Alene igen?? //Nao Oyami - Privat//

Night havde ingen glæde i øjnene lige nu ikke andet and vrede. Night væste igen af ham og knurrede. Man kunne tydeligt se at noget var galt med Night og at Nao havde gået glip af noget. "hvorfro sagde du ikke at du var skitzofren?!" sagde han og knurrede lidt.
Han var ret sur, men det kunne jo være at Nao ikke vidste det selv. Night rørte sig ikke ud af sin plads på køkkenbordet, som fakrisk var meget rart at side på.

Nao følte sig hårdt såret og viste ikke hvad der skete med ham.. han rejste sig stille op og så på night "jeg vidste det ikke"

Night lavede en bevægelse med hovedet til at han skulle komme her over. Da han var derovre tog han potten på hans mave og lidt efter kom der et lys fra hans potte og hans smerte gik væk, plus såret. Han kiggede op på ham "jeg tror du er skitzofren" sagde han "du talte til mig, som om du var en anden og ville dræbe mig fordi jeg mindede om din søster" Han kiggede op på ham "fordi jeg så uskyldig ud" Night kunne ikke forvandle sig da han så ikke havde noget tøj på. Hans tøj lå på jorden der, hvor Nao stod.

Nao gik lidt i chok og viste ikke helt hvad han skulle gøre... han ville aldrig kunne skade night, også selvom han var skixofrensk og ville gøre det... Han elskede ham jo... og hvis han mistede ham viste han ike hvad han så skulle gøre. Night var det første i lang tid som havde fået ham til at føle sig glad... nao fældede nogle tårer... for det var første gang han virkelig følte sig såret. Han holdte sig for munden og gik nogle skridt bagud...han var bange, meget bange

Night kiggede på ham "hvorforer du bange?" spurgte han og ville ikke have at Nao gik fra ham på grund af dette... Night kunne jo bare slå fra, som han lige havde gjordt.
Night kiggede ned på sin tøj og sukkede. Det var irreteredne at han ikke bare kunne skifte form igen. Night kiggede op på Nao for at se, hvad han gjorde og ville.
Night var ikke sur på ham... bare lidt bange, men det ville jko helelr ikek være underligt.

Nao tog sig til hovedet "... jeg vil ikke skade dig.... ligemeget hvad... men...jeg kan ikk styrer den anden side af mig... jeg ved ikke engang han er der" Nao faldt ned på knæ og græd "JEg er bange night" han foldede sig sammen og græd, og det var faktisk første gang nogensinde at han var så ked og bange

Night hoppede ned og over til Nao i sin katte for og slikkede ham på kinden "sorry kan ike forvandle mig" sagde han, men prøvede at være lige så god, som kat, som menneske. "Nao du skal ikke være bange" sagde han og kiggede op på ham emd et roligt smil.
Han ville ikke have at Nao gjorde noget dumt eller forlod ham og, hvis han gjorde ville Night bryde sammen af sorg.

NAo sukkede ldit.. "jeg vil ikke skade dig.. og ikke forlade dig... men jeg er bange for at sårer dig... for jeg elsker dig så højt " Han krammede ham ind til sig og kyssede hans katte hoved "vil du ikke nok blive dit vampyr jeg igen... jeg vil så gerne se dig rigtig lige nu... "

Night kiggede op på ham "men!" sagde han hurtigt "jeg... jeg vil være nøgen..." Night tødmede lidt, men man kunne ikke se det udner al det hår han ahvde påsig. Han kigged eigen op på Nao og ville gerne selv blive et menneske, emn det ville være for pinligt.

nao smilte lidt "jeg lukker øjnene. så kan du tage underbukser på i mens" Nao lukkede stille øjnene og slappede af

Night gik væk fra ham og noget undelrigt skete, emn han kunne ikke se andet end et skarp lys igennem øjenlågende. Han tog stille t-shirt på og boxers og gik derefter også til Nao. Han stoppede lidt foran ham og så, hvor trist hans så ud og, hvor bange.
Han satte sig derefter ned på knæende og krammed esig ind til Nao. Han ville ikke give slipn på ham igen efte at han afde fået fat i ham. "Nao" sagde han stille og krummede hovedet indt til ham.

Nao åbnede øjnene og så på ham... han krammede ham tæt ind til sig... og man kunne nu mærke hvor meget hans hænder rystede af chokket "ja?"

"frolad mig ik" sagde han så og kigged eop på Nao. Nigth ville ikke forlades igen eller skuffes... Han avde prøvet det for meget og Nao var faktisk den første han stolede på og den der betød mest for ham. Night vidste bare at deres liv ville være indviklet sammen. Især når Night skulle på ferie sammen med sin Familie og tog Nao med. Hans familie var enten megget dømmende eller emget perverse.

Nao nikkede stille og kyssede hans pande "aldrig.. ligemeget hvad der sker... de lover jeg" han aede hans kind og smilte nu sit søde smil igen..."men på en betingelse... at jeg får lov til at møde dine forældre og... jeg må få lov at se dig nøgen en dag" han grinte blidt fordi han gerne ville glemme det der lige var sket.

//logger nu, ses søde :P//

Night smilte "tak" sagde han og kunne ikke stoppe med at smile. Lidt efter fik Night et overraskende samt fjollet ansigtsudtyk og begydnte at grine. "DEt med mine forældre tror jeg ikke du har lyst til for endten dømmer de dig eller fortæller og former perverse ide'er i ens hovede" Night grinte stille og lagde stille hans hænder på ahns kidner og kyssede ham på munden "okay, men så skal jeg også se dig nøgen" sagde han betingende og smilte sødt til ham.

///okay XD vi skrives i morgen XD men når min mor kommer hjem imorgen ahr jeg ikke commen mere forid jeg ahr ahft den hele dagen idag. du kommer på imorgen ik? XD///

Nao smilte venligt "du har da set mig nøgen bagfra" sagde han så og grinte venligt, og tænkte på det med hans familie "jeg tror ikke det bliver noget problem... så får jeg ideer til hvad jeg kan gøre med dig"

Night grinte "hvem sagde jeg kiggede" sagde han så "det var jeg da for genert til" Et stort smil og en lille strejf af rødmen kom frem på hans ansigt.
"Det er nemlig det" sagde han og tænkte på, hvilke ideer hans familie havde givet hans senpai dengang de var venner... Ikke godt.
Night grinte stoille "men så skal vi enten besøge forst den ene også den anden" Sagde han og smilte "eller vente til vi skal på ferie... Jeg tror vi gør det hele så kan du se alle de 3 andre steder jeg bor" han kyssede stille Nao på mundne og smilte.
Hans familie var pinlig, men det var jo også sjivt også havde de en masse plads, som man kunne løbe og lave balade i. Det var det Nigth var kendt for at lave balade. Men hans forældre vidste ikke at han var blevet en vampyr fopr han havde ikke set dem siden. "men så skal du også hjælpe mig med at gemme at jeg er en vampyr" sagde han stille da han jo ikke kunne spise mennesske mad... Ikke uden at det smagte afskyeligt. "jeg ha ikke set dem siden jeg blev vampyr" smilte han og kiggede på Nao. Det var undelrigt at side på sine knæ og kramme Nao i t-shirt og boxers. Det var lidt pinligt, men Night skulle jo igennem det før de kunne komme videre til det næste 'level' Han ville jo gerne kunne gøre mere uden at blive flov over det meste, men der skulle meget til før han kunne det, men det ville sikkert være det værd for dem begge to.
Det var undelrigt. De havde kun været kærester i cirka 2 dage og de var virkelig forelsket i hinanden. Og stolede på hinanden. Night stolede ihvertigfald på Nao, men hn vidste ikke om det var omvent. Selvfølgelig var der stadig mange ting de ikke vidste om hinanden endnu, men den tid ville jo komme, hvor de vidste alt om hinanden. Man kunne ikke gøre andet end at håbe på det.

Nao sad stille og holdte om ham, han tænkte lidt over det han sagde "sååå..du vil skjule du er vampyr? hvorfor??? og skal jeg så også skjule mine vinger eller sådan noget?" Han kiggede på ham og rejste sig så op, "kan vi ikke gåå et andet sted hen?"

Nigth kigged eop på ham "hallo... mine forældre er mennesker" sagde han og grinte "jeg er den eneste der er vampyr og de ved det ikke" Night grinte af ham på en nuttet måde så han ikke troede at han hånede ham for det gjorde han jo ikke. "og ja det skal du..." sagde han og vidste ikek, hvor han skulle kigge hen og lod derfor blikket fakle lidt rundt i rummet indtil Nao sagde noget igen så røg hans blik over på ham.
"så, som, hvorhen?" spurgte ahn stille og vidste okke helt, hvad han mente med det.

Nao så ned på ham "Soveværelset.." smilte han så. Han bukkede sig ned og løftede Night op i sine arme. "Du ved godt at det nok bliver sværere for mig at skjule mine vinger end for dig at skjule din vampyrhed" Han rakte tunge og smilte så.
Han gik op ad trappen og mod soveværelset

Night kigged eop på ham da han nu havde rejst sig op. Et lille sus kom igennem hans krop da han sagde 'soveværelset', men det var bare Night der efter at have tænkt på sine forældre havde fået underlige tanker eller perverse kunen amn også kalde dem.
Han havde lukket øjnene da Nao lidt efter løftede ham op.
"ja... de tkan godt passe" sagde han og smilte til ham "men så må jeg jo hjælpe dig og du må hjælpe mig" sagde han, som om de var i gang med en forretnings aftale. Han grinte lidt og smilte op til Nao. Night syndes det var undelrigt at han ikke fik ondt i kæben når han altid smilte, men måske var han vantil det. Night smilte jo til alt.
Det var undelrigt at ligge op i Nao's arme for det så enten ud, som om Night var en baby eller, som om de lige var blevet gift og at han var damen. Night var jo også mere dame agtig, mere end Nao ihvertigfald. Han lagde stille sti hovede imod Nao's skulder og havde sine arme på sin egen mave så han slappede af imens Nao gik.

Nao grinte stille "Du ved godt du er ret tung ikke også?" Han kyssede hans kind mens de gik. "og ja... fdet kan vi godt aftale, men hvorfor...mennesker eller ej, så skal de da kende vores rigtige jeg?" Nao så på ham hurtigt men så på hvor han gik

"hey!" sagde han drillende og legede fornermet på en sjov måde "jeg vejer altsåkun 39 kg så du er tungest" sagde han og grinte. Night vsr meget undervægtig. Man sagde at man skulle veje så meget, som ens højde. Altså nu var han 1,70 så skulle han rigtigt veje 70 for at være normal. Nigth kiggede på ham og grinte "ja... men sådan er mine forældre ikke de ville blive bange og smilde os d så det er bedere at holde lav profil" smilte han stille.

Nao tænkte lidt... "hmm så kan de få en pervers dag hvis det er de lover ikke at blive bange... og nah du vejere ikke for lidt i mine øjne... Du er sød som du er" han gik ind i soveværelset og lagde ham i sengen

Night så bekymret op på Nao "hvad har du i tanklerne når du siger det?" Man kunne se at han var lidt bekymret, men på en god måde. "tak" sagde han og smitle sødt til Nao. CDet var dejligt at høre sådan noget og ikke blive kritiseret hele tiden.