Artistic Souls? (Cherish Radcliff)

Hvorfor fik den beskrivelse hendes puls til at stige igen? Hun havde lige fået kølet en smule af, men ved hans ord, scenariet han opstillede, og hendes egne tanker og forestillinger der kørte derudaf. Hende liggende på hans chaiselong, i netop den beskrivelse han omtalte, klædt i en silkenatkjole der var elegant. Håret slået ud, og naturligvis med bare føder. Enkle øreringe, og en tynd halskæde. Hun kunne levende forestille sig det. Det var dog virkelig forkerte tanker, og hvor var de lige kommet fra? "If that is the position you want me in, then.." okay hvad var det dog for et svar?! Hun måtte have feber, ja hun havde det vidst ikke så godt hellere. Den der hamrende hjerte og pulsen. Shit, hvem var det hun prøvede at narre?! Det var ham, der var noget over ham.

Han grinede let ved hendes svar og strøg ganske let en finger langs glasset inden han så tog en tår.
Efter glasset endnu en gang stod godt på bordet, smilede han og sagde:
"I like your choice of words.... I think such position will give a wonderful feel to the painting....."
Så pegede han over på en smuk antik bordeaux-rød chaiselon og smilede omend mere intenst til hende.
"Maybe seeing it can help you choose an outfit?...."

Okay, det her var helt galt. Det var underligt, alt ved det her var underligt. Hun havde mødt intense mænd i sit liv, men der var simpelthen noget overnaturligt over ham her. Okay, hun lød mere skør end hun huskede det. Hans kommentar på hendes ordvalg fik hende bare til at rødme igen, og det var en tydelig farve at spotte på hendes sarte hud. "That was the idea.." svarede hun forlegent.
At han så pegede mod chaiselongen gjorde intet bedre, og hendes tanker fra før meldte sig igen og fik hendes ansigt til nærmest at antage samme farve som møblet de kiggede mod. Nuvel, måske en anelse overdrevet, men hun følte sig brandvarm i kinderne. "I .. I am not sure.. I will think about it.." svarede hun derpå i mangel på bedre. Hvis hun fortalte ham sine tanker ville han tro hun var en billig lille tøs der bare ville smide tøjet. Gud, hvor var det her underligt!

Hvis ikke hans uhyre skarpe sanser havde afsløret i hvertfald en ca idé om hvad hun tænkte på, så gjorde farven i hendes kinder det. Dog valgte han ikke at pointere det da det ville bringe hende unødvendig forlegenhed.
Så foldede han nærmest sine hænder imens han så direkte på hende med en varme og intensitet ulig noget andet. Gad vide om det var hende der gjorde det ved ham? Og i såfald så var det helt fantastisk! Hun havde noget ganske særligt over sig, og hendes evner var ikke en del af det.
"I am sure you will find something.... Alluring.... Enchanting....
You look such now....."

Hun smilede venligt og duftede læberne med tungespidsen. "Thank you for the compliment, and I will see what I can do." svarede hun forsikrende. Hun slog blikket ned, og opdagede hun knap havde rørt sin mad. Hvorfor hun tog endnu en lille mundfuld. Det her var noget af en aften, og han var ikke ene om at tænke at hun havde noget ganske særligt over sig. Han var nu heller ikke helt normal. Det var helt overvældende, så specielt. Hun havde ikke oplevet magen til det før. Blikket løftede hun mod ham, opdagede nu at han havde foldede sine hænder og bare så mod hende. Hans blik så intenst hun knap kunne få vejret og hun fik lyst til at røre ved ham. Hvor skør var den tanke ikke lige?! I et desperat forsøg på at få sine tanker væk, endte hun med at gennemrode sine tanker for ideer. "So.. beside painting, what do you like to do?" spurgte hun. Flot, virkelig flot. Det var hendes eneste løsning lige nu.

Han kunne godt mærke hun nærmest blev varmere indeni hvilket et eller andet sted gjorde noget lignende ved ham. Men han besluttede sig for at hjælpe hende lidt på vej hvis hun havde lyst til at røre ham, der var jo ingen der helt sagde hvordan. Så roligt begyndte han at svare på hendes spørgsmål.
"Besides painting?..... Well i have my gallery where we met, it can be alot of work but i enjoy it.... Other than that i enjoy life to a certain extent i guess. I manage the DeBayle estates back home....
I even still wear the signetring...."
Så lagde han hånden tættere på hende så hun kunne komme til at se den bedre

Hans svarede da, hvor underlig hendes spørgsmål og malplaceret. Og som han rakte hende hånden hvor ringen sad, vendte hun dit blik i den retning. Hun rakte ud og strejfede ringen med et par fingre, og sukkede dæmpede. "It is beautiful. But I see you are a very busy man" faldt hendes svar mens hendes fingre strøg over ringen. Blikket løftede hun nu mod hans, og .. fortrød det en anelse. Hans øjne hypnotiseret hende nærmest, og fik hendes vejrtrækning til at ændre karakter. Uden at være bevidst om det strøg fingrene fra ringen og ned over hans håndryg. Hudkontakten fik pulsen til at stige og hjerter til at hamre. Og tanker og følelser til at gå helt amok.

Hendes pludselige ændring i vejrtrækning og hjertets højere lyde var et tydeligt signal om hvad der skete, der udover gjorde han absolut intet for at forhindre hun rørte ham. Den effekt det havde på hende var fantastisk.
"I would not call myself busy..... Most of it is set up to take care of itself..... I just liking having a tight schedule unless i have something far more interesting to do.... Like having dinner with a very rare beauty who luckily is a wonderful person....."

Hvad han gjorde, anede hun ikke, men det var altså ikke normalt. Cherish var en jordbunden kvinde der ikke var kastede sig for fødderne af en mand. Ikke at hun gjorde det nu, men det hun mærkede med ham, havde hun ikke mærket i flere år. Det var ganske få mænd der havde haft den effekt på hende. Problemet var også at hun ikke havde kendt ham i mere end et døgn. Han var skam speciel, hans personlighed fascinerende og indtil videre har der ingen grund til ikke at ønske hans selskab, men det hun mærket nu, ville hun normalt ikke have mærket før efter flere ugers bekendtskab.
Hun idnsp pludselig at han havde svaret, og hun bare havde siddet og stirrede på ham. Efter at have gentaget hans ord for sig selv, lod hun dæmpede. "Is that really what you are thinking seeing me staring at you? I am sorry, I must be tired, usually I am not such a creep" svarede med et skævt smil og prøvede at komme med en undskyldning på den måde.

Han så kort bestemt ud men det var med et klart drilsk glimt i øjet hvor han så sagde:
"Of course. I say what i think.... I am afterall English...."
Så blev der let sippet til vinen inden han lænede sig ganske let ind over bordet og sagde: "Eyes are windows to the soul.... Look into mine and see my words are true.... And i do not think you a creep..... I was hoping my appearence would please you...."
Så lod han blikket hvile fast mod hende med et dragende smil. Det var tydeligt at han ikke havde haft den følelse i virkelig lang tid. Han kunne ikke huske hvornår

Hun opdagede hendes hånd stadig hvilede over hans, og tvang den væk. Blikket hvilede dog stadig på ham. I hans øjne så hun at han var ærlig og ordene dermed sande. At han havde håbet på at hans udseende ville tilfredsstille hende, fik hende til at se overrask t mod ham. Så hun var ikke den eneste der havde gjort noget ud af sig selv? Det visuelle betød naturligvis en del, og han var ganske tiltalende. Ingen tvivl om det. "It..you do. You are a handsome man" svarede hun stadig forlegent. Hvad skulle hun dog lige svare? Andet end det hun havde sagt altså.

Han bukkede nærmest ærbødigt med hovedet som hun roste hans udseende hvorefter han smilede varmt til hende. Han sagde heller ikke noget til hun flyttede hånden, det var jo noget hun selv skulle styre.
"I am very glad that you think so......And to be very bold myself.....
You are far more than pleasing to the eye.... If you have chosen such attire for our dinner, i cannot wait to see what you will choose for your painting....."

Hans komplimenter fortsatte, og selvom hun havde hørt før at hun var attraktiv, var det alligevel en anden ting når det kom fra ham, åbenbart. Hun blev i alt fald helt varm i kroppen af det. "Let's just keep that a surprise" svarede hun med et skævt smil. Der var alt for personligt og privat med et maleri under hele taget, og netop som det han foreslog var ekstra privat og personligt! Nok var hun født i det her århundrede, og var fri på mange punkter, men hun havde blufærdighed og selvrespekt trods alt. Problemet var lidt at han gjorde noget ved den der blufærdighed.. eller i hvert fald fik han hende til at tænke ting der slet ikke burde blive tænkt. Hun løftede dit vinglas, og tog en tår.

Han gengældte smilet og gjorde heller ikke noget som helst for at holde tilbage hvor meget han nød den kemi der lod til at være mellem dem.
"I would not have it any other way..... Spoiling a lovely surprise would be saddening..... Maybe i should change the attire i wear for painting as well then....."
Så rejste han sig kort og gik op til køkkenet hvor han snart kom tilbage med en skål af friske druer og kirsebær samt små stykker mørk chokolade.
Med sig havde han også en dyr og lækker kirsebærvin hjemme fra.
"Would you like to taste?......"

Ja der var vidst ingen tvivl om at de havde kemi, og Cherish turde end ikke undersøge hvor meget kemi der var. Det var yderst mærkværdigt. "You could do that" svarede hun med dit sædvanlige smil.
Kort efter havde han rejst sig op, og så kom han tilbage med druer, bær og chokolade, efterfulgt af endnu mere vin. "Of course" svarede hun venligt. Hun kunne godt lide vin, og havde kun fået et glas, et andet ville ikke skade.

Han tænkte lidt over om han rent faktisk burde skifte det tøj han normalt malede i men det var jo noget han havde det rigtig godt i. Måske ville det være for meget for hende men det ville han nok finde ud af.
Så nikkede han til hendes svar og hældte lidt vin op til dem begge inden han så satte sig igen og hævede glasset til hende.
"Cheers to a wonderful evening......" Det var det jo i hvertfald for ham og hun lod ikke til at klage. Han kunne heller ikke lade være med at smile

Han skulle ikke skifte tøj for hendes skyld, han skulle vælge det han følte sig komfortabel i. Når det kom til stykket, var det jo også det vigtigste.
Snart var der hældt vin op til dem og han satte sig igen. Hun løftede dit vinglas og smilede nok engang ved hans skål "To a wonderful evening" svarede hun bekræftende og nippede til dit glas. Det smagte himmelsk, det var en vin hun rigtig godt kunne lide. "This I'd a very good wine" sagde hun og så nærmere på flasken.

Han nikkede af hendes ord imens han smagte på vinen igen imens han tænkte lidt over hvor meget hun tænkte om deres aften. Han kunne jo ikke læse tanker men hans sanser kunne jo afsløre lidt om den følelsesmæssige tilstand hos folk. Og lige nu var det en meget varm fornemmelse han fik fra hende hvilket selvfølgelig kun var en god ting.
"It is made from cherries grown from my family estates.... I like to have a bottle with when i am abroad...."

Hans forklaring gav god mening, og dog kunne hun ikke selv prale af at have en familie der dyrkede deres enge druer eller bær eller lavede deres egen vin. Faktisk kunne hun slet ikke prale af at have en familie overhoved.
"I may say it is a rather good one" svarede hun med et skævt smil. Hun lænede sig tilbage og betragtede han med hovedet en anelse på skrå. "So how often are you in England?" spurgte hun nysgerrigt. At han opfangede varme signaler fra hende var langt fra forkert, det var et under det var det eneste han opfangede.

Han smilede til hende og kørte fingeren rundt på kanten af sit glas så en enkelt dråbe lagde på hans finger. Den dråbe blev fjernet af en stille bevægelse med tungen.
"Not as often as i would like...... Once a year maybe.... I am the last descendant of House DeBayle........"
Egentlig havde han bare ladet være med at sige noget om hvad han opfangede da han ikke ville gøre hende forlegen. Men samtidig var det heller ikke specielt gentleman agtigt at holde hende hen.
Så han lod blikket hvile på hende og spugte:
"Forgive me for asking so directly.... But it does not seem like the open window helps on the temperature.... And such a lovely rose colour on your cheeks....."

Oh, hold da op. Den sidste i sine familie? Det lød da ikke så godt. Ingen familie, ingen forældre? Well, på det punkt var de vel ret ens. "I am sorry, I didn't mean to ask about such private thing" svarede hun, hvor det dog var svært for hende at undgå at følge hans finger med blikket. Og som hans tunge gled frem og strøg over fingeren og slikkede vindråben, sank hun en klump.
Som han øjeblikket efter nævnte hendes kinder, blev hun blot mere forlegen. Åh Gud! Det var åbenbart ligeså forfærdeligt som det føltes. "Eh.. I think I have fever. I may have catched a cold last night" hvad fanden skulle hun ellers sige?! *Oh, it is just because I am staring at you, there is something special about you, I am not sure what. Oh, and by the way, you are so hot and I wan't to feel your lips against mine, your tounge all over my body* Ej det gik slet ikke. Hun var virkelig ved at gå i panik over alt det her. Hun tog derfor en tår af sit glas, og spiste en enkelt drue. "It is late, I should be on my way" endte hun med at sige. Det var jo næsten midnat, hvis ikke over. Hun anede ikke engang hvad klokken var.

Han kunne tydeligt mærke hvordan hun var ved at panikke da han nævnte det hvorefter han hurtigt besluttede sig for at hjælpe hende til at falde til ro så hun kunne koncentrere sig om at nyde aftenen i stedet.
Så ganske roligt tog han hendes ene hånd og sørgede for at se hende i øjnene hvorefter han talte dragende men meget roligt.
"There is no need to feel so nervous..... It is not a fever.... I am a true Englishman in the sense that i speak my mind.... I will be so bold to say that if you in any way find me appealing then i would be very happy..... There is nothing wrong with that.... I too find you very much appealing and not just because of your wonderful exterior.....
As i before have spoken of.... True inspiration is very rare..... You inspire me.... And give me a most pleasing evening just because you are genuine about yourself....." Stille slap han hendes hånd igen og tog en meget lille tår vin

Han tog hendes hånd, og hun løftede øjeblikkeligt blikket mod hans. Så snart der var øjenkontakt mellem dem, kunne hun ikke tage sit blik til sig. Hans evne slog til, og ordene gled ind i hendes sind og hypnotiseret hende til at falde ned. Hun åndede langsomt ud, mens han fik ændrede hendes følelser på området så hun slappede mere af. Da han slap hende igen, tog hun ikke blikket fra hans, men måtte bruge et øjeblik til at samle sig. Læberne blev duftede med tungespidsen. "You are a very extraordinary man, Caleb. I have never met a man like you before..but again, you are the first Lord I have ever met" Han var så gammeldags på mange måder. Ikke bare engelsk, men... Gammeldags. Ikke at det var en dårlig ting, det var bare anderledes end hvad hun var vant til. De fleste mænd ville på nuværende tidspunkt være kommet med flere sjofle bemærkninger end hun ville have haft tal på.

Han fjernede heller ikke sit blik fra hendes på nogen måde men det havde han heller ikke lyst til. Der var et eller andet over hendes blik. Han havde selv evnen til at hypnotisere med sit blik men hun havde bare en helt naturlig dragende effekt.
Så smilede han til hende og hvilede hånden ikke så langt fra hendes inden han sagde:
"To meet one so.... Incredibly genuine such as you.... Is equally rare..... Well i guess it is safe to say i was raised in a very traditional way..... And you are the very first Cherish i have met...." Det blev sagt på en måde så det var klart det var hende der var noget særligt og ikke kun hendes navn

Hun var fristet til at glide hånden hen over hans, den lå trods alt lige der.. ved siden af hendes. I stedet for, hvilede hendes blik blot mod ham i længere tid. Faktisk, tog hun ikke blikket fra ham.
Hans svar fik hende skam til at føle sig speciel, og hun smilede igen en anelse svagt. "I like traditional..." endte hun med at sige, roligt, de blå øjnene hvilende blødt i hans. Så gled hånden alligevel hen over hans fingre i et blidt kærtegn, og lagde sig derpå roligt over hans.