I can't do this - Zakaroff

Han kiggede roligt på hende, nærmest for beroligende på en eller anden måde. Det var jo ikke sikkert hun rent faktisk vidste det men nu havde jo spurgt.
"I fed on a..... Person in the basement.... It sometimes happens that a person want to end their life in special ways.... Some prefer pain and my bite is...... Not exactly like others of my kind......"

Ganske vist ville hun nok kigge på ham med mere skeptiske øjne endnu en gang men samtidig så var det jo sådan han var. Og hvis folk kun havde deres eget liv at betale med så var det jo sådan det var

Hun slog blikket op mod ham ved det svar, og glemte et øjeblik at tygge af munden. Så gøs hun og satte resten af guleroden fra sig. Det var vidst rigeligt mad for nu. "I see.." wow, okay, det var vel hans valg, og det undrede hende egentlig ikke når det kom til stykket, det burde det i hvert fald ikke. "Well, thank you for taking care of me, but I think it is time for me to head home.." tilføjede hun derpå inden hun rejste sig op fra sengen. Hun opdagede hun stadig kun var klædt i hans skjorte, og nok hellere måtte få resterne af sit tøj på. Hun kunne i hvert fald ikke bare gå ud sådan der. Hvorfor hun pludselig ville væk? Fordi manden havde et menneske ned i kælderen som han holdt fanget! Hvis det var så frivilligt, hvorfor så holde personen som fange? Desuden.. det gav ikke mening for hende! Hun måtte bare væk.

Han kunne godt se at hun blev urolig ved hans forklaring men han ville jo heller ikke lyve for hende. Men alligevel ville han prøve at berolige hende lidt.
"I see i upset you.... He wanted to pay with his life to get his uncle killed.... The young man only suffered while i fed.... He died a quick and painless death afterwards.... As our agreement...."

Han rejste sig sammen med hende og igen ville han jo ikke tvinge hende til at blive hvis hun virkelig ikke ville det. Så rakte han armen ned mod stuen og sagde:
"If you wish.... Your tattered clothes are downstairs where you left them... There is also some running pants and a t-shirt if it helps"

"You don't have to explain it to me. You don't owe me anything" slog hun hurtigt fast. Det var hendes syn på det, og hun prøvede virkelig at være åben og forstående, det var bare svært når det handlede om folks liv. I hendes verden, var der intet der kunne retfærdiggøre at tage nogens liv. Eller jo, men bare ikke på den måde. Hun var forvirret omkring det hele.

Hun nikkede blot som han forklarede hende hvor tøjet lå og at han tilmed havde stillede noget tøj frem til hende. "Can I borrow this shirt?" endte hun med at spørge og mente skjorten hun trods alt stadig havde på. Hun var jo ikke bange for ham, bare forvirrede og ja.. forundret.

Han nikkede roligt til hendes spørgsmål inden han begyndte at gå nedenunder såfremt hun gik med.
Det var selvfølgelig klar at meget af hans levevej virkede som et mareridt for mange og det ville også helt sikkert kunne give mange mareridt.
"Of course..... Keep it if you like.... I have more....."

På sin vis var hendes måde at reagere på ikke så overraskende. Hvem ville lige blive hvis de havde vidst de var ved en vampyr der lige havde dræbt en mand i kælderen?

Hun fulgte naturligvis med "Alright" blev svaret blot da han lod hende vide hun kunne beholde den. Hvad mere kunne hun sige. Tanken om et lig i kælderen var ikke just rar og hans forhold til død var ret.. Specielt, for at sige det mildt. At han tog det så roligt vidnede om at han var vant til en sådan reaktion.

Nedenunder fandt hun sine shorts som hun trak på. Hendes gene skjorte var der ikke meget at komme efter. Den var mere eller mindre ødelagt og kunne nok gøre nytte som karklud. Bh'en samlede hun bare op og foldede sammen. Hun orkede ikke tage den på. Så stak hun fødderne i sine sko efter at have fået strømper på. "Thank you for everything.. If you ever need anything, you know where I live.. And I work at De strip-tease.." tænk at hun rent faktisk fortalte ham hvor hun arbejdet. Nåh, det var lige meget. "Oh.. And before I leave; You are going to you that sword again.. So.. Be careful" kom hun i tanke op.

Uden egentlig at tænke over hvor ildevarslende han ville være ved at sige det på den måde, nikkede han stille og sagde:
"I am glad that you state that offer despite how the night turned out..... I know where you work.... Your boss will be alot more respectful from now on.... "

Så kiggede han op mod hvor sværdet igen var gemt væk og sukkede en gang.
"I swore i would never use it again.... So it is highly unlikely that i will..... But i will be careful.... Thank you Angelique..."

Nåh ja, han vidste jo godt hvor hun arbejdet! Manden havde trods alt truede hendes chef på livet! Hvor dum var hun lige! "Oh yeah.. I forgot that" svarede hun og følte sig godt dum. Så nej, han lød ikke så ildevarslende når det kom til stykket, det havde været slemt nok første gang.

Ved hans efterfølgende kommentar kvalte hun et suk men nikkede. "I hope you are right.." nu var han advarede, så fik ham nok muligheden når han engang blev presset ud i at skulle bruge det.

Han trak lidt på skuldrene inden han så roligt på hende inden han så trådte til side så hun kunne komme ud såfremt hun ville.
"I relate that sword to the one time where i lost control and meaningless death filled the hallways of your fathers home... So there is close to no chance that i will ever draw that sword again...."
Han var også meget stålfast i hans overbevisning

Forklaringen fik et skævt smil fra hende, ikke et af glæde, nærmere af sorg. "The rage you felt was two times the normal. Thw sword is filled up with elf-magic.. which isn't easy to control if you are not an elf.." svarede hun og prøvede at forklare det for ham hvis det da gav nogen mening. Det gjorde det nu ikke altid for hende. "I am sorry, i don't even know why I am saying this. It doesn't concern me.." han rykkede sig, og hun gik mod døren. "Thank you once again Zakaroff, you are no such a bad creature.." sluttede hun, løftede hånden for at stryge hans arm, men tog sig i det, og sænkede hånden igen. Derpå smuttede hun ud af døren og satte kursen hjemad.

///OUT