You didn't have to - [Morgan]

Han grinede let inden han sagde: "I admit it is not the most comfortable chair.... Then it's good you're getting better" Han vidste jo hun ikke brød sig om at være der og når man nu gerne ville nyde hinandens selskab var det bedre i et mere privat og knapt så klinisk miljø.
"Indeed it is very important! Neither can i.... I am sure it will be a fantastic evening.... "
Det var noget han så meget frem til, og gladeligt så gjorde hun også

Se! Han indrømmede det var forfærdeligt at sidde i den stol. Og staklen havde siddet der hele den forgående dag. Hun havde ondt af ham, og nussede ham derfor blidt langs siden. "Yeah.. maybe if we spoke with the doctor, then he will let me leave today? I mean, maybe if you stay with me the rest of the day and the night too?" foreslog hun dæmpede. Så kunne de komme hjem til hende til et mere hyggeligt miljø og mere afslappet frem for det her sted. Hun anede slet ikke om det var muligt, men det var vel et forsøg. "If we can.. then we can cook together..?" foreslog hun. Hvor meget hun lige kunne lave, anede hun ikke, men hun ville da gerne prøve.

Han lyttede til hendes forslag og tænkte over det. Det burde jo egentlig være muligt når hun nu havde været i bedring så meget. Og han kunne jo altid se om han kunne overtale lægen, han kunne jo sagtens passe på hende.
"That should be possible. You have been getting better.... And i can be rather persuasive..."
Det kunne jo ikke skade at prøve, specielt hvis de nu lovede at hun blev passet rigtig godt.
"Sounds like a really good idea..." Stille fik hun et blidt kys på læberne

Han så ud til at tænke lidt over det, men besluttede så at det ikke var så farligt alligevel, og ved hans svar smilede hun da også bredt. "I am sure you are.." svarede hun og så op mod ham, strakte halsen og kyssede ham blidt på hagen.
Han syntes da også at kunne lide hendes forslag om madlavningen, og så kyssede han hende på læberne, og hun gengældte kysset lidt. "Good.." svarede hun dæmpede, men orkede egentlig ikke flytte sig for at gøre noget ved det. "Should we call for a nurse?" eller skulle de gå direkte til lægen? Hun var sgu ikke sikker.

Han kunne slet ikke lade være med at smile som hun kyssede tilbage, samt tanken om at de kunne komme væk der fra sammen og nyde hinandens selskab uden læger og apperater omkring dem.
"I'll just go get a Doctor...." Stille slap han hende og hoppe ned fra sengen men ikke uden hun fik endnu et kys. Så stak han hovedet ud af døren og fik tilkaldt en læge. Hurtigt kom der en ind til dem og Morgan forklarede: "We were thinking Dr. that if you deem her well enough of course.... Can she get to go home today? She will be in my care all the time" Lægen tænkte sig lidt om og sagde: "Well let's check and see"

Hun smilede som han sprang ned var sengen, tydeligvis ivrig efter at komme bæk. Hun bebrejdede ham ikke. Kysset han trykkede mod hendes læber blev kort gengældt, inden han smuttede. Hun satte sig let op i sengen og ventede, og lægen kom ind kort efter. Morgan forklarede ham sagen, og denne ville naturligvis lige undersøge hende. Der blev lyttede på lungerne, tjekket for feber, og hendes journal blev også skimmet. Derpå stillede han hende spørgsmål og hun svarede så ærligt hun kunne. "So?" spurgte hun og ville høre hans konklusion. "I will let a nurse give you your last injection of antibiotics. But I need you to come in for a check the day after tomorrow, and a check next week as well. We have to get an X-ray of your lungs" svarede han forklarende. Apolline nikkede "No problem, I can do that.." hun havde i hvert fald ikke tænkt sig at blive hængende en hel uge.

Lægen nikkede så en gang inden han sagde: "I will just get the paperwork done,
while the nurse gives you the last injection.... And you are good to go...."
Lægen gik roligt igen hvorefter Morgan smilede og tog hende hånd imens han sagde: "That's great news! You are free to go home...." Så kom sygeplejersken ind og gav hende den sidste indsprøjtning og gav dem så nogle smertestillende og febernedsættende i tilfælde af det skulle blive værre. Efter sygeplejersken var gået igen, gav Morgan Apolline et roligt men varmt kram. "Let's go...."

Hun nikkede til lægen, der snart smuttede og hun smilede glad til Morgan. "I cannot wait" forsikrede hun ham blidt. Derpå rejste hun sig langsomt op. Hun gik hen til blomsterne han havde hentede, og så på de smukke farver. Det var godt valgt, hun kunne rigtig godt lide dem. Sygeplejersken dukkede op, og Apolline fik sin sidste indsprøjtning inden alle nåle og elektroder blev fjernet fra hendes krop. Så sørgede sygeplejersken på febernedsættende og smertestillende til hende mens hun fik strømper, sko og overtøj på. Morgan krammede hende, og hun smilede kærligt op til ham. "I want my flowers.." svarede hun bare. Som om hun havde tænkt sig at efterlade de blomster han havde hentede til hende her.

Som hun nævnte hun ville have blomsterne med, nikkede han en gang og fik lige pakket medicinen ned og tog sin frakke på inden han så tog blomsterne med. "There we go.... Let's get you out...."
Så gik han roligt ud til bilen sammen med hende og havde armen om livet på hende. Ikke for at støtte hende men for at vise han var glad for hende. Så ledte han hende ned af en trappe og ud til en parkeringsplads bag ved hospitalet. Han havde parkeret der i tilfælde af paparazzier. Som de kom ud til bilen, åbnede han døren for hende og nussede hendes hånd. "Let's go home.... You need to show the way to your house though"

Medicinen blev pakket og han fik overtøj på. Imens blev hun stående roligt, og støttede sig let til sengen. Han samlede det hele sammen, og hun smilede taknemligt og nikkede. Så forlod de stuen sammen og hun trak hætten på jakken over hovedet. Hun vinkede til sygeplejerskerne og de hilste pænt, inden de snart efter forlod hospitalet.
Han havde armen rundt om livet på hende og hun klagede slet ikke. Det var derimod rart. Hun måtte holde pauser ved trappen, men det gik, og så nåede de ned til bilen. Han havde parkeret et godt sted, og der var ingen mennesker til at se dem. Så åbnede han døren for hende, og hun puttede sig ind til ham et øjeblik og kyssede ham blidt. "No problem" svarede hun blidt og gav hans hånd et klem. Derpå satte hun sig ind og trak sikkerhedsselen på.

Han blev helt varm indeni som hun puttede sig ind til ham, og selvfølgelig blev kysset gengældt.
Derefter satte han sig ind og fik sele på hvorefter bilen blev startet. Så vendte han blikket mod hende og sagde: "You are wonderful......"
Så bakkede han ud af parkeringspladsen og kørte i den retning hun viste. Han holdte dog ind hvis hun ville hente varer eller noget først.

Han blev helt varm indeni som hun puttede sig ind til ham, og selvfølgelig blev kysset gengældt.
Derefter satte han sig ind og fik sele på hvorefter bilen blev startet. Så vendte han blikket mod hende og sagde: "You are wonderful......"
Så bakkede han ud af parkeringspladsen og kørte i den retning hun viste. Han holdte dog ind hvis hun ville hente varer eller noget først.

So are you" svarede hun blidt. Derpå kørte han ud af parkeringspladsen og i den retning hun udpegede. "We need to know what to make for dinner, I have nothing at home so we need to stop by a supermarket.." hun havde virkelig ikke særlig meget i køleskabet. Proteindrik, sodavand, vand og alkohol, og måske et par agurker og guleroder som sikkert var blevet dårlig siden hendes indlæggelse.

Han smilede varmt og strøg kort hendes ben hvorefter han sagde: "Good idea.... There should be one right down here....."
Så kørte han ned af en sidevej og hen til noget der lignede en hyggelig købmandsforretning. Den lå lidt afsondret så der var mindre mulighed for for mange mennesker der ville overrende hende. Hun havde jo stadig brug for roen. "I got groceries from here a couple of times.... A really nice place...." Så parkerede han bilen og var hurtigt ovre ved den anden side i tilfælde af hun skulle bruge hjælp

Hans hånd endte over hendes lår, og hun smilede og gav hans hånd et blidt klem. Så kørte han ind til en købmand, og holdt bilen ude foran. Der var heldigvis ikke mange mennesker, og hun var taknemlig for hans valg. "It looks very nice" gav hun ham ret. Så stod han ud, og var henne på hendes side. Hun havde kun lige fået sikkerhedsselen op og åbnede døren, og rakte en hånd ud mod ham hvor hun tog imod den støtte han kunne give hende. Derpå fulgtes de ind mod købmanden sammen. Det var hyggeligt, og der var en masse forskelligt de nok kunne bruge derinde. "What should we cook?" spurgte hun dæmpet og så mod ham.

Som hun tog hans hånd for at komme op, lagde han armen omkring taljen på hende. Både for støtte men også fordi hun skulle kunne lide det. Så gik han ellers ind sammen med hende og kiggede lidt rundt. Stedet var rimelig fredeligt på det tidspunkt så de kunne tage sig god tid til at kigge sig omkring.
Da hun så spurgte, tænkte han sig lidt om for der var jo mange muligheder. "Hmm.... What about something Italian? Or Mexican? We could also make our own burgers" Så fik hun et blidt kys på kinden

Hans arm gled om hendes talje, og hun var virkelig taknemlig for hans støtte. Selv gled hun ligeledes armen om ham, og trykkede sig blidt ind mod ham. Hun kunne godt lide når de holdt om hinanden, og ikke kun fordi han støttede hende på denne måde, men det var direkte rart.
Indenfor spurgte hun hvad de skulle lave, og han havde flere forslag. Det sidste fik hende til at lyse op i et stort smil. "Let's do that" svarede hun blidt mens han kyssede hendes kind. Hun strøg ham kærligt over kinden, og nussede ham derpå kort på halsen. Nok var der fredeligt, men butiksejeren kiggede alligevel undrende men dog smilende mod dem.

Han sukkede nydende som hun nussede ham på halsen hvorefter han gav hende et varmt klem. Der var noget virkelig dejligt ved at være så tæt sammen med hende, og hun lod heldigvis til at kunne lide det også.
Så kyssede han hende lige under øret og greb en kurv. "Sounds perfect..." Roligt gik han rundt med hende og fandt lidt af hvert til deres burgere. Så sørgede han for at finde både okse og kyllingekød. Ganske vist kiggede butiksejeren lidt efter dem men det tænkte han ikke over. Stille kiggede han varmt på hende og spurgte: "Should we get something delicious for dessert?"

Han kyssede hende under øret, og hun smilede. Derpå gik de rundt, og samlede ting sammen. Hun lod ham styre det, kunne ikke helt tænke sig til hvad de skulle have foruden grøntsagerne. Det blev til lidt agurk, tomat og salat, og hun fandt da også ketchup.
Da de havde samlede det meste, så han mod hende. Hans spørgsmål faldt, og hun nikkede. "Why not" svarede hun blidt. "Should we make something or just buy it?" tilføjede hun spørgende og så sig omkring.

Han tænkte sig lidt om, for selvfølgelig kunne det være hyggeligt at lave det sammen men de havde jo allerede det første de skulle lave. Og måske var det bedre at hun fik ro og kunne slappe af, eventuelt blive forkælet. "Hmmm..... Let's just buy it this time"
Så nussede han hende blidt imens de gik hen og fandt hvad end de lige havde lyst til. Frugt, slik, chips, sodavand. Så var de om ikke andet dækket ind for han havde sørget for den fine chokolade hun kunne lide. Så fik han betalt og de kunne gå ud til bilen igen. "Anything else we should get?"

"Alright" svarede hun smilende, og så kunne de få valgt lidt forskelligt. Pludselig havde de handlet for mange penge, men han betalte før hun nåede at trække sit kort frem. I stedet hjalp hun ham med en pose, og så smuttede de ud i bilen. "No I think it is fine" svarede hun blidt. De havde vidst rigeligt for nu. Hun satte sig ind i bilen, og sukkede, trak vejret dybt ind og hostede lidt.

Efter han havde betalt, gik de roligt ud til bilen igen. Egentlig havde han tænkt sig at bære det hele men samtidig så vidste han også godt at det var vigtigt for hende at kunne hjælpe. Hun havde jo også godt af at få gang i systemet.
"All set then" Efter et lille kys på kinden, blev tingene sat ind på bagsædet og han satte sig ind og fik sele på. Bilen blev startet og han sikrede sig lige hun var ok inden de begyndte at køre. "Are you ok Apolline?......"

Hun satte sig ind i bilen, og han sikrede sig at hun var okay. Hun smilede svagt. "I am fine" forsikrede hun ham blidt. Derpå så hun kærligt mod ham, og gav hans hånd et blidt klem inden hun trak sikkerhedsselen på og satte sig godt tilrette. Kort efter anviste hun ham hvilke retning han skulle køre. Hun havde det fint, skulle bare hjem og få slappet af.

Han smilede varmt ved hendes klem inden han sagde: "Good.... Just checking on you.... You know?.... You look even more beautiful out of the hospital now" Det var selvfølgelig ment som en drilsk kommentar der skulle få hende til at smile eller grine lidt.
Så kørte han roligt afsted og fulgte hendes anvisninger til de nåede hendes bolig. Efter at have parkeret, var han ovre og hjælpe hende ud det der nu var nødvendigt hvorefter han tog tingene. Med et varmt smil sagde han: "Lead the way...."

Hun smilede varmt og kærligt, og lænede sig frem og kyssede hans kind. "I am sure that is thank to you" svarede hun kærligt. Hvis hun havde mere kulør og så bedre ud, så var det altså takket hver ham.
Kort tid efter nåede de hen til lejligheden og han hjalp hende ud af bilen. Hun smilede og viste ham vejen op til lejligheden. Hun boede fint, og lukseriøst. Hun havde trods alt råd til det, og det var også væk fra mediernes øjne der øverst i bygningen. I elevatoren trykkede hun en kode der førte dem hele vejen op, og de trådte ud af elevatoren og ud i hendes lejlighed. Der var stort, åbent, lækkert, og lyst. Vinduerne var store og fra gulv til loft, og fyldte hele lejligheden, møblerne var fine og hyggelige, og der var lidt pjusket i lejligheden med musikinstrumenter og noder og papirer over det hele.