Det nye venskab?? //Eithan-privat//

Eithan himlede diskret med øjnene og mumlede et eller andet om, at han forhelvede bare skulle blande sig uden om hans privatliv. Derefter løsnede han sine korslagte arme og lod dem falde på plads ned langs siderne. "Næ, det gør de vil ikke ..." brummede han med endnu et skuldertræk og pustede en irriterende hårtot væk, så den ikke længere hang ned foran hans øjne og dermed generede hans syn. Han løftede sin ene hånd og placerede den midt på sin anden arm, hvorefter hans blik søgte op mod den sorte nattehimmel med de lysende stjerner på, der blinkede ned til ned. De var så langt væk, men alligevel så tæt på. Han havde helt lyst til at række ud efter en og tage fat i den - men det vidste han godt ikke var fysisk muligt. Han drog et lavt suk og bed sig let i underlæben, var meget påpasselig med ikke at bide for hårdt, så der ikke skulle gå hul.

Night sagde ikke noget efter at han havde sagt noget. Han kiggede op og hoppede stille op i et træ. Han ville helt op til toppen for at se månen bedere og stjernerne "wow" sagde han da han kom op til toppen. Man kunne se alt. Alel de mange træer der var, selv søen kunne mans e herfra også kunne man se det kvater han boede i, hvis man vente sig om til den anden side. Han grinte ldit ved at se nogle af hans naboers huse... de lignede meget ssmå dukke use hger oppe fra. Han kiggede igen den anden ved ud imod søen. Men flyttewde så blikket op ad lidt efter lidt og kom så til månen og de 1000 stjerner der var ¨på himlen inat. D4et var næsten ikke andet end stjerner. Night savnede lidt efter ldit Nao, som var hans kæreste. Han vidste ikke lige, hvor han var lige nu... síkkert derhjemme...
Det var underligt at man lige var blevet kærester med en andern person så tænkte man meget på den person. *tænker han mon på mig??* tænkte han spørgende sig selv, men det ville han sikekrt finde ud af når han kom hjem. Lidt efter ryggede han blikket fra himlen og ned imod jorden... Var Eithan der stadig? Eller var han gået? Night så tænksom ud da han prøvede at finde Eithan. Men han kunne ikke se ham... *dumme blade* sagde han *de er i vejen* Night sukkede stille.
Lige nu kunne han bare ikke stoppe med at tænke... det avr underligt... Men det var sikkert fordi ahn ikke sagde så meget at han var nød til at tænke isteden for.
Han trak stille på skuldrene og satte sig ned på den øverste og tykkeste gren og krummede sig sammen. Elelr bedere sagt, han tog benene op til sig helt indtil maven og lagde armene op på knæende og hovedet på armene og kiggede op på månen.
*Hvorfor tænker man så meget på den person man holder af?* Det er så underligt... Og når man lukker øjnene ser man kun den ene person smile til en og måske en stemme...
Night var ikke van til at tænke så meget på en person... DEt han tænkte mest på før han møtte Nao var nok hans familie og, hvor nederen de var. Night sukkede dybt og smilte stille.