Not Many smiles.. (Charmeine Love)

Forklaringen gav god mening, og efterlod hende tænksom i noget tid. Hun nikkede dog for at lade ham vide hun havde hørt ham, at hun forstod, men at hun bearbejdet tingene. Det var vel også en vigtig process i sig selv.
"Well, that do make sense" blev hendes langsomme svar. "Most of them have turned away from God.. it is sad" hvorfor hun lige kom til at tænke på det, midt i det hele, anede hun ikke. Men det gjorde hun, og det var virkelig trist. Hun sukkede, slog det hen, og smilede taknemligt mod ham for derefter at kigge på kortet han havde givet hende før. "So.. I use this number to find you?" telefon havde hun ikke, men hun havde set en mønttelefon på gaden, så den kunne hun bruge hvis det blev nødvendigt.

Han nikkede roligt til hende og foreslog så: "You could use a little of the money to get yourself a phone if the dont get you one if you go to work at the policestation...."

Så rømmede han sig en gang og satte sig godt til rette som om det næste han skulle til at sige, var svært. Det var det jo også til et vis punkt. Det var måske svært specielt når man havde været hele sin eksistens i Himlen og kun havde været på jorden kort. For verden var jo ikke helt så sort og hvid som man kunne tro.

"Listen Charmeine.... This is to prepare you for what may come.... It is true that many of them have turned from God... And many of them never felt Gods presence in any way.... His greatest gift to them was not the gift of life. It was the freedom of choice.... And the minds of Men needs some kind of....
Proof in a way... If they pray to Him they need to feel that they're being heard..... I am not saying that you should help them and shout Gods name.... But you can still guide them to a better path...
And you need to understand their doubts if they feel abandoned"

Hun nikkede ved hans forslag om telefon, ja sådan en havde hun set, og hun havde i starten tænkt det underligt folk gik rundt på gaden og snakkede med sig selv, heldigvis havde hun da fået forklaret hvad det var. Teknologi var også en udfordring, og den blikspand - fjernsynet - havde hun heller ikke rigtigt fattet ideen bag. Når hun trykkede på fjernbetjeningen kom den til live og viste mennesker der snakkede om alle mulige sære ting.

Pludselig ændrede han sin siddestilling, og vendte sig derpå mod hende. Han rømmede sig, og hun så opmærksomt, spørgende og afventende mod ham. Han ville tydeligvis gerne sige hende noget. Hvad han sagde var også af yderst vigtighed, og hun spidsede ørerne og lyttede, for derefter at bruge nogle øjeblikke på at tænke det igennem han havde sagt. "I will be patient, I will listen, support and do what ever in my power to guide and help them" blev hendes endelig svar, for det var det eneste rigtige at gøre.

Han smilede varmt og tog en tår mere af den lækre juice inden han så hende i øjnene og hun igen ville kunne ane den gyldne glød lidt kraftigere i hans blik.
"It makes me very happy to hear that.... And i have no doubts that you will do very well.... So many of them feel abandoned and lost often in situations they could not handle or had influence of.... They had a lifetime of darkness and despair.... What they need is to be shown that in that darkness there is still light to be seen.... There is still joy and warmth to be felt... And if they're helped to a better life instead of being forced, i am sure they will turn their eyes to Heaven instead of the opposite way...."

'For at vide hvad lys er, skal man først have følt eller set mørket' Et motto Khaa altid havde levet efter og noget han så absolut kunne relatere til.
Selvfølgelig kom der tider hvor tvivlen opstod om ens opgave, det kunne ikke undgåes. Men samtidig vidste han også godt at den smule mørke han havde i de øjeblikke var med til at gøre ham så meget stærkere når det gjaldt

Hans ord var inspirerende, og hun nikkede derfor. Det skulle hun nok kæmpe for, det var der ingen tvivl om. Det var hendes pligt, og menneskeheden skulle nok komme til at føle den varme og kærlighed hun selv var blevet skabt og havde været omgivet i, i sit 60 år lange liv!"A time will come, when they will see the light. One by one..I am sure of it" naivt måske, men hun troede virkelig på menneskeheden.

"Do you need anything else?" endte hun derpå med at spørge, og mente om han havde behov for andet end juicen eller om det var nok. Han måtte stadig gerne fortælle hende hvad hun skulle gøre.

"I am sure of it that people will change... But it will take time and work.... And most of all showing people that you care... They will then know that God cares without saying it directly.... Some people get startled when you do that...."

Ved hendes næste spørgsmål måtte han lige tænke sig lidt om. Egentlig havde han ikke brug for noget men samtidig ville det være en mulighed for hende at lære mere om at tage sig af gæster. Så efter lidt omtanke, svarede han:
"Hmm.... I do not need anything in particular.... But i cant run from the fact that i have quite the sweet tooth.... So something in that direction could be very nice...."

"I shall remember that" blev hendes svar, og hun smilede. Der var meget at holde styr på, men heldigvis var hun heller ikke alene om det. Khaa var en dejlig støtte og en stor hjælp! Hun var virkelig heldig.

Derpå så han tænksom ud, og ved hans svar måtte hun selv til at gå i tænkeboks. "I will see what I can find" hun rejste sig op, og smuttede ud i køkkenet. Søde sager var ret søde, og hun var ikke selv vant til det, men hun havde da noget liggende, troede hun da. Efter at have brugt noget tid på at rode i skabet, fandt hun en pose M&Ms og hun gik tilbage til ham og rakte ham posen. "I like these, and there is something in them called a peanut!" hun havde i starten spist ret mange af dem, for tiden holdt hun en pause, derfor havde hun en uåbnet pose liggende. Om det var sådan noget han mente, anede hun ikke.

Da hun kom med posen, tog han smilende imod den og kiggede undrende på den. Han havde set dem før men aldrig prøvet dem før. Hendes kommentar om peanuts indeni vækkede dog et minde om han havde set folk spise dem før.
Så han åbnede posen og tog en af dem og spiste ganske stille. Det fik ham til at smile og nikke til hende inden han lagde posen på bordet.
"They do taste great.... And chocolate is always a good thing when people like sweet things. I myself have a softspot for fruitflavored sweets.... But these are lovely"

Han måtte se sig skyldig i at have en svaghed for bolcher af forskellig art. Så han havde stort set altid nogen.
Så tog han en fra posen og sagde:
"I have seen people do this..... Let me see...." Han kastede den lige op i luften og greb den elegant med munden og spiste den

Hans svar og forklaring fik hende til at smile "Oh.. I see.. well, I do have fuits.. and some icecreme with strawberry flavor?" hun anede ikke om det var hvad han havde ment, men det var hvad hun havde, is sagde hende egentlig ikke så meget, hun var mere til frisk frugt, men det skyldtes jo at det var hvad hun var vant til, om end frugterne i paradis havde en bedre smag end dem på Jorden.

Hans trick efterfølgende fik hende til at grine, og at han altid havde bolsjer på sig, gjorde hende intet. "That looks fun" hun tog selv en M&M og prøvede at gøre ham kunsten efter, men mislykkedes fatalt. Alligevel grinte hun, og prøvede igen.. med samme resultat. "Oh! You are better than me in this" beklagede hun og daskede ham drillende men kærligt over armen.

Han grinede let og varmt inden han tog en mere og drejede sig over mod hende. "It easier than you think..... Here let me show you....."
Så holdt han hånden frem og sagde stille: " It is a simple matter of focus.... You can use this in everyday life as well. Not just throwing around candy.... Trust in yourself.... Calm your breathing.... Let everything else around you fade just barely so nothing around you will move your focus....."
Så lukkede han sine øjne og kastede den op i luften og så først ikke ud til at flytte sig. Men lige på det rette tidspunkt flyttede han sig med åben mund og greb den lige som før.

Imens han rakte hende en mere, smilede han til hende og sagde:
"Now you try..... Calm breathing.... Focus only on the candy.... For a splitsecond nothing else matters.... Visualize the movement..... And do it....."
Det var måske en noget speciel måde at gribe et stykke slik på men han gjorde det lige så meget for at lære en anden måde at holde fokus

Khaa gav sig snart til at forklare hende hvordan man egentlig gjorde, og så blev det ellers dybt! Hun lyttede opmærksomt og betragtede ham nøje mens han gjorde det, og da det blev hendes tur, lukkede hun øjnene, trak vejret dybt ind, og prøvede at gøre ham kunsten efter. Det gik ikke så godt de første par gange, men så fik hun den ellers på den tredje. Et begejstret udbrud slap over hendes læber da det lykkedes. "I did it!" glæden ville nok få de fleste til at tro hun havde haft succes med erobring af den halve verden, men det var som sædvanligt livets små glæder for hende.

"This is funny" konkluderede hun kort efter da hun havde gjort det igen, og igen havde haft succes. Hun kunne blive ved hele dagen, men ærlig talt, ville hun foretrække at bruge vindruer i stedet for de her små chokolader.

Han fulgte meget godt med i det hun forsøgte at gribe stykket med munden og det stod klart at hun virkelig gjorde alt hvad hun kunne.
Da det så virkede for hende og hun kom med sådan et udbrud af glæde, kunne han ikke lade være med at grine varmt og klappede af hende.
"See? It is not that hard when you get a hold of how... And it may seem silly but it is a good and simple method to train your focus...."

Han tog en god tår af sin æblejuice imens han så hende gøre det igen og igen med succes.
Det gav også en god fornemmelse at hun tog lærdommen til sig og brugte den for at være sikker på hun havde fået fat i det.
"Yes it is.... And teachings can be fun"

Han klappede af hende, og hun smilede rødmende men endte med at grine. Sikke en sejr det dog føltes, nok større end det reelt set var. "I don't think it is silly, it is funny!" svarede hun bestemt. "You are very good teacher" slog hun derpå fast. Hun smilede bredt og kunne ikke lade være med at rykke sig og give ham et kram af bare glæde og begejstring, lod noget af sin varme og glæde strømme over i ham, ikke fordi hun tænkt han havde behov for det, det skete bare når hun blev opstemt over noget.

Hun slap ham dog i syvende og sidste, og satte sig bedre tilrette i sofaen for derefter at trække benene op i skrædderstilling på sofaen efter at have skubbede sine sko af. Kjolen arrangeret hun bedre om sig så hun ikke endte med at blotte sig ved en fejl.

Som hun satte sig i sofaen, nikkede han til hende med et roligt og nærmest bekræftende smil. Det var ikke så underligt at hun virkede så ung taget i betragtning af hvor længe hun havde været på jorden.
"I enjoy it too.... A little relief from whatever task you are doing at the time....."
Hendes kram overraskede ham lidt men han var dog rolig og lagde armene om hende for at kramme tilbage. Det nyttede ikke noget at han var afvisende hvis hun skulle have tillid til ham og skulle lære fra ham.
"I am very glad.... And you are a very good student..... Keeping such an open mind to the world...."

Som hun satte sig og rettede på kjolen, satte han sig selv til rette og smilede eftertænksomt.
"Charmeine just to fully grasp your situation.... Please tell me about the first day here on earth"

"Indeed" lød hendes svar til det første. Hun havde det med at overøse folk med kram og kærlighed når først hun havde tilbragt lidt tid sammen med dem, og at hun endnu ikke havde givet ham et kram, var faktisk ret stort! Han var engel, og hendes grænse med dem var ikke eksisterende, selvom engle også var ret forskellige. Hun smilede sit varme smil til ham "I like this world, even though I miss heaven.. but people needs me here.." så stort et behov for hende havde de ikke i himlen, der havde hun spredt harmoni alle vegne, nu var det hernede hun skulle gentage succesen. Forhåbentlig ville det lykkedes hende.

Han ville snart vide om hendes første dag på jorden, og hun trak let på skuldrene. "I woke up in the park, not far from the church. It was day, and the sun was so warm against my bare skin. It took some time for me to move, my human body felt so heavy. The firsts steps however .. that was special. I couldn't keep my balance. A human saw me, a man.. and he helped me up. He looked very shocked,I tried to explain I was fine but he kept staring. People came to aid him, and began to do the same. I couldn't understand it, tried to tell them to relax or breath, but nobody was listening. I thanked the man, and walked away, had a bunch of people staring after me, others did the same while i walked around in the city for some hours. Sudenly an angel approached me, I knew he was an angel so when he pulled his jacket of and put it on me, I just followed him home" det var ret kort og der var ikke sket noget videre dramatisk den dag.

Hans egen genfødsel eller for den sags skyld da han blev forbandet havde været en meget voldsom omgang. Heldigvis havde der ikke været nogen i nærheden ved hans genfødsel udover en ældre Engel der sidenhen forsvandt.
Men imens hun fortalte, tænkte han slet ikke over sin egen tid da det handlede om hende og han ville have alle detaljer med for bedre at kunne forstå hendes situation. Der herskede da heller ikke nogen tvivl om det har været en speciel omgang for dem der så hende men ligeledes hende selv. Verden kunne være et overraskende utrygt sted når man ikke vidste hvad der skete omkring en.

"I am glad that you were found.... And even more glad that another Angel found you to aid you even more.... Unfortunately not all people think to help when they see a naked young woman... In my own case there were only one other present when i was reborn.... That was quite the night...."
Så rakte han hen og gav hendes lille hånd et varmt klem

Hun smilede ved det klem han gav hendes hånd, det kunne hun godt lide, generelt kunne hun bare godt lide nærkontakt, hvilket folk ofte havde med at overfortolke. "Everything was new, and scary, I didn't know were to go. My only thought then was to search for the one I was sent to protect. I didn't realise what a sight I must have been to everyone around me. But.. I am just happy my long hair covered some of my body" ikke at det havde nogen betydning for hende, men folk havde i hvert fald været helt oppe at køre over det.

"Oh well, I am fine and noone died while watching me, I guess everything could have been fare worse" tilføjede hun. Sådan var det når man var optimistisk, og det var hun jo.

Hendes ord gav ham en rar varme indvendig og han var kun glad for hun kom ud af situationen på den måde hun gjorde. Hun var et eller andet sted heldig synes han.
"I suppose it could be a very scary experience.... My own two experiences of similar nature went....
Differently...... Remind me to thank the Angel that came to your aid... If i may be so bold.... Do you maintain contact with him? I have tried to reach other Angels but they tend to keep to them selves..."

Bare det at have kontakt til andre i tilfælde af det skulle blive nødvendigt en gang, ville være en rigtig god ide. Men der havde ikke været meget held på den front da de fleste engle der kom til byen ikke vidste deres formål eller for den sags skyld om der var et formål at finde. Mange af dem følte sig enten forladt eller vildledt

"He promised to come back, but the person he was protecting had problems and he had to leave" svarede hun forklarende. Hun var ret sikker på at hun nok skulle se ham igen, Gud havde det med at arrangere den slags, og den unge kvindelige engel havde ingen tvivl om at hun nok skulle møde ham en skønne dag, forhåbentlig snart. At andre engle holdt sig for sig selv kunne der være noget om, Khaa havde været den anden engel hun var stødt på siden sin ankomst til Jorden, men hun var sikker på at der var flere, for hun kunne mærke dem og havde det med at se sig omkring når fornemmelsen af en engel blev så stor at hun ikke kunne lade være. For hende var det som familie, at kramme en engel var som at føle sig hjemme. Folk fandt hende underlig, men det var i alt fald sådan det hang sammen for hende.

"I have heard of such situations... I too had a mentor of sorts... Or at least she came to be.. She knew me from when i was a Devil... I am considered one of the most powerful beings when it comes to the arcane arts especially the dead.... She had an equally large thirst for secrets and knowledge... She was the one present when i was reborn... She had only just laid my earthly remains in my grave when a light split the sky and i stood back in my courtyard as the being you saw before... And just like you....
I was very much naked... And just like you... The one helped me had to leave for their own purpose..."
Det var ikke noget han rigtig havde snakket om før som sådan. Kun med Hazel. Men han havde selv stået på bar bund og en opgave. Men der var ikke rigtig nogen til at hjælpe ham med de følelser han pludselig havde. Der var ingen der til at forklare de forskellige ting der skete med ham han pludselig kunne mærke. Hazel når hun var der selvfølgelig men hans lærer var taget afsted igen

I det mindste vidste hun hvad hun selv var, hvorimod han havde været genskabt i en helt ny form som han intet havde vidst om. En ny start, ny på alle punkter. For hendes vedkommende havde livet som engel ikke ændrede sig, kun stedet. Hun var stadig en engel, havde fået en ny form da hun var blevet sendt til Jorden, og egentlig havde hun ikke prøvede at se om hun overhoved kunne fremtvinge sin sande form. Hun havde ikke lagt det bag sig, men valgt at adskille sit liv på Jorden, fra sit liv i himlen. Desuden, hun var i menneskeform, hvad hjalp det at vise sin engleform når det var noget helt andet og ukendt for denne verden? Nej, hun holdt fast ved denne form som hun var vågnede op i.

"It must have been difficult for you. I at least know how the life of an angel is, to you.. everything was new" men i det mindste havde han kunnet finde sin plads i samfundet, på en eller anden måde i hvert fald. Han havde ikke skilt sig ud, men kunnet falde i et med mængden.

Han nikkede roligt til hendes ord og vejede dem også godt i sit indre. For ja selvfølgelig havde det ikke været nemt. Der var mange ting at tage højde for, følelser at forholde sig til, et hav af nye indtryk. Om han fik de indtryk da han var Djævel var han ikke sikker på. Højst sandsynligt ikke da han sådan set ikke var i stand til at føle så meget på det tidspunkt.
"In a sense that is true.... Before my rebirth i was incapable of feeling anything really.... I apadted to this world by simply not caring.... I took something because i wanted it and i wasnt able to think about the consequenses of my actions. And when i could i simply didnt care.... The hardest part of it all was a sudden wave of emotions..... I never had to take emotions into account... But when i came back.... All emotions came pretty much as once..... Anger... Sorrow.... Love.... Joy..... "

Så klappede han stille på hendes hånd og smilede varmt til hende: "Emotions is by far the hardest force i've ever had to deal with...."

De ord han sagde ramte hende hårdt, og hun slog blikket ned mens hun tænkte sig om. Han havde vel ret, en ting var at blive smidt et nyt sted hvor man skulle lære alt at kende, man var i bund og grund stadig sig selv, en anden var dog at blive indvaderet af følelser man ikke havde mærket før, og ikke bare en følelse, men utallige og alt sammen på en gang. Den smerte han måtte have følt, og så at skulle bære det helt alene.. Gud hvor var han dog stærk! Og hun beundrede ham endnu mere. Uden helt at tænke sig om, eller så meget som overveje sine handlinger en rykkede hun sig tættere på ham og endte med at kravle op på skødet af ham hvor hun slog armene om ham uden at sige noget. Benene endte på hver side af ham, armene rundt om hans nakke, og hun trykkede sit bryst mod hans store massive bryst. Øjnene gled i, og hun lod varme, kærlighed, omsorg strømme fra sig og over i ham, samt en god portion forståelse og beundring som han formentlig også ville kunne mærke.
Hun burde nok tænke sig nærmere om inden hun gjorde den slags, men hendes egne følelser havde det med at være overvældende, og netop derfor kunne hun ikke lade være med at reagere på disse impulser.

Det var en befrielse at få det sagt specielt når der blev lyttet. For det havde været en meget overvældende tid for ham.
Da hun så satte sig op på skødet af ham, blev han noget overrasket. Dog lagde han også armene om hende og sagde ikke rigtig noget. For samtidig med hun lod energierne flyde, kunne han jo mærke hvorfor hun gjorde det. Det lå jo i hendes natur og specielt når man nu var skytsengel mærkede man den slags hårdere. Og der var jo heller ikke noget i vejen med et godt og varmt kram.
Så lod han hende sidde lidt uden at sige et eneste ord. Nogle gange sagde stilhed bare mere end tusind ord.

Han begyndte først at give slip igen når hun selv gjorde. Det at få vist omsorg på den måde var en ny ting. For hun havde været meget kort på jorden og hun var stadig ren af hjerte og sjæl. Så der kunne ikke herske skyggen af tvivl om at hun virkelig følte med ham. Hvilket var rigtig dejligt.
"This is nice to try....."

Han gengældte da hendes pludselig omfavnelse, og præcist hvor længe de sad sådan havde hun ikke rigtigt styr på. Hun ville dog gerne udtrykke sine følelser omkring hele situationen, og han skulle virkelig ikke være i tvivl om at hun var der for ham, nu og i fremtiden.
Langsomt og efter noget tid hvor hun formåede at få sig selv under kontrol, begyndte hun omsider at løsne sit greb om ham. Ordene der forlod ham fik hende til at smile svagt og hun så op mod ham mens hun rettede sig op ligeså stille og roligt. I am glad you liked it. My arms are always open" svarede hun blidt og uden skyggen af tøven. "Khaa, you will never be that alone. Not ever alone, I am and will always be here for you" forsikrede hun ham derpå. Kunne hun andet? Han havde behov for den varme hun kunne give ham, og hun ville ikke andet end se ham glad og tilfreds.