Den dejlige skovs træer - Kaidan

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 12:42

T. 21.21
S. Forêt skoven
O. Træer, buske, grene..
P. En grå top, en cowboy nederdel, bare ben, bare fødder, og den samme sløjfe som på billedet i håret
V. Koldt

Lyan sad op af et træ i skoven. Hun sad og nynnede let. Hendes hår sad I en flot hestehale, og hendes hænder lå på jorden. Hun så sig omkring.
Lyan var en meget, tynd og elastisk pige. Hun kunne komonikere med fuglene, ved at fløjte på en bestmt hvid fløjte som hun altid havde på sig.
Lyan så ned på hendes hænder. Hendes babyblå øjne var som diamanter, der funklede og skinnede I mørket. Man kunne altid kende hende, på de smukke øjne og det lyse krøllede hår. Så også hendes tynde krop. Hun kiggede op på himlen. Det så ud til at det ville begynde at regne. Derfor rykkede Lyan lidt længere ind mellem træerne, for hver gang der var noget vand, der rørte hende, ville hun falde om med det samme. Og af den grund hadede hun vand, men til gegæld elskede hun ild. For det første fordi, det var modsætingen af vand, og for det andet fordi, ild ikke kunne skade hende.
Hun så sig omkring, for at se om der var andre. Hun kunne dog ikke få øje på nogen, da der var så mørkt omkring hende.
Hendes smukke hår legede med vinden. Hun kunne godt mærke det og smilte stille af det.
Lyan, savnede noget selvskab og alt det der, glæde man havde ved at være sammen med en anden. Hun så ned af sig selv

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 13:09

Kaidan luskede lidt rundt mellem de mange høje træer, og var meget påpasselig med ikke at komme til at træde på diverse kviste og tørrede blade, da han ikke ville skabe for meget opsigt. Han vill helst være så usynlig som mulig, men han kunne umuligt undgå at træde på en kvist nu og da, eftersom de lå spredt over hele skovbunden. Han rynkede koncentreret sine sorte øjenbryn, inden han sprang op på en stor rod, der stak op af jorden. Kaidan var endnu ikke blevet forvandlet til sit gennemsigtige jeg. Der var stadigvæk noget tid til klokken slog tolv. Så ville han atter blive til et spøgelse. Et spøgelse der var dømt til at vandre rundt på jorden uden at kunne finde fred. Han drog et lydløst suk, inden han sprang over på en anden trærod.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 13:54

Lyan kunne høre nogle kviste knække. Hun så rundt med et gisp. Hun kunne ikke se nogen, men kunne fornemme at der var nogen. "Hallo?" sagde hun let og kiggede rundt med store øjne. Hvad var det? Hun havde ingen anelse om det.
Hvis det var nogen onde, (eller lignende) ville hun løbe væk, men det kunne hun jo ikke nar det begyndte at regne. Hun ville falde om med det samme, at at få al' den vand ned ned over sig. Hun kiggede igen rundt, stadig med store øjne.
"Hallo!" sagde hun igen. "Er der nogen?"

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 14:09

Kaidan frøs fast til stedet, da han hørte en ung kvindes stemme. Hvor kom den fra? Han drejede rundt om sig selv og lod stift sit blik glide rundt i den mørklagte skov, men han kunne slet ikke få øje på nogen. Han fik et lettere stort chok, idet en hare sprang ud af en busk og pilede afsted. Han tog en dyb indånding og lagde lettet end hånd på det ene bryst. Havde han hørt syner? Han gned sig i øjnene, hvorefter et dæmpet gab undslap hans læber. Kaidan listede videre og så sig varsomt omkring. Han var stadigvæk utrolig forsigtigt med ikke at komme til at træde på de små kviste, men eftersom han var ledende så sig til alle sider, så lagde han slet ikke mærke til det, der var foran ham. Hans uopmærksomhed på omgivelserne foran ham resulterede i, at han fik sat sin fod under en af de store trærødder, og faldt lige så lang han var ned på den kolde jord. "Aaruv," mumlede han og tog sig ømmende til hovedet. Hvorfor var han også altid så klodset og dum. Han satte sig op og lagde en hånd mod sin pande, som han havde gokket lige ned mod en mindre sten.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 14:15

Lyan fik et stort chok, da en dreng lige pludselig dumpede ned ved siden af hende. Hun kiggede lidt på ham og vendte hovedet så hun kunne se om på den anden side af træet. Hun kunne se ham helt nu. Lyan smilte skævt. "Hej," sagde hun stille og kiggede på ham.
Hendes kinder blev lidt røde, for hun vra lige ved at grine. Derefter kom hun til spænde den ene hånd så en sværm af flammer, kom op foran ham. Hun fik dem hurtigt til at forvinde igen og blev endu mere rød i kinderne. *Pinligt* tænkte hun for sig selv.
Lyan smilte igen til ham og kiggede også på ham.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 14:27

Kaidan kom med et et forvirret 'huh?', da han hørte den samme stemme, som han havde hørt lige før. Han lukkede kort sine øjne i og fjernede sin hånd fra panden, hvorefter han atter lod sine øjenlåg glide op og afsløre hans blågrønne øjne med de brune ringe rundt om de opspilede pupiller. Hans blik blev ledt hen på pigen, hvor det låste sig fast ved hendes overnaturligt kønne ansigt. ”Hej..” hilste han lavmældt og sendte hende et forsigtigt smil. En svag rødmen bredte sig hen over hans kinder, idet hun smilede til ham.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 14:40

Lyan smilte igen. "Slog du dig?" spurgte hun sødt. Hun roede lidt i hestehalen, for at få håret til at blive ved med at være så krøllet som det plejede. Hun smilte igen, og ventede på hans svar. Mon han havde slået sig, for det så det lidt ud som om.
Hun rykkede lidt tættere på, for bedre at kunne se ham. Hun smilte stadig.
"Jeg hedder Lyan Fireann," presentrede hun sig selv. Hendes øjne gled ned på den lille sten. Hun spændte hånden og nogle små flammer kom op på stenen. Lidt efter gik flammerne ud og stenen vra blevet til aske. Lyan's flammer (dem som hun kunne sende) var meget stærke, så de kunne brænde alle ting, lige fra, træ, til sten.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 14:53

Kaidan smilede svagt til hende og rystede kort på hovedet. "Nej, jeg har det helt fint," svarede han i et lidt kunstigt forsikrende tonefald. Varmen i hans kinder steg igen og efterlod en let rødmen på hans kindben, da hun rykkede tættere på. "Mit navn er Kaidan," præsenterede han sig og sendte hende endnu et forsigtigt smil. Han fulgte hendes blik ned mod stenen. Han spærrede sine øjne en smule op, da et par små flammer skød op af stenen, hvorefter de forsvandt igen og forvandlede den lille sten til en bunke aske. Han så skiftevis måbende på hende og den brændte sten. "Hvordan gjorde du det?" mumlede han spørgende og glippede forundret med øjnene.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 15:04

Hun grinte let og satte sig på hug foran ham. Så rakte hun hånden frem og spændte den. Nedenunder kom der igen nogle små flammer. Hun smilte til ham og strakte afslappet hånden ud igen. Flammerne forvandt stille og hun smilte blidt til ham. "Sådan gjorde jeg!" sagde hun. Lyan kiggede på ham stadig med et smil.
"Kaidan, flot navn," Hun smilte igen.
Lyan betragtede ham kort og vendte derefter hovedet ned ad, hvor hun så på det stykke jord der var blevet brændt af de flammer hun havde lvaet, før, for at vise ham det.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 15:13

Kaidan vendte sit blik mod hendes knyttede hånd og studerede fascineret de små flammer, der dukkede op. Han kørte sit blik op på hende igen, da flammerne langsomt svandt ind. Derefter trak han sine ben op til sig og lagde armene omkring dem, hvorefter han satte sin hage mod det ene knæ. "Jeg synes, det er et åndssvagt navn," brummede han med et skuldertræk og smilede lidt. "Men tak.." tilføjede han med et sagte smil og slog ligeledes blikket ned mod det sted, hvor flammerne var opstået.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 15:17

"Det syns, jeg nu ikke! Jeg syns det er meget flot!" sagde hun og kiggede på ham. Hun betragtede ham kort igen, før hun lagde hovedet på skrå, stadig med et smil.
"Vil du vide, hvorfor, jeg hedder Fireann, til efternavn?" spurgte hun lidt drillende, men smilte stadig. Lyan trak hånden til sig og lagde en på maven. Det var en vane hun havde.
Hun smilte stadig. Smilet ville ikke lægge sig, så hun bkev ved med at smile og kigge på ham.
Hun betragtede ham en gang til.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 15:25

Kaidan så hen på hende og smilede let, inden han så nikkede med hovedet. "Mh fortæl," bad han med et svagt smil og kiggede afventende på hende. Han var allerede selv gået i gang med at gætte sig frem til det. Fireann. Fire. Fire betød ihvertfald ild på engelsk. Måske havde det noget at gøre med hendes evne til at kontrollere ild. Han bed sig tænksomt i underlæben. Hvor ville det været blæret at kunne styre ilden. Så kunne man manipulere med den og få den til at gøre lige som man ville. Han sukkede indvendigt og lagde hovedet lidt på skrå.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 15:33

"For det første; Ild kan ikke skade mig. For det ander; Jeg kan styre ild. For det tredie; Jeg elsker ild," sagde hun med et lille grin.
Hun lod let øjnene glide ned af ham, hen af jorden og op af hende selv. Hun havde stadig smilet fremme. Men det var ikke så tydeligt, som før.
Lyan kiggede på ham og spurgte: "Hvor kommer du fra?"

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 15:44

Kaidan smilede skævt til hende og rettede sit blik fremad. "Jeg kan også godt lide ild," sagde han med et lidt fjernt smil og satte sine hænder på knæene. Han skævede til hende, da hun spurgte ham om noget og smilede svagt. "Jeg kommer oprindeligt fra Maine i USA," svarede han og bed sig let i underlæben. "Men af en eller anden grund blev det besluttet, at jeg skulle begraves her, da jeg døede." Fortalte han med dæmpet stemme og trak så en smule apatisk på skuldrene. Han havde ganske vidst ikke fortalt hende, at han var et spøgelse endnu, men det røg bare ud af munden på ham. Han var efterhånden blev så vant til det og havde nogenlunde fået accepteret det. At han var død. Han drejede sit hovede og så på hende med et skævt smil.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 15:52

Lyan nikkede. "Jeg kommer fra Thailand, men flyttede hertil for cirka 2056 år siden. Hun grinte sødt og så på ham. "Hvornår døde du så, du er vel et spøgelse nu, eller er du født igen?" Hun grinte igen. Hun så på ham med et let smil.
Hun savnede lidt Thailand, men hun vra lige ved at komme over det, da hun jo snart havde været i den by som hun vra i nu, 2056 år. Så der var ikke rigtig noget at komme efter der.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 15:58

Kaidan lyttede opmærksomt til hende og nikkede kort til det, hun sagde. "Det er lang tid siden," konstaterede han med et halvkvalt grin og smilede sagte til hende, før han slog blikket op mod himlen og de mange trækroner. "Det er ikke så længe siden igen. Jeg døede, da jeg var seksten år, så det er snart ved at være godt ti år siden.. ni måske.." svarede han og så ned på sine hænder, hvor han talte ved hjælp af sine fingre. Jo, det passede nok meget godt. Men det føltes som om, det var længere tid siden. Som om han havde været død i snart flere hundrede år nu.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 16:09

Lyan rykkede lidt tættere på ham. Hun grinte og smilte derefter.
Hun lænte sig lidt frem, men lænte sig hurtigt tilbage og faldt om på jorden, da en dråbe, vand gled ned fra et blad og ned på hendes kind. Hun lå nu bare der på jorden med armene over hovedet og den ene kind ned mod skovenbunden. Det begyndte lige så stille at regne meget, så en masse vand ramte hende. Jo mare vand der ramte hende, jo længere tid måtte hun være bevidstløs. Hun kunne ikke mærke noget som helst af sig selv.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 16:23

Kaidan smilede svagt, da hun rykkede tættere på ham og grinede. Hans blik kørte lidt rundt i den mørke skov, men blev så hurtigt rettet mod Lyan igen, idet hun faldt om. Først troede han blot, at hun lavede sjov og smilede skævt af det, men efterhånden som tiden gik, blev han en smule nervørs. "Lyan?" hviskede han sagte med hovedet lagt på skrå og lagde en hånd på hendes ene skulder, som han blidt ruskede. "Lyan? Er du okay?" spurgte han lidt panisk og glippede let med øjnene, da en regndråbe ramte hans næse. Han lænede sit hovede bagover og så op i den store trækrone, som de sad under. Ild bliver slukket, hvis det rammes af vand. Kunne regnen havde noget med hendes besvimmelse at gøre? Han slog blikket hen på hende igen og rynkede bekymret øjenbrynene. Hvad skulle han nu gøre? Han satte sig op på knæene og kravlede hen over hende, så hans hovede var lige oven over hendes, således at han havde et ben og en arm på hver side af hende. "Lyan? Lyan, vågn nu op!" Han løftede sin ene hånd og lagde den på hendes ene kind, som han forsigtigt slog til med flad hånd.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 16:29

Lyan kunne lige så stille mærke noget. Men hun var stadig bevidstløs. For hun var stadig våd. Selvom han dækkede, så vandet ikke kunne røre hende, blev hendes arme våde, og hendes ben. Lyan kunne nu også høre noget, men det var noget sløret. Lyan, var som ild. Hun blev født omgivet af ild, hun voksede op I ild. Hun havde levet I ild, da det jo ikke kunne skade hende. Lyan's øjne var stadig lukkede. Hendes tynde mave gik op og og ned, så hun trak vejret. Men det var meget, meget svagt.
Lyan ville bevæge sig og brugte alle kræfter, men det var som om hun var en stor sten, der vejede mere end hunrede tons. Hun kunne heller ikke mærke hverken arme eller ben.
Noget sagde i hendes hoved:

Fire. Du skal aldrig nogensinde komme i nærheden af vand igen. Så kan det ende med at du dør.
Lyan. Du skal ikke opfatte dette som en spøj, for det er det ikke!

Lyan fattede ikke ret meget af. Hun kunne stadig ikke bevæge sig.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 16:40

Kaidan bed sig hårdt i underlæben, da der ikke kom nogen som helst reaktion fra hende. Hvad i al verden skulle han stille op? Han flyttede sig fra hende og rejste sig op, hvorefter han søgende lod sit blik vandre rundt i skoven for at finde et sted, hvor der var nogenlunde vandtæt. Et eller andet stort nåletræ måske. Han bukkede sig ned, tog en arm ned under hendes ben og en arm omkring hendes nakke/skuldre, hvorpå han løftede hende op i sin favn. Derefter begyndte at lige så stille at lunte afsted med hende, mens hans blik gled rundt i de våde omgivelser. Efter noget tids vandren fandt han endelig et sted. Dér lige derovre. En stor indhuling i et træ. De kunne nok godt lige klemme sig derind. Han satte tempoet end tand op og jokkede over mod det enorme træ. Han stoppede op, da han nåede derover, bøjede sig lidt forover, inden han lidt besværet fik bugseret hende ind i det hule træ. Der var nok ikke plads til ham. Han kløede sig kort i nakken og trak efterfølgende på skuldrene. Dernæst satte han sig ned på knæ foran træet og kiggede bare på hende uden at sige en lyd.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 16:47

Lyan kunne mærke at han tog hende op. Da hun kom ind i det hule, træ bevægede hun let sine arme og blinkede lidt med øjnene, hvor hun slog dem op. Hun kiggede lidt på ham før hun svagt smilte. Derefter sagde hun, med en meget svag og lidt hæs stemme; "Tak, men kom da herind, der er vel, lige noget plads." Og eftersom Lyan ikke fyldte ret meget, gjorde hun lige plads til ham ved siden af hende selv. Hun smilte.
Lyan lagde begge hænder på maven. Der var ved at blive ret mørkt udenfor nu, for det regnede jo så meget. Hun kiggede på ham og smilte igen svagt.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 16:52

Kaidan smilede let, da hun rørte på sig. "Det var så lidt," mumlede han og rodede lidt rundt i sit hår med den ene hånd. Derefter kørte han blikket ned af sig selv og vendte atter sin opmærksomhed mod hende. "Jeg er altså lidt våd," påpegede han så og bed sig forsigtigt i læben, før han rettede sit blik ned mod jorden. Hvis det var vand, hun ikke kunne tåle, ville han ikke risikere at komme til at røre hende, da hun jo så bare ville få vand på sin hud. Han skævede ind til hende og bed sig kortvarigt i underlæben igen. Det var vist ved at blive en dårlig vane.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 16:58

Lyan grinte. Så spænte hun igen hånden og nogle flammer kom op omkring ham. Efter lidt var han tør. "Nu kan du komme herind!" sagde hun nuttet og smilte.
"Hvis altså du vil?" Hun så på ham stadig smilende. Der var masser af plads derinde, så hvis han ville ind kunne han bare komme. Hun frøs også lidt så det ville vel være dejligt hvis der kom en der kunne varme hende. Hun klappede på pladsen der var ved siden af hende, for at vise at hun gerne ville ha' at han skulle komme ind.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 17:18

Kaidan så sig over skulderen og kørte sit blik rundt på de pludselig opstående flammer. Han rakte den ene hånd frem mod en af de mange flammer, men trak den hurtigt til sig igen. Han ville bare brænde sig, hvis han rørte dem. De var bare så flotte og varmestrålende. Han smilede let til hende som et 'tak', hvorefter han kravlede ind til hende og satte sig tilrette ved siden af hende. Dernæst lagde han hovedet en lille smule på skrå og lod sine øjne løbe ned over hendes krop. "Hvad er du egentlig for en? En ild dæmon?" gættede han og løftede spørgende et øjenbryn. Hun kunne jo fremmane ild, så det ville være logisk nok, hvis hun var det.

af Gæst Tirs 29 Jun 2010 - 17:24

Hun rystede let på hovedet. "Jeg er aspara, men lærte at kontrullere ilden som helt lille," sagde hun med et smil. "Og du er jo en spøgelse," Hun smilte til ham. Hun kunne mærke at der ligeså stille blev varmere derinde. Hun kiggede på ham og lænte sig ind til ham, for at blive lidt mere varmet. "Mmm," mumlede hun fordi hun sad meget godt og fordi det var dejlig varmt. Hun kiggede ud. Man kunne høre regnen ramme stammen af træet, og der kom nogle gange lidt vand ind til dem. Hun pegede på nogle grene og fik dem til at komme hen mod hullet. Snart vra det dækket helt til og de sad derinde, med lidt lys. Hun fandt en stykke træ derinde og satte det ind i en lille hulning, der var i træet. Så kunne de se hinanden og der kom ingen vand ind til dem.
Hun kiggede på ham og smilte. Lyan sad stadig helt oppe af ha,.

af Sponsoreret inhold

Den dejlige skovs træer - Kaidan

Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan

Sv: Den dejlige skovs træer - Kaidan