Nightmoon(Titan Rakarth Azrail=privat)

,, Sygeplejeske.. har den store og mægtige hersker, dog brug for sådan en?" han smilede, og overdrev bevidst.. Rygterne som Zane, så ud til blot at være rygter, ligesom rygterne om konflikt og død og ødelæggelse også så ud til at være noget der kun var rygter.. overdrevne rygter, hvis indhold ikke eksisterede. Sådan var det ofte, Titan havde været vidne til det mange gange efterhånden.. hvorfor var det så en overraskelse at dette også kun var tomme rygter?
Alt det her havde han set før, lande, byer og steder som levede på rygter.. Levede på de ikke eksisterende ord og begivenheder.. Indbyggerne levede som i en idyllisk landsby, når man selv kom, for at tjekke rygternes troværdighed. kunne han ikke også være ligeglad, når det kom til stykket? kunne han ikke? konflikt og barskt lederskab var det i hvert fald ikke. det var sikkert! en skam.. Titan levede på den slags.. konflikt betød at kedsomhed blev fordrævet, og Titan var en person som ikke kunne klare et liv i kedsomhed, et liv uden konflikt.. Derfor hændte det ofte, at han selv måtte skabe disse ting, bare for ikke at kede sig ihjel.

han sendte hende et hævet øjenbryn.. Basse var ikke noget han ofte blev kaldt.. men det hørte vel med, tænkte han? nyt land, nye skikke, nye navne og nye skikkelser? en uundgåelig ting, som selv ikke han kunne undgå.. selvom han til tider forsøgte på det.
,, Gå blot, jeg følger dig.." han forsatte med at gå, mens han betragtede omgivelserne. lige ind til at hun spurgte om noget nyt..,, huh? skove? hvorfor spørger du om det?" han så undrende på hende, hvordan faldt det hende ind at spørge om sådan noget?

kajika sagde"den der Accent?? den er udlandsk og lyder skam ikke at den kommer fra et land uden tørke og sandede gader??? og landskab lagt i øde?? men altså hvad ved jeg? du er jo vampyr og det sikkert ikke det eneste du har oplevede og ja du ved skove? frodige trær disse her mærke små skovsøer ?? og dyrliv selveste inde i dybet af disse mærkelig skove hah??" hun blinkede i det hun satte kurs ud fra Terra og så mod ham i det hun stoppede let op og betragtede hans figur og sagde"Hmm vil du med eller er du bange for at få flænset din smukke hvide uskyldig udtrykkende kappe" hun blinkede i alt sin drilskhed og betragtede dette område som verne uvigtigt men dog vigtigt nok til at skulle studeres og svarede først nu på hans nuværende lille spøg om Zane"Ja nogen gange jeg kunne ha slået ham ihjel en dag han var så udmattede at han ikke kunne trække vejret men i følge de fleste så hjalp jeg ham?? vist eller noget i den retning og han ville helst ha hjælp fra mig men det har vel os noget med dette forelskelses noget at gøre tror du ikke Titan eller måske burde vi gøre dig til sygeplejerske og så kunne du jo få ham helt for dig selv tihi!" hun grinte og vidste udemærket godt at han ikke var til fyre efter det sidste ansigtsudtryk han gav da hun sagde sådan i retning af seksualitet, men dog elskede hun at drille lidt med det og sagde lidt ingående og dog alligevel lumsk"Hmm?? så Titan hansom heh.... fortæl lidt mere om dig selv som" hun gik hen til ham og puffede blidt til ham og sagde"Hvor du boede før?, eller hvor du har været rundt i verden?, eller hmmm hvem du har forelsket dig i en gang eller om du overhovedet har??... siden du jo er hel vampyr og de fleste intet føler mest..... til tider tror jeg det er??"

Hun roede sig lidt i håret i det hun blidt prikkede til ham i siden så det næsten ikke var til at mærke og dog.... så var det en lille anelse at mærke i siden blødt og dejligt, mens hun betragtede ham og grinte let, hun havde mærket ved hans brystkasse hvor kold han var og det var facinerende at han ikke besad denne trang til hende som alle andre gjorde altså blod trang af vampyr efter som hun var blanding af det mest lokkende for vampyr??..

han svarede det første, beholdt den søde, rare maske han indtil videre havde båret uden problemer.. ,, Hm, du er ikke langt fra.." svarede han.. hun havde ret, han havde været mange steder, set meget og oplevet endnu mere.. og det til trods for hans unge alder.. alligevel overraskede det ikke.. de omgivelser man fødes i, vil påvirke en til evig tid.. Selv byens navn, vil være vigtig! - og hvad var bedre end en by der betød 'den evige'.. Skæbnens vej for titan så ud til at være god..
han hævede det ene øjenbryn, men forblev i den høflige tone.. ,, jeg tror jeg tager chancen.." svarede han kort. Titan havde for længe siden indset, at det bedste billed, var det som blev skabt af andre.. Det var det mest troværdige! derfor lod han hende snakke, som om han intet kunne.. Tro at der kun var det smukke tøj. at der kun var denne accent.. kort sagt; Titan lod pigen skabe billedet af ham, uden at han selv blandede sig, sagde om det var rigtigt eller forkert. bare lod hende om det.
,, godt han har dig var?" svarede han let, og indså at han havde sværre ved at smile.. Det blev kun en skæv grimasse.
,, jeg har boet mange steder.. det er vel lidt ligegyldigt ikke?" han undgik at svare på de spørgsmål om hans følelser..
de øjnene der før havde indholdt varme, så ud til at blive kolde.. mørkere. det var tankernes skyld, minderne, som lige nu, banede sig vej gennem hans indre.. Titan bed sig tankefuldt i læben, mens han så ned.. tavshed..

Kajika gik stille mod skoven i det de gik rundt der inde betragede hun vær en lille smuk gren blade eller hvad der nu ellers rørte sig her og der, hun vidste ikke hvad hun egenlig skulle sige og sagde"så ?? Titan er der slet ikke noget du gerne vil snakke om eller spørge mig om?? altså du spørger bare løs vis det er" hun grinte let i det hun betragtede skoven og satte sig let på jorden og hørte et vandfald ikke så langt der fra og sagde"så titan kan vampyr godt tåle vand, fordi der er jo så mange myter om vampyr og nogen siger i kan og andre siger i ikke kan og så der os det med sollys og det med blod og ja alt muligt, i så facinerende og alligevel så mystiske fordi i gir næsten aldrig noget af jer selv til kende syntes jeg ikke, jeg vil virkelig gerne lære den rigtig dig at kende vis det iorden" hun smilede lidt i det hun rejste sig op og hoppede imellem nogen krogede grene lettere smidigt og stod nu ved siden af et mega vandfald der var smukt med en fordig sø der var gennemsigtig med blød sand strand sand og sagde"Wauw det vidste jeg ikke der var inde i skoven??"

Kajika gik for sig selv hen til vandet og betragtede dens mærkelig udseende af vandet der stille bølgede og brusede, hun roede sig lidt i håret og sagde"Hmm det ser ikke sikkert ud.... eller normalt??"

Titan så mod det de gik mod ; skoven. Selvfølgelig havde han set skove før.. Gået i dem.. ja sågar dræbt i dem. i Skovene, kunne alt skjules, om det så var hemmeligheder, skrig eller skatte. Alt kunne gemmes. Gemmes og glemmes. Han var mester i den slags. Det var hans job.. Få folk til at blive gemt, og glemt! Nu stod han i en ny skov.. Med et nyt væsen, i et nyt land. Smilet afslørede et strejf af kulde.. ,, Kommer der tit folk her?" han så kort på hende, for der efter at vende øjnene mod landskabet som udfoldede sig for deres blik.
Det var smukt, indså han.. Men der var ikke noget nyt. Verden var smuk. Titan så alt som noget smukt. Han fandt det smukke i en solnedgang, ligesom han fandt det smukke i et offers sidste skrig. sidste vejrtrækning.
Det var ikke alle som kunne være enige. Faktisk fandt mange mennesker det ofte mærkeligt, at han kunne se det smukke i andres død. i andres smerte. Men Titan vidste hvorfor; De var blinde.. De indså aldrig at liv og død, var en og samme ting.
,, Tåle vand? " Titan tænkte sig lidt om, han havde aldrig tænkt over det. Regn så han ikke som vand.. regn var anderledes. ,, Det kommer an på hvad du mener med at tåle?.. Vampyre kan vel tåle vand som mennesker? det kommer blot an på hvor meget vand du har i tankerne.." han tænkte ikke så længe over det.. Vand var ikke interesserede.
Et syret smil, kunne ses i hans øjne, for en kort stund.. Der skulle ske noget.. Titan vidste at han ikke ville klare det hvis der intet skete. der måtte ske noget . Nu!
,, Kan du? jeg mener... Kan din race?"

Kajika vendte sig mod ham og rystede på hovedet og svippede lidt til nogen grene med hænderne og sagde"nej faktisk ikke kun i weekenderne mest lørdag så nej der kommer aldrig nogen i hverdagene hvorfor da??...." hun lod sine øjne hvile på ham lettere opserverende i det han havde dette udtryk i ansigtet i små revner i hans smukke hud der var umulig at se for en anden men hun havde studeret de fleste mennesker og væsner og havde lært at tyde ansigts udtryk... Kajika rejste sig op og sagde"sådan noget som at bade?? tænkte jeg på??" hun rejste sig helt ud i det hun strakte sig med armene foldede foran hendes krop og så over hovedet i det hun gabte let for at få ilt til hjernen og energi i kroppen men opdagede så titans sindsyge blik eller sindsyge efter hendes mening og vaklede lidt bagud og sagde"Hmmm.... er der noget galt Titan" hun var klar til kamp vis det kom så langt hun kunne godt klare ham, troede hun da dog var han sikkert langt stærker end hende men hun havde dog klaret nogen der var langt større end ham efter hendes mening så han var ikke den helt store udfordring... efter hendes mening, hun gik få skridt bagud i det en gren knækkede bagved hende af hendes egen fod stivnede hun ved lyden og sagde"du gør mig intet vel, fordi det vil være værst for dig selv"

Titan træk på skuldrende.. ,, Fordi jeg ikke ville støde ind i flere folk ?" svarede han, og sagde det med en ligegyldighed. Det var ikke en undskyldning; han ville ikke støde på flere.. ikke nogle afbrydelser.. ,, Dette sted er jo næsten perfekt.." svarede han og smilede igen varmt. Mest henvendt til sig selv. Dog var det ikke perfekt. Intet var perfekt.. En ting, som folk havde det med at glemme, glemme at det at være perfekt ikke kunne opnås! Men Titan ville ikke nævne det for folk, eller huske dem på det. For dem der ikke havde indset af perfektion kun var en fiktivt begreb, var de bedste folk. Det var nemlig dem, som skabte det perfekte billed. Titan huskede det tydeligt, hvordan den foregående Kalif, var opstillet som perfekt af befolkningen. Hans navn havde tilmed betydet Perfekt. Titan smilede ved mindet. Det var det der havde fået kaliffen til at få al den magt, for i de bange indbyggers øjne stod han som perfekt. og intet perfekt kan ødelægges. Smadres og dø. For død rammer ikke den perfekte!
Derfor havde Kaliffen levet i sus og dus, til Titan havde fået ordren, Og ramt det ene punkt, hvor der ikke herskede perfektion. Kaliffen var død. Det perfekte var død. Indbyggerne var i chok over denne kendsgerning. Titan var blevet rigere.

,, Hm.. det ved jeg ikke." svarede han, til spørgsmålet om badningen.. Han slog en kort, og en smule hul latter op.. ,,Galt? hvorfor skulle der være noget galt? udsigten er jo god, og der er ingen forstyrrende væsner?" han smilede skævt. Det var ikke til at vide om han mente Landskabet eller Pigen, da han snakkede om udsigten.. muligvis begge dele..
øjnene blev straks alvorlige.. ,, Stoler du ikke på mig?" han trådte tættere på hende.. greb hende om skulderen, og sagde med rolig, ja forførende stemme.. ,, du skal ikke frygte mig.. forstår du det..?" det var som om hans rolige stemme sang.. fik enhver til at blive tryg.

kajika gik få skridt bagud i det hun hørte suset fordi han gik hurtigere og mærkede hans arme og rødmede let i det hun hørte den dejlige forførende stemme lukkede hun blidt øjnene og sagde svagt næsten stønnende og elegant med en smuk yndig rolig undertone i sin meget dejlige bløde stemme"Okay... Titan jeg frygter dig ikke, du bare så..... så mystisk og forusigelig.." hun så på ham og så ham direkte i øjnene i det hun let lod sine smukke lange finger kærtegne hans bløde skin der alligevel var så kold men så smuk og anderledes i forhold til andre vampyr og sagde"Titan.... hvad tænker du på??" hun prøvede ej at forfør ham hun ville blot ha sin hånd der til vis han prøvede at suge blodet fra hendes gyldne smukke blodåre der indholdte ren kongelig blod der havde overgået så mange generationer så de var blevet glemt til sidst desværre. Hun trak vejret blidt hun var den eneste af dem man kunne høre fordi vampyr trak ej vejret, dog gjorde nogen for at virke menneskelig, hendes brystkasse udhvidet sig i det hendes brystpati strittede lidt mere men blot fordi hun havde været panisk i få sekunder de var ved at lægge sig så hvidt som hendes brystpati var ved at blive normal afslappet end spændt og stærkt..

Hun betragtede ham med de krystal blanke dådyr øjne der stille glinsede i dette smukke måne skinds rammer, og lod blidt hendes hud funkle af sig selv nærmest spejle sig tilbage i det hun blot stod der overfor den forførende titan hun lige havde mødt og ikke vidste om hvor hvidt hun kunne stole på ham eller ej??... Hun smilte over de smukke rosa lyse læber der blidt lod sig fugte med den jordbær bløde tunge og blot for at fugte dem ikke til et kys, de gav et blidt skimt fra sig i det månens stråler ramte blidt og træerne hvislede og dansede med vinden så vel som hendes lange hår hang blidt og flagrede

Titan slap ikke hendes skulder. Lod sin hånd ligge. lod hende sige sin grund til at hun ikke kunne stole på ham - helt.. en skam.. En skam at folk var sådan, så ængstelige og så bange for at gå en anden vej, for at møde et nyt menneske, eller... ja, indse deres fejl?
,, er det dårligt? .. læg dine bekymringer til side... stol på mig, i stedet for at frygte.." han betragtede hende, og lod to fingre glide ned over hendes kind. ,, Slap af.." hans stemme var rolig, fløj på den lette vind, med en rolighed, der skabte tryghed. der fik hver en angst til at ligge sig og dernæst fordufte.

,, Lige nu? på.. " han tav kort.. kunne ikke komme tanke om noget, ,, Det ved jeg ikke helt.." svarede han så. og lod sine mørke øjne se ind i hendes blå. men Titan tænkte, på hvad var dog ikke godt af vide.. han rykkede helt hen til hende, så de stod helt tæt.. Hans kolde ydre mod hendes.. ,, ..For.. " han lænede sig frem mod hendes øre, og lod ordene blive hvisket ind i hendes ene øregang.. ,, Hvad er der at frygte?.. jeg er blot en simpel fremmed ikke?" han fjernede sig igen.. og så mod vandet, mens hans udsagte ord blev siddende i luften.
han ventede.. man kunne se det; Titan ventede. Stod der og så mod vandet, uden at se det.. uden at betragte den flotte udsigt. Han kunne kun vente..

kajika rødmede let i det hun mærkede hans krop og gav et lille støn fra sig af den dejlige følse i kinden som var der tusinder små elektro magnetere der lod sig køre hen af hendes kind som var hun metalisk i det han flyttede sig med disse ord hængende tog hun ham blidt i hånden og sagde med en blid rolig stemme der var nysgerrig og facinerede af denne fremmede han nu kaldte sig"But then let me know you better..... stranger" hun smilede meget i det hun snakkede engelsk flydende og smukt efter som hun havde lært det som lille for at kunne omgås i denne verden og lod ham blidt blive hemmeligt presset bagud i det hun gik hen mod ham lagde blidt hånden på hans bryst og tvang ham let tilbage og så ham dybt i øjnene man kunne se de intense glimt i hendes øjne der gav de smukke dådyr blå øjne et rav Fox agtig udseende i det hends øjne smukt glimtede i denne gulige farve og blålig, mens de nærmest mødte hinanden i hendes øjne som var det varme mod kulde, blå kulde og rav orange varme, ild og vand" frygter du mig da" sagde hun forførende i det hun lod blidt pegefingeren og lange fingeren blidt gå nærmest bevægelse med de to finger op af hams brystkasse og mærkede hans hals med fingerne der blidt kørte op af den til hans kæbe og lod den gå om til nakken af ham og rykkede sig helt op af ham mens de stod op af træet og sagde"jeg vil lære den rigtig Titan at kende, ikke ham jeg tror han er ud fra første øjekast..... giv mig indvendinger vis jeg siger noget forkert om dig...." hun betragtede et kort sekundt hans læber og rødmede i det denne opførsel forkom hende helt anderledes og ukendt sådan havde hun aldrig været før??......

han betragtede hvordan hun blev, og hvordan hun hev ham til sig.. Han fulgte med.. Lod hende gøre det, uden nogen form for protest. ,, Hvordan vil du have jeg skal bevise det?" han så på hende, som de stod der, helt tæt igen.. ,, Lære mig at kende? .. det kommer til at tage lang tid.. meget lang tid.. det du godt klar over ikke?" han smilede skævt. ,, men du kan da godt begynde at gætte om mit liv hvis det er det du ønsker.. " han så lidt ned. mærkede hende, som hun stod helt tæt på. Følte hende..
men før hun nåede at sige noget lod han igen hånden røre hendes venstre kind, lod de kolde fingre glide ned over hendes bløde hud, helt ned.. Til halsen.. som blide kærtegn, uden ord.
han kunne mærke hendes blod under den sårbare hud på halsen.. Dog betød det intet. eller.. næsten i hvert fald.

,, men hvorfor..?" han lod igen munden være ud foran hendes ene øre.. ,, hvorfor vil du lære mig at kende?" denne gang, fjernede han sig ikke.. og hans mund, lod han forsat være ud foran hendes ene øre, mens de hviskende ord endnu synes at eksistere

kajika rødmede let i det hun betragtede ham og sagde"fordi du mystisk, spændende og facinerende jeg vil lære mere om dig lære dig at kende og lære dit indre væsen at kende, du virker som en der blot lader folk tænke om dig som de tror du er og ikke lader folk se den du virkelig er på trods af du ikke har benægtede nogen af de indtryk jeg syntes du gav mig eller de bemærkninger omkring dig alt jeg har sagt om dig jeg tror og ikke tror kan umuligt passe fuldt ud, du må være mere end det jeg blot tror du er titan" hun lukkede blidt øjnene i, i mens hun stille mærkede at han gik hen til hende og hans mund udenfor hendes øre og hviskede i hans blidt fordi nu var det der jo lige ved siden af hende. Hun kunne ikke lade vær med at lade et smil komme hende til gode... hun rørte blidt hans kind nu og lod den sno sig om hans nakke blidt og hviskede med lange smukke yndige toner der var som en engels smukke vinge slag i hans øre mens vinden puslede om dem dog ikke fordi der var nogen men blot på grund af den sensuelle vind der blidt ramte deres hud mellem dem, kold og varm..... det var hvad de var nu kulde og varme...

"Fordi jeg er intresseret i dit væsen og dig nu..... du har forført mit nysgerrig indre væsen og det vil lære dig bedre at kende .... titan det vil lære den virkelig titan at kende ikke den falske.... som blot lader andre få et andet syn på dig som væsen og dit indre"

Titan smilede uset. hun ville aldrig komme til at lære ham at kende, lige meget hvor mange dage, hvor mange år hun brugte, indså han, han ville forblive et mysterie. ikke fordi han ikke ville snakke om sig selv, for det ville han til dels. nej, mest fordi han vidste hun ikke ville forstå de ord han ville sige. om det så var på hans modersprog eller ej.
Dog gav han ikke udtryk for at han vidste hun aldrig ville forstå ham.
,, Hvad vil du da vide..?" spurgte han roligt.. ,, Hvordan vil du lære mig at kende..?"
han lod sine læber strejfe hendes hals.. Bare for at se hvordan hun ville reagere, om hun ville synes om det, eller hade det, og skubbe sig væk.

det var ikke et kys, det var bare en berøring. en berøring som englevinger, mod hendes frie hals.. en berøring der ville føles som en let kildren, behageligt.! ellers gjorde han intet, ventede kun på hendes svar, og hendes reaktion, på hans tavse handling

kajika nikkede stille og sagde"hmm.... det lyder vel ok så men jeg vil lære mysteriet i dig ! titan jeg ber dig jeg vil lære dig og vis jeg ej kan forstå dig så det os lige meget fordi ligeså snart man forstår personen så forsvinder magien i personen og visner stille til en død blomst i en kiste der blidt bliver båret af sønderen der rev mysteriet i stykker" hun blinkede i det hun talte utrolig billede sprog der og favrigt for fantasien til at forstille sig denne lille pige kunne rive det i stykker og så bære en hel kiste med en vissen død blomst i blot for at vise den hengivenhed og sorg over at ha dræbt den.. Hun rødmede i det han lænte sig ned mod hendes hals gik hun få skridt tilbage men mærkede så den lille berøring på hendes hals og bed sig let i læben i det hun hviskede nærmest til ham som var der nogen nær dem selv om der ikke var det"hvad..... hva??? gør du titan" hun rømmede sig let over de smukke blege kinder i det hun ikke forstod hvad der skete hvorfor han gjorde det og tog blidt fat i hans trøje klar til at skubbe ham væk vis han prøvede på noget med sine tænder eller noget seksuelt

,, hmm.." Titan lyttede ikke hvad hun sagde. han hørte det ikke.. For stemmen i ham, hviskede til ham og forstyrrede..
hun træk sig væk og Titan lod et skævt smil træde frem, på den fine mund.,, skulle bare lige prøve, for at se hvad der ville ske" svarede han oprigtigt. ,, se det som min måde at lære dig at kende.." han så kort rundt.. før han igen vendte sin opmærksomhed mod hende.. ,,Du bliver hurtigt bange, ser jeg.." han lagde hovedet på skrå.. ,, men, der er intet at frygte, hvis jeg ville dræbe dig, eller bide dig, havde jeg allerede gjort det." svarede han roligt..

han så kort ned på sine hænder.. overvejede hvad han skulle..

kajika rødmede let og bukkede i det hun sagde"årh undskyld det jeg virkelig ked af det er min natur jeg ved jeg noget af en kylling selv om jeg er trænet i kampsport i sværd fægting og kniv drab så jeg ikke den bedste og jeg er dårlig til alt med vold og nærkontakt Titan undskyld" hun så let uskyldigt ned i jorden mens hun prøvede at bevare roen inde i sig selv mens hun stille kunne høre ham snakke og kom tæt på ham igen og så ham alvorligt i øjnene dog med dette specielle glimt i dem og sagde med blide næsten slange forførende agtig som lokkede hun ham"undskyld..... og hvorfor ville du det titan være så tæt på et skøbeligt væsen som mig og virkelig?? ville du så ha dræbt mig, nu??" hun kiggede mere lettet på ham dog med lidt skræmt ansigts udtryk men slappede så af og hviskede i hans øre blidt"hvorfor ville du gerne berør min hals" hun mærkede sit blod suse igennem hver en åre og hjertet pumpe mere blod rundt i kroppen mere adrenalin i det hun stod så tæt op af ham for at få sit svar som hun ny syntes hun fortjente???.... men om han også syntes det sammen var hun jo ikke så sikker på???... kajika smilte i det han havde kysset hende på halsen bed hun ham blidt i øreflippen og trak sig let væk igen og blinkede drilsk"Det var hævn for det lille berøring på min hals titan" hun rakte sødt tunge og grinte let...

Titan rynkede kort brynene.. og lagde en hånd for hendes mund.. ,, Sshhy... ikke sig undkyld.. " han brød sig om det. undskyld var et af de ord som aldrig burde eksistere.. Undskyld, kom af undskyldning. verdens mest forhadte ord.. eller næsten i hvert fald..
han fjernede hurtigt hånden og så atter rundt. mens han lyttede.. ,, hvis min ønske var at dræbe dig, havde jeg ikke spildt min tid, med at snakke og lære dig at kende vel?" han så på hende..
,,.. du duftede bare.. jeg måtte bare lige.. " han så på hendes hals..,, du skal være glad for at jeg har spist" han smilede drillende.. ,, ellers havde jeg med sikkerhed bidt mig fast der.."

kajika grinte i det hun blidt kørte en finger hen af sin hals og lod blidt blødet flyde fra det lille snit der passede til en mund, hvor man rundede den lidt, et lille snit på knap nok 4-5 cm og hun smilte blot og sagde"virkelig?? havde du det Titan og okay jeg skal nok stoppe med at sige undskyld så om forladele" hun blinkede til ham og ville altid! ha et eller andet ord at bruge i stedet for undskyld, hun kunne ikke lade vær med at drille titan lidt i det hun stille gik fra ham lidt og smørrede stille blodet på hendes pege finger på højre hånd og svang det blonde hår til den side hvor hun ikke havde skåret hul og smagte blidt på sit eget blod med tunge spidsen blidt ramte fingerens spids hvor der var en blod dråbe og sagde"mmmh?? Hmmmm... jeg kan stadig ikke se hvorfor mit blod er sås eftertraktede???" hun havde set så mange vampyr angribe hende selv!.... paris/frankrigs leder en af dem Ahngel.... der havde jagtede hende og deer blødte hun ingen gang, hun var dog en blanding af deres livretter men de burde vel kunne styre sig??... hun gik stille hen til vandet smed skoene og gik ud i det til knæene og lod blidt den blodige hånd køre ned i vandet mens det fra halsen stille dryppede mod vandet som vand dråber.... sådan lød det os

Titan indså, i dette øjeblik, at det han i virkeligheden havde stoppet hende for, aldrig ville blive til noget i denne omgang.. omvendt betød det ikke så meget, og ved større eftertanke, passede det faktisk Titan at deres første 'møde' var endt uden problemer.. eller.. det var ikke slut endnu.. men næsten, for Titan var af den overbevisning, at det skulle slutte, før fred endte i kaos.. han havde ikke tid til kaos nu.. ikke med hende i hvert fald.

han smilede lidt af hendes ord.. før han selv, med sin udenlandske accent sagde. ,, Jeg vil forlade dig nu.. " han så lidt på blodet der forsvandt, og en lille stemme dybt i ham blev ved med at gentage de samme ord, igen og igen Ikke endnu... ikke endnu...ikke endnu..
han bukkede let, mens han bevarede den falske illusion. ,, Rart at møde dig.. vi ses vel.." han vendte sig om.. Det var tid til kaos, og hun havde været så heldig at trække frinummer.. Det ville ikke ske næste gang, vidste han, og et koldt smil kom til syne ved tanken.
så gik han, og efterlod hende tilbage...


//out

Kajika så efter titan og sagde"titan hvor skal du hen..... får jeg dig at se nogen sinde igen??....." hun betragtede ham med blodet ned af halsen og gik op af vandet i det hun lige nået at fange ham og kramme ham blidt hurtigt og blidt i det hun nikkede og sagde"det var skam også rart at møde dig titan..... jeg håber virkelig jeg får dig at se igen på et tidspunkt..... det ville virkelig ærge mig vis vi ikke fik hinanden at se??" hun betragtede blidt det lumske smil og noget i hendes mave rørte på sig... en skidt fornemmelse af kvalme og at det ikke ville ende godt det der snart skete.... hun frygtede lidt for næste møde men han havde sagt hun ikke ville komme til skade hun skulle stole på ham så det gjorde hun for nu........

//Out//