, han kiggede på hende da hun gik over til træet, hvor hans ting ligger, hvor han kun ser at hun lad sin taske, end hun gik lidt væk fra tinge og snakke så til ham, han nikke kort til det hun sagde og gav hende den tid hun skulle bruge, han stod og slappe af og kiggede sig lidt omkring mens han venter på at hun skulle bliver klar.

Han nikke kort til det næste hun sagde og gjort sig klar til hun skulle ligger ud, han kun godt ser at hun ikke havde nogen kamp træning på det her punkt men havde alligevel lidt, med at stå rigtig, så man ikke falde så nem og har samtid også bedre mulighed for at få kraft i sit sving med våben, men alle det skulle hun nok lærer når han første var færdig med hende og måske lidt mere end bare det, men det må han ser på, hvordan hun nu er som elev.

De træne indtil kl ved omkring 12-13 før de rigtig holdt en pause, de havde haft nogle små pauser, til at drikke vand i eller noget andet, han var nok ikke den sødere træne, da han ikke holdt sig tilbage på nogen punkt, men han havde ikke ramt hende i nu, eller jo det havde han men havde bare stoppet sværd end han rigtig ramt hende med det, det var godt nok ikke skarp men det gjort stadig ondt at bliv ramt af det og man kun også få blå mærker af det.

”lad os holde en pause og få noget mad end vi træner videre” sagde han og stak sværdet i jorden, end han gik over til træ, hvor hans ting var, hvor han sat sig ned og læner sig op af træet, hvorefter han tager noget mad op af sin taske, mad bestod af nødder og frugt og bær, og en flaske med vand, hvor han begynde at spise stille og rolig, han drak lidt vand engang imellem mens han slappe af op af træet, efter han havde spist tog han en lap papir op af sin taske og rakte den til hende, ”det er mit nummer, hvis du nu ikke kan kom eller kommer senere” sagde han og smiler til hende, han tog sin guitar og begynde at spiller stille og rolig på den efter hun havde tage papir lap.

Ramt nogle gange trådte Jordan tilbage som Bjørn nævnte en pause. De havde været igang længe, men Jordan synes det var underholdende at træne med Bjørn. Tit når hun gennem tiden havde trænet før havde hendes lære holdt tilbage eller prøvet at gøre det fair for hende, men her kunne Jordan føle at Bjørn, hendes lære, ikke holde tilbage eller var nænsom.
Slagene hun havde fået ville ikke have efterladt et mærke hvis ikke hun havde tvunget sig selv til ikke at heale. Hun ville mærke alt træningen og ikke bare lade Lucifer gøre det hele forgæves, så hvert slag der ikke nåede at blive stoppet inden de ramte efter lod et mærke som hun var stolt af var der. "En pause... Okay, jeg kunne sikkert godt klare en. sagde hun komisk som hun lagde sin ene hånd lidt over den ene håndled hvor et blåt mærke kunne ses.

Hun gik hen til sin taske og åbnede den roligt. Ud hev hun to bundt af penge som hun kastede hen på jorden foran Bjørn. "Pengene. Der skulle være rigeligt. et smil bredte sig som hendes rolige stemme talte og hun tog mod lappen af papir med bjørns nummer på. Hun gik lidt hen mod vandet hvor hun satte sig ned og lyttede til Bjørn spille. Det var underligt for Jordan at se på det blå mærke der sad lidt over hendes håndled. Aldrig havde hun hold det fra at heale så længe, men det bragte en glæde til hendes tanker som hun vidste hun stadig indeni var et menneske.
Hendes fødder var lige i vandkanten og ved hendes side lagde hun trænings sværdet. Hun tog en lille sandwich op af taske, men hun tog den aldrig til sin mund men lod den bare være i filmen og lagde den så ved sin side mens tankerne bare gik. Vandet her ser dejligt ud... Lige før man burde tage en dukkert.

Hun sad bare ved vandet og lyttede til guitaren, vandet og vinden, som hun pludseligt begynde at tale. "Jeg kunne mærke du ikke hold tilbage hva'? Det er ikke mange der gør det når det træner nogen første gang. Men tak. Du forstår at man ikke kan starte i det små i en rigtig kamp og det har du min respekt for." hendes stemme var rolig og ærgerlig mens hun talte. Hendes blik lå stadig ud over vandet og en hånd var på det blå mærke på håndledet. Hun havde nogle flere, men det ved håndledet var det største.

De gange han enlig ramt hende, undskyld han ikke for det, da det var noget der kun sker under en træning, selv til hånd til hånd træning kun det sker, han havde også godt lag mærke til at hun ikke heler de blå mærker hun nu havde fået, de gange han havde ramt hende, men sagde ikke noget til det, da hun selv må styre om hun vil heale dem eller ikke vil, han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt af det, han var godt nok vandt til det her men pauser havde han stadig bruge for, han havde nok mere bruge for det end hun havde men det kun være lige meget.

Han tog pengene da hun smide dem over til ham, han kørt hurtigt en finger over dem end han lad dem ned i sig taske, så skulle han i gang med at finde ting til det og så i gang med at smede våben til hende, han havde en ide om hvordan han skulle laver dem og af hvad de skulle laver af, nu hvor de skulle være en overrasker for hende, hvad hun fik for nogen sværd, han spiller rolig videre og lad godt mærke til at hun gik ned til sø og sat sig ved vandkanten, ”du ligner en som overvejer at hop i, vi kan gør det senere, hvis du ikke har travle” sagde han mens han stadig spiller videre på guitar.

”Det gjort jeg heller ikke og kommer heller ikke til det, og det var så lidt og det er jeg glad for at have” sagde han og kiggede på hende og lukke sine øjne mens han spiller videre, ”at være med for første gang i en kamp eller et slå for den skyld, er ikke det sammen som at starte op i en butik, hvor man få et lille skilt hvor der stå ny på job” sagde han og havde åben sine øjne for at ser ned på hende ved søen, han spiller videre på guitar i lidt tid, end han stoppe med den og lad guitar fra sig, hvor han rejse sig op og tager trænings sværd op.

”Når vi må hellere kom videre end vi gå hele kold” sagde han og kiggede på hende og stille sig klar til at træner videre, han havde fundet ud af, at hun havde få noget træner, så hun kun lidt men ikke alt, så han havde rette lidt på hendes måde at stå og kamp på.

Jordan smilede omkring sø ideen. Det var komisk grundet Jordan selv vidste hvordan det ville ende med hendes lettere chokerende evner og hun ønskede ikke at hun ved et uheld skulle skade ham på den måde. Så hun smilede lumsk og så sig over skuldren til Bjørn der stadig spillede. "Uhada. Jeg kan li' den tanke..." hun samlede en lille sten op og lod den så drive ud i vandet som hun så den drive væk i vandet. "Jeg tror ikke det ville være godt. Jeg er lidt chokerende at være i vand med." hun rejste sig bare op. Der var ingen grund til at blive sentimental om ikke at kunne bade med folk grundet ens frygt for at man måske ikke ville kunne holde sine kræfter tilbage.

Roligt rejste Jordan sig op fra jorden, stadig uden at have spist, men hun tog trænings sværdet igen i et unaturligt greb. Hun åndede ind lettet som hendes mærker forsvandt og hun tillod sig sine overnaturlige kræfter igen. "Det er rigtigt at en virkelig kamp har man ikke altid lige mange fordele og ulemper. Derfor vil jeg hellere ikke holde tilbage mere." hendes blik var skarpt og kort havde hendes øjne et underligt rød farve. Hendes blåmærker var væk og hun var klar på den træning der lige om lidt ville være der.
Denne gang ville hun ikke tillade hendes evner at være låst inde, for i en rigtig kamp ville hun have de evner, og derfor skulle de trænes mindst lige så meget som hendes evner med et sværd.

"Nu er jeg helt klar." hun tog stilling selvom hun vidste de ikke var begyndt, men allerede inden stod hun i position som hun havde set Bjørn gøre og hendes blik var skarpt. Under træningen ville hun bruge alt hun kunne ud over hendes små chokerende evner. Men at flyve fra træ til træ, og hendes umenneskelige fart og styrke, det var ting hun måtte acceptere hvis hun skulle vinde bare en af kampene mod Bjørn. Hun kunne sagtens se på ham at han havde det let ved at tage en som hende ud, men nu tog hun alt i brug for at bare vinde en. Nok ville han forudsige alle træk, men at forudsige tingene og tage handling mod dem var to forskellige ting.
Hendes fart ville blive hendes våben.

Han smiler af det hun sagde og skulle til at sige noget til det, da hun snakke til ham igen, han nikke kort til det, ”jeg stole nu på dig, at du kan styre din evne” sagde han og kiggede på hende, han kiggede på hende da hun rejse sig op og lad mærke til at hun ikke havde spist noget men det styre hun selv om hun vil spise eller ikke vil, han havde spist og var mæt lige nu men det holde ikke vel når de skulle til at træner videre.

Han rejse sig også op og tog trænings sværd op og stille sig klar og lytte til det hun havde at sige, han nikke kort til det og smiler, ”helt iorden, hvis jeg vinde tre kamp i træk, hoppe du med mig i sø, eller tør du ikke” spurgte han og kiggede på hende, han havde holdet lidt tilbage på en måde, han havde ikke skubbet til hende eller prøve at sparke benene væk under hende, dem måtte han vel godt brug nu, hvor hun bruge sine overnaturlig styrker og fart, plus han også havde sin kniv på ryggen som han plejer at havde.

Han nikke kort til det hun sagde med at hun var klar, han var klar på kamp og må ser om hun var frisk på væddemål, som han forslag hende for lidt side, han kun nu godt mærke forskel på hende sving/hug med sværdet fra før, der var mere styrke og fart på dem nu end der var før, men han kun stadig godt følge med, fordi han halvt kun aflæsning hende og fordi han kun forudsige de flest træk fra hende, han skulle nok viser hende at fordel ikke var alt i en kamp.

Efter de havde været i gang i nogen time og hun var oppe i træerne, hvor hun fly fra træ til træ, træk han sin kniv fra ryggen og kaste den mod det træ hun var på vej hen til, han havde kaste for hurtigt, så han vidste at han ikke ramt hende men den vil sæt sig i træ, ikke så lang fra hendes hoved, for at viser at det ikke behøver, at være en fordel at kun fly rundt som hun kun, han stak trænings sværd ned i jorden, ”lad os holde en pause mere eller bare holde for i dag, hvis du skal noget” sagde han og kiggede op på hende.

En aftale? Et tilbud? Nej nej nej! Det var et væddemål han ville lave. Og så med en djævel? Han måtte da være konfus. Vidste han ikke det var en dårlig ide? Jordans smil blev lumsk og hendes ansigt læste hurtigt accept. "Jeg tør alting. Så jeg acceptere dit væddemål." hun så ham an. Han måtte vel være virkelig sikker i sine evner hvis han virkelig tænkte hun kunne tabe tre gange til ham. Hun havde godt nok endnu ikke vundet, men det var med kun hendes menneskelige evner. Evner hun aldrig havde trænet.
Dog havde Jordan ikke tænkt at han var så god som han var. Hans ekspertise indenfor sværdkunst var overraskende og kniven i luften var et smart træk hun ikke havde set komme, men da den var i luften stoppede det hende ikke. Hun fløj forbi den og landede tæt bag ham.

"To nul til dig... Det ser ud til at du vinder hva'?" et katte smil trak på Jordans læber. Pausen han talte om havde hun ikke brug for. Hun var ligeglad med den, men hvis han ville have en så var hun frisk på det. "Jeg skal ikke noget. En pause ville være tilpas for nu, med mindre du selv skal noget, ud over at vinde den sidste kamp så du kan lokke mig derud." sagde hun og pegede mod vandet fra søen. Hun var klar på bare at kunne hoppe i, men nu var det et væddemål og hun fandt det sjovt, selvom hun ville lade ham vinde den sidste.
Han havde fortalt han stolte på hun kunne styre sine evner, så hun ville lade ham prøve sin tiltro til hende også selvom hun måske ville fejl. Dog ville hun gøre alt i hendes magt for han ikke skulle komme tilskade fra hendes evner. Hun ønskede skam ikke at skade ham og nu ønskede hun hellere ikke at vinde den næste kamp, bare fordi det ville være sjovt.