Frokostpause || Roar

"Øhm...gymnastik?" Han lagde spørgende hovedet på skrå, selvom Stéph nok vidste ligeså meget som ham selv hvad han skulle ha'.
"Ej, jeg ved det ikke" Han trak opgivende på skuldrene idet han rejste sig op og så mod udgangen. Måske kunne han nå at flygte!

Stéph tog fat i hans arm. "Kom med, så skal jeg vise dig, hvor du kan se, hvad du skal have." sagde Stéph og trak Roar gennem gangene. De endte ved indgangen, hvor opslagstavlerne hang. En til hver klasse. Han trak Roar hen til 1.g'ernes opslagstavle.Han gav slip på armen. Han vidste ikke helt, hvad han lavede.

Roar udstødte et lille "Uih" da der kom et "overraskelses angreb" fra Stéph og han lod ham trække ham med, uden det store brok.
Han så forvirret på opslagstavlerne da han ledte efter den time han skulle have. Lydene fra folk var forsvundet, da de var de eneste to tilbage.

Stéph vendte tålmodigt på, at Roar fandt ud af, hvilken time han skulle til.´Han var selv ligeglad med hans time, det var alligevel fransk, de skulle have. Hans lærer havde intet imod, at han skippede time af og til, især hvis han havde en god undskyldning. Men dette var kun, fordi han kunne tale flydende fransk.

"Gymnastik...jeg havde ret..." Smilte han og så op på Stéph. Han rettede sig op og satte hænderne om i nakken.
"Hvad skal du ha'?" Spurgte han roligt. Han var ret ligglad med gymnastik. De skulle alligevel sikkert løbe eller sådan noget...

"Jeg har fransk." sagde Stéph og smilte. Han havde på fornemmelsen, at knægten her ville skippe timen, så det måtte han vel gøre noget ved. Han tog igen fat i armen på ham. Hvorefter han gik ud af hoveddøren. Et stykke mod højre var idræthallen for skolens elever. Stéph begyndte at gå derover af.

"Hey! Nej! Giv slip!" Lød det fra ham, da han så hvor de skulle hen. Han havde slet ikke lyst til at have gymnastik! Han løb hver dag...næsten. Og spiste sundt....noglen gange.
Pointen var at han både var adræt og smidig nok til ikke at have gymnastik!

"Du kan ikke skippe fra time. Det er en nødvendighed. Og du kan jo bare overfor din lære bevise, at du er bedre og ikke behøver at have time." forklarede Stéph og trak afsted med Roar, selvom han ikke ville. Han skubbede døren op til hallen.

"Hvad med dig selv, skulle du ikke ha' fransk?" Spurgte han stift og holdte fast i døren så Stéph blev nød til at stoppe.
"Giv slip!" Beordrede han og prøvede at trække sin arm tilbage, mens han hev i døren.
Hans mor ville da være vildt stolt af ham hvis hun så ham nu!

"Fint." sagde Stéph og sukkede, han gav pludselig slip på Roar. Ja, han skulle selv være til fransk, men det var ikke nødvendig, når han var blevet født i Frankrig. Han havde kun trukket Roar herhen, fordi lærerne kunne være strenge, når de opdagede, at en elev pjækkede fra time. Stéph gjorde det faktisk for Roars skyld, men han ville ikke hjælpes.
Stéph vendte ryggen til Roar og begyndte at gå mod sit eget undervisningslokale.

Roar tumlede en smule baglænds da Stéph gav slip på hans arm, men han holdte sig dog på benene!
"Må jeg gå med dig?" Spurgte han og fulgte efter Stéphan, som en lille baby kylling der fulgte efter sin mor.
Det var kedeligt at have gymnastik... der var bedre ting at foretage sig i livet end det!

Stéphan ignorede Roar, han var lidt irriteret på ham. Han åbnede døren til hovedbygningen og gik mod skabene, hvor han åbnede et skab og fandt sin skoletaske frem. Han begyndte at gå videre ned ad gangene, ned mod undervisninglokalet til fransk. Hvorfor kunne Roar bare ikke se, at det var til hans eget bedste?

Roar blev ved med at følge efter ham intil de var kommet til Stéphs klasselokale. Roar stoppede op og stillede sig op af muren for at vente til han kom ud.
Han lod sig glide ned af muren så han tilsidst sad på gulvet med ustrakte ben.

"Stéph, det var godt du kunne komme. Hvad er din forklaring denne gang?" spurgte den kvindelig lære, som smilte til Stéph, hun vidste, at han havde en undskyldning.
"Je suis désolé. Mais j'ai été aider un nouvel étudiant. Il était confus sur l'endroit où il devait aller." sagde Stéph på perfekt fransk. Han gik hen og satt sig ned ved siden af en af hans kammerater.
"Det er dejligt at høre, at du også hjælper andre." sagde læren, som elskede at høre Stéph tale.

//oversættelse: Jeg er ked af. Men jeg hjalp en ny elev. Han var forvirret over, hvor han skulle hen.//

Roar lagde hovedet tilbage mod væggen med et stille suk. "Gad vide hvornår han kommer ud..." mumlede han.
Han bed sig i læben og lukkede tænkende øjnene mens han begyndte at nynne.
Ikke højt, bare en fin lille melodi han selv havde lavet og var stolt af!

Timen tog et godt stykke. Af og til kunne man høre en latter inde fra lokalet.
Pludselig gik døren op og en del elever kom ud fra lokalet. Timen var nu forbi.
Stéph sad stadig inde i lokalet og snakkede med sine kammerater, de grinte lidt. De var ved at pakke deres ting sammen. "Stéph, virkelig.. var det ham homoen, som du hjalp?" spurgte en af hans kammerater.

Roar rejste sig op, idet døren blev åbnet og en masse elever kom ud.
Han så rundt på dem før han opdagede at Stéph ikke var iblandt dem. Han var sikkert stadig inde i klassen...
Roar lænede sig op af væggen igen for at vente til han kom ud, da han hørte dem snakke, og han fik et fjernt blik.

Stéph ignorede det, som hans kammerat havde sagt. Han brød sig ikke om, at ikke-heteroseksuelle mennesker blev nedgjort på denne måde.
"Var dette ikke vores sidste time? Du, Stéph, vil du ikke med hjem til mig?" spurgte ham kammeraten, som nedgjorde Roar.
"Desværre har ingen tid." sagde Stéph, i det samme kom ud gennem døren.
"Du har aldrig tid i hverdagene." blev der råbt efter ham.
Dette passede også. Det var kun i weeknderne, Stéph havde tid, hvis han da ikke skulle noget der. Stéph overvejede tingene, han burde få sig noget mere fritid. Men han ahvde en streng far.

Roar løftede blikket da Stéph kom ud, og han fortsatte hvor han slap ved at følge efter ham som en kylling.
"Hej" Mumlede han svagt. Hans stemme var lidt mindre højrøstet end før og han opførte sig også lidt mere rolig.
"Hvad skal vi nu?" Spurgte han stille og betragtede han bagfra.

Stéph vendte sig mod Roar. "Vi skal intet. Og du må gerne holde op med at forfølge mig." sagde Stéph og vendte sig om igen og gik videre, "Jeg vil hjem nu." Da han nåede sit skab, åbnede han det og puttede nogle bøger fra tasken derind. Det var de bøger, som han ikke skulle bruge.
Derefter fortsatte han mod udgangen.

"Men jeg har ikke noget andet at lave...og jeg forfølger dig ikke" tilføjede han og lagde armene over kors.
Han havde faktisk ikke noget at lave. Det havde han aldrig efter skole... og han bodede også så langt væk!
"Please... kan vi ikke lave noget sammen?" Spurgte han med store øjne.

Stéph sukkede og åbnede hoveddøren. Han gik hen mod hans cykel. "Roar, hørte du ikk, at jeg sagde til de andre, at jeg ikke havde tid?" spurgte Stéph, han regnede med, at Roar havde hørt det. Han havde jo været lige udenfor klasseværelset.
Da Stéph kom hen til hans cykel, låste han den op og trak den frem. Han stoppede og betragtede Roar.

"Hvad skal du da lave?" Spurgte han og satte hænderne i siden.
Han kunne jo bare sidde og så på, eller sådan noget! Så slemt kunne det da ikke være at han bare sad!
"Og....jeg har ikke noglen steder at tage hen!" Mumlede han lavt.

"Du kan tage hjem." sagde Stéph, som var ved at blive en smule irriteret igen, "Lav dine lektier. Måske gå til nogen aktiviteter." Han satte sig op på sin cykel, denne knægt skulle ikke forfølge ham hjem, fordi så ville der ikke være andet end problemer. Og der var altså ikke mange, som vidste, at han spillede på trompet.

"Men jeg gider ikke at gå hjem...og jeg har ingen lektier for!" Han løb op foran ham og holdte fast i styret så han ikke kørte fra ham.
"Må jeg ikke godt gå med dig?" Spurgte han og lagde hovedet bedende på skrå. "Kom nu? Du kommer slet til at bemærke mig!"