Sv: Den mørke skov

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 17:47

inuyasha så rundt og slap inukas hale. "det lød da som far" mumlede han. han så på inuka igen. *der er nogen her, det er jeg sikker på* tænkte han. han satte sig irreteret ned, og så rundt. "menenske møg" sagd ehan surt. han smed en sten mod en busk. han sukkede. "jeg drømmer, det kan ikke have været far" mumlede han.

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 17:49

Inuka havde været i chok i noget tid, da hun havde kunne højte et hjerteslag fra busken hvor deres far stod og , det gav et chok og hun flyttet sig tilbage da hun høret hans stammende , hun genkendt den med det samme *Far* tænket hun chokket og kiggede op på sin bror "Ni-san behandler mig godt" svarede hun hendes far igen, men hendes uskyldighed udstålede fra hende, hun var forvirret hendes hovede følte som om det kørte rundt

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 17:52

du vrøvler inuka.. far kan ikke have overlevet de præster.. husk nu at mor ikke gjorde" sagd einuyasha og skuppede inuka. han så ned på sine fødder. "far overlevede ikke" gentog han flere gange. han græd en smule, han savnede både sin mor og sin far. hen gemte sit ansigt. det var pinligt at græde, når man var en han demon

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:04

Han så på dem, så deres reagsion.
Han så inukas chokkerede reagsion og inuyashas tårer.
Han savnede også Izayoi.
Han ventede i lidt.
så begyndte han at gå mod dem og lidt efter stod han i udkanten af stedet, synlig.
"I ønsker at tro" sagde han roligt og så opmærksomt på dem
"Men i vælger at lade være?"

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:05

inuyasha så op. han fik store øjne, da han så ham. "det er..er..." sagd ehan og rystede på hoved. "damt jeg hylede igen" brokkede han sig. han hadet at græde. han ville virke stærk, ikke svag

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:08

Inuka sad på huk foran sin krop og aede hans kind "rolige nu" sagde hun og vendt blikkede lige mod deres far, hun lignede deres mor utroligt meget og hendes uskyldig blik sagde ikke noget som helst om hvad hun følte han hun var glad for at se ham "Tjaa, det svært at håbe når man sidst så dig blod voldsomt" hun kunne ikke huske mere derfra, hvad der sket efter hendes far havde sagt de ord var en gåde for Inuka

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:08

krop= bror

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:12

inuyasha så på deres far. *hvorfor har han ikke vist sig før.. som da vi mistede mor, hvorfor lod han os være alene i alle de år* tænkte han. han knyttede næven. han havde den samme vrede som deres far. og også den ret så korte lunde. hans hale stritetde og pjuskede ret meget. han rystede på hoved, og forsøgte at falde til ro, men det var rets svært

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:17

Han så på inuyasha. Han gættede sig til hans vrede.
"Blodig og død husker i mig" sagde han
"og jeg har skam været døden nær" han så på dem
"I vil vel gerne savr på nogen spøgsmål? Inuyasha?" han så direkte på sin søn

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:18

som hvad" sagd einuyasha. han huskede stadig at deres mor løb med dem, via den ordre deres far gav. "hvilket spørgsmål" sagd ehan. han slappede lidt af ved at tænke på deres mor.

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:21

Inuka så på deres far og vendt blikkede derefter på hendes bror, hun havde på fornemmelse at det var kun ment til sin bror lige nu så hun sagde ikke noget, hendes blik var bare på hendes bror , hun så undersøgende på ham *klar han sin vred* tænket hun og så over på deres far *hvor de ligner hinanden*

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:23

"din vrede må vel komme et sted fra" sagde han, selv følte han sig helt rolig.
Men han var glad for endelig at have fundet dem, men det kunne ikke ses nogen stedet, kun at han var rolig.

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:24

HVORFOR KOM DU IKEK OG REDDET MOR DA VI VAR SMÅ.. HVRFOR SKULLE INUKA OG JEG LEVE ALLE DE ÅR ALENE!" råbte han. hans vrede var kåget over.

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:29

Inuka så sin far og så sin bror "Sorry Ni-san" hun sukkede *sov* sagde hun i hendes bror hovede og han faldt i søvn , hun gab ham og lagde ham ned , hun sukkede "to gang i dag" hun sukkede og så på sin far "det må du undskyld, hans vred er forståligt men stadigvæk" sagde hun og kiggede ned på sin bror

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:29

han så på ham.
"Jeg var selv såret og ville ikke have kunnet være jer til hjælp, nærmere besvær" sagde han
"Tror du ønskede hende død?Og tror du jeg har gået alle dise år uden at tænke på hvordan i havde det?" han følte sig vred

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:31

inuyasha græd i søvne. han følte at han bude have ofret sig, for at redde deres mor, og have fundet deres far

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:35

"Han vrede er begrundet og han har ret til at komme ud med den, sige hvad han har på..." han skulle til at sige hjertet men syntes det lød absurd.
"Men det løser ingen problemer ved at lade ham sove, tværdimod vil han nok bare blive sur igen nå han vågner" han så nu på sin datter

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:36

inuyasha åbnede hånden. han havde en halskæde i sin hånd. izayois halskæde. han havde fået den, enden at hun mistede livet

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:41

Han så igen lidt på sin søn, men så så op mod himlen uden at ligge mærke til dem, tænkte.

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:42

"Jeg ved det " sagde hun og sukkede "er bare træt af han altid bliver sur" hun knisede med fignerne og han vågnede, hun sukkede "tilfreds" sagde hun og sætte sig ned, hun havde når hendes bror bliv sur eller bare kom til skade, hun så op på sin far "du skal måske os falde ned"

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:43

inuyasha kom til sig selv. han tog sig til hoved. "okay det var ikke sjovt.. lige så træls som da den pokkers alf skreg mig ind i øret" mumlede han

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:47

Han så igen på dem, men han sagde ikke noget lige nu, han så bare på dem.

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:48

inuyasha grinede fjovet nu. han så på himlen og huskede når han for under sin mors kjole for at gemme sig for inuka. han grinede meget nu

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:50

"Undskyld NI-san" sagde Inuka og tog benne op til sig, hun lagde sit hovede på sine knæ og lukkede sin øjene, hun tænket tilbage på den alene tid i skoven med sin bror, men hun var ikke trist, næmer lykkelig selvom hun havde mistede sin mor og far var væk, hun var glad for der var en tilbage som holdet af hende stadigvæk og som var tæt på hende , som beskyttende hende og hjælpe hende

af Gæst Tirs 20 Apr 2010 - 18:51

Han stod nu sammen med sine børn og han anede ikke hvad han skulle sige.
Havde endelig fundet dem, hvad havde han enlig forventet?
Han vidste det godt: han ville vide de stadig var der, han ville se dem.

af Sponsoreret inhold