You didn't have to - [Morgan]

"You do, without buying anything" alene hans tilstedeværelse gjorde tydeligvis underværker for hendes helbred, så det skulle han slet ikke være i tvivl om. "Seems it does, but I am sure we will find out" hvis ikke kunne det sikkert returneres eller byttes.
"It does, I cannot wait to leave this place.." nok var hun vant til hospitaler, men hun brød sig ikke om dem af den grund. Tværtimod! "I am sure it is thank to you.." tilføjede hun blidt og dæmpede. Hun måtte holde pauser mens hun spiste, men hun fik da spist, og det var vel det vigtigste.

Efter endnu en bid, nikkede han en gang og sagde: "I guess we will...." Han vidste ikke om hun var fysisk stærk nok til at tage et bad endnu så hun kunne få skiftet men det skulle nok komme.
"I can imagine.... Never really enjoyed hospitals... So we better get you well so we can get you out...."
Ved hendes næste ord kunne han ikke helt lade være med at smilde, det var jo virkelig dejligt at hun havde det sådan med ham. Så han tog lige en enkelt tår cola og sagde: "I do my very best for you...."
Det var dejligt hun spiste omend hun blev nødt til at holde pauser

Hun trængte virkelig til et ordentligt bad, de der bade man fik fra sengen var ikke det samme. "I never get used to be here.." svarede hun selv og sukkede svagt. Hun håbede selvfølgelig altid ikke at behøve at vende tilbage, men hun vidste jo det ville ske, sådan var hendes liv jo bare.
Hun løftede sin egen sodavand som han havde åbnet for hende, og tog ligeledes en tår. Et hik forlod hendes læber, og hun slog hånden for munden. "Sorry.." undskyldte hun rødmende. Al den brus kunne godt give hende de der små hiks engang i mellem. "I know you do" svarede hun forsikrende. Kort efter spiste hun langsomt videre, og drak også af sin sodavand engang i mellem. Hun kom igennem 3/4 af den bagel, inden hun ikke kunne få mere ned. Hun måtte endda lukke øjnene og fokuser på sin vejrtrækning. Hjertet slog hårdt i brystet og hun var forpustet.

Da hun hikkede en enkelt gang på grund af sodanvanden, grinede han ganske kort inden han sagde: "No need to apologize.... It happens to everybody sometimes....." Det var egentlig skønt at se hende rødme for det var smukt og samtidig var det et tegn på hendes styrke så småt var på vej tilbage. Det var rigtig hyggeligt og meget bekræftende at se hende spise sådan, at hun havde appetit igen. Dog kunne han godt se det tog hende en del styrke at få spist. Stille strøg han hendes pande og fik den kort duppet med en kølig klud. "That was lovely to see Apolline......"

Han lo, og lyden af hans latter var behagelig og smuk, og fik hende til at smile. "I like your laugther.." lod hun ham vide. "The sound is like the sound of the ocean" underligt måske, men det var det for hende. En behageligt brusende hav. Hun elskede det.
Da hun havde spist, kunne han vidst godt se hvor træt hun var, og hvor meget det havde krævet af styrke. Han duppede hendes pande og hun lukkede øjnene i med et dæmpet suk. "Thank you.." mumlede hun. "What was?" måtte hun dog spørge forundret, for hun var ikke sikker på hvad han mente.

Det var virkelig dejligt at se hende smile, selvfølgelig skønt hun kunne lide hans latter også. "I am glad to hear.... It is good to laugh.... It must be like when i see your smile..... I feel warm and at ease..... With you...."
Så tog han en tår mere af sin cola imens kluden blev lagt væk, hvorefter han tog hendes hånd og kyssede den blidt. "To see you eat..... It means your body is recovering.... I love it...."

Hans svar varmede hende, og hun smilede kærligt. "You have to teach me to laugh then.. maybe you would like that as well" svarede hun. Måske et dårligt forsøg på at drille, men blikket og smilet var kærligt.
Kluden blev lagt væk igen, og han forklarede sig hvortil hun smilede og nikkede. "Ah, I see.. I do feel better" forsikrede hun ham. Hun skubbede bordet lidt væk, og prøvede at rejse sig op ganske forsigtigt. Det gik, og hun stod snart oprejst.

Han smilede varmt ved synet af hendes smil og svarede: "I would like that..... I am sure i will like it. I guess i need to try and be funny then...."
Det var skam et udemærket drilleri og den kærlige undertone i hendes smil blev klart bemærket.
Som hun skubbede bordet væk og forsøgte at rejse sig, var han selvfølgelig klar til at støtte hende hvis det skulle blive nødvendigt. Dog ventede han med at hjælpe hende til det blev nødvendigt for han vidste det var vigtigt for hende at kunne selv

Hans svar fik hende faktisk til at grine, måske var det plat. Men hun lo nu alligevel, dæmpede og hæst grundigt den ømme hals. Godt nok varede det heller ikke længe, men hun hostede lidt ved slutningen. "You are so sweet" konkluderede hun da hun var kommet sig over hosten.
Han var klar til at hjælpe hende, og hun smilede taknemligt for at han alligevel lod hende. Hun var øm i hele kroppen af at være inaktiv, og hun rakte ud efter ham for at støtte sig lidt ved de første skridt. Det gik dog. "I need a bath.." konkluderede hun selv. Hun følte sig helt ulækker.

Selvom hendes stemme var præget af at være udmattet så havde hendes grin stadig en helt fantastisk lyd, det varmede så dejligt. "It must be because of you..... You are wonderful....."
Da hun så virkede lidt mere sikkert til bens og spurgte efter et bad, smilede han varmt og sagde: "I will just get the clothes for you....." Så fulgte han hende til badeværelset hvor han satte tøjet ind og spurgte: "There... You should be set then..... Let me know if you need help with anything ok?"

Hans svar varmede hende dybt, og det kunne ses hun blev glad. "I don't know what to say, so I will just kiss you instead" svarede hun. Da han så kom til for at hjælpe, gav hun ham det kys hun havde nævnt.
Han hjalp hende med at stille tøjet frem og heldigvis var der et sæde på badeværelset hvor man kunne sidde og bade. "Thank you, and I will" forsikrede hun ham om. Derpå gik hun derind og lukkede døren, låste den ikke med vilje, og nøjes med at komme af med hospitalstøjet og i bad. Det var ikke længe hun var derinde desværre. For hun turde ikke skrue op for varmen på grund af fugten. Bare den smule fugt der kom der, generet hende. Hun fik derfor vasket håret så hurtigt hun kunne, og kroppen fik også en omgang, inden hun slikkede for vandet med en træt og skælvende hånd. Efter en pause, fik hun tørrede sig så godt hun kunne, inden hun tog undertøjet på. Endnu en pause, inden resten af tøjet kom på. Trods trætheden, havde hun det meget bedre. Omsider forlod hun badeværelset, og måtte lige støtte sig til væggen. "Help,
please.." bad hun. Hendes krop skælvede helt af træthed og anstrengelse.

"A kiss is perfectly fine...." Sagde han med et smil og gengældte det blide kys.
Som hun gik ud for at bade, satte Morgan sig i stolen og ventede tålmodigt på hun blev færdig. Selvfølgelig fik hun alt den tid hun skulle bruge. Da hun så var færdig, skyndte han sig hen til hende med et smil og støttede hende. "Let's get you in bed again..... Feeling better after a shower?...." Hun virkede til at have det bedre på trods af hun var udmattet ovenpå badet. Det havde jo taget en del

Han var der straks til at støtte hende, og hun nikkede som tak. Så hjalp han hende over i sengen. "Much better" svarede hun og satte sig tilrette på sengen. Hun fik fanget iltmasken og satte den for mund og næse hvor hun tog nogle dybe vejrtrækninger et øjeblik eller fem. Derpå så hun mod ham og smilede træt. "The clothes fits perfectly" fik hun sagt med varme i blikket.

"Glad to hear....." Roligt sørgede han for hun lå godt i sengen igen og fik rettet hendes pude. Så kyssede han blidt hendes kind hvorefter hun kom masken på igen inden han så sagde: "Perfect! I was really hoping it would fit..... Doesnt it feel better to have normal clothing on instead of hospital gowns?" Han kunne ikke forestille sig at hun brød sig om det, mest fordi med normalt tøj, følte man sig ikke så voldsomt som en egentlig patient

"Very much! I felt more sick in that clothing" indrømmede hun med et skævt. Hun trak vejret dybt og roligt ind, og fortsatte sådan indtil hun var faldet til ro. Hun var godt træt, men følte sig bedre tilpas. I det mindste lugtede hun ikke. Et suk slap over hendes læber, og hun lagde sig tilrette i sengen efter at have hævet sengegærdet. Derpå fik hun trukket tæppet om sig, hun frøs lidt. "Come and lie by my side.." inviteret hun ham mens hun rykkede sig for at gøre plads ved siden af sig.

"I can only imagine...." Så strøg han hendes hånd imens hun faldt lidt mere til ro og kunne bedre slappe af.
Da hun så bad ham om at lægge sig op til hende, smilede han roligt til hende og sagde: "Of course...." Så sænkede han igen sengegærdet og lagde sig stille op i sengen til hende. Derefter sørgede han for at ligge så hun kunne putte mod ham som hun gerne ville

Han efterkom hendes ønske, og lagde sig snart hos hende. Sengegærdet blev lagt ned, og hun puttede sig ind mod ham. Han var behageligt lun og hun stjal sig til lidt af hans varme. Hvor var det dog rart. Snart faldt hun. Helt til ro ind mod ham, og sukkede dæmpede. En hånd havde sneget sig over hans bryst, og hun gled øjnene i.

Det var en ganske særlig varme at føle sådan som hun puttede sig ind mod ham. En varme der var så bekræftende og kærlig. Som hun lagde hånden ind over hans bryst, lagde han armen mere om hende så hun bedre kunne mærke hans varme.
Der blev han liggende så længe som hun overhovedet havde brug for det. Han kunne jo også lide det

Det var rart at ligge i hans favn, mærke hans varme og den tryghed han kunne give hende. Hun lukkede øjnene med et suk, og fandt den ro hun havde manglet over natten ind mod ham. Pinligt nok, faldt hun hen i en døs i hans arme. Meget romantisk... ehm.. ja nok ikke. Hun var bare træt, mæt og ren.. og han var der, så roen lagde sig over hende og hun kunne åbenbart falde i søvn mod ham. Djævel eller ej, hun følte sig godt tilpas omkring ham.

Det var et klart signal om at den ro hun følte der, var noget hun havde haft meget brug for. Og det var fantastisk at kunne give hende den ro. Så selvfølgelig blev han liggende og lod hende sove som hun havde brug for, han nød alligevel at ligge der.
Da hun sov kom en sygeplejerske ind for at kigge til hende men Morgan fik gestikuleret at Apolline sov så sygeplejersken nikkede med et smil og listede af igen

Hun sov så trygt og stille, rykkede ikke særlig meget på sig, men fandt ro hos ham.. og stjal noget af hans varme. Heldigt han var så varm, for hun var rimelig kold lige nu.. eller i hvert fald i starten, men snart fik hun også varmen. Om det kun var varmen, ham, eller den vidunderlig duft han ejede og som formentlig var hans naturlig aroma der sådan beroligede hende, var ikke til at sige, men hun opdagede i hvert fald ikke sygeplejersken og sov videre. Noget tid senere - og da hun var tilstrækkeligt udhvilet for nu, vågnede hun langsomt. I starten var hun forvirret, men det hele vendte tilbage, og hun så op mod ham og smilede kærligt. "Sorry.." hviskede hun hæst og måtte rømme sig. "I didn't mean to capture you like this.." tilføjede hun blidt.

Han kunne ikke lade være med at smile som hun vågnede og svarede da også varmt: "No need to say sorry....." Da hun rømmede sig, nussede han hende blidt på ryggen for at hun mærkede hans ro.
Derefter sagde han ganske stille: "You did not capture me..... I stayed here by my own free will..... You seemed so peaceful...... Feeling better after some sleep?"

Hans blide kærtegn var rare, og hun sukkede dæmpede og puttede sig ind mod ham. Hans svar bragte et smil over de fyldige bløde læber "I did, thanks to you. I didn't sleep well last night.." indrømmede hun for ham. Han var bare så let at snakke med, fortælle ting til, det var helt underligt at opleve. Normalt ville hun aldrig være kommet med den indrømmelse, men måske fordi han var hendes psykolog, at tingene var nemmere. Ja.. hun kyssede på sin psykolog.. igen, det her var ved at blive en virkelig dårlig vane.

Han smilede sammen med hende og nussede hende så blidt som hun puttede sig ind til ham igen. "Well we better get you well enough to leave this place then....
Or i will sleep in the chair.... I'm not sure they will let me sleep here... Besides we have a dinner date"
Så kyssede han blidt hendes pande inden hun fik et varmt og kærligt klem. Måske betragtede hun det som en dårlig vane, men måske kunne han give hende mere end verden havde ladet hende indtil nu

Han nussede hende, og det var virkelig rart. Hun klagede i hvert fald ikke. "The chair is horrible, and I have no plans on staying here, not if I can help it" svarede hun og smilede kærligt op til ham. "As for our dinner date, that is however very important. I cannot wait till we can do something about that" tilføjede hun blidt. Hun glædede sig virkelig til at komme ud af sygehuset, det var bare ikke sjovt at være der, og desuden, hun foretrak at være syg hjemme hos sig selv, der var der i det mindste et ordentligt fjernsyn og en hyggelig sofa og alt muligt.