de gamle Minder

tid: sen aften
sted: kirkegården ved en grav
omgivelser: mange grave
vejr: regn

inuyasha sad foran en grav. han græd, for på graven stod hans mors navn. han savnede hende så meget, men når han var nær sin søster, måtte han være stærk og ikke vise hvor stor hans sorg var

Faith kom langsomt gående ind af kirkegårdens låge og kiggede lidt rundt mens hun bed sig i læben og sukkede lidt. Hun kløede sig i nakken og bed sig i læben da hun faktisk ikke rigtig viste hvad hun skulle lave her, hun havde ikke rigtig noget til overs for dem der var døde, de var døde og skulle ærers ved at man huskede dem ved de gode minder i livet, og ikke sidde tilbage i sorgen, men sådan havde hun i hvert fald altid haft det. Hun var iført nogle afslappet sorte adidas trænings bukser og en gul t-shirt. Hun fandt at det ikke særlig koldt mere og gik tit i så lidt tøj for tiden. Hun sukkede lidt igen og kiggede lidt rundt da hun syndes hun hørte nogen der græd, eller da i hvert fald snøftede, så der måtte være nogen på kirkegården!? Hun gik langsomt rundt for at finde ud af hvor lyden kom fra, det kunne jo lige så godt være en hund, ræv eller en ugle? Man viste aldrig.

inuyasha hørte lyden af hende. han tørrede sine øjne og gemte sig hurtigt. han vidste fra andre at ikke ret mange syntes om demoner. han hoppede op i et træ og så på hvem der kom. han så en pige, men vidste ikke om hun syntes om demoner eller hadet dem, som så mange andre gjorde.

Hun gik stille videre og rynkede brynene da hun synes hun kunne hører noget i det fjerne, hun bed sig i læben og rodet lidt rundt i håret mens hun kiggede rundt, hendes sanser var utrolig forbedret efter hendes anden død, og var blevet mere som en kattevæsen hvis man skulle sige det sådan, hun hoppede elegant op på en gravsten og sad i katte stilling med hendes ben bøjet ud til hver side og sine arme liggende på den. Faith var en høj skikkelse næsten 1.90 høj, langsomt sort hår der bølgede i vinden og gjorde hende ret uhyggelig at se på nogen gange, hendes gule trøje gjorde dog at det ikke var så slemt, men når hun havde sit arbejdstøj på når hun skulle ud og gøre sit job som snigemorder var hun en del mere frygtindgydende end som så og mange folk frygtede hende faktisk når det kom til stykket, eller beundrede hendes utrolig smukke sind. Over at hun var så mørk, dyster, slank og høj, men det kom så an på hvordan man så på det.

inuyasha så på hende fra sit skjul. han turde ikke komme frem. for han var bange for om det var en der ville dræbe ham. så han forblev meget stille

Kagome havde aldrig været på kirkegården før, og var efterhånden blevet meget nysgerrige over hvad der var derude. de fleste sagde den var hjemsøgt, mens andre sagde det bare var et hvile sted for de døde. kagome var ikke spor bange, for hverken spøgelser eller andre ting. men virkelig nysgerrige. hun hoppede over hegnet, fordi hun syntes det virkede mere rigtigt end at gå igennem lågen. hun gik lidt rundt og læste de fleste navne. men stoppede op da hun syntes hun hørte nogen.

inuyasha så hende. han stivnede og faldt ned af træet. han gned sin nakke. han sukkede, for hans nakke gjorde meget ondt

Kagome hørte nogen falde og hoppede nærmest nogle skridt væk, hun kunne ikke se hvem eller hvad det var, og vidste ikke om personen var god eller ond. så hun besluttede sig for at finde et gemmested. men hvor?
hun løb ned mellem gravene og ind i nogle buske.

inuyasha hoppede hurtigt op i et træ. han så på hende, og måtte fange sig selv i at rødme

Faith kiggede over mod lågen og smilede stille da hun hørte nogen komme ind af den, hun sukkede lidt og rynkede brynene og stillede sig helt op på gravstenen og kiggede rundt mens hun mumlede noget for sig selv på græsk, det var da underligt hun var ret sikker på at det ikke var pigen hun havde hørt for og set, den anden havde ikke været noget menneske det havde været magisk lige som hendes selv. Hun kneb øjnene sammen og fugtede langsomt sin læbe mens hun tænkte sig lidt om og hoppede elegant ned fra stenen da hun hørte noget eller nogen falde ned fra et træ og kiggede nysgerrigt rundt og mumlede igen noget på græsk.

inuyasha var stille, han turde ikke være fremme, når de var der. han vidste ikke om han kunne stole på dem

Kagome opdagede først nu, at der var flere end hende, og den anden. hun så pigen der nu stod helt rank på grav stenen. Kagome så på hende, med store øjne der var fulde af beundrning. hun var ret sikker på at hun ikke var et menneske. hun var noget magisk, men vidste ikke hvad, og turde ikke komme frem. pigen var var mystisk og vidunderlig smuk at se på. hun så farlig og rolig ud. som om hendes bytte bare var en leg, at fange. Kagome følte mere beundrening for hende. dog var hun ikke så skræmt mere, men virkelig nysgerrige. men hendes fornuft sagde hende. at hun skulle blive

inuyasha så på mennesket. han sprang hurtigt ned og tog fat i hende og hoppede op i et træ. selvom hans race var imod mennesker, ville han heller reddet et end at dræbe et

Faith sukkede lidt og rystede på hoved, det var da mærkeligt dette her, alle flygtede fra hende eller hvad!? "Jeg gør altså ikke noget??" råbte hun så alle på kirkegården kunne hører hende, hvis der var noget hun hadet så var det folk der bare gemte sig for nok reason? Så hun farlig ud eller sådan noget, hun ville forstå hvis det var fordi at hun var en vampyr at folk flygtede fra hende, eller nej ikke engang der ville hun forstå hvis folk ikke ville snakke med hende? Folk burde være mere åbensindet, mere, ja hvad skulle hun sige? "Jeg er altså ikke farlig" sukkede hun mere irriteret da hun igen hørte at folk gemte sig, "og jeg kan udenmærket godt hører jer" hun kiggede lidt rundt og gik neden under det træ hvor Inuyasha var uden at vide det, dog var hun stadig på vagt, selvom hun ikke var fredelig var det ikke ensbetydende med at dem der var på kirke gården ikke var det? Hun trak langsomt vejret ned i hendes lunger som udspilede hendes bryst kasse og langsomt gjorde den flad igen da hun pustede ud, hvad var det egentlig at gøre, hvis de ikke ville snakke med hende kunne hun vel bare finde et andet sted at være?

inuyasha hoppede ned. han gik hen til sin mors grav igen og satte sig ved den. han så på den og sænkede sine hunde øre

Kagome besluttede sig til at gå ud til pigen, trods hendes fornuft. men lige pludselig blev hun løftet op i træet. kagome stoppet sig selv i at skrige af chok. hun kunne ikke se hvem det var, men alligevel virkede han bekendt. hun betraktede ham da han løb ned til en af gravene. derpå hoppede kagome ned fra træet og gik hen til hende. hun så dog stadig på hende med beundrening. "jeg er ikke bange for dig, men jeg vidste ikke om du ville skade mig eller ej? men nu ved jeg du ikke vil gøre mig ondt" sagde hun og betraktede pigen

inuyasha så på hende. han genkendte stemmen. han rejste sig op og gik der hen og ja han havde troet rigtigt. det var menneske pigen kagome. han måtte sjulte en rødmen. han rystede på hoved

Kagome besluttede sig for at gå ud til pigen, men med et, blev hun hevet op i træet, hun fik et chok men tog sig selv i at skrige, hun så på ham der havde løftet hende. der var noget bekendt ved ham men hun vidste ikke hvad, det var for mørkt til at se. hun betraktede ham stadig da han gik hen til en grav. kagome hoppede så ned af træet og gik hen til pigen. "jeg var ikke bange for dig. men jeg kunne ikk vide om du ville skade mig eller ej, men nu ved jeg bedre." sagde hun og sendte hende et lille smil

//bare glem det sidste..//

Kagome så rundt og fik øje på drengen igen, hun undrede sig stærkt over hvorfor han havde trukket hende op i træet, hun bed sig kort i læben og gik så derefter hen til ham. hun kunne ikke helt finde ud af hvor hun havde set ham henne, men da var osse svært for hende at se det da hun blot var menneske. "kender jeg ikke dig" spurgte hun usikkert

jo, jeg er inuyasha" sagde han. han lyttede. "vi stødte på hinanden tidligere i dag" sagd ehan. han så på hende og smilede. men måtte fange sig selv i at logre. det var nemlig mega pinligt, når han endte med at logre. han så over på sin mors grav, og kom til at tænke på da han var en lille halv demon med små øre og hale

kagome kunne godt kende ham, nu hvor hun vidste hvem han var. "når ja, det var dig der troede jeg kunne dræbe med en blyant" udbrød hun smilende. og så på ham, hun kunne ikk rigtig styre sig og pillede ved hans øre.

han rystede på hoved. det var første gang at en rørte hans øre. han så på hende. "ved jeg, men hvad laver du her" sagd ehan. han håbede virkelig ikke at andre demoner så at han var nær et menneske. han så på hende, og smilede lidt

Kagome tog hånden til sig, og holdt hænderne bag på ryggen
"jeg blev bare nysgerrige over hvad der ville være herinde. der er mange af mine veninder der syndes her er uhyggeligt, og nogle andre siger bare det er en grund med sten på. men jeg ville gerne se med mine egne øjne, hvad der var herinde" sagde hun og så på ham. hun fornemmede hans uro og flyttede sig væk fra ham.

det her er bare kirkegården, her ligger både demoner, og mennesker begravet" sagde han. han gik hen til sin mors grav igen. han satte sig foran dem. *jeg hævner din død, når jeg er klar mor, det sværger jeg. jeg vil ogs¨en dag kunne finde far igen,* tænkte han. han fjernede en tåre fra sin kind. "jeg dræber dem, der dræbte dig" sagd ehan. han så ned. han havde jo lovet sin søster ikke at dræbe, men han ville bryde det løfte for at hævne deres mor