Let's tempt fate - [Open]

Tid: 22.30
Sted: Skov - tæt på en sø
Vejr: Køligt
Omgivelser: Ingen
Påklædning: Outfit

Mørket var faldet på, og for Sapphira betød det fyraften. Det havde været en lang arbejdsdag, men ganske produktiv. Eller noget. Hun var træt.. og glædede sig bare til at komme hjem og i bad. Adskillige mænds fået lå på hende efter arbejdet, for ikke at tale om hvor meget hun havde svedt i løbet af dagen. Normalt tog hun et bad efter arbejdet, men hun havde været rastløs efter at komme ud og væk.. hvad der lige gik af hende de sidste par dage, anede hun ikke.. men det var som om hun gik og ventede på at noget skulle ske. Noget stort.
I disse øjeblikke gik hun netop forbi søen, her stoppede hun op, og så udover omgivelserne. Det var måske småkoldt, men hun var for helvede varulv.. lidt kulde rørte hende ikke! Overvejelserne var mange; skulle hun hoppe i vandet her? Få sig kølet ned før hun kom hjem? På den anden side, det var ikke fordi hun havde nogen der ventede på hende derhjemme. Hun kunne selvfølgelig også søge sin flok.. sin pack, men på det sidste havde hun også holdt sig lidt fra dem. Før eller siden ville Alpha James dog kræve hun kom, og han ville sikkert kræve en forklaring. Et suk slap hendes læber, inden hun smed skoene og begyndte at trække af tøjet. Det hele blev smidt i en lille bunke, dør hun hoppede i søen for en kold dukkert.

Khá tog sit arbejde meget seriøst men også til en punkt hvor hans ensomhed begyndte at blive et problem. Når det kom til at opretholde balancen, var han efterhånden gået mere hen og blevet en bøddel end en egentlig forkæmper for netop balancen. For rigtig mange dæmoner, djævle og vampyrer havde han fået en nærmest Bøhmands lignende status. Men denne aften havde han besluttet sig for at koble lidt af. Nok var han viljestærk men alle kunne have brug for at koble af en gang imellem. Og dette var netop sådan en aften.

Khá

Han var gået ud på altanen og smidt trøjen så han nemmere kunne få sine vinger frem. Dog ikke helt hans sande form, men alligevel nok til han kunne få luft under vingerne.
Med et voldsomt vingeslag satte han fra og fløj afsted udover bjergene og ind mod skoven. Det var en skov der før hans genfødsel ikke bød ham velkommen. Der var flere vampyrer eller djævle der havde mødt deres endeligt på grund af ham ude i den skov. Denne aften var det dog bare for at klare hovedet. Han fandt snart et sted at lande ved en sø og i kraft af han var lidt i egne tanker, lagde han ikke mærke til om der var andre. Der lød et stort vingesus som han landede lidt væk fra søen hvorefter han fik vingerne til at forsvinde

Lydene udenfor vandet nåede hende ikke på trods af den skarpe hørelse. Vand havde jo en tendens til at sløre ens sanser, og mærket gjorde det ikke lettere at se særlig meget. Hun dukkede derfor under overfladen og svømmede rundt i noget tid, før lungerne krævede luft og hun derfor svømmede til overfladen igen for en håndfuld ilt. Vand blev gnedet ud af øjnene i samme ombæring, og det var sådan set her hun opdagede at hun ikke længere var alene. Med et dæmpede suk, svømmede hun mod land igen.. for hun gad i hvert fald ikke have sit tøj, mobil eller andre ejendele stjålet af en eller anden freak midt om natten.
Som hun kom tæt nok på, opdagede hun der var tale om en engel. Vingerne slog det rimelig godt fast, for ikke at tale om udstrålingen. Gutten her havde hun dog ikke mødt før.. og hvad fanden lavede han midt i skoven på dette tidspunkt?!
Omsider nåede hun kanten, og trak sig op ad vandet. Blikket gled kritisk over ham, inden hun gik hen til sit tøj. Kroppen nøgen og dryppende. I kraft af hendes arbejde var hun dog ikke nogen vlufærdig kvinde, hvorfor hun tog det ganske roligt. "What's an angel doing here in the middle of the night..?" lød det mistænksomt fra hende.

Lige så snart hun kom op af vandet, bemærkede han godt at hun var der. Eller i hvertfald kunne mærke nogen. Hun var tydeligt ikke blufærdig på nogen som helst måde, men det var tydeligt at han heller ikke var.
Ved hendes spørgsmål trak han bare lidt på skuldrene og ømmede sig en lille smule hvor vingerne var forsvundet ind igen. "Didn't think people came here anymore.... I came to clear my head... The walls of my home can be... Restricting. And what about you? Away from your pack?"
Roligt gik han hen mod vandet og virkede til at ville hoppe i. Ganske vist havde han selv en pool men han brugte den ikke. Og der var bare noget over vandet i en skovsø som denne.
Her ude var det kun dæmoner og djævle og lignende væsner der vidste hvem han var

Han virkede ... Underlig. Hun kunne ikke helt sætte fingeren på hvad det var. Det sjove var måske at han antog hendes spørgsmål som et ønske om en samtale. "This part of the woods belongs to my pack.. careful now, cause you are an intruder.." svarede hun i noget der skulle lyde som en venlig advarsel. Trusserne blev trukket på, inden hun vred der værste vand ud af håret.

Khá kunne ikke lade være med at fnyse lidt imens han smilede nærmest lidt for roligt.
"No it doesn't.... Are Werewolves not supposed to be guardians of nature? And if they see me as an intruder, then let them try and remove me.... Last time i was here, i healed the wounds of your kinsman.... Or at least a werewolf....."
Så lod han sig glide stille ud i vandet og vendte sig så om mod hende. "I am not just an Angel.... But you are more than welcome to go and ask your pack about me then.... If this is your forest, there should only be one pack.... "
Det var nu egentlig længe siden han havde set varulve der ude. Nærmest som om de var væk eller måske flyttede ind til byen.

Hans svar fik hende til at hæve brynet. Hvilke verden var han lige fra? "Dude... It's 2020, guardians of nature? Seriously? And the woods has always belongs to our kin..this is the only place we can hide from the stupidity of humans" svarede hun. Snart gled han bare ned i vandet, men vendte sig mod hende.
"I am not gonna ask them about anything, cause i don't care really. You are a tiny little angel, i think we will survive" lød svaret.

Han kunne ikke helt lade være med at grine af hendes kommentar, kunne godt se at han virkede gammeldags.
"Yes it is..... And it has been a very long time since I met an actually proud Werewolf.... Hide? Only people who are afraid hide....."
Hun vidste virkelig ikke hvem hun havde med at gøre men det morede ham egentligt. "One tiny little Angel? You are not the brightest member of your pack are you?... I already told you.... I am not just an Angel... That would be like calling you a dog... Are you?"

Han lashede godt nok tilbage, og virkede mere som en sårede hvalp end noget andet. "I don't care what you think, and i really don't care what you are either. You can call me what ever you want.. " hun gik igang med at få.tæjet på, og rynkede svagt på næsen. Den dukkert var ikke nok, hun skulle hjem og i bad for at få færten af de mænd af sig.

Han rystede lidt på hovedet inden han steg roligt op af vandet igen. Hun mindede ham godt nok om en, men han kunne ikke lige sætte finger på hvor.
"Normally i would go for ones name instead.... And yes it doesn't matter to you but i still want to show a little decency..... My name is Khá.... "
Kort stoppede han op som om han fik en tanke eller så noget. Som han kom op på breden, kørte han fingrene igennem det kraftige hår og sagde: "Listen..... I know you are proud and probably strong.... And you can be as indifferent or angry as you like.... But your pride does not cover your broken self...."
Kort blev der lysere som hans vinger kom frem igen hvorefter han satte fra hængte i luften.
"What path you walk is yours to find... Find the Castle in the mountains if you ever want council or advice.... Not that i suspect you would admit that"

Han kom op ad vandet, og blikket gled mod ham. En blanding af forundring og mistænksomhed. En præsentation faldt, og så gav det bedre mening. Jo hun havde hørt om ham, hun havde bare forventet ham større. Vingerne dukkede op, og han lettede da fra jorden, men ikke uden en besked til hende. Brynet gled i vejret ved disse ord. "Seems like it is the other way around.. just because you are broken, doesn't mean the rest of us are.." svarede hun bare.

Han trak let på smilebåndet af hendes kommentar og det blev stille og roligt klart for ham hvem hun var.
"Correct... That is why i was reborn..... And no it doesnt mean that others are broken..... But it doesnt hide the fact that you are Sapphira..... "
Noget fangede alligevel hans blik den mistænksomhed i hendes ansigt da han sagde sit navn. Så han landede stille igen og gik lidt tættere på hende.
"Why the newfound suspicion?..... All that changed was me giving my name...."
Hans øjne begyndte stille at få en gylden glød men ikke noget der egentlig virkede truende på nogen måde. "Call me curious.... But did the name matter in any regard?"

Hvordan kendte han hendes navn? Hun havde et alias når det kom til arbejdet, så det var umuligt derfra han havde hørt det. Snart landede han foran hende, og hun holdt opmærksomt øje med ham, og lod trøje være trøje for nu. "How do you know my name?" lød det ikke mindre mistænksom nu end før.
Han fortsatte snart med et nyt spørgsmål, og hun hævede brynet. "I have heard of you of course, but you don't look as huge as they describe.. i guess they have seen your true form then.. as this may only be your human shell.." de lysende øjne skræmte hende ikke. Hvorfor skulle de.

Han kendte ikke til noget med et alias men det kunne nærmest kun være hende ud fra hvad han havde hørt andre steder fra.
"To some extent a lucky guess.... Your personality traits combined with being a werewolf... Only one sounding like you.... So i assumed it was you and it seems i was right..."
Så nikkede han til hendes tanke om det nok var hans menneskelige form hvorefter han svarede med en nærmest frustrerende ro.
"Yes it is..... And if they said i was huge, they must indeed have meant my true form. Just no reason to assume my true form to go out here. It i highly rare that people are out here"
Men hvis der var en gruppe varulve der så den del af skoven som deres, så var der jo nok en grund til det

Det her var underligt. Hvor havde han hørt om hende henne? Han var jo ikke engang en varulv. "So.. how do you know my name? I am not as popular as you are afterall.." svarede hun forundret med oprigtigt nysgerrig efter at høre svaret.
"Well, it is also late. It doesn't really matter. Fact is, you are here.. i wonder why.." blikket gled kritisk over ham. Han var en sær størrelse, og efter hvad hun havde hørt, havde han mistede besindelsen i op til flere gange de seneste år. Hun vidste dog ikke helt hvorfor.

Han tænkte lidt over det men besluttede sig hurtigt for bare at sige det som det var. "I got a visitor one day in my castle... It was another werewolf... Tainted by undeath..... He told me about how he wished the best for the people around him. But he did not know how... It seemed a bit hollow though since he took a vampire for a mate...."
Han trak lidt på smilebåndet inden han så lidt eftertænksom ud.
"I came to clear my head a bit... was thinking about going for a swim and then something to eat... And you? "

Hans svar sagde det hele, og hun sukkede dæmpede. "My brother..." hun anede ikke hvad hendes kære broder havde fortalt denne mand. Det lød underligt at han havde opsøgt Kha til at starte med. "He is an idiot, mating a vampire?! And she is crazy too.. i have met her, she is out of her mind! Thinking herself a Goddess..and she smells dead.. just like he does now.. such a shame" lød svaret.
Han spurgte om hvad hun foretog sig her, efter at have forklaret sig eget ærinde ved søen. "I came to wash some of the smell of men of me.." svarede hun.

Khá stod ganske roligt men kunne tydeligt se hvordan det frustrerede hende voldsomt at hendes bror havde taget den beslutning. Set fra traditionel varulvetankegang, gav hendes frustration også ganske fint mening.
"They must fancy themselves quite the powercouple then.... I have never met her myself though.. But then again vampires usually fears me. Now and before my rebirth.... But i do get the feeling that she is very full of her self...."
Khá havde godt hørt noget om hvad hun arbejdede med så det gav fint mening det hun svarede.
"Then a good swim wasn't a bad idea... I can heal alot but not bad smell..." Et diskret forsøg på at lette stemningen en anelse

"You should be lucky no meeting her yet, she is not worth the trouble, believe me" lød svaret mens trøjen omsider kom på og det fugtige hår blev gjort fri af tøjet. "But.. what exactly did my brother want for you?" spurgte hun snart. Det var ikke fordi hendes Alpha bror var typen der bad om hjælp, ikke normalt, så der lød udsædvanligt i hendes ører at han skulle have efterspurgt hjælp hos Kha.
Hans forsøg på at lette stemningen, fik hende blot til at hæve brynet.

"Maybe it would solve alot of problems if she did.... " Han havde nu ikke tænkt sig at jage hende eller noget, det var jo langt fra første gang man mødte en vampyr med så høje tanker om sig selv.
Han tænkte lidt over hendes spørgsmål for det var faktisk ikke helt tydeligt hvad det egentlig var Charlie ville opnå den gang. "I am not sure to be honest.... He expressed concerns about not being able to be there for those who mattered to him.... But from what i can hear, he chose to walk that path anyway when he joined with her.... A bit of him seemed like he wanted to be free of her taint but he was pulled back from acutally doing it..... I can cure pretty much everything except death.... But he needs to want it to be healed"

Hans svar var i allerhøjeste grad forvirrende. Healere hvad? Hvad gjorde den vampyr sig ved hendes broder?! "What's that supposed to mean? He was hurt? Wanted out of it but couldn't? Or wanted to heal her?" om det var spørgsmål til Kha eller om hun bare tænkte højt, var svært at sige, men kæft hvor ville hun gerne vide hvad Charlie havde haft i tankerne. Manden havde været så selvsikker ved deres møder, og havde ikke ville høre et ondt ord om sin såkaldte mage. Et fnis blev kvalt. "Our kind mate for life, and usually we don't chose who we mate to, it is decided for us.. i can't believe she is his chosen mate.. not a vampire...besides, he is an alpha.. we need him to reproduce.. he can't do that with her..!" ja det irriteret hende grænseløst at hendes kære broder havde været så dum!

"My guess from how he behaved is that he wanted out but could not on his own... I cannot say how bad it is now of course...."
Charlie havde også virket ganske selvsikker men vidste også godt at det ikke var det smarteste valg han havde taget. Han var godt klar over at det ville støde dem begge to ud fra deres respektive samfund.
Khá trak lidt på smilebåndet inden han sagde: "You believe it was chosen?.... It was but only because of what she did.... I could sense his mind was not his own... How it looks from her perspective is anyones guess... But she did some kind of ritual to lure and in a sense force him as her mate.... That would at least be my guess from how his state of mind was.... Such rituals are not uncommon among vampires"

Hun fnøs. "He is such an idiot, i tried to talk to him, but he thought himself better.. as if he knew everything. Such an idiot.." der var frustrerende at tænke han var så dum. Han var så respekteret i deres samfund, eller havde været, indtil han havde trukket sig fra det hele og valgt en vampyr frem for sin egen slags. Hvad kunne man gøre? Ikke noget andet end at acceptere det indtil han selv kom og bad om hjælp. "Let's hope he realizes it before it's too late" lød det snart fra hende med et dæmpede suk.

Khá kunne ikke helt lade være med at tænke sit, der var nok ikke nogen af hverken hende eller Charlie der var helt uskyldige.
"Have you tried talking to him without that attitude?... Might not be the easiest thing but it should be possible"
Så rystede Khá lidt på hovedet, han kunne selvfølgelig godt forstå hun håbede men det virkede bare ikke til at håb var nok. Der skulle noget mere drastisk handling til.
"He knows..... But he cannot get out himself.... And if you really want to help your brother to become the werewolf he should be, then persuade him to come and get help at my castle.... I can cleanse her corruption... But only if he wishes it himself..... The proud werewolf is still in there"

Hun kvalte et fnys "I don't owe him anything! He killed our pack and i was left alone for years.. he can stay in hell for all I know" Svarede hun tydeligvis uimponeret over din såkaldte broder. Han havde haft chancen, og resten var op til ham.
Hun samlede resten af sine ting op fra jorden og stak dem i lommerne. "And you my friend, should start helping yourself before you try to help others.." han havde vidst selv brug for en hånd af en art.