Korsridderens Skæbne Efter den Ultimative kamp (Conteaiz= Privat)

Conteaiz gik og kiggede skiftende på ham og på himlen, på vejen hen til restauranten. Hun gik indenfor sammen med ham, og da hun så hvor fint bordet var gjort, anderledes end resten af bordene derinde, kunne hun slet ikke tro, at han havde gjort så meget ud af det. Hun havde slet ikke troet han gik op i daten, hun havde bare forestillet sig at de ville sidde ved et springvand og spise pizza eller noget, men det her, det var jo meget mere end det. Hun satte sig pænt ned og sendte ham et lille smil som tak for, at han holdt stolen. Sikke en gentleman han dog var. Hun kiggede lidt på lysene på bordet, hvorefter hendes blik gled hen på ham. "Du har vist lagt meget tanke i det her" sagde hun med et lille smil, og lød ærlig talt en smule overrasket

Barishan bukkede hovedet hen mod Conteaiz og kiggede hende så dybt i øjnene. '' selvfølgelig har jeg lagt meget tanke i det, du fortjener ikke andet en det absolut bedste ''. Lidt efter kom en tjener hen til bordet og sagde '' hvad skulle det være?''. Barishan kiggede ikke engang hen mod tjeneren med stadigvæk dybt ind i øjnene på Conteaiz. '' til forret tager vi begge husets specielle konge reje ala champian. Til hovedret tager vi begge Bøf de valente og til dessert tager vi chokolate de pari''. Tjeneren nikkede og sagde. '' kan vi tilbyde dem husets vin at drikke til? ''. Barishan rystede sagte på hovedet. '' nej, vi tager en Le Feierda årgang 1879 ''. Tjeneren nikkede og sagde. '' en flaske af husets fineste og dyreste vin, så gerne ''. Tjeneren gik igen. Barishan sad og kiggede på Conteaiz mens det svage skær fra starinlysene på bordet gjorde stemning hyggelig og romantisk. Han lænede
sig langsomt ind over bordet og sagde sagte. '' jeg skal nok hjælpe dig med at vælge de rigtige gafler og knive ''. Barishan brugte sine vind evner meget lidt så ingen så det til skubbe let til en af de mange gafler der lå foran Conteaiz da forretten kom på bordet.

Conteaiz lagde mærke til det blik han sendte hende, hvordan han kiggede dybt i hendes øjne. Hun kiggede lidt væk, vendte så blikket tilbage mod ham og smilede svagt. Hun var slet ikke vant til at blive kigget på sådan der, han virkede jo helt betaget af hende! Hun plejede at være folks drengede veninde, ikke en man satte i en kjole og kiggede i øjnene. Da tjeneren kom, nåede hun slet ikke at åbne munden, før Barishan begyndte at bestille for dem begge to. Hun kiggede undrende på ham, da hun knap forstod hvad han sagde. Sådan nogle fine retter lød det som, men nu var de jo også på fin restaurant. Det morede hende lidt, at han nærmest fra start havde valgt en menu til dem. Det var nu lidt sødt. "Er godt en af os har styr på det" sagde hun med et lille grin, hvorefter hun kiggede ned på gaflen, da han skubbede den frem til hende. Hun havde aldrig forstået det med specielle slags gafler til hver ret, men nu var de jo et fint sted, så hun fulgte bare deres etikette. Hun tog den i hånden og sendte ham et lille taknemmeligt smil. Hun hørte mere til på en pizzabar end på en restaurant, men hun syntes nu det var meget hyggeligt alligevel. Hun gav tjeneren et lille nik som tak, da han havde sat deres forretter på bordet. Et lille smil bredte sig om hendes læber, da det faktisk så meget lækkert ud. Hun havde lyst til at smage på det, men ventede alligevel lidt, og kiggede i stedet op på ham, for at se, hvad han ville gøre

Barishan smilede let til Conteaiz og begyndte at spise langsomt, det så ud til han havde prøvet at spise fine steder mange gange og det virkede som om det var hans rette element. Han havde en elegant møde at bevæge sig som passede ind med de andre gæsters måde at agere på. Efter lidt tid kiggede Barishan op og lænede sig langsomt ind over bordet. ’’ Undskyld jeg tager dig med sådan et sted her, men jeg følte du fortjente den bedste behandling ’’. Barishan tørrede sig let om munden og tog en tår af sin vin og ventede på næste ret.

Da han begyndte at spise, følte hun det også selv trygt at gå igang. Hun tog en enkelt bid af forretten, og fandt hurtigt ud af, at den smagte som den så ud; Lækkert! Hun spiste pænt videre, selvom hun var vant til bare at proppe maden i sig, men hun kunne da godt finde ud af, at spise de pænere steder, så helt en gris var hun heller ikke. Hun sippede en tår af vinen. Hun var ikke normalt alt for glad for vin, men den her var faktisk ikke så slem. Hun fik også selv spist sin forret færdig og kiggede så op på ham. Lysene mellem dem gav genskær i hendes blå øjne. "Jeg har skam intet imod det, jeg skal bare lige vænne mig til at opføre mig pænt" sagde hun med et lille grin, og kom til at tørre munden med håndryggen. Hun skyndte sig at tørre sin hånd af med en serviet og smilede så undskyldende til ham. "Det er nu sødt af dig at gøre så meget ud af det, jeg havde slet ikke regnet med det her" indrømmede hun og smilede blidt til ham, imens hun så ham i øjnene

Barishan grinede sagte. ’’ bare vær dig selv. Jeg er sikker på alle de andre på denne restaurant vil se den samme skønhed og ynde og gode personlighed jeg ser i dig ’’. Barishan så hende tilbage i øjnene og løftede sit glas til en skål mens han sagde. ’’ for en vidunderlig aften, jeg håber virkelig de nyder den ’’.

Conteaiz kunne mærke en svag varme stige hende til kinderne. Hun var langt fra vant til så mange komplimenter, hvis hun overhovedet var vant til nogen, men hun havde bestemt ikke noget imod det, selvom det var en anelse akavet, når hun ikke vidste hvad, hun skulle sige til det. Hun tog selv sit glas og løftede det op imod hans. "Jeg nyder den bestemt, og er sikker på at resten af aftenen bliver ligeså hyggelig, som den indtil videre har været" sagde hun med et venligt smil til ham, rykkede så sit glas imod hans så deres kanter mødtes, og et lille 'klir' lød imellem dem

Barishan sad og ventede på sin den næste ret mens han smilede stort. ’’ bare du nyder resten og middagen. Og jeg kan forsikre dig for at aftenen ikke er slut når middagen er over ’’. Barishan da den næste ret kom skålede Barishan igen med sit glas og begyndte at smile men meget fine manere.

Conteaiz hævede et øjenbryn i svag overraskelse, da hun ikke havde regnet med, at han havde flere planer efter dette. Hun ville i hvert fald på ingen måde kunne blive skuffet, da hun ingen forventninger havde, så aftenen kunne da kun gå fremad, medmindre da han skubbede hende ind i et bål og brændte hende som en heks, men det var ikke noget hun ligefrem regnede med, bare en underlig tanke der havde strejfet hendes sind.
Igen betragtede hun maden der blev sat på bordet. Endnu en gang fik hun en idé om, at maden måtte smage herligt, bare ved at se og dufte den. Hun kunne ikke lade være med en gang at tænke, at det måtte være dyrt for hans pengepung, da hun selv sikkert måtte spare sammen i flere måneder, for at få råd til sådan et fint sted. Godt hun ikke var i noget forhold, så hun kun behøvede bruge penge på sig selv. Hun skålede med ham og tog en lille tår af sin vin igen

Efter de havde spist denne ret, tørrede Barishan sig let om munden og smilede til Conteaiz. ’’ hvad siger du til vi tager på den næste del af daten, jeg tror det er mere dig’’. Barishan rejste sig galant op og gik over for at trække stolen ud for Conteaiz og hjælpe hende op af stolen. Han havde et smil på læben der viste at han glædede sig til den næste del, dog virkede denne date ikke rigtigt til at gå ham på penge mæssigt. Hans sølv ring så også ud til at være en af de dyreste smykker der inde.

Conteaiz spiste også selv sin mad, og ligesom forretten, fandt hun denne ligeså velsmagende som den så ud. For den fineste restaurant i byen, og sikkert også den dyreste, burde deres mad også smage godt, det kunne de kun været bekendt med det rygte. Hun drak noget af sin vin, og tørrede så sin mund af, denne gang med en serviet, som hun nu huskede, i stedet for at bruge hånden. Hun kiggede op på ham med et lille smil og rejste sig, da han trak ud i hendes stol. Hun rettede en gang på kjolen, og da hun kiggede ned på den igen, kunne hun igen ikke helt tro, at han havde købt den til hende. Den måtte have været så dyr! "Jeg bliver helt spændt" sagde hun med et lille grin til ham, og ventede at han ville føre hende den vej, de skulle, da hun ingen anelse havde om, hvor de skulle hen nu

Barishan tog Conteaiz i hånden og gik udenfor. Udenfor stod der en hestevogn og ventede. På selve vognen var der fyldt med kranse af blå roser. Og selve vognen var sølvfarvet. Begge de to heste der var foran vognen var hvide. Barishan kiggede på Conteaiz og smilede mens han løftede hende op og sagde. ’’ jeg håber du kan lide overraskelsen Conteaiz ’’. fra selve vognen kunne der høres blid klassisk musik som passede til den nu oplyste by som nattes skær frembragte.

Conteaiz fulgte med ham udenfor, hvor det smukke syn mødte hendes øjne. Et beundrende blik dukkede frem i hendes øjne, og hele hendes ansigt havde noget beundrende over sig. Hun gik langsomt frem imod kareten, gled fingerspidserne hen over vognens sider og rørte blidt ved roserne. Hun havde aldrig set roser i den farve før, men hun kunne bestemt godt lide det. Hun duftede en gang til en af kransene, før hun på hurtige fødder gik frem til hestene, lod en hånd glide langs med den enes krop, så op ad halsen og op til hovedet, hvor hun lagde hænderne ved dens mule og aede den med fingrene. Hun kiggede med et stort, glad smil hen på Barishan. "Tænk at du har sørget for alt det her!" sagde hun med en nærmest spændt stemme. Hun kiggede op på hesten, ind i dens store brune øjne, før hun så gik fra den og hen til ham igen, hvor hun ikke kunne holde sig fra at give ham et kram. "Det er virkelig smukt" sagde hun smilende

Barishan blev overrasket over krammet. Barishan grinede sagte og kiggede på Conteaiz. '' jeg er glad for du kan lide det Conteaiz. Jeg ville ikke være en ordentlig mand hvis jeg ikke lagde nok tanke i en date med dig ''. Barishan tog let hænderne om hendes lofter og hjalp hende op i vognen. Så gik han selv op i vognen og satte sig ved siden af Conteaiz. Han smilede varmt til hende og nikkede og sagde så til kusken som kørte vognen. '' bare kør nu ''.

Conteaiz smålo til ham og kiggede rundt fra vognen. Hun vendte ansigtet mod ham og tippede det ned på skrå. "Men var den her date ikke bare en 'tak for hjælpen' ting?" spurgte hun smilende og lænede sig tilbage i sit sæde. Han fik det til at lyde som om, at han var ude med en kvinde, han var forelsket i, men sådan var det jo ikke. Det regnede hun da i hvert fald ikke med?
"Nå, er det så bare en tur rundt i byen, eller har vi et sted, vi skal hen?" spurgte hun nysgerrigt og kiggede igen hen på ham. Hun syntes selv, det kunne være hyggeligt, hvis aftenen ikke sluttede efter turen i vognen, men selv hvis han tog hende hjem bagefter, så havde aftenen været skøn

Barishan grinede let. '' jo selvfølgelig er det en tak for hjælpen. Det ville jo være en ringe tak hvis jeg ikke lavede aftenen så perfekt som mulig ''. Han stak hånden ud over kanten og plukkede en blå rose af og gav den til Conteaiz. Så kiggede han mod himlen med et smil. Han så ud som om han hyggede sig, som om han slappede af. Han grinede let igen. '' du skal bare slappe af og nyde den her date. Du virker lidt anspændt, behøver du ikke at være. Jo vi skal et sted hen. Jeg har lavet en aftale med nogle venner fra skoven som kommer til parken og hjælper med den sidste del af daten, så glæd dig ''. vognen kørte langsomt hen mod parken så de kunne nyde de smukke syn af det oplyste natteliv som byen havde at tilbyde.

Conteaiz tog imod rosen, duftede til den og satte den så i sit hår. Hun smilede lettere undskyldende og lænede sig så afslappet tilbage i sædet og kiggede ud over byen. "Jeg er nok bare ikke helt vant til al sådan noget her" sagde hun svagt undskyldende og kiggede hen på ham. "Jeg skal nok prøve ikke at tænke så meget over alting" smålo hun og lod et par fingre stryge rosens blade i hendes hår. Det var sødt af ham at gøre så meget ud af det, da hun slet ikke havde tænkt sig at forlange et tak for at redde hans liv. Hvem reddede ikke en person, der var døden nær, hvis de kunne?

Da vognen nåede parken var der mørkt. Barishan hjalp Conteaiz ned fra vognen og tog hende i hånden og gik ind i mørket mens han sagde '' bare rolig, stol på mig ''. De gik i noget tid før han stoppede inde i den lille skovdel af parken. Der var helt mørkt. Så tog han den anden hånd let omkring hoften på Conteaiz. Da han gjorde det kom små lysende kugler flyvende rundt omkring dem og der stod nogle Alfer og styrede dem. Barishansmilede og sagde så til Conteaiz. '' de her Alfer jeg kender fra skoven gik med til at hjælpe med denne del af daten. Må jeg få denne dans med dig, Conteaiz? ''. Da Barishan sagde det begyndte en af Alferne og synge en smuk stille sang.

Conteaiz kiggede undrende ind i det dybe mørke der lå over parken. Det gjorde hende ekstra spændt, at hun ikke kunne se endnu, hvad der skulle foregå. Hun nikkede pænt til ham og fulgte med ham ind. Med rolige skridt fulgte hun ham, selvom hun inderst inde helst ville have det skulle gå hurtigere. Hun var ikke god med overraskelser, hun ville helst have dem hurtigt, selvom det jo var meningen med overraskelser, at de ikke skulle skyndes for meget på.
Da det pludselig begyndte at lyse op omkring dem, kiggede Conteaiz med store, overraskede og beundrende øjne omkring, imens et bredt smil lagde sig om hendes læber. "Hvor er det smukt" sagde hun med betaget stemme og kiggede tilbage på ham. Med et lille grin nejede hun til ham, før hun lagde sin hånd på hans skulder og tog hans frie hånd med sin egen. "Jamen selvfølgelig" svarede hun høfligt, og begyndte at danse med ham

Da dansen var færdig smilede Barishan og bukkede. '' det var alt jeg havde planlagt. Jeg håber du godtager det som tak for du reddede mig liv efter min kamp imod Zane. Jeg håber du har nydt denne dag ''. Barishan smilede og sagde med en venlig stemme. '' jeg skal nok følge dig hjem Conteaiz. Jeg ved det ikke var meget men det var det mindste jeg kunne gøre. Du har reddet mit liv to gange. Jeg vil prøve at sørge for du ikke behøver at redde mig en tredje gang ''. Barishan grinede lidt og begyndte at følge Conteaiz hjem.

Conteaiz smilede og nejede pænt en gang efter dansen, hvorefter hun begyndte at gå med ham. "Jeg havde slet ikke behøvet noget tak, men det var pænt af dig, og jeg har i hvert fald nydt aftenen" sagde hun med et smil til ham. Hun kiggede omkring imens de gik, tænkte på ting, snakkede med ham om lidt af hvert, og inden hun vidste af det, var de ved hendes opgang.
"Så håber jeg vi ses en anden gang, husk du altid er velkommen hos mig" sagde hun smilende og gav ham et lille kys på kinden. Hun kiggede op på den mørke himmel, vendte så blikket mod døren, og begyndte at skubbe den op

Barishan smilede og kiggede på væggen i gangen. Der hang et billede af ham. Under det stod der. eftersøgt, navn Barishan, bringes død til Zane. Dusør 17 milioner Euro. Barishan rev den hurtigt ned og smilede mod Conteaiz. Han tænkte * der er ikke noget der skal ødelægge hendes aften. Hun har reddet mig liv to gange nu. Hun er min ven *. Barishan bukkede for Conteaiz og sagde. '' godnat min ven. Sov godt og tak for en hyggelig aften ''.

Conteaiz havde godt lagt mærke til plakaten i gangen, men den måde han skyndte sig at rive den ned på, sagde hende, at hun nok ikke skulle spørge ind til det. Hun gav ham et sidste kram før hun vendte sig op mod trappen. "Godnat, og mange gange i lige måde. Det er længe siden jeg har haft en så god aften" sagde hun smilende. "Så ses vi" tilføjede hun med et sidste lille vink med hånden, før hun gik op ad trapperne. Da hun nåede op til sin lejlighed, gik hun så direkte ind på værelset og lod sig falde om i sengen