Hverdag, - Barishan

af **Liony** Man 28 Jun 2010 - 21:18

S: Forêt - Skoven
D: Dagens dato
T: Irl, næsten ved solnedgang..?
V: Lunt og en himmel med nogle små røde skyer. Små briser rundt omkring over træerne..
O: Træer.. Træer.. Træer.. Jae.. Hvad er der nu i en skov..

Liony stod og balancerede i én af de højeste trækroner på én af de øverste og tyndeste grene, så hun lige kunne skimte solen, som var på vej ned, - eller næsten ihvertfald. Lidt længere nede sov 'hendes' kat, Yuyani, som var udmattet af al den træning de lige havde haft. De var nede imellem træerne og løb 'Selvmord', - eller Liony gjorde. De startede i eftermiddag og begyndte at løbe frem.. Ned og røre jorden, og så tilbage.. Sådan gik det indtil Liony var tilfreds med resultatet og kom op i træerne, for at se solnedgangen.
Det var stadig lyst, og himlen farvede rød. Der var helt stille, da alle de små fugleunger var faldet i søvn med en tilfredsstillet og mættet mave.

af Gæst Man 28 Jun 2010 - 21:29

Barishan kom gående som han ofte gjorde. Han havde sin beige jakke på og han gik med hænderne i lommerne da han fik øje på Liony. Han så lidt bekymret ud da han så hende lege i trækronerne. Han gjorde klar til at sætte af og flyve op og gribe hende mens han sagde. ’’ Godaften frøken. Hvad laver de dog helt der oppe, det er en kende farligt ’’.

af **Liony** Man 28 Jun 2010 - 21:51

"Uha... En charmefyr, der ikke kan skelne mellem at lege og at balancere..." begyndte Liony med et kort grin, stoppede sin balancering, og så smilende på den fremmede. En besked fra Yuyani sagde, at han var af 'samme race' og hed Barishan.
"Denne såkaldte 'frøken' er Liony, og Deres navn hr..?" Det var en fantastisk leg. Hun elskede denne leg ved at være fin fra det 18-hundrede. *suk* Det var længe siden.

af Gæst Man 28 Jun 2010 - 22:53

Barishan fløj let op i luften da han det så ud som om hun var ved at falde ned. ’’ Mit navn er Barishan eller Balian Iben Fahalad’’. Da han kom tættere på var det til at se at han havde en smuk sølv amulet på og en sølv ring på ringeren sådan en segl ring Korsriddere fra svundne tider havde på. Hans krystal blå øjne viste et tydeligt tegn på bekymring over hendes leg. Det var klart at se han vidste Liony ikke var et normalt menneske men han vidste ikke at hun også var en Aspare.Han smilede let og hans gule hår bevægede sig i takt med vinden.

af **Liony** Man 28 Jun 2010 - 23:07

"En glæde at møde Dem," sagde Liony smilende og nejede let på den tynde gren. Hun bemærkede de yndige smykker, han havde på og var lige ved at nævne det. Istedet slap hun benene under sig og dumpede siddende ned på grenen. Den svingede let.
"Hvad laver du så ude her i den vidunderlige skov?" Det var et dårligt spørgsmål, da hun allerede kendte svaret, så hun rettede hurtigt sin maske for at glemme sit 'fiasko-spørgsmål', som om det var noget vigtigt at gøre.

af Gæst Man 28 Jun 2010 - 23:13

Barishan satte sig på en gren overfor. Han kiggede på Liony med sine krystal blå øjne og grinede sagte. ’’ Jeg bor længere inde i skoven i en hytte sammen med min Lillebror. Bor de også her ude i skoven, frøken?’’. Han havde problemer med at sidde på grenen på grund af det tunge sværd han havde på ryggen og hans taske så også ud til at veje en del. Han lignede en normal Aspara men det var let at se han var en kriger, dog virkede han ikke som så mange andre krigere, han havde en blid stemme og hans bevægelser og perfekt udtalte ord indikerede at han havde meget gode manere.

af **Liony** Man 28 Jun 2010 - 23:24

//Kommer og svarer i morgen :D

af **Liony** Tors 1 Jul 2010 - 12:18

Liony betragtede smilende Barishan, mens han fortalte, hvor han boede.
"Jeg bor.." hun tav og så lidt rundt, "lidt her og lidt der. Jeg har ikke noget rigtigt hjem, men ellers er vores hjem, der hvor Yuya og jeg er." Hun så kort ned mod katten under hende, for at vise hvem 'Yuya' var. Den sov fredfuldt og roligt.
Et hjem var virkelig noget, hun ikke rigtigt havde. Man kunne tage hende som fattig, men.. alligevel ikke.

af Gæst Fre 2 Jul 2010 - 18:07

Barishan nikkede og smilede varmt. '' gjorde jeg også før jeg besluttede at bosætte mig i skoven. Denne skov har haft en underlig positiv effekt på mig må jeg indrømme ''. Barishan sad og smilede mens han kørte en hånd gennem sit gule hår. Barishan sad og kiggede lidt mod himlen, det virkede til at han var i et meget godt humør.

af **Liony** Fre 2 Jul 2010 - 19:48

Liony gengældte smilet, og selvom hun havde masken på, kunne man også se det i øjnene.
"Det må virkeligt være hyggeligt, at bo sammen med din bror?" blev der spurgt. Solen var næsten ved at gå sin rutine færdig, men den var stadig synlig for Liony. Himlen var rosa og det farvede skyerne lyserøde.
Det var da en vidunderlig dag. Det første møde med en Aspara, og endda på den perfekte tid og det perfekte sted.

af Gæst Fre 2 Jul 2010 - 20:00

Barishan smilede let og sagde så. '' der er en del der bor hos os for tiden. Kampen imod Zane gør en masse hjemløse og fordi jeg frygter så meget for folks sikkerhed, så tilbyder jeg alle dem jeg kan at blive hos os hvor jeg kan beskytte dem. Lige nu bor Ai, Riku og Katja der også ''. Barishan brugte sine vind evner til at løfte noget jord og lave en jordrose ud af det i luften mens han sad og nød skoven. Solens sidste stråler ramte og oplyste hans krystal blå øjne.

af **Liony** Fre 2 Jul 2010 - 20:15

"Oh.. Det havde jeg ikke hørt om," svarede hun, og afbrød sig hurtigt, "Ikke fordi, jeg ikke ville gøre noget ved det, men jeg har opdaget de fleste være på vagt, selv uden at undre mig over det." Liony tav og fik et mere alvorligt blik. Skulle hun sige det? Helst. Ikke?
"Alle har bare været så fjerne i perioden. Det har ikke skræmt mig. På ingen måder. Men jeg er bare bange, for at skræmme dem," hun så på Barishan.
"Hvem er denne Zane? Hvad kæmper han for?" spurgte hun så.

af Gæst Fre 2 Jul 2010 - 20:28

Barishan så alvorlig ud. Han kiggede mod amuletten han havde rundt omkring halsen. '' Nu skal de få historien. Zane var en hærsker der faldt for en pige, jeg sluttede mig til Zane for at prøve på en fredelig måde at ændre hans måde at styre Di Morga på til en mere fredelig og godhjertet måde. Han transformerende mig til en flue og satte mig på hans skulder så han ikke ville opdage mig. Jeg så ham ofre alt godhed han havde i sit hjerte til Djævlen. Zane er kun ondskab nu. Jeg tog efter ham for at stoppe ham før Di Morga ville lide under hans terror. Vi havde en lang og svær kamp. Jeg tabte men overlevede. Jeg svor jeg ikke ville stoppe før Di Morga er fri fra hans sjæleløse ondskab ''. Barishan kiggede ned, der virkede som om han følte det var hans skyld at Zane stadigvæk førte ondskab over Di Morga. Han tog skylden fra alle der var døde ved Zane's hånd efter deres kamp fordi Barishan ikke var stærk nok til at dræbe Zane og befri Di Morga.

af **Liony** Fre 2 Jul 2010 - 20:52

Liony hørte hans fortælling med et bekymret blik, og kom hurtigt hen på grenen, hvor han sad, da hun kunne høre den skyldfølelse, han havde mod sig.
Hun tog hans hånd i sine og holdt dem fast og bestemt.
"Det er ikke din skyld, Barishan," sagde hun, "Der lægger en skæbne over os alle. En skæbne, der fører både til godt og ondt. Er der nogle, der vil gøre noget ondt. Forhindre dem ikke på det forkerte tidspunkt, bare lad dem gøre det, indtil de er nået til det højeste punkt. Der, hvor de ikke kan komme længere op. Så er det tid til at angribe." Hun sukkede tungt og gav sig til at grine kort og lidt ironisk, mens hun rystede kort på hovedet.
"Bare du forstår.."

af Gæst Fre 2 Jul 2010 - 20:58

Barishan nikkede og smilte lidt. Hendes ord så ud til at have opmundret ham en smule og en glød af kampånd og mod så ud til at forme sig i hans smukke krystal blå øjne. '' du har ret. Men hvis jeg bare havde været lidt stærkere kunne jeg se på et frit og lykkeligt Di Morga nu''. Barishan kiggede mod himlen imens han sukkede lidt. Så smilede han bredt. '' Men nok om det, fortæl mig lidt om den selv, frøkenen med de vise ord ''. Barishan grinede sagte.

af **Liony** Fre 2 Jul 2010 - 21:15

Liony lo lavt. Hun havde taget sine hænder til sig, men sad stadig på det samme sted.
"Hmm.. Lidt om mig selv? Hvad har jeg at fortælle? Der er gået så mange år, at jeg næsten burde være død, hvis jeg var et menneske," tilstod hun med et smil. Hun så tænkende kort på himlen og så lidt ud for hende. Hvad mon?

af Gæst Fre 2 Jul 2010 - 21:23

Barishan grinede igen. '' ha når man når over de 500 så føler man sig gammel ligemeget hvor man er. Men hvis de ikke har lyst til at fortælle om dem selv behøver de ikke frøken ''. Barishan kiggede imod himlen og så ud til at tænke lidt over tingene. Dog så han stadigvæk ud til at lytte til hende, en gang i mellem når han bevægede sig lidt kom der nogle raslende lyde fra hans taske og sværdet på hans ryg så ud til at ramle imod nogle ting engang imellem.

af **Liony** Søn 11 Jul 2010 - 17:52

"Hmm.. Selvfølgelig har jeg da det. Jeg ved jo ikke, hvad jeg skal fortælle om," sagde hun med et grin. Hun gned lidt med hænderne i starten, for at begynde på den lange historie om hende selv, men hun følte pludseligt noget vådt, flydende og fugtigt ved hendes håndflader.
Liony så ned på sine hænder, og opdagede blodet over begge hænder, som bare blødte voldsomt og uafbrudt. Blodet flød på grenen under hende, og endte snart nede på jorden.
Hun sukkede og grinte let. Det var faktisk en smule irriterende, men hun var jo nød til at leve med det.
"Yuya, gider du?" Hun så på katten, som allerede var på ned af træet og på dens vej væk.

af Gæst Søn 11 Jul 2010 - 18:02

Barishan stod lidt overrasket med et underligt ansigtsudtryk. Han havde ikke set blodet før nu. '' er de okay frøken? ''. Barishan fløj hurtigt over til Liony og kiggede på hende med et uroligt blik i sine øjne. * hvad er det lige der sker her *. Barsishan stod derefter og kiggede rundt omkring som om han ledte efter nogen eller noget. Han virkede meget forvirret .

af **Liony** Søn 11 Jul 2010 - 18:15

"Jaja.." svarede hun hurtigt for ikke at bekymre ham. Ud fra øjenkrogen, så hun Yuyani dukke frem bag en busk med en læderpose med sig.
"Jeg bløder, når jeg bliver rørt eller rører mandlige væsener," forklarede hun kort og smilede, da hun så katten. "Så ingen grund til bekymring og vær venlig ikke at røre mig." Det blev tilføjet på en venlig og rolig måde. Hun grinte kort og fjernede blikket fra sine hænder.

//Eating time...! Be right back..!

af Gæst Søn 11 Jul 2010 - 18:25

Barishan trådte et par skridt tilbage og nikkede et par gange. '' javel frøken. Jeg holder mig på afstand, hvordan kan det være de har sådan en utrolig forbandelse over dem? ''. Barishan stod og kiggede på imens han stadigvæk var rundt på gulvet som om han ikke vidste hvad der var sket. Han havde aldrig oplevet sådan en evne før. Dog troede han ikke det var en særlig sjov evne at have.

//smutter men svarer når jeg kan//

af **Liony** Søn 11 Jul 2010 - 20:50

"Det er skam ikke en forbandelse. Ingen forbandelser hviler over mig," sagde hun smilende. "Dette er en gave fra Gudinden." Liony tav, smilede bare og så på Barishan.
Katten var nået op til dem og stod nu ved siden af Liony. Hun tog imod den sædvanlige læderpose, takkede og løsnede forsigtigt snoren om åbningen med de blødende hænder. Posen afslørede sit indhold, som var rent vand. Hun lagde posen på låret og satte sine hænder i den.
Hun tog dem op igen og lod vandet dryppe ned i det farvede vand. Det løbende blod fulgte med vandet og ned i posen, og hænderne var som normale igen. Hverken med sår eller ar.

af Gæst Man 12 Jul 2010 - 15:48

Barishan stod med et uforstående ansigtsudtryk. Sådan noget virkede nu ikke som en gave for ham. Men folk havde vel lov til deres egne meninger. Lidt efter smilede han og nikkede let. '' Jamen hvis det er en gave for dem så undskylder jeg at jeg kaldte det en forbandelse ''. Barishan bukkede sit hoved som tegn på at han var ked af det han havde sagt. Selv om Barishan ikke forstod hendes synspunkt respekterede han det alligevel. Respekt var en ting han udviste ofte og han var ligeglad med om han selv fik det tilbage. Barishan havde ingen ide om hvem gudinden var, men han var sikker på han ville finde ud af det.

af **Liony** Tirs 13 Jul 2010 - 15:13

"Orv! Nej, undskyldning ikke godtaget," udbrød hun og så en smule alvorlig ud. "De skal ikke undskylde, for De har jo også Deres egen mening, som De selv sagde. Jeg tager alle ting, som en god ting, lige meget hvad." Det var barske ord, der blev sagt, men hun mente det fuldt og fremmest fra sit hjerte. Det ville alle og enhver vide især Gudinden.
*Apropos Gudinden!* sagde det i hendes hjerne. Barishan måtte undre over Hende, da det kun var Liony og Yuyani, der kaldte Hende det. Eller i det mindste i Liony's sinde.
"Gudinden.. Hun er magtfuld og styrer natten," begyndte hun med et drømmende blik på ham.

af Gæst Tirs 13 Jul 2010 - 19:18

Barishan virkede overrasket over hans undskyldning ikke blev godtaget. Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere. Det var ikke tit en ridders undskyldning ikke blev accepterede så han var ikke sikker på om han skulle undskylde igen eller bare glemme det. '' magtfyld og styre natten siger de. Er hun månen eller sådan noget. De må undskylde hvis jeg er helt galt på den men denne Gudinde lyder spændende. Jeg vil gerne vide mere omkring hende ''. Barishan vidste at nogle overnaturlige væsner udgav sig for at være guder overfor menneskene. Men han vidste ikke at andre magiske væsner også ville falde for disse tricks, så han var meget nysgerrig.

af Sponsoreret inhold

Hverdag, - Barishan

Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan

Sv: Hverdag, - Barishan