Not Many smiles.. (Charmeine Love)

Efter hun var kommet ind og sidde godt, smuttede han over i sin egen side og satte sig ind hvorefter han rullede vinduerne ned med en knap. Derefter startede han bilen og kørte stille afsted og tog en dyb indånding gennem næsen og smilede: "Mmm..... Bach have an incredible knack for cooking... I am very glad that the Heavenly Father allowed him to continue his service.... Bach is the only one i reanimated who truly wished it...."

Så begyndte han at køre stille afsted og viste hende i første omgang hvordan bilradioen virkede hvorefter han selv lod hende prøve det for at finde lidt musik. Det virkede måske som en lille ting at kunne finde ud af en bilradio men samtidig var det også en ny lærdom for hende i en verden der stadig var ny for hende.
"Lets see if i cant remember the way to the church... It has been a while since i've left the castle.....
"

Turen der ind til tog heller ikke så lang tid at det gjorde noget.

"He seems to be a very good man. You are lucky to have each other" svarede hun med et varmt smil mens de kørte af sted. Hun nød vinden, og og lænede sig blot tilbage i sædet med hænderne foldede i sit skød. Snart blev hun dog introduceret for bilens forskellige udstyr, og radioen var sjov, hun kunne lide at høre musikken komme ud af anlægget, og skruede op og ned, hun var ganske enkelt fascineret.

Hun smilede op mod ham. "I know the way from the City Center, if that is to any help" svarede hun. Hun gik jo ruten hver dag, og havde efterhånden rimelig styr på det.

Man kunne ikke lade være med at smile når man så hvor fascineret hun var af radioen. Han var jo selv stadig ved at lære rigtig mange ting da de ganske enkelt ikke havde været relevante. Men nu var han da kommet så langt at han havde fået en computer og kunne bruge de mest basale funktioner. Men så stoppede hans viden også der.
Han var ind imellem endt nogle meget mærkelige steder på internettet fordi han ganske enkelt ikke vidste hvad han trykkede på.
Men det gik støt og roligt fremad.

"I know the way, i can feel the energy from the place... With the risk of it sounding like bragging...
I am somewhat an expert in magical energies... And with the rebirth i sense the divine.. We just have to turn down here...."

Ganske rigtigt efter et sving kunne man snart se kirken og han holdt så ind ved den bygning i nærheden hun ville udpege. Så steg han ud og hjalp hende hvis det skulle blive nødvendigt

Der var meget den unge engel ikke vidste, generelt var livet på Jorden fascinerende, og underligt. Måske burde det endda skræmme hende, men kvinden havde alt for stor tillid til verden og alle væsner omkring sig, at der ikke var noget der skræmte hende. Intet endnu i hvert fald. Men ja, der var meget for hende at lære! Alene det med tøj og påklædning var en stor mundfuld, om end hun da havde fundet ud af der lå en butik ikke lang fra hendes lejlighed, der solgte de kjoler hun rendte rundt i. Ja.. hendes klædeskab indeholdt faktisk intet andet end de kjoler. Ingen bukser, ingen nederdele, ingen bluser.. ja intet undertøj. Hun følte intet behov for at have så meget på, eller faktisk.. vidste hun ikke det nok var en god ide at have lidt mere på end hvad hun rendte rundt i. Nuvel, det skulle hun tidsnok finde ud af.

At han kendte vejen og kunne fornemme energien, var skønt, så behøvede hun ikke bekymre sig på den front. Det gik da også ret godt, og snart var de nåede lejligheden og hun udpegede bygningen for ham. Bilen standset, og hun baksede lidt med sikkerhedsselen og døren, men det lykkedes, og hun kunne snart stå ud af den. "Do you want to come up?" spurgte hun derpå.

I tilfælde af hun skulle bruge hjælp med sele eller andet, blev han stående og ventede. Selvfølgelig skulle hun lære mange ting men det ville heller ikke være rigtig af ham bare at gøre tingene for hende.
Så nikkede han til hende og smilede roligt og skulle til at svare da en mand kom hen og næsten faldt for hans fødder.
"It's you..... I can never thank you enough..... For helping my family...."
Khaa hjalp manden op der havde fået tårer i øjnene hvorefter Khaa skyndte sig lavt at sige:
"I am glad i could help you.... No need to thank me... Go and spend time with your family.... You have the opportunity....."

Manden nikkede og skyndte sig afsted igen imens Khaa kort tog sig til hovedet. Han ville jo ikke bare jage manden afsted igen på den måde men det kunne tiltrække opmærksomhed man ikke havde lyst til når der skete den slags.
Så kiggede han på hende og sagde:
"Sorry about that.... Yes i would like to come with you"

Pludselig var en mand faldet på knæ foran Khaa, og hun betragtede dem blot med hovedet på skrå mens englen skyndte på manden. Hun fulgte ham kort med blikket da han fortsatte, og smilede til Khaa. "Why are you apologizing?" spurgte hun istedet for. I hendes verden var det der jo ikke usædvanligt, eller.. det var i hvert fald ikke forkert. Khaa havde tydeligvis gjort noget for ham, så selvfølgelig ville manden takke ham. At mennesker bare ville finde handlingen underlig, tænkte hun ikke just over.

Han ville dog gerne med op, og hun viste vej mod lejligheden, tog elevatoren fordi hun syntes den var underholdende, og snart kunne de gå ind i hendes lejlighed, end uden at låse op. Det der med at bruge en lås forstod hun endnu ikke grunden til, og nøglen lå lige indenfor døren på en fin hvid lille kommode. Generelt var alt hvidt derinde, møblerne sparsomme i den toværelseslejlighed. Foruden det hvide, var der en masse planter, og alle rummene indeholdt blomster, og forskellige former for planter i alle størrelser og afskygninger. Hun havde også en del stearinlys. Køkkenet var også småt, og i forlængelse med stuen, en kogeø adskilte stuen fra køkkenet.
Stuen indeholdt en hvid lædersofa, et hvidt sofabord med et hvidt gulvtæppe under. En fjernsyn og fjernsynsbord var der også. "This is a .. livingroom.." hvad han skulle bruge den information til, anede hun ikke, men det havde hun fået at vide. Og hun gik også bare videre gennem den lille stue og til en dør der førte til et andet værelse. "And.. I sleep here.." værelset var som alt andet lyst, et klædeskab og en stor himmelseng. Alt var rydeligt og ordentligt.

Han trak en smule på skuldrene og så på hende med et roligt blik.
"An old habit i think.... I cured his daughters illness.... She had an aggresive blooddisease... Not many see it as a miracle when mortals are healed... They see it as witchcraft.... A man of the church once tried to kill me believing i was a demonic imposter.... But he saw that i carried no evil with me"

Så fulgte han med hende i elevatoren og kunne godt mærke hvordan hun nærmest fandt den spændende. Det var der absolut heller intet i vejen med. Tvært imod var det en kvalitet at man kunne finde underholdning og glæde i ting der for andre var hverdagsting.
Som de kom ind i hendes lejlighed, kiggede han rundt og nikkede med et varmt smil. Stedets indretning overraskede ham slet ikke da det mindede rigtig meget om hende. Fuld af lys og liv.
Så kiggede han rundt i soveværelset og kunne svagt antyde at hun ikke havde et navn for den slags rum.
"Mostly it is called a bedroom.... And you have a very nice home"

"It is difficult for humans to be witness to such power, unfortunatel they do not always understand it.
Thank the Lord he did in the end at least.." blev hendes svar. Hun vidste trods alt godt det ikke just var en let ting for mennesker, der var meget de ikke forstod.

"Oh.. bedroom then" gentog hun. Sengeværelse? Underligt, men det gav vel god mening når der var en seng derinde. "And thank you, I had a friend helping me with all of it actually.." svarede hun forklarende. En hjælpsom engel der pludselig havde fået hænderne fulde med sine pligter og derfor havde forladt hende for en stund.

"Yes.... I had the same reaction after my rebirth.... My time as that... Monster... I never slept or ate.
So both were a big conundrum for me.. Luckily i had the help of two people near me as well.... I must have looked very funny first time i was about to sleep in a real bed...."

Så nikkede han med et stille smil som tegn på han egentlig rigtig godt kunne lide stedet. Det var selvfølgelig dejligt hun kunne få hjælp til det selvom han nu ikke var i tvivl om hun sagtens kunne lave det hyggeligt selv. Og ligemeget hvem af dem der havde sørget for det, så var det et rigtig hyggeligt lille hjem hun havde fået lavet sig.
"I must say.... You have done a truly wonderful job since you came to earth.... I have seen quite a few angels getting here.... Most of them have fallen to sin or death.... I even fought one myself... One that wanted to test his own strength..... So i hope you have alot of willpower... You are a welcome sight here...."

"It is indeed fascinating to learn about everything in this world, it is very different from what I am used to. But you have done well, I wish things will go this well for me as well" svarede hun med et skævt smil. Hun gjorde mange af de ting som mennesker også gjorde, ikke fordi hun forstod årsagen, men fordi hun naturligvis ville falde i et med mængden og ikke skille sig ud, selvom det alligevel skete. Hendes udseende og udstråling havde det med at gøre det. Og.. det største problem for hende havde nok at lære at bruge sko, hun havde afskyet det i starten, og gjorde det stadig kun af most. Hvilket netop var årsagen til at hun nu hoppede ud af de hvide ballerinaer. At mærke gulv eller jord under fødderne var bare så meget bedre.

"I hope nothing of the kind will ever happen to me.." hun havde hørt de historier om engle før, og ønskede naturligvis ikke det samme skulle ske for hende. Man kunne aldrig vide hvilke prøvelser man ville blive stillet over for, men hun ville kæmpe for sin tro og sine principper, så meget var sikkert. "And I will do what ever in my power to prevent such thing of happening to me, may God help and support me on my mission" slog hun derpå fast.

Han havde efterhånden læst at hvad der nok ville ende med at være hendes største styrke, var at hun var så stålfast på sine beslutninger. Når man havde været i Di Morga et stykke tid, ville man hurtigt finde ud af folks meninger blev voldsomt påvirket af verden omkring dem.
Listen af folk der stod ved deres holdninger ligemeget hvad var ufattelig kort. Og det var en af de ting der så absolut kunne være med til at vende byens situation til det bedre.

Han smilede lidt som de gik tilbage i stuen hvorefter han stod og kiggede lidt rundt.
"It has been a while since i have seen such determination in a place like this.... Of course all will be tested at some point or another... But i am sure you will ace every single test presented to you... Otherwise He wouldnt have sent you down here.... If i may be so direct.... Do you know who you will be guardian angel of yet?"

De vendte tilbage til stuen, og hun satte sig ned i den ene ende af sofaen mens han snakkede. Hun håbede virkelig at han havde ret, i alt fald, den del med at hun nok skulle klare sig. Han måtte jo have ret, Gud ville aldrig sende hende til jorden hvis ikke han vidste at hun nok skulle klare opgaven, medmindre det naturligvis var en udfordring. Selvom hun intet havde imod udfordringer, og nok skulle tage sine kampe, ville hun foretrække den første grund alligevel.

Hvad angik hans spørgsmål, kvalte hun et suk. "Sadly I know not much about him. He is a man, with a dark soul.. with a name similar to Christ's.. that is all I know" det var jo ikke meget, og hun havde søgt efter en mand med et navn der mindede om Jesus' .. indtil videre havde hendes søgen været frugtløs.

Han nikkede lidt og lyttede til hendes ord imens han overvejede om det var noget han kendte til. Men nogen der hed noget tæt på Jesus kunne han ikke lige komme i tanke om som sådan.
"Dark souls this city have aplenty.... But i cannot say i know one with a name close to Jesus.... But have you consideren looking for other names? His son have been called many names... It could be close to one of those as well.... But then... I am sure when you find him, there will be no doubts... Maybe his name remains a conundrum allowing you a time on earth to prepare and adapting to your surroundings...."

'Herrens veje er uransagelige' Det var sikkert det der var tale om her og hun skulle finde sin opgave på en helt særlig måde. Ligemeget hvad grunden var så skulle hun nok klare det helt fint. Khaa troede i hvertfald på hende. Hun havde fuldt ud den beslutsomhed der skulle til

"I have seached different ways and different names, but I haven't had succes yet. I am sure I will come to meet him when time comes, until then.. I have to be patient" der var trods alt ikke meget andet at gøre for hende. Tålmodighed var bare ikke hendes stærke side, ikke i øjeblikket i hvert fald.

"But yes, as you say... until it happens I will be spending my time as wisely as possible. Trying to learn new things about this world" slog hun fast.

Han nikkede til hendes ord og kunne tydeligt se hvad det glimt i hendes æje betød. Han havde jo selv været der en gang og kunne sagtens forstå hende.
Så satte han sig i den anden side af sofaen og kiggede på hende med et nærmest beroligende blik.
"When i see you now..... You remind me so much of myself when i was reborn. Just arrived at earth with gifts granted by the Holy Father and a purpose burning deep inside you... Eager to start your mission... I was just like that.... But as you are experiencing now... Sometimes you just cant start your task right away..."

Så kiggede han en gang rundt og med et dejligt varmt smil sagde han:
"So lets start in the small.... What do you want to learn about first? What have puzzled you?"

Det var da rart at vide hun ikke var ene om at have det på den måde, men at engle før hende - og ham selv deriblandt - havde været igen det samme. Hun havde allerede hørt fra mange at hun var naiv, men forhåbentlig ikke så meget at det betød hun ville svigte sine pligter. "No.. no I can't. Wihch fills me with a lot of frustration" svarede hun og kvalte et suk.

Han kiggede sig omkring, og som han stillede et spørgsmål, så hun et øjeblik overvejende ud. Der var så mange muligheder trods alt. "There have been so much. Hm.. work, I think? I kind of need an income, don't I? I have been doing a little work at the church, but I am not sure that is enough" hun var ikke sikker på hvordan det lige forholdt sig.

Han så lidt tænkende ud som hun nævnte arbejde, mest for at se om hvor vidt han lige kendte nogen der stod og manglede. Nu var hans egen tilgang til arbejdsmarkedet jo noget anderledes. Det var ikke et arbejde man bare gik hen og fik.
Men han nikkede til hendes ord og kørte hånden over sin hage som havde han haft et skæg.
"Hmm..... Yes an income of some kind is always ideal if you want to fit in.... Actually..... You can always get work as waiter at one of the cafe's in the city or if you want to find the man you're looking for.. Maybe working at the policestation might not be a bad idea..... You will meet alot you can help there.... And until you find work...."

Så fandt han et lille hæfte frem og skrev noget i det hvorefter han rakte hende den. Det var en check på 15000 euro. "Dont wave that around but take it to the bank and they can help you. That amount should keep you settled until work shows up"

Politistationen? Det var ikke nogen dårlig ide, men hvad skulle hun dog arbejde som der? Hun lignede ikke just en der havde noget med kriminalitet at gøre, faktisk ville de fleste mennesker enten tro hende for værende sluppet ud af psykiatrisk afdeling - fordi hun var klædt i hvidt og bare var hvid og bleg generelt - eller også ville de tro hende værende det hun var, en engel. De fleste ville nok bare tænke det uden at mene det dog. "Both do sound as a good idea, however... What kind of wok can I possibly do in a policestation?" i det mindste behøvede han ikke forklare hvad en politistationen var.

Hvad han pludselig fandt frem og rakte hende, anede hun ikke før hun så på det. Det var en check, så meget var hun med, og der stod et beløb på det, 15000 euro. Så meget var hun også med på, men hvor mange penge det reelt set var, havde hun ingen anelse om. Hun brugte ikke rigtigt de penge Leonardo havde stillede i banken, ikke til andet end huslejen og den smule hun havde brugt til de 4 kjoler hun ejede, det ene sæt sko og en taske. Hun ejede virkelig ikke mere end det. Resten af lejligheden var blevet møbleret og indrettet af Leonardo selv, men hvor hun havde bestemt hvordan tingene skulle se ud - eller nærmere hvilke farve det skulle være. Netop derfor havde hun ingen anelse om at hun stod med en check med et beløb som kun de fleste ville drømme om. "I will pay you back! But thank you very much" svarede hun, mente det naturligvis.

"You can do all kinds of things but i imagine they could use you as a secretary of sorts... Sorting the paperworks... Or at least that is what i imagine.... And your persistance in a task would be greatly needed and helpful"

Han grinede varmt og pakkede checkhæftet væk igen inden han kort klappede hende på benet og sagde roligt:
"No need to pay it back.... It is a gift... Just a kind soul helping another kind soul. And maybe they will come in handy sometime. So keep it as a gift from me and use it for whatever you like it to be spent on... "

Så rakte han hende et kort med hans adresse og telefonnummer på. "In case you need me or need advice when i'm not around.... I hope i'm not rude... But do you have something to drink?"

Hans forslag gav hende jo en ide, og det var ikke dårlige ideer han han kom trods alt. Derfor nikkede hun. "I could speak to a friend of mine, he is an angel too and works in the policestation, so maybe" svarede hun og lod den bold hænge i luften.

En gave? Det var hans anden gave til hende denne dag, og selvom hun klart foretrak den mønt med varmen fra himlen som han havde givet hende, værdsatte hun begge gaver meget, hvad også kunne ses på hende. "You are so kind, thank you Khaa" svarede hun varmt og smilende.

Hans efterfølgende ord forvirrede hende, for nej han var da ikke ubehøvlet i sin anmodning efter noget at drikke. Det var bare ikke faldet hende ind at tilbyde det fordi hun ikke var van til gæster og ikke forstod de skikke hellere. Igen, hun havde meget at lære. "Of course! Beside water, I have juice from different fruits. I make it myself, and the fruits is from the forest" svarede hun. Alkohol, kaffe, the og den slags havde hun ikke.

"It's nothing.... Just a little to help you should the need arise.. We may be Angels but we have to abide by the laws in the world we live in...."

Han grinede ganske let af hendes reaktion på hendes spørgsmål, det var også en noget speciel måde at spørge hende på. Men samtidig var det en en diskret lektion i verden omkring hende. Han tvivlede slet ikke på at hun ville folk det bedste inklusiv hendes gæster. Men samtidig virkede hun ikke rigtig til at have prøvet det med gæster sådan rigtigt endnu. Så der var jo en god mulighed for indblik i verden.

Han tænkte sig kort om over hvad han skulle vælge inden han svarede:
"Oh i am glad to hear.... I have grown quite fond of fruits since i got palates that allowed me to taste things... Some applejuice would be very nice....."
Han kunne sagtens have valgt noget så simpelt som vand men samtidig ville det også være en 'lille sejr' for hende at kunne tilbyde noget andet end vand

Det kunne hun vidst kun give ham ret i, derfor nikkede hun. "Maybe, but I still have to thank you for it" svarede hun, det var jo en medfødt ting for hende, at takke når nogen gav hende en hånd, sådan var det bare.

Han lo, og hun var som sædvanligt glad for at høre ham le. En lyd hun nok aldrig ville blive træt af at høre når det kom til stykket. I stedet takkede han ja til æblejuice, og hun smilede stort og tilfredst. "Applejuice it is!" så fes hun ellers ud i køkkenet og åbnede den store kasse der var et køleskab, her fandt hun den kande med æblejuice som hun havde stående, og fandt to glas frem fra skabet. Derpå skænkede hun forsigtigt op, og puttede det hele over i en bakke som hun havde set det gjort i restauranter og hos folk, for derefter at bære det hele tilbage til stuen og sætte bakken på sofabordet. "There you go" en diskret lektion, men en god en, og så glemte hun det ikke selv næste gang! Så håbede hun bare på at han ville kunne lide det.

Selvom han selv var meget und som Seraphim så var han jo ældgammel af sind så det var kun dejligt at det kunne give hende glæde ved at hente æblejuice til dem.
Det var altid en dejlig ting at kunne få folk til at smile og en så ung entusiasme gjorde bare at smilet var så meget mere ægte.

Så sad han ellers og ventede tålmodigt på hun kom ind igen. Egentlig havde han bare forestillet sig hun havde hældt op i to glas og kommet med det, men at hun alligevel kom ind med det på et fad, fik ham til at smile endnu mere. Ikke fordi han ville havde det sådan men fordi det viste hun elskede at gøre noget ud af det og brugte det hun havde lært rundt omkring.
Efter hun havde sat fadet ned, nikkede han anerkendende og sagde:
"It looks delicious...." Så tog han stille det ene glas og smagte på det og fulgte op med et tilfreds suk
"And it tastes equally delicious"

Hun var noget stolt over hans vurdering, og smilede bredt fra øre til øre. "Glad you like it" svarede hun. Livets små glæder, og det var måske simple ting, men for hende var det jo ikke så simpelt. For mennesker ville det her være underligt, men for en som hende, som egentlig ikke havde fået så basale ting at vide før, var det en kæmpe omvæltning.

"So... why do humans eat so much?" spurgte hun. I himlen havde man ikke just behov for mad, der havde man også andre forme og sult var ikke en ting man var bekendt med, på Jorden var tingene anderledes. Hun huskede stadig første gang hun havde følt sig sulten, noget der var startede cirka halvanden dag efter hendes ankomst. Hun havde det stadig underligt med den sultfølelse, netop derfor spiste hun ikke så tit, men spiste når hendes mave rumlede eller når hun virkelig blev sulten.

Han smagte på den fantastiske æblejuice og sukkede af velbehag endnu en gang imens han tænkte over hvordan han lige skulle svare på det. Egentlig var det ikke så svært da han selv havde været menneske for længe siden. Så han satte sig til rette lidt mere drejet over mod hende og gav sig til at forklare:

"They eat so much because they need it... They have to sustain their bodies by giving it nutrition to keep up body functions... Especially water is very important. They are not as you and i and many other creatures. All living or undead must sustain themselves in some way. Blood for vampires connection to Heaven in some way for us, and food and water for humans. They can only go a very few days without water and a little longer without food... Of course some humans eat more than they need which shows.... You and i need nutrition as well but that is mostly a part of us to fit in where we need to be"