Møde i skoven //Princess Ai//

Sted: Skoven
Tid: 01:01
Dato: 24 juli 2010
Vejr: Skyet og mørkt
Omgivelser: Massere af skov, og i nærheden et lille hus.
Påklædning: simple sorte bukser, sort tanktop, lang sort jakke med krave, sorte sko, kors-halskæde om halsen, og en sølv ring på højre hånd.

Damien vandrede rundt i skoven i sin ulveskiggelse, søgende efter et offer at sætte tænder i. Han var sulten. Han fik øje på det lille hus efter flere timers søgen uden held. *hmm... Gad vide..*
Damian bevægede sig lidt nærmere huset. Var det lys han så i vinduet? *Ja.. Jagten går ind hehe*

Ai var inde i huset eftersom det jo var hendes hus ude i skoven...tilfældighed måske? Ai stod foren sit spejl i undertøj, hello kitty undertøj. Samtidig havde hun vådt hår der dryppede lidt ned på hendes krop. Ai kiggede på sig selv "hmm.. gad vide der sker i morgen" hviskede hun til sig selv og fik et lille smil frem på læben.

Damian bevægede sig tættere på.. langsomt og stille. Han kiggede ind ad vinduet, og så hende. Smuk var hun. Og tiltrækkende i hendes undertøj. "et godt måltid.." hviskede han for sig selv, imens han sneg sig tættere på, så stille som han kunne. En gren knækkede under hans fødder og lavede hvad der virkede til at være en forfærdelig larm i den ellers utroligt stille skov. Han stod helt stille og så situationen an... havde hun opdaget ham?

Ai var vant til at nogle dyr gik rundt i skoven, så lyden af en gren der knækkede plagede hende ikke... hun flettede sit hår og kiggede så i spejlet igen... bukkede sig lidt frem over for at komme helt tæt til "hmm.. snart væk" sagde hun så stille og holdte sin hold mod sin hals... her havde hun et bidemærke fra en vampyr...

Damian lagde mærke til pigens gæstus, mod hendes hals... *allerede bidt?.. det kan gøre det en del mere kompliceret* tænkte han.. Han sneg sig hen mod døren. "med hendes skønhed er det forsøget værd" hviskede han, idet han bankede på døren.

Ai fik et lille chok da det bankede på hendes dør "hvem mod det er på denne tid" hun gik hen til sin seng og tog sin natkjole på og derefter hen til døren og åbnede den...
Der stod en dreng med meget langt hår, og en mærkelig aura ""Kan jeg hjælpe dem hr?" sagde hun så og smilte venligt

Damien så den unge kvinde an, med et falsk, overrasket udtryk på ansigtet, som var han overrasket over at finde en så ung pige alene i skoven. "Øh.. ja du må meget undskylde jeg forstyrre på denne sene tid. Jeg er faret vild i skoven ser du. og jeg er træt, så jeg ledte efter et sted at sove. Jeg ville egentlig have sovet i det fri men.. Jeg så huset og tænkte at jeg ville se om der var en ledig sengeplads.". Damian var træt, og svag. Men det var ikke af søvnmangel. Han havde ikke smagt blod i 2 måneskifte.

Ai kiggede lidt op og ned ad ham "hehe... hvis du kan sove på gulvet med en dyne så ok" Ai trådte til siden og lod drengen komme ind, dog kunne hun føle han ikke var helt normal, altså ikke et menneske "Men på en betingelse.... du skal love du ikke snorker... for det er ret så trælst at lytte til" hun smilte sødt og så på drengen

Damian smilte til hende inden han trådte ind i huset, dog ikke så meget at han røbede sine spidse tænder. "Tusinde tak.. Og bare rolig. Jeg er så stille som graven når jeg sover." Han smilte igen til pigen, og kiggede hende i øjnende med et underligt tryllebindene blik. Han tog sin jakke af og afslørede sine lidt muskuløse, ligblege arme, i den sorte tanktop. "hvor kan jeg ligge denne her?" spurgte han hende.

Ai lukkede døren da han var kommet ind og så ind i hans øjne "smukke øjne hr" sagde hun så og smilte sødt for så at gå hen til et hylde "her kan du ligge den, ellers bare finde et sted" hun gik ud på sit badeværelse hvor hun tog sin tandbørste og børstede tænder

Damian sagde ikke noget, til den kompliment han lige havde fået. Han smilte bare, og betragtede hende bevæge sig ud på badeværelset. Han lagde jakken fra sig på den anviste hylde, og kiggede sig lidt omkring i pigens hjem. Han overvejede hans næste træk nøje mens hun var væk.

Ai blev færdig med at børste sine tænder og gik så ud til ham "Såeh... hvad hedder de hr?" sagde hun så og satte sig på sin seng som stod inde i stuen... hun smilte sødt til drengen og virkede virkelig rar, selvom det var en fremmed der var i hendes hus

"mit navn er Damian. Damian Le'Sphere. du behøver ikke tiltale mig som hr forresten. Og dit navn?" Han betragtede hende, med et smil på læben. Hvis han kunne få en smag af hende her ville han være mæt længe. Det vidste han. Der var noget dyrisk i hans øjne idet han kiggede på hendes hals, og fornemmede varmen fra den.

Ai kiggede på ham og grinte sødt "heh... jeg kaldte dig hr fordi jeg ikke kendte dit navn Damian" hun så på ham med blive øjne og lænede sig bagover så hun nu lå på ryggen i sin seng
"Jeg hedder Loveless Ai... men mine venner kalder mig bare Ai.." hun lukkede øjnene og kort og tænkte

"Ja selvfølgelig.. hehe. Loveless Ai.. Smukt navn til en smuk pige.. Er jeg så en ven og kan kalde dig Ai?"
Damian blev stående, og betragtede hende ligge sig på hendes seng. Han vidste at han højest sandsynligt ville få hvad han var kommet efter.

Ai grinte stille "nah ikke endnu men kald mig bare Ai tak" sagde hun så og rødmede lidt "jeg er altså ikke særlig smuk okay?"
Hun satte sig op igen og så på ham "og du er ikke et menneske"

Damian blev overrasket. Han kiggede nærmere på pigen og vidste at hun havde fornemmet hans unaturlige energi. Han ventede lidt før han svarede. "øh.. Jeg er ovarrasket. Hvad mener du?" Han stod en smule anspændt da han ventede på svar. Ville hun smide ham ud? Eller jokede hun bare?

Ai grinte stille "haha... hvorfor så anspændt.." et smil kom frem på hendes læber "du er ikke et menneske og så enkelt er det... men ja det er der vist ikke rigtig nogen der er heromkring" hun lagde sig ned igen og kravlede ind under dynen "men sov bare her alligevel" hun pegede hen på et skab "der er en dyne derinde hvis det er"

Damian åndede lettet op. "Hm.. Tak." Han gik over mod skabet, og åbnede lågen. Inden han tog dynen ud kiggede han sig over skuldren og betragtede hende endu engang. Smuk var hun. Han tog dynen ud af skabet og begyndte at tage tøjet af. Først tank-toppen for at afslørre hans flotte overkrop, hvorefter han smed sko, sokker og bukser. Han stod stille og kiggede på hende. "du er altså smuk" sagde han og lagde sig på det kolde gulv, og trak dynen over sig.

Ai så ikke rigtig på ham men smilte for sig selv "så lidt søde" hun rødmede da han sagde det og lukekde så sine øjne i "Tak...Damian" sagde hun så stille med en meget blød stemme
Hun lå foldet sammen under dynen, så der faktisk var plads nok til to personer

"jeg siger bare sandheden." Han smilte for sig selv. Han kiggede op mod sengen og lagde mærke til den ekstra plads. Han forstod en hentydning og kravlede stille op i sengen til hende, og lagde hans arm om hende. Han sagde ikke noget men smilte bare, endu engang uden at røbe hans tænder.

Ai rødmede meget da han lagde armen om hende, for det havde hun ikke lige regnet med... dog lå hun bare stille og gjorde intet ved det... hun ville bare sove... men indtil videre lod hun bare som om hun sov

Damian lagde mærke til hendes rødmen. Han smilte stille for sig selv. Han lænte sig lidt forover og kyssede hendes hals. Da han mærkede varmen fra hendes hals blev han vild indeni. Han kunne mærke sulten. Hans øjne begyndte at lyse en smule blodrødt, og blodet pumpede rundt i kroppen på ham.

Ai rystede lidt og blev bange, det fik hende til at sætte sig op "Du skræmmer mig altså nu" hun havde nogle tårer i øjnene
som hun sad der og rystede mens hun så på ham hamrede hendes hjerte af sted.... af skræk

Damian vidste han var gået over stregen.. men han måtte have det. han måtte have hendes blod. Han prøvede at virke overrasket, men det var nok ikke særligt overbevisende. "Øh.. hvad er der galt? Jeg prøvede bare at vise lidt taknemmelighed for øhm.. gæstfriheden" Han rystede lidt, og hans øjne glødede.