vampyre i skocvens mørke // Seras Victoria //

"fedt. jeg ville ønske jeg også kunne bo her ude i skoven" *bare synd jeg ikke kan pga solen*
hun var lidt misundelig på Mika over at hun kunne bo herude men det gik hurtigt over igen.

Mika virke en smule udmatte

Seras kunne mærke på Mika hun var lidt træt "skal vi sætte os igen?" spurgte hun forsigtigt.

" nej det gøre ikke noget " sagde Mika

"jo. kom nu. jeg er også ved at være lidt træt" løj Seras. hun håbede ikke der var noget galt i hvertfald.

Mika ryste på hoved og gik vider hun ville ikke give efter for smerten i hendes ryg eller i hendes ben

hun kiggede nervøst på Mika og kunne mærke hun havde smerter "hvad er der galt. sig det. måske kan jeg hjælpe dig?" sagde hun med en nervøs klang i stemmen. *jeg håber ikke det er noget alvorligt* tænkte hun og kigeede på hendes ben igen.

Mika så på hende og måtte endlig giver efter for smerten

Seras tog fat i Mika før hun faldt og lagde hende stille ned på jorden. *hvad skal jeg mon gøre nu?* tænkte hun og kiggede uroligt på Mika.

Mika lå med stærke smerte i ryggen og i benet

Seras kiggede på hende og kunne se hun havde smerte så begyndte at rive i tøjet. hun havde dog ladet lidt være på nogle bestemte steder. hun undgik at kigge for meget og tjekkede hvor hun havde ondt ud over benet hun kunne ikke se noget. og tog resten af tøjet af hende. hun blev lidt rød i hovdet da hun så Mikas krop men skød tankerne til side og vendte hende om så hun kunne se hendes og her så hun?

Mika hade en masse sår over hele kroppen men den i hendes ryg og på hendes ben var de værste

hun fik et chok over de ting hun så på Mikas ryg. der havde været sår på hendes krop. men hendes ryg var jo helt smadret *jeg skulle aldrig have spurgt om vi skulle ud og gå* bandede hun over sig selv. hun satte sin hånd ned i såret "undskyld det gør ondt men ikke ret længe"
hun kunne mærke den lille kuppel bagerst i sit hovded. hun brød kuplen med sindet og trak i kraften. varmen begyndte straks at brede sig. og såret begyndte at lukke sig. der kom et tynd lag hud over det. det var ikke perfekt men godt nok. hun vendte hende om og tog de mindre sår. tilsidst benet. hun havde næsten ingen kræfter tilbage da hun var færdig. og hun faldt om. svedig og træt. mon hun havde brugt for meget af hendes kraft. det blev sort. og hun faldt i søvn med tanken *jeg håber hun klarer det*

Mikala´s sår var svære ikke healde helt Mikala gav hendes nogen ag sine kræfter

da Seras vågnede igen så hun op på Mika "er du okay?" spurgte hun nervøst.

" lidt " sagde Mika

"godt at høre" svarede Seras og var glad for at hun havde det bedre. "hvor lang tid har jeg lagt her?"

" et par timer vil jeg tro " sagde Mikala

"så forstår jeg bedre jeg er så udhvilet" *men kæft jeg er enlig tørstig* hun rejste sig op men blev svimmel så satte sig ned igen.

" bliv sidden jeg finder noget at drikke til dig " sagde Mika

"er du sikker? for resten jeg kan ikke drikke vand *nu kan hun ikke undgå at finde ud af det* tænkte hun og blev lidt trist over det.

Mikala smilede " det viste jeg godt du skal ikke skamme dig " sagde Mikala og gav hende et let kuns

"vidste du det?" hun kunne ikke lade være med at undre sig "hvad har du så tænkt dig at hente til mig?. nej. lad vær med at sige det. jeg vil ikke høre det" sagde hun. hun ville bare kaster op hvis hun vidste det.

Mikala tog en flaske med rød saft frem

hun kiggede nysgerigt på flasken "hvad er der enlig i den flaske der?" hun ville kigge på Mika men hun turde ikke tage øjnene væk fra flasken.