Nyt land, nyt venskab?(Hirato=Privat)

Tid / 21:32
sted : Asien(land)(By=Tokyo) centrum og metro
vejr : klart, ved at være solnedgang og himlen er smuk blå med få skyr og gr,23
Udseende : langt lyst blond, tøj, Rulleskøjter grå med pink, og Jeans(Sort revet i stykker ved knæene)
og hjelm og blå top, stopper over navlen, og net over armene,
Omgivelser : mange unge der trasker rundt




Kajika rullede rundt i Tokyos over fyldte gader og der var ikke andet end den fede japanske J-rock musik der kørte i baggrunden med The Gazzet og de mange lys og farver, Kajika smilede glad og sagde for sig selv mens farverne og folkene susede forbi hende,"dette her det er livet der igen bekymringer og jeg møder næppe nogen der vil blive et problem??" hun bed sig let i underlæben og mod sine finger kærtegne maven i det hun eleant og smedigt undvigede folk og et split sekundt lukkede øjnene

Hirato gik rundt på gaden mellem alle de andre unge. Han nød det gode vejr, dog var det en smule svært med de osende biler og larmende knallerter her inde i byen.
Han opholdt sig kun i byen når han skulle være træner, og når han skulle købe ind.
Hans blik faldt på Kajika, der glad rullede af sted. Mon hun havde set at det lyskryds hun var på vej mod, skulle til at skifte så de travle biler kunne komme over?
Det havde hun nok.

kajika havde slet ikke opdaget lyskrydset eller at det var ved at skifte fordi det hun tænkte mest på nu var, den dejlige musik lyd der fyldte luften med smukke liflige toner, i stedet for bilernes larm og menneskene der råbte eller noget i den stil, og mørke luften suse forbi hende lige i det hun hørte en høj klar dytten og da hun vendte hovedet mod lyden så hun ikke andet end lys....

Han reagerede omgående da hun rullede ud foran en lastbil. Med overmenneskelig hurtighed, sprang han ud på vejen, greb hende om livet, og sprang ind på det modsatte fortov. Havde Hirato reageret ét sekund senere, ville det have været for sent.
Lastbilen dyttede og han kunne høre at chaufføren råbte "Baka!!" efter dem.
Han slap Kajika og så på hende.
"Er du okay?"

Kajika havde lukkede øjne og knugede sig ind til sin rednings mand Hirato der bare var dukkede op fra den blå luft og heldigvis for han havde det, ellers havde det været ude med hende. kajika åbnede langsomt og blidt sine sammen trygte øjenlåg i det hun betragtede sin rednings mand og slap ham på samme tid som han slap hende og sagde helt overglad"årh! tak tusind tak!!.... du min helt" hun tog om ham i et kram i det hun rødmede flovt og slap ham hurtigt og sagde"øøøhm?? undskyld, men hvad? hedder min helt egenlig?" hun så mod manden der råbte idiot og så flov ud over at ha været så uforsigtig

Han prikkede hende i maven med to fingre og sagde: "Vær mere forsigtig. Det her er en farlig by... Jeg hedder Hirato."
Han smilede til hende. *Hun ser ret godt ud... måske skulle jeg invitere hende ud en dag... for at finde ud af om hun er lige så køn i sjælen* tænkte han.
Han undlod at give hende elevatorblikket. Han mente det ville være uhøfligt.
"Og hvad hedder du?" spurgte han venligt.

kajika kunne mærke sit hjerte slå lidt mere end normalt og da han prikkede hende kunne hun ikke lade vær med at komme med en klukken der var en blanding af en kats miwauen og et lille grin, Hun rødmede let og betragtede ham stille med de krystal klare øjne i det hun sagde"jeg hedder Kajika, kajika thé volkan min familie bor her eller i udkanten af byen jeg bor lige der oppe faktisk" hun pegede på det monster høje hotel i det hun tænkte*uuh hvorfor sagde jeg hvor jeg bor??... og han ser meget nuttede ud, og hvorfor kan jeg dog ikke lade vær med at rødme* Kajika smilede kært og sagde"det mig en ære og glæde at møde dig Hirato min helt" hun strøg blidt en hårlok til siden med to finger elegant og smedig gennemført bevægelse

Han smilede til hende.
"Så du bor på hotel? Er du og din familie på ferie her i Japan da? Tilgiv mig hvis jeg spørger for meget Kajika-chan. Jeg er lidt nysgerrig."
Han kiggede op på det massive hotel.
*Godt jeg ikke bor der.* tænkte han.

kajika smilede kært og sagde"nej min familie bor her fast de bor ude for byen, mens jeg vist kun er her midlertidigt? tror jeg.... eller jeg kan ikke rigtig huske hvorfor jeg ville hjem, men jeg savnede nok bare min familie, og ja jeg bor der det rigtig højt det ved jeg men de har dejlige store værelser" hun grinte kært i det hun betragtede hans øjne lidt og tænkte*hvorfor kunne han så hurtigt komme op i fart* hun rødmede let og sagde"så? Hirato-san hvor bor du??"

"Hmm.. så du er her på ferie? Jeg bor uden for byen. Jeg er ikke så glad for al den os pg larm..." sagde han og kløede sig lidt i nakken.
Han kunne godt dufte at hun ikke var et menneske, men han nævnte det ikke for hende.
*Gad vide hvad hun er... hun dufter godt...* Han smilede lidt over hvad han havde tænkt.
*Hvor er jeg skør* tænkte han så.

kajika smilede kært i det hun sagde"Hmm? så Hirato-san hvor er du på vej hen? fordi vis du skal med metroen nr,2 kunne vi følges?" metro nr2 var den der kørte udenfor byen hvor hendes mors villa agtige hus lå. hun skulle der ud i morgen så hun kunne ligeså godt komme i dag selv om der skulle komme vigtige middags gæster fra kvateret af. kajika rødmede let og tænkte*Hmm han lugter godt, og hans øjne de så smukke, og uuuh det ansigt så nuttede!!!... og kajika tag dig sammen??!... øøøhhm ... du kan ikke bare falde for en komplet fremmede? uden at kende ham??* kajika flettede stille en hårtot og rødmede yderligere

Uden omsvøb sagde han: "Kajika-chan, du virker som en meget sød pige. Sjældent at støde ind i en som dig!"
Han smilede til hende.
"Ja jeg skal med nr.2, jeg skal hjem til mit hus."
Han havde lyst til at prikke hende i maven igen. Hun havde meget blød hud...
*Tag dig sammen Hirato!* tænkte han og rødmede en anelse.

Kajika så lettere flovt fra ham og mumlede stille men dog med en glad undertone"syn.. syntes du virkelig?? Hirato-san" hun tog sig blidt til de rødmende kinder og sagde glad i mens hendes øjne fik lidt dyb kontakt med hans"virkelig? så kan vi tag metroen sammen hele vejen, min mor bor jo os udenfor byen" hun begyndte stille at gå nærmest mod metroen i det hun betragtede Hirato og så lidt rundt og betragtede de smukke neon lys der skindte og lukkede øjnene igen hurtigt bare for at snuse lidt af hans duft ind der stille printede sig fast i hendes erindring

"Ja det synes jeg. Men jeg kan jo også tage fejl. Måske er du i virkeligheden ond... meen..." han blinkede til hende.
"Jeg tvivler. og ja, lad os følges ad."
De fulgtes ad hen til metroen.
*Hvis hun bliver ved med at være så sød, så inviterer jeg hende ud.* tænkte han bestemt.

kajika smilede kært og sagde"ond? nej bare rolig.. jeg ikke ond men jeg kunne os sige det samme om dig hr, høj fart og gode reflekser?" hun pegede på ham og lavede for sjov sine finger som en pistol og sagde"jeg tror næsten du ligeså hurtigt som et pistol skud?" hun grinte kært og rullede stille rundt om ham i cirkler og var lige ved at falde i det hun tog blidt om hans liv og kunne mærke hvordan hendes hjerte hamrede og det røde bludsede op i hendes kinder igen. hun slap ham blidt og sagde genert"åårh.. øhm undskyld det var et lille uheld jeg var bare ved at falde ser du" hun så ned af de mange trapper og ville til at tage sine rulle skøjter af for at komme ned til metroen

Han lo og lagde handen på hendes skulder.
"Uheld sker. Og det der var ret nuttet."
Hans øjne fik et gavtyveagtigt glimt i sig, og han sagde: "Det der behøver du ikke. Hurtig, eller vildt hurtig?"
Han prikkede hende i maven, og rødmede lidt.

kajika stoppede med at få rulle skøjterne op og kiggede lettere undrende på ham i det hun rødmede let over han endnu en gang prikkede hende på maven igen og tog sig let med højre hånd på maven hvor han havde prikkede og fik et lidt fjoget smil på de lyse røde læber og sagde med et glad tonespil med tungen"hmm hurtigt, men hvad mener du med hurtigt? og jeg ikke behøver hvad? Hirato-san?" hun tog sig blidt til kinden igen og tænkte*ArgH!!! han syntes det var nuttede okay jeg besvimer snart, hvor er han dog bare selv sød og nuttede... nej kajika vågn op .. du kan umuligt falde for en så smuk, fyr der en helt og så sød*

Han smilede lumsk.
"Vølg nu, Kajika-chan." sagde han og prikkede igen.
"Ellers bliver jeg ved med at prikke!"
Han lo og smilede til hende.

kajika rødmede meget og begyndte sødt at grine i det hun blidt kørte sine finger gennem hans hår og uglede det blidt"okay okay vildt hurtigt?? vælger jeg?" hun tænkte lidt over hvad det mund var hun havde valgt og betragtede ham i det hun blidt prikkede ham midt på maven med pege fingeren

Han rødmede kraftigt da hun nussede hans hår, men så kom der et vildt glimt i hans øjne.
"Okay... se så her." sagde han og trådte et skridt væk fra hende.
"Hah!!!" råbte han og smækkede næverne sammen.
Et smukt, hvidt lys dækkede ham, og han ændrede hurtigt form. Da det hvide lys forsvandt igen, var Hirato forsvundet, og i hans sted, stod en to meter høj, hvid tiger med de smukkeste blå øjne, og den smukkeste, stride pels.
"Hop op på min ryg, Kajika-chan." sagde tigeren med Hirato's stemme.

Kajika så på ham og gik stille bagud i det hun blev lidt bange for det han gjorde og tænkte*Hvad! sker der nu!! hvad er han mund...* hun betragtede nu tigeren foran sig og så den direkte i øjnene i det hun brød ud i et skrig og sagde"Hirato-San!!! argH!!! hvor er du smuk ååårh!! hvor nuttede og den bløde pels og årh!! hvor cute!! wauw!!" hun tog blidt om det store hoved ved halsen og nussede ham på panden i det hun sagde"Wauw hvor er du altså bare ... flot!" hun rødmede og sprang blidt om på hans ryg og var meget let lettere end de fleste fordi hun var halv engel, hun rødmede og tog godt fast

Hans smukke, blå øjne viste hvor rørt han blev over hendes søde ord.
"Tusind tak Kajika-chan." sagde han. Hvor var hun sød!
Da hun sprang op på hans ryg, blev han overrasket over hendes vægt.
Han havde ikke lagt mærke til det da han reddede hende fra lastbilen, fordi adrenalinen havde givet ham styrke.
"Hold godt fast!" sagde han så, og satte af. Han løb gennem gennem gaderne med utrolig fart, sprang op på et tag, og sprang så fra tag til tag, men han forsøgte at tage hensyn til at hun var på hans ryg.

Kajika kunne ikke lade vær med at blive rørt os over han var så nuttede og sød, og den ! utrolige dejlige bløde pels !!, den kunne hun sove op af forevigt eller ligge og nuller med sine finger spidser,"Ja jeg skal nok Hirato-san" hun lagde sig lidt op af ham i det hun nød hans dejlige bløde pels og sagde"Hirato-san hvor er du dog blod og dejlige" hun nussede ham blidt bagved øret mens hun betragtede himlen og de smukke huse de kom forbi de legende børn og de mange smukke par der holdte hinanden i hånden eller familier der spiste sammen

"Mange tak Kajika-chan. Dine ord betyder meget... og det lader til at du virkelig er så sød som jeg havde på fornemmelsen."
Han løb og sprang i et par minutter endnu, og så nåede de udkanten af byen.
Han satte farten ned og luntede nu afsted med hende på ryggen.
"Nå? Hvordan er det så at være Tiger-rytter?" spurgte han og lo.

kajika grinte kært i det hun lagde sig nærmest helt let over hans dejlige ryg og mærkede stille hans slags lunten, af sted mens hun nussede hans pels på ryggen blidt og sagde"det fantastisk at være tiger rytter, det går så stærkt, og du så smuk og jeg elsker bare hvide tiger de så specielle og nuttede og smukke hvide i det og deres øjne er til at falde hen i" hun rødmede lidt i det, det jo var hans øjne og betragtede stille kvateret og sagde"uuh der bor min mor"